Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

8

marts 2024

18

KOMMENTARER

misosuppe med rosenkål, verdens – måske – sundeste suppe

Skrevet af , Posted in frokostretter, supper

.

guf for tarmfloraen – og vitaminer og mineraler til alle celler

Denne orientalsk inspirerede suppe indeholder stort set alle de næringsstoffer, man kan drømme om. Her er proteiner fra den bløde tofu, her er masser af mineraler og enzymer i misopastaen, og her er vitaminer og mineraler i rosenkål og shiitakesvampe.

Shiitakesvampe har i århundreder været brugt medicinsk i Kina og andre lande i det fjerne Østen. Og det er med god grund, for shiitake indeholder stoffet lentinan, som er et naturligt kræfthæmmende stof, der er godkendt i Japan til kræftbehandling.

Der foreligger megen forskning i shiitakesvampens egenskaber, bl.a. modvirker de også åreforkalkning og er gavnlig for kolesterolbalancen.

Generelt styrker shiitakesvampene immunforsvaret – og hvem har ikke brug for det efter en lang vinter?

.

miso giver både smag og næringsstoffer

Miso bør høre til basislageret i ethvert køkken.

Miso er en mælkesyregæret “pasta”, som stammer fra Japan, hvor den har været spist i århundreder på grund af sine ernærings- og smagsmæssige egenskaber. Miso er mælkesyregærede bønner, kikærter, korn eller boghvede, som tarmfloraen holder rigtig meget af. Og mere og mere forskning viser, at netop tarmfloraen er meget vigtig for vores immunsystem.

Miso fås lys eller mørk. Den lyse er lidt mildere end den mørke.

Miso bruges i den klassiske japanske misosuppe, som smagsgiver i mange retter, som dressing – eller som her i en mættende suppe.

Miso er salt, meget koncentreret og rækker langt. En eller to teskefulde rørt ud i lidt varmt vand er som regel nok til at give umami-smag til en ret.

Miso rækker langt (og kan holde sig flere måneder i køleskabet). Du kan med fordel drikke en kop styrkende misosuppe hver dag i den kolde tid.

Miso må ikke koge. Så ødelægges vigtige enzymer.

Glassene ovenfor er fra Clearspring og forhandles af NatureSource. Samme sted kan du købe silketofu.

.

blød og lækker

Silketofu er en lækker måde at få proteiner på. Silketofu er helt anderledes end den faste tofu, og hører du til dem, der ikke er vild med tofu, skal du måske prøve silketofu?

.

super hurtig suppe

Ikke blot er suppen nærende, den er også  lynhurtig at lave.

Du kan erstatte rosenkål med andre former for kål, fx hvidkål, spidskål, blomkål, grønkål, eller broccoli. Så har du rester, finder de god anvendelse i denne suppe. Terninger af kartoffel er også en mulighed.

Du kan servere ris til suppen, så er den ekstra mættende. Du har sikkert hørt de seneste anbefalinger angående ris: på grund af indholdet af arsen bør ris udblødes et par timer inden kogning.

.

når less is more

Da jeg skulle fotografere suppen, fik jeg lyst til at vise risen i en sigte, som jeg fandt for nogle år siden, da jeg rejste i Laos. Jeg synes, sigten er interessant, fordi den så tydeligt viser forskellen på, hvad man belaster klimaet med i u-landene – og hvad vi forventer i vores del af verden.

Jeg mødte sigtens ejerkvinde dybt inde i junglen. Kvinden boede i et lille primitivt bambushus sammen med sin lille datter. Maden blev lavet over et bål på jorden. På væggen hang køkkenredskaberne. Jeg blev straks betaget af den lille sigte og den geniale brug af stort set gratis materialer.

.

tanker om en sigte i junglen

Sigten, som jeg købte af kvinden, hænger på væggen øverst th. Den består af et stykke genbrugs-aluminium banket ud, så det bliver lidt buet. Derefter er der banket huller med et søm. Så er siderne bukket omkring et stykke tykt ståltråd, der samtidig udgør hanken. Voila! Sådan laver man en sigte.

Jeg elsker den sigte. Den er meget smuk, meget funktionel, og jeg ved, at et fattigt menneske har gjort sig umage. Sigten viser, hvad vi kan nøjes med.

Den lille sigte fortæller historien om, hvorfor den vestlige verden står for langt de største ødelæggelser af klimaet. Jeg siger ikke, at vi skal kunne købe denne sigte i Kop & Kande, men den sender et budskab fra junglen om, at man kan nøjes med mindre end det, vi forlanger og forbruger i vores del af verden. Hvis vi kan skrue lidt ned for forbruget, er det en stor gevinst for klimaet. Less is more!

.

misosuppe med rosenkål

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

200 g rosenkål eller anden kål

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

ca. 1 spsk miso

150 g silketofu

½ agurk

små blade af vårsalat eller top af forårsløg

dild

.

Hæld kogende vand på svampene og lad dem udbløde et par timer.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.

Skær de udblødte svampe i tynde skiver (gem vandet). Fjern stokkene.

Skær rosenkålene i kvarte.

Kom svampene og rosenkålene i gryden sammen med bouillonen og udblødningsvandet fra svampene.

Lad suppen simre 6-8 minutter.

Rør misoen ud i lidt vand og rør den i suppen. Smag til. Måske skal der mere miso i.

Skær tofu og agurk i terninger (agurken skal være i små terninger). Tilsæt også de grønne blade eller snittet top af forårsløg.

Varm forsigtigt suppen op. Den skal ikke koge.

Hvis du vil have suppen mere mættende, kan du tilsætte 100 g kogte risnudler, eller servere ris til separat. Små terninger af kartoffel vil også gøre suppen mere fyldig.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

26

januar 2024

12

KOMMENTARER

powerfood: retter med den supersunde grønkål

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, hovedretter, salater

.

grønt er godt  – ikke kun for øjnene 

Vi er midt i højsæsonen for kål og rodfrugter. Det er grøntsager spækket med masser af vitaminer og mineraler og mange andre fantastiske indholdsstoffer, der kan være med til at holde os friske og raske gennem vinterens udfordringer.

Sammen med rosenkål og broccoli, kæmper grønkål om guldmedalje i potente stoffer.

Grønkål indeholder masser af antioxidanter som carotenoider og flavonoider, der beskytter mod forskellige kræftformer og hjerte-karsygdomme. Desuden indeholder grønkål den vigtige Omega 3 fedtsyre  og virker antiinflammatorisk i kroppen.

.

power kålsalat med tahindressing og za’atar

Skal kroppen have et ordentligt boost, kan man vælge en salat med tre af de mørkegrønne kåltyper, som er de mest potente rent ernæringsmæssigt. Her er virkelig guf for alle celler.

Der er rosenkål i salaten, og det er ikke alle, der er vilde med rosenkål på grund af den lidt skarpe smag. Der er yderligere det problem med rosenkål, at det er meget vanskeligt at finde denne type kål økologisk. Du kan evt. erstatte rosenkål med blomkål.

.

rå eller varmebehandlet?

Man kan spise salaten rå – eller man kan bage rosenkålene i ovnen, til de er gyldne. Man kan også løsne de yderste blade på rosenkålene og overhælde dem med kogende vand sammen med broccolien i små buketter.

Lad kålen stå i vandet et par minutter og afdryp den. Jeg forestækker selv at give broccoli lidt varme i kort tid. Den grønne farve ændrer sig, og jeg synes kålen er mere lækker på den måde. Den korte varmebehandling frigiver desuden visse næringsstoffer.

.

dressing og drys

Den lækre tahindressing tilfører både smag, fedme og endnu flere næringsstoffer til salaten, bl.a. protein.

Det mellemøstlige sesamdrys, za’atar, giver flere smagsoplevelser, men du kan også i stedet bruge ristede mandler, græskarkerner eller hasselnødder.

.

power kålsalat x tre med tahindressing og za’atar

(4 personer)

3-4 blade grønkål

200 g rosenkål (evt. blomkål)

200 g broccoli

olivenolie, citronsaft

4 spsk za’atar

4 spsk kerner af granatæble eller tørrede tranebær

tahindressing:

2 spsk tahin

2-3 spsk silketofu, planteyoghurt eller mayo

1-2 tsk sesamolie

citronsaft

tamari, friskkværnet peber

.

Riv grønkålen i meget små stykker. Drys lidt salt på og massér kålen med fingrene, til den er blød.

Du kan bruge rosenkål og broccoli rå, men du kan også tage de yderste blade af rosenkålen og snitte det inderste, se ovenfor.

Del broccolien i små buketter. Læg dem i en skål sammen med rosenkålsbladene. Hæld kogende vand over og lad kålen stå et par minutter.

Afkøl og afdryp kålen og bland den med den rå rosenkål og den masserede grønkål.

Smag et par spsk olivenolie og 2 spsk citronsaft godt til med salt og peber. Vend det i salaten og smag til. Det er vigtigt at kålsalaten er rigtig saltet.

Rør tahinen blød med 1-2 spsk varmt vand. Tilsæt silketofu, yoghurt eller mayo. Rør dressingen helt glat.

Smag godt til med sesamolie, citronsaft, tamari og peber.

Hæld dressingen over salaten, eller servér den til separat.

Drys med kerner eller bær samt za’atar.

.

grønkålssalat med pærer og valnødder

Se opskriften her.

.

thaiinspireret grønkålssuppe

Se opskriften her.

.

grønkålssuppe med sprøde chips

Se opskriften her.

.

grønkålspostej – til middag eller madpakke

Se opskriften her.

.

grønkålslasagne med tomatsovs

Se opskriften her.

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

5

januar 2024

6

KOMMENTARER

kartoffelkur i januar – Godt nytår

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, klima og mad

.

velkommen til et nyt (og forhåbentlig!) grønt år

Så kom vi ind i det nye år: i sandhed et udfordrende år! Krige og klimaet raser. Hvad gør man som et enkelt lille menneske? Det ser håbløst ud, men måske skal vi lytte til den store forfatter Leo Tolstoj, som sagde: :”Så længe, der findes slagtehaller, vil der være krige.”

Jeg vil gerne tilføje: Så længe, der findes slagtehaller, vil der være klimakatastrofer.

.

at “lave” dyr har store omkostninger

Den lille fætter ovenfor holdt mig med selskab i sommerhuset, endnu denne sommer. Men den er truet, sammen med milliarder af andre små og store dyr, fordi vi her i landet “laver” 13 millioner svin om året. Tæller vi hele produktionen med: køer, lam, ænder, kyllinger etc. kommer vi op på det svimlende antal af mere end 200 millioner slagtede dyr her i landet årligt.

Intet andet land i verden “laver” så mange dyr pr. indbygger. Det kan hverken dyrene eller naturen holde til. Den samme udbytning sker mange andre steder på kloden. Vi er bare de værste.

Den 97årige engelske naturforsker David Attenborough siger:

Vi må ændre vores madvaner. Vor tids sande tragedie er stadig i gang – tabet af biodiversitet. Halvdelen af jordens frugtbare jord er nu landbrugsjord. Planeten kan ikke understøtte billioner af kødspisere. Hvis vi alle kun spiste planter, ville vi kun have brug for halvdelen af de arealer, vi bruger i øjeblikket.”

Siden jeg forstod, hvad der foregik, har mit nytårsønske hvert år været bedre velfærd for produktionsdyrene – og langt færre. Det er det stadigvæk. Men det gælder profitten og eksporten, for faktisk sender vi de fleste af de døde dyr til udlandet.

Mit håb for 2024 er, at vi finder tilbage til jordforbindelsen – bogstavelig talt – at vi ser, at dyreproduktion ikke blot skader dyrene, det fjerner selve livsgrundlaget for  mennesker. Dyrene lider, klimaet lider, luften og vandet lider. Og vi mennesker lider.

Lad 2024 blive året, hvor mange flere spiser meget mere grønt – i kærlighed til produktionsdyrene og den planet, der brødføder os – og alle de små og store dyr, der er nødvendige for balancen i naturen.

Hvis du i årets løb mangler den perfekte vært/værtindegave til venner eller familie, der ikke har tænkt over sammenhængen imellem det, vi spiser, og vores omgivelser, kan  jeg varmt anbefale Mathilde Walter Clarks lille bog: “Hvordan man laver dyr”. Den koster kun kr. 84,95.

Rigtig godt og grønt nytår!

.

nytårskