Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

supperArkiv

fredag

3

juli 2026

0

KOMMENTARER

let mad i sommervarmen – sommerkavalkade

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, hovedretter, salater, supper

.

en kølende sommersuppe

Sol, sommer og ferie kalder på hurtig, nem og let sommermad. Jeg har her fundet nogle af de tidligere års bedste sommeropskrifter frem.

Ovenfor er en orientalsk gazpacho. Egentlig er gazpacho en spansk kold suppe, men jeg har forsynet denne med orientalske krydderier og mango. Det giver en skøn sommersuppe. Giv ikke op, når du ser ingredienslisten. Suppen er ganske hurtigt lavet! Se opskriften her.

Hvis du er mere til en gylden suppe, så prøv en ren mangosuppe. Den er også både rå og spicy – og kølende i sommervarmen. Se opskriften her.

.

mangosuppe med koriander

.

ærterne er snart på toppen 

Denne ærtesuppe med avocado er også kold. Den skal dog tilberedes først og derefter afkøles – og selvfølgelig kan du også nyde den varm på en kold dag. Undlad dog at koge avocadoen med, da avocado let bliver bitter efter opvarmning.

Se opskriften her.

.

agurker med lækkert fyld

agurker m rygeost 1

når agurkerne boomer

Når agurkehøsten er på sit højeste, gælder det om at finde alle gode ideer frem.

Denne lille forret eller frokostret er en slags sommersalat – bare sådan lidt mere på højkant. Men enkel og velsmagende er den.

agurkerulle

agurkeruller med rygeost og radiser

(4 personer)

1/2 agurk (eller nok til 12 skiver)

1 bdt purløg

150 plantebaseret smøreost eller havre cremefraiche

3-5 spsk plantefløde

salt, friskkværnet peber

1-2 tsk flydende røg

1 bdt radiser

1 dl bælgede ærter

.

Skær 12 tynde skiver af agurken på langs. Brug gerne et mandolinjern, så får du tynde, ensartede skiver.

Rul skiverne sammen og bind et “bånd” af purløg omkring.

agurkerruller.3

Rør osten med lidt fløde, så den bliver lind. Smag til med flydende røg, salt og peber.

Hak 4 spsk agurk og 4 spsk radiser. Rør det i osten.

Høvl tynde skiver på langs af resten af radiserne. Brug et mandolinjern. Læg radiserne i isvand en halv times tid.

Retten kan tilberedes hertil i god tid.

Fordel osten i agurkerullerne.

Servér rullerne portionsvis med tre stk pr. person.  Læg radiseskiverne på rullerne – og drys med klippet purløg og ærter.

agurkeruller.1

agurkeruller.2

 

agurkerruller

.

spidskål er let sommermad

Spidskål kan nydes på utallige måder: den kan grilles, den kan bages, den kan steges – og den kan spises rå, fx i salater.

Her er spidskålen stegt på panden og serveret ovenpå flødestuvede linser med kardemomme. Se opskriften her.

.

squashfad med nybagt brød

Nu myldrer også squashene frem. Her er de strimlet til “spaghetti” og bagt i ovnen sammen med nye løg og edamamebønner. Har du lyst til hjemmebagt brød bagt af æltefri dej, følger den opskrift med. Se her.

På samme side er der opskrift på bagte provencetomater. De kan også varmt anbefales, når du alligevel har gang i ovnen.

.

tomaterne kommer også så langsomt

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater ved at være fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen i år har fyldt med smag. Tomater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne.

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

en lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne tomater), små danske tomater, oliven og artiskokhjerter fra glas. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset, så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag – fås i supermarkeder eller helsekostbutikker). Du kan også bruge det lækre cashewsmør.

.

farverigt betyder som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

..

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager (kan udelades)

1/2 dl olivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

1 glas (eller dåse) artiskokhjerter

50 g sorte oliven uden sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

.

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber. Der kan evt. tilsættes 1 fed knust hvidløg.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér cremen til separat.

.

