Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

frokostretterArkiv

fredag

26

juni 2020

0

KOMMENTARER

shawarma af selleri – det er sund fornuft

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, madpakke, pålæg

.

idé til skovturen, frokosten eller madpakken

Det er sommer, det er sol – og det er ferietid. Mange holder ferie i Danmark i år, og går turen til vores smukke natur, får vi brug for noget guf til madpakken på cykelturen, strandturen, sejlturen eller skovturen. Og noget, der både er lækkert og nemt at transportere, er wraps eller pitabrød. De kan fyldes med falafler, frikadeller – eller plantebaseret shawarma.

Mon ikke de fleste kender de såkaldte shawarma-tårne med kød, der drejer rundt i tyrkiske cafeer eller restauranter?

Shawarma kaldes også kebab eller gyros afhængigt af, hvilket land den serveres i.

Kød fra okse, kylling, lam etc. trækkes på spyd og bliver langtidsgrillet, mens spyddet roterer. Når det er mørt, skæres der flager eller strimler af, og det spises i en wrap, et pitabrød, en burger eller lignende.

Hvis du også synes, det lyder ualmindeligt klamt, så prøv shawarma af selleri. Det er sund fornuft på alle planer!

For ærlig talt: hvorfor belaste sig selv og naturen med forpint og klimabelastende kød, når man lige så godt – og på alle planer langt mere fornuftigt – kan spise selleri?

.

.

selleri-shawarma marineres i en spicy dressing

Når selleristrimlerne marineres i krydderblandingen, bliver de rigtig lækre. Jeg har her brugt dem som topping på små blinis, men de er som sagt også velegnede i wraps. Så er de praktiske at tage med på tur.

.

wraps med shawarma og urter

Du kan rulle wraps’ene sammen med shawarma og de urter eller andet fyld, du foretrækker.

.

hjemmebagte wraps

I wraps’ene her er der, foruden selleri-shawarma, ringe af rødløg og forskellige slags spirer.

Se opskrift på wraps her. Wrapsene er supernemme at lave. De skal blot steges på en pande.

.

pitabrød er også fint “omslag” til shawarma

.

velegnet tilbehør

Du går aldrig galt i byen ved at servere shawarma med tomat og agurk. En klat plantemayo skader heller ikke!

.

forret eller frokostret

Hvis du serverer shawarmaen på små blinis, har du en lækker forret eller frokostret.

.

shawarma af selleri

(4 personer)

½ selleri, ca. 400 g renset selleri

marinade:

6 kardemommekapsler

12-14 frø af stjerneanis

1 spsk spidskommenfrø

½ spsk korianderfrø

2 tsk stødt kanel

2 tsk røget paprika

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

2 fed hvidløg

agavesirup efter smag

salt, friskkværnet peber

 

Lav først marinaden:

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med stjerneanis, spidskommen og koriander. Du kan erstatte de hele frø med stødte krydderier.

Rist de tre slags krydderier til de dufter.

Rør olien med citronsaft, tamari og presset hvidløg.

Tilsæt de ristede krydderier samt kanel og paprika.

Smag dressingen godt til med sirup, salt og peber.

Skær sellerien i meget tynde skiver på et mandolinjern. Skær derefter skiverne i tynde strimler og vend dem i marinaden.

Lad sellerien marinere 4-6 timer, evt. til næste dag. Vend rundt i strimlerne ind imellen.

Du kan nu spise shawarmen, men du kan også kort svitse den på panden i lidt olie, hvis du ønsker strimlerne lidt blødere. Men steg dem endelig kun kort tid.

Du kan fx rulle shawarmaen ind i wraps, du kan bruge den i pitabrød eller i en burger. Du kan også bruge den som topping på små blinis som vist på billederne.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

19

juni 2020

6

KOMMENTARER

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

nye kartofler på en ny måde

Mon ikke vi er mange, der spiser de nye kartofler som slik? Men selv slik kan trænge til variation – og det kan nye kartofler selvfølgelig også.

