Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk julemadArkiv

onsdag

23

december 2020

6

KOMMENTARER

dagen før dagen – har du tjek på desserten? – låge nr. 23 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in desserter, festmad, julemad, vegansk julemad

.

julens klassiske dessert

Risengrød vendt i flødeskum er julens uomgængelige dessert. Mere end 80% af danskerne spiser denne dessert juleaften.

Forløberen, risengrød med smør og kanel, er en gammel klassiker, som er blevet spist i Danmark i århundreder.

For nogle er julen ødelagt uden den moderne udgave, risalamanden. For andre er det knapt så morsomt. Her er man vist enten FOR eller IMOD.

Men følg bare med her. Det lysner for modstanderne.

.

jeg har nemlig fået en åbenbaring

Risalamande har aldrig været min livret. Jeg husker den som en klæg grød i fed flødeskum.

Men sidste år bad Politiken mig om at lave en plantebaseret julemiddag – og så måtte jeg jo til dét med risen og fløden. Og alle nådige engle dalede ned i mit køkken. Jeg kogte risene med vand, og da de blev vendt i flødeskummet af piskbar sojafløde, åbenbarede der sig en anden og lettere dessert, end den risalamande jeg huskede.

Og så syntes jeg, at der skulle en fornyelse til sovsen, så i stedet for kirsebær har jeg valgt blåbær – med timian.

.

vi har stjålet nissens mad

Men hvordan finder man på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest omfangsrige middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Også nissen har langt tilbage i historien fået risengrød til jul. Ellers kunne han blive godt sur og lave masser af ballade. Så både mand, mus og nisser spiste risengrød juleaften.

Men så skulle det være ekstra fint. Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er i øvrigt ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk. På vore breddegrader bør vi atter nyde ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende, og ofte transporteres risen over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året!

.

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 .

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

22

december 2020

0

KOMMENTARER

powerfood i julen – låge nr. 22 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in dressinger, frokostretter, julemad, salater, vegansk julemad

.

rosenkål i krydret og festligt selskab

Hvem gider spise sund mad i julen?

Det gør man selvfølgelig, hvis det handler om en skålfuld julejuveler, hvis sundt betyder lækkert og sprødt med spændende julesmag og masser af energi fra rosenkål, mandler, mangofrugt og kerner af granatæble – med en krydret juledressing.

..

granatæblekerner er julede og supersunde

Granatæble hører til den gruppe fødevarer, der kaldes superfood eller powerfood. Nu skal man måske ikke lige tænke på sundheden i juledagene. Her må alle synde, men når nu de skinnende røde kerner ER supersunde, gør det jo ikke noget. Når kalorie- og sundheds-regnskabet skal gøres op efter nytår, er det måske godt at have lidt plusser på kontoen i den sunde retning.

Granatæble tilskrives en masse gunstige virkninger for helbredet, fx at sænke kolesterol, hæmme vækst af kræftceller og stabilisere blodtrykket. Frugten er antiinflammatorisk og antioxidant – og så hæmmer den kroppens ældning i al almindelighed og booster immunforsvaret. Nu er det jo ikke enorme mængder, man spiser af de små frø, så måske skal man ikke regne med mirakler!

Men det kunne jo være et nytårsforsæt at drikke granatæblejuice i det nye år – og at inddrage kernerne i så mange retter som muligt.

Se nedenfor hvordan du får banket de genstridige kerner ud af “hylstret”.

.

bittert møder sødt

Storm P. sagde engang: “Bitter er noget, man nyder, ikke noget man er”. Jeg tror ganske vist, at Storm P. tænkte på den bitter, man drikker, men i denne salat kommer det bitre fra den røde radicchiosalat og rosenkålen, der som alle kålsorter har en let bitter smag. Den smag er der delte meninger om! Selv elsker jeg rosenkål, men skal du servere salaten for skeptikere, så er det som i det virkelige liv at bitterhed kan opblødes med sødme. Det sker også i denne salat, hvor det er den søde og solmodne mango, der spreder både “solskin” og sødme.

.

rosenkålssalat med smag af jul

(4 personer)

50 g afskallede mandler

3 spsk olivenolie

400 g rosenkål

1 moden mango

1 lille radicchiosalat (kan erstattes af rød spidskål)

1/2 granatæble (kan erstattes af tørrede tranebær)

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller riseddike

1/2-1 spsk ahornsirup eller andet sødemiddel

1-2 tsk knust allehånde

1-2 tsk knust kardemomme

1 tsk stødt kanel

salt, friskkværnet peber

Rist de hele mandler gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Skær rosenkålene i kvarte og rist dem gyldne i resten af olien ved god varme. De skal være gyldne og næsten gennemstegte.

Lad rosenkålene afkøle.

Skær mangofrugten i små terninger.

Snit salat eller kål.

Tag kernerne ud af granatæblet, se nedenfor, eller brug tranebær.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sirup, krydderier, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

.

sådan får du kernerne ud uden blodbad

Når du skal have kernerne ud af granatæblet, kan køkkenet nemt komme til at ligne et blodbad. Se her, hvordan du undgår røde sprøjt af saft på uønskede steder.

Har du kerner til overs, kan de fryses, så har du altid et knasende drys til mange andre retter.