.

ingen sommer uden salater

Her en en dejlig spidskålssalat. Den er med rødbeder og lilla spidskål, men du kan sagtens bruge den gammelkendte lysegrønne. Til gengæld er de danske lilla bær ikke modne endnu. Så du må enten vælge udenlandske eller vente med salaten til bærrene er spiseklare. Du KAN evt. bytte brombærrene ud med andre bær.

Alle de lilla nuancer leverer en masse antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer. Det er en både supersund og lækker salat. Se opskriften her.

Er du mere til en grøn spidskålssalat, kan jeg anbefale en salat med karamelliserede boghvedekerner og mormordressing. Se opskriften her.

.

kartoffelsalat – altid en vinder!

Kartoffelsalat kan laves på utallige måder – og den er altid populær. Vi ER et kartoffel-elskende land! Gad vide, hvad vi gjorde, før kartoflen kom til Danmark? Men da den endelig kom til os fra Sydamerika i 1700-tallet, ville vi ikke engang sætte tænderne i den, fordi vi troede, at den var giftig. Og noget er der om snakken, for kartofler tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin. Teosoffen Rudolf Steiner mente ligefrem, at man bliver dum af at spise kartofler. Så det er på eget ansvar!

Her er små nye kartofler blandet med forårsløg, radiser, valnødder, tang og dild. Tangen kan evt. udelades, men den indeholder en masse mineraler, så det er en god idé at inddrage tang så meget som muligt i maden. Se opskriften her.

En anden mulighed er kartoffelsalat med fennikel, solsikkekerner og sennepsdressing. Se opskriften her.

.

Share

fredag

29

maj 2026

2

KOMMENTARER

kold aspargessuppe med nye kartofler og dild – sæson for kolde supper

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

hele forsommeren i én tallerken

Nu er alle de små vidundere ankommet: aspargesene, de små nye kartofler, ærterne og radiserne – og prikken over det hele: frisk duftende dild!

Så hvad er mere oplagt end at fejre forsommeren med alle de skønne produkter i en kold suppe.

Nederst i indlægget er der flere forslag til kolde supper.

.

.

sæson for kolde supper

Når solen skinner og temperaturen stiger, er det tid til let sommermad. Nye kartofler og asparges passer sammen som fod i hose. Og så er der faktisk mere smag i de kolde nye kartofler end i de varme.

Væden i suppen er grøntsagsbouillon og yoghurt, men du kan også vælge plantefløde.

Som protein har jeg valgt quinoa. Hvis du vil have suppen mere mættende, kan du fordoble mængden af quinoa.

.

kold aspargessuppe med nye kartofler og dild

(4 personer)

50 g quinoa

200 g meget små nye kartofler

250 g asparges

1 hvidt sommerløg

2 spsk olivenolie

3 dl grøntsagsbouillon/kogevand fra kartoflerne

50 g bælgede ærter

2-3 dl plantebaseret yoghurt eller plantefløde + citronsaft

1 fed hvidløg

masser af klippet dild

salt, friskkværnet peber

8 radiser

Kog quinoaen i vand der dækker, ca. 20 minutter. Hold øje med at frøene ikke koger tør, og tilsæt om nødvendigt mere vand. Afkøl quinoaen.

Kog kartoflerne lige netop møre. Det er vigtigt, at de ikke bliver kogt for meget. Hold øje med dem. Stik i dem ofte med en cocktailpind. Koger du meget små kartofler, er det ofte nok at lade dem koge op og derefter slukke for varmen. Kartoflerne kan så blive færdige ved eftervarmen.

Gem kogevandet og afkøl kartoflerne.

Skræl hvide asparges og skær dem i små stykker på skrå. Grønne asparges skal ikke skrælles.

Hak løget og svits det i olien 3-4 minutter.

Bring bouillonen i kog og tilsæt asparges og ærter. Kog ca. 1 minut og sluk for varmen. Afkøl bouillonen.

Rør yoghurten eller fløden i suppen, når den er afkølet. Tilsæt evt. mere bouillon og/eller yoghurt/fløde.

Tilsæt quinoaen og de kogte kartofler lige før serveringen.

Smag godt til med presset hvidløg, dild, salt og peber. Evt. også med citronsaft.

Servér suppen portionsvis og drys med tyndt skivede radiser og mere dild.

.

kold ærtesuppe med dildolie og ristet boghvede

Ærter og dild klæder hinanden. Den lækre suppe er toppet med knasende boghvedekerner.

Se opskriften her.

.

kold rødbedesuppe med kardemomme og peberrodsfløde

De nye rødbeder må vi vente lidt med, men har du gamle liggende i skuffen, går de også fint i denne suppe.

Ramsløgene er på det sidste, men det er endnu muligt at finde blomster, som gør suppen ekstra smuk.

Se opskriften her.

.

kold agurkesuppe med radiser og mynte

Agurkesupper er lynhurtige at lave – og skønne i sommervarmen.

Se opskriften her.

.

kold agurkesuppe med ramsløgolie

Denne agurkesuppe er kølende og pikant med urteolie på toppen.

Se opskriften her.

.

2 x gazpacho

Gazpacho er en klassisk italiensk, kold tomatsuppe. Her er den også i en udgave med agurk.

Se opskrifterne her.

.

Share

fredag

27

februar 2026

4

KOMMENTARER

marokkansk inspireret gulerodssuppe og bønnetagine med artiskokker

Skrevet af , Posted in forretter, hovedretter, supper

.

med inspiration fra Marokko

Selv om foråret venter lige om hjørnet, kan det stadig være dejligt at varme sig med et par skønt krydrede retter, inspireret af Marokko. Det er samtidig mad, der passer perfekt til de danske kostanbefalinger, der mildest talt ikke følges af ret mange danskere. Det er svært at forstå, for at spise plantebaseret byder jo på daglige glæder og store smagsoplevelser. Men vi er åbenbart et land af masochister.

.

selvskade

Vi danskere vil ikke spise efter de officielle kostanbefalinger. VI VIL IKKE! Som trodsige børn nægter vi at gå om bord i de oceaner af sunde og livgivende grøntsager, der er til vores rådighed, at nyde de duftende, aromatiske frugter og slet ikke at berige vores krop med de cool bælgfrugter, der giver styrke og store muskler.

Hvorfor vi danskere arbejder så hårdt på at begå selvmord med kniv og gaffel, er der mig bekendt ikke noget svar på. Vi ved, at menneskets hjerne elsker sukker, salt og fedt, og det er også fint nok i ganske små mængder, især når maden skal smages til.

Men vi har gang i noget helt andet, og det er ikke produkterne på fotoet ovenfor, vi spiser. Fødevareinstituttet har netop udgivet deres seneste undersøgelse af hvad vi spiser her i landet: “Danskernes kostvaner 2021-2024” (se rapporten her). Det er ikke opløftende læsning. På stort set alle områder går det den forkerte vej i valget af fødevarer. Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet siger om danskernes kostvaner: “Det går simpelt hen værre på stort set alle målelige parametre med vores kostvaner. Bortset fra to undtagelser”. De to undtagelser er, at voksne, især mænd, spiser mere fuldkorn  – og at vi har forøget indtaget af bælgfrugter fra godt 0 procent til 0,9 procent. Ja, vi må finde luppen frem!

Grøntsagsforbruget er faldet fra 200 g dagligt til 165 g. Frugtforbruget er faldet fra 190 g dagligt til 82 g. De to tilsammen burde være 600 g dagligt.

Sisse Fagt understreger vigtigheden af især at få flere bælgfrugter på menuen. Proteinerne i bælgfrugter skal erstatte proteinerne i vores overdrevne indtag af kød. Der skal også skæres drastisk ned på sukker, salt og fedt – og færdigretter.

Før kartoflen for alvor blev basismad i Danmark, var bælgfrugter som ærter, hestebønner, gråærter mv. en almindelig del af kosten i hundredvis af år. Det har vi for længst glemt, og al begyndelse er svær. Men jeg hepper på bønnerne og tror, at vi blot skal have udbredt det glade budskab, at bønner er svaret på snart sagt alle problemer, hvadenten det er klima eller helbred.

Jeg bliver nødt til her at citere Henrik Palle, journalist på Politiken, der med sine syrligt/søde og ironisk/kærlige bemærkninger altid er spot on. Han siger:

“Man er hvad, man spiser. Hvad spiser danskerne? Svin.”

I al beskedenhed ville vi være godt kørende, hvis vi spiste efter opskrifterne her på bloggen. Så jeg fortsætter i denne uge ufortrødent med endnu en bønneret. Som forret foreslår jeg en enkel gulerodssuppe med mandler.

Fortæl gerne venner og bekendte, at de kan abonnere på nye ugentlige opskrifter. Gå ind på kirstenskaarup.dk. Under “Abonnér på bloggen via email”, kan man tegne gratis abonnement.

marokkansk inspireret gulerodssuppe med mandler

(4 personer)

25 g mandler

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

2 fed hvidløg

olivenolie

150 g kartofler

350 g gulerødder

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

harissa

frisk koriander eller basilikum

Smut mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Knus spidskommenfrøene let i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem sammen med 2 spsk olie.

Svits løgene, til de er klare.

Skær kartofler og gulerødder i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen ca. 10 minutter og blend den. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon og/eller plantefløde.

Smag til med citronsaft og lidt reven -skal samt salt og peber.

Rør lidt harissa ud i olivenolie. Der skal ikke bruges særlig meget – harissa er stærkt.

Servér suppen portionsvis med lidt fløde og harissa på toppen. Drys med de ristede mandler og koriander eller basilikum.

.

.

marokkanernes yndlingsgryde

I Marokko ses overalt på gaden og i restauranterne dampende taginer – panden med det koniske låg – hvor maden simrer i timevis. Det er hovedsagelig kødretter, der behøver lang tilberedning. Langt enklere er det med grøntsagsretter, der ofte tilberedes på kort tid. Her er det blot bønnerne, der skal udblødes og koges – hvis man ikke vælger bønner på dåse eller i kartonbrik.

Denne bønneret kan også tilberedes i en ganske almindelig gryde.

.

marokkansk inspireret bønnetagine med artiskokker

(4 personer)

150 g hvide limabønner (butterbeans) eller dobbelt mængde fra dåse/brik

100 g rødløg

4 fed hvidløg

1 portion ras el hanout, se nedenfor

2 spsk olivenolie

2 stilke bladselleri

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

1 glas artiskokhjerter i olie, ca. 280 g

ca. 2 dl kokosfløde

evt. ingefær

citronsaft, salt, peber

frisk timian eller koriander

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Svits krydderierne i olien, til de dufter.

Tilsæt løgene og svits dem et par minutter.

Skær bladsellerien i skiver og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Lad det koge et par minutter.

Kom artiskokhjerterne, de kogte bønner og kokosfløden i gryden.

Lad retten simre et par minutter. Hvis du ønsker væden jævnet, så tilsæt lidt maizenamel rørt ud i vand.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Drys med frisk timian eller koriander og servér ris til retten. Det behøver ikke at være importerede ris. Det er en rigtig god idé at erstatte ris med hele kerner af dansk havre, hvede eller byg. Et nyt dansk produkt er de såkaldte havreris, som er hele kerner af havre.

.

klassisk marokkansk krydderi 

Der er to uundværlige smagsgivere i marokkansk madlavning, og det er blandingskrydderiet ras el hanout (som betyder butikkens chef) og harissa. Begge dele kan købes færdig, men du kan også selv lave dem.

Her er opskrift på en ras el hanout-blanding, men de fleste husholdninger i Nordafrika har deres egen blanding, så vælg selv de smage, der tiltaler dig.

Hvis du laver en større portion, kan den opbevares i et lufttæt glas.

 .

ras el hanout

1/2  spsk stødte spidskommenfrø

1/2  spsk stødte korianderfrø

1/2  spsk stødte fennikelfrø

½ spsk stødt kanel

1 tsk stødt gurkemeje

½ tsk reven muskatnød

½  tsk stødt allehånde

½ tsk stødte nelliker

1 knivspids cayennepulver

.

.

Share