Derfor har jeg lavet dette fad med juni’s første friske danske grøntsager. Jeg har tilladt mig at kalde det en terrine, men det er lidt af en tilsnigelse. For terrine er fransk og indikerer en slags kold postej. Men da denne ret også serveres kold og kan skæres i skiver som en terrine, blev et helt almindeligt kartoffelfad forfremmet til en fransk terrine. Fint skal det være!

Vidste du i øvrigt, at vi i Danmark slet ikke ville spise kartofler, da de dukkede op hos os i 1700-tallet. De var tidligere kommet til Europa fra Sydamerika, og det var de såkaldte kartoffeltyskere, der tog planten med til Danmark, men den gang mente man, at kartoflen var giftig. Og noget er der om det, for kartoflen tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin.

Da man endelig begyndte at få smag for kartoflen her i landet, måtte man ikke spise den før i august. Nye kartofler blev anset for usunde. Hvis de var blevet introduceret i dag, var de måske slet ikke blevet tilladt! Hvem ved?

.

sammenlagt er det sommerens bedste!

En terrine skal kunne skæres i skiver, og det kan denne “terrine” også, hvis den står i pres efter bagningen. Lad den gerne stå i pres til dagen efter, den er bagt.

Du kan også sagtens spise “terrinen” varm og direkte fra ovnen. Så er den blot ikke skærefast.

Som bekendt er asparges trevlede, og de kan være svære at skære igennem. Derfor har jeg her valgt grønne asparges, som er blødere end de hvide. Foretrækker du de hvide, så læg dem på tværs i formen i stedet for på langs. Så kan du stadig skære terrinen i skiver.

.

ramsløgfrø

Jeg har lagt terrinen sammen med ramsløgfrø som smagsgiver. Frøene kan stadig høstes, men meget snart forsvinder de. Hvis du er heldig endnu at finde frøene, kan de bruges friske som i denne ret, eller de kan lægges i eddike og anvendes som en slags kapers. Jeg har her brugt de friske skærme.

Se opskrift på marinerede ramsløgfrø her.

.

en tur hinsidan

Som jeg skrev for kort tid siden, bliver det ikke til eksotiske rejser i år, men jeg dristede mig dog over Sundet for nylig for at deltage i en udsøgt plantebaseret middag på den legendariske gård, Botildenborg i udkanten af Malmö.

.

en renoveret smuk gård med tilhørende økogartneri

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Huset Botildenborg er en herregårdslignende bygning. Midt i 1800-tallet var gården ejet af Jeppe Andersson, efter hvis kone, Boel, gården har fået sit navn.

I 1933 blev gården købt af Malmö by, og der har været både forskole, mødrehjem og børnehjem.

I dag beskæftiger man sig med bæredygtighed, og Botildenborg ejes af de to organisationer, Xenofilia og Stiftelsen Botildenborg, begge grundlagt af Lena Friblick.

Botildenborg har modtaget mange udmærkelser,  bl.a. Skånes Gastronomipris for mangfoldighed – og grundlæggeren Lena Friblick har været udnævnt til “Årets Forbillede” af Diversity Index og rangerer som en af verdens 50 mest fremstående sociale iværksættere.

I dag er gården rammen om bæredygtighed i mange udgaver – også social mangfoldighed. Det kan være konferencer eller dét, der kaldes “Social Gastronomy”. Det indbefatter en pop-up-middag som den jeg var med til, men også madkurser – og ikke mindst dyrkes der økologiske grøntsager på markerne omkring gården.

.

Botildenborg driver det, der kaldes “bybrug”. Det betyder, at det er en uddannelsesgård for “by-avlere”, faktisk Sveriges første. Jorden dyrkes efter biointensive og SPIN-dyrknings-principper, som giver et højt udbytte på lidt plads.

Tanken er at udvide ideen om by-avling til flere svenske og europæiske byer. Botildenborg uddanner og hjælper de kommuner, som vil starte tilsvarende brug og bidrage til en grøn og bæredygtig madproduktion.

.

michelinkokken Titti Qvarnström

Middagen, jeg deltog i, var kreeret af den svenske Michelin-kok, Titti Qvarnstrøm, som ses på billedet ovenfor tv.

Det siger sig selv, at det var interessant at opleve Tittis gastronomiske talent parret med de fremragende grøntsager dyrket lige udenfor døren. Hertil kom et fint udvalg af naturvine. Alle dyrket og fremstillet i Skåne. Dét var imponerende. Min modvilje mod naturvine smeltede langsomt bort som aftenen skred frem.

Retterne bestod bl.a. af skånske vinblade rullet omkring lokalt dyrkede hvedekerner, brunet radicchio med hasselnødder, rødbede med spansk kørvel, rodfrugter på grønne tomater, gulerødder med fennikelgrønt, kålskud og selleri med solsikkefrø mm.

.

Farverne i de restaurerede rum er nøje afstemt. Tårnværelset er holdt i rosa og pink nuancer.

.

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

(4 personer)

¾ kg nye kartofler

250 g grønne asparges

100 g små nye gulerødder

2 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller

1 spsk blonde chlorella (alger) og/eller 3 spsk gærflager (begge dele kan evt. undværes)

salt, friskkværnet peber

2 spsk citronsaft + lidt reven skal (fra økologisk citron!)

friske timianblade, basilikum eller dild

evt. skærme af ramsløgfrø (kan erstattes af skiver af hvidløg) eller dildskærme

.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern. Det er vigtigt, at skiverne er meget tynde.

Skræl evt. det nederste stykke af de grønne asparges.

Skær gulerødderne igennem på langs.

Pisk fløden grundigt med loppefrøskaller, alger og/eller gærflager (begge dele kan udelades).

Smag godt til med salt, peber og citronsaft samt lidt reven -skal.

Læg kartoffelskiverne lagvis med asparges og gulerødder. Brug en lav ovnfast form. Dryp lidt af flødemassen mellem lagene og drys med rund hånd med den valgte krydderurt.

.

 

 

 

 

.
Det øverste lag skal være kartofler. Gem lidt af fløden.

Læg pres på terrinen og lad den stå en halv times tid.

Bred resten af fløden ud på overfladen af terrinen og læg evt. skærme af ramsløgfrø eller dildskærme på.

Sæt formen i en 190 grader varm ovn og bag den 35-40 minutter. Hvis overfladen undervejs bliver for mørk, så dæk formen til.

Tag formen ud af ovnen, når kartoflerne er helt bløde, og sæt terrinen under pres igen, til den er afkølet, gerne til næste dag.

Skær skiver af terrinen og nyd den med en tomatsovs, det kan være den spanske nøddesovs, romesco, eller en japansk gomasovs.

Hvis du vil servere ekstra tilbehør til, kan jeg anbefale en sprød quinoafrikadelle.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

et fad med dansk sommer

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

12

juni 2020

8

KOMMENTARER

sprød aspargestærte – tag med i sommerhus

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter

.

tag med i sommerhuset og nyd en sprød tærte

Sommerhuse er i høj kurs i år, hvor vi ikke har så store muligheder for at rejse til vajende palmer og eksotiske destinationer.

Jeg er så heldig at have et dejligt sommerhus ved Roskilde Fjord – med en lille skov på bagsiden af huset og et dejligt kig over Roskilde Fjord fra forsiden. Faktisk er jeg nærmest gemt væk mellem grønne træer, så der er grønt både ude og inde, for mange af mine nye retter bliver til her midt ude i den guddommelige natur.

Den store naturgrund passer sig selv, så fuglene har en fest omkring huset året rundt. Spætten hakker lystigt i de gamle træer, mens jeg hakker løg eller bager tærte, så jeg har ikke haft brug for fællessang her under coronaen. Fuglene triller i utallige toner fra solopgang til solnedgang.

Nogle af bloggens læsere skriver, at de savner mine rejsebilleder fra fjerne lande. Det kan jeg af gode grunde ikke levere i år. Til gengæld kommer her et lille kig til mit paradis ved fjorden – og idé til en aspargestærte.

En tærte passer fint som sommerhusmad. Alle elsker tærte, den er nem at lave og kan tilberedes i forvejen og varmes op i ovnen.

.

træer og masser af roser omgiver huset

.

udsigten fejler ikke noget!

Masser af krydderurter trives i solskinnet på terrassen. Her er pottevis af velsmag til nye opskrifter.

.

.

.

solnedgangen er også O.K.

På en varm sommeraften er det dejligt at nyde en lækker tærte med udsigt til en rødmende himmel.

.

.

bamse vogter tomaterne

Jeg satser på den store tomathøst i år!

.

men først: velkommen til aspargesfest

De skønne asparges er fra Danmarks bedste aspargesavler, Søren Wiuff (foto: Hans Skaarup).

Søren Wiuff leverer asparges til Københavns bedste restauranter. Det er også muligt at købe asparges direkte hos Søren i Odsherred. Hvis du bor i nærheden af København fås aspargesene desuden i sæsonen i Asparges Knejpen på Blågårds Plads i København. Du kan finde dem på Facebook.

.

nærkontakt med de skønne stilke 

Jeg kan aldrig bestemme mig for, om det ikke er at øve vold mod aspargesene ikke blot at koge dem let og nyde dem knasende sprøde med en lækker dip med krydderurter.

Men alligevel: forandring fryder, og når man, som jeg, næsten lever af asparges indtil Sct. Hans, er det rart med lidt afveksling.

.

asparges bagt i tofucreme

Aspargesene er bagt i en creme af silketofu. Du kan efter smag tilsætte krydderurter som timian, oregano eller basilikum.

Hvis du ikke har silketofu, kan du blende fast tofu med plantefløde til en passende konsistens.

Bunden er dejlig sprød og er lavet med boghvedemel og havremel for at glæde dem, der ikke spiser gluten. Men du kan sagtens lave en helt almindelig bund af hvedemel, evt. halvt hvedemel/halvt fuldkornsmel. Der ligger også mange andre forslag til tærtebunde på bloggen. Find dem i søgefeltet th.

.

“En lille blomst må man ha´”, sagde H.C. Andersen. Her lyser purløgsblomster op på tærten.

.

sprød aspargestærte med tofucreme

(4 personer)

tærtebund:

100 g havremel eller majsmel

100 g boghvedemel

(de 200 g mel kan erstattes af 200 g hvedemel/fuldkornsmel)

1 dl plantefløde

2 spsk tahin eller jordnøddesmør

½ dl vand

1 tsk salt

tofucreme og asparges:

300 g silketofu

2 spsk citronsaft

¼-1/2 dl olivenolie

2 tsk gurkemeje

2 tsk sort salt (kala namak)

friskkværnet peber

600 g asparges, evt. grønne og hvide

olivenolie

.

Bland de to slags mel og tilsæt fløde, tahin, vand og salt. Ælt dejen sammen og tilsæt om nødvendigt lidt mere vand.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Pisk tofuen sammen med citronsaft, til den er glat. Tilsæt olien lidt ad gangen.

Rør gurkemeje, sort salt og peber i cremen. Smag godt til. Du kan evt. også tilsætte lidt oregano eller timian.

Skræl aspargesene og skær dem til, så de passer til tærteformen.

Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform. Jeg har bagt min i en kvadratisk form, der måler 23×23 cm. Men du kan bruge forme i alle andre faconer.

Prik dejen med en gaffel og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Forbag tærtebunden ca. 8 minutter.

Bred cremen ud i tærtebunden og arrangér aspargesene i et pænt mønster.

Pensl aspargesene med olivenolie og bag tærten færdig, 15-20 minutter.

Pynt evt. tærten med friske krydderurter. Du kan servere en salat med nye kartofler til tærten.

.

servér evt. kartoffelsalat til tærten

Hvis du vil servere tærten som hovedret, er det en god idé at give en salat til af nye kartofler. Jeg har her lavet en blanding af små nye kartofler, radiser og ærter. Du kan også i søgefeltet th. finde mange andre slags kartoffelsalat – eller måske en salat med spidskål. Jeg kan fx anbefale denne her:

.

kernesund spidskålssalat

Se opskrift på salaten med to slags spidskål her. Du kan dog sagtens nøjes med én slags spidskål!

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share