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

19

december 2020

6

KOMMENTARER

styrk immunforsvaret med en lækker suppe og bag et julebrød – låge nr. 19 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in forretter, julemad, supper, vegansk julemad

..

julerød rødbedesuppe som hovedret

Når vinteren er mørkest og coronaen nærmest, er det om at styrke immunforsvaret. Det gør man allerbedst ved at spise masser af sund mad og få masser af frisk luft og motion.

Her er et bud på en julerød suppe, der styrker alle celler i kroppen.

.

rødbedesuppe som hovedret

Selv om julen på mange måder er vendt på hovedet i år, gætter jeg på, at der er travlhed hos mange af jer. Hvad er så mere oplagt end at lave en hurtig og sund aftensmad?

Og hurtig mad betyder suppe. Alt laves i én gryde, og denne suppe kan spises som hovedret med godt brød til. Det kan passende være et krydret julebrød, se nedenfor.

.

her hjælper kun bønner

For at suppen kan være mættende nok som hovedret, har jeg tilsat store hvide limabønner (også kaldt butter beans). Men du kan vælge alle andre proteinkilder: kikærter, linser, tofu etc. – og så et stykke lækkert brød med knasende skorpe.

.

krydret julebrød

Julebrødet er bagt som æltefrit grydebrød. Det er en lynhurtig måde at bage på, fordi dejen ikke skal æltes men blot røres sammen og stå 8-10 timer eller natten over. Og så er det næsten umuligt at mislykkes med sit grydebrød.

Æltefrit grydebrød udmærker sig ved at have en luftig krumme og en knasende skorpe.

Se opskriften længere nede.

.

har du for mange kvæder?

Hvad gør man egentlig med sine kvæder? De dufter selvfølgelig dejligt i stuen, men har man mange, er det også rart at kunne bruge dem i madlavningen. Men de er hårde, syrlige og noget utilnærmelige.

Man kan jo altid lave et kvædebrød – eller bruge kvæderne i en pilaf, som jeg så i Uzbekistan. Endelig er kvæder velegnede i supper. Jeg har kommet kvæde i denne suppe, men har du ikke denne frugt, går det fint med pærer i stedet.

..

sjæle- og celleføde

rødbedesuppe med kvæde eller pærer (hovedret)

(4 personer)

100 g kikærter eller store hvide bønner (limabønner)

100 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk spidskommen

olivenolie

300 g kvæder eller pærer

300 g rødbeder

7 dl grøntsagsbouillon

1 spsk stødt kanel

2-3 spsk reven ingefær

2 dl tyk kokosmælk

salt, friskkværnet peber, ahornsirup eller rørsukker

8 tørrede abrikoser (kan erstattes af rosiner)

2 spsk sorte eller brune sesamfrø

1 tsk stødt kardemomme

koriander eller anden krydderurt

 

Læg kikærter eller bønner i blød mindst 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre, se om kogning af bønner og kikærter her. Afdryp og afkøl dem.

Du kan også bruge kikærter eller bønner fra dåse eller brik. Så skal du bruge ca. 200 g afdryppede.

Hak løg og hvidløg.

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, til de dufter.

Tilsæt 2 spsk olie samt løg og hvidløg. Svits løgene til de er let gyldne.

Skær kvæder eller pærer i terninger. De skal ikke skrælles. Skræl rødbederne og skær dem ligeledes i små terninger.

Kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 15 minutter. Afkøl den lidt.

Tilsæt kanel, ingefær og kokosmælk.

Blend suppen og smag den til med ingefær, kanel, salt, peber og sirup eller sukker. Hvis du bruger kvæde, er suppen syrlig, og så skal du bruge lidt mere sukker.

Skær abrikoserne i små bitte stykker og kom dem i suppen.

Svits de kogte og helt tørre kikærter eller bønner i 2 spsk olivenolie på en pande. Tilsæt kardemomme og sesamfrø. Drys med lidt salt og peber.

Rist kikærter eller bønner, til de er gyldne. Rør de fleste i suppen, men gem lidt til pynt.

Servér suppen portionsvis. Læg lidt kikærter eller bønner på toppen sammen med den valgte krydderurt. Du kan også sætte en spsk kokosmælk på suppen.

Giv gerne et godt stykke brød til suppen, fx et krydret julebrød.

.

krydret julebrød

Sikken voldsom trængsel og alarm … Her er både smag og duft af jul, men brødet kan også nydes resten af året!

Brødet er ikke voldsomt stort, så du kan evt. fordoble mængderne.

.

(bagt i 1 liters form)

gær som en ært (alm. bagegær)

3 dl vand

2 tsk salt

½ tsk rørsukker

2 tsk stødt kanel

1 tsk stødte nelliker

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk stødt allehånde

150 g sigtet speltmel

175 g hvedemel

olie til hæveformen

.

  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker og krydderier. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
  1. Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
  1. Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
  1. Hæld den nu temmelig flydende dej ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Drys med mere mel. Brug en spatel til at folde dejen med. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og derfor tilsættes lidt mere hvedemel.
  1. Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
  1. Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
  1. Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så lad ovnen stå endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen er gennemvarme.
  1. Tag gryden eller formen ud af ovnen (pas på fingrene!!!) og drys lidt mel i bunden. Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.
  1. Bag brødet 20 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.
  1. Bag brødet færdigt endnu 15-20 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.
  2. Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.
  1. Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.

Grydebrød er velegnede til frysning. Efter optøning bør de varmes i ovn eller på brødrister.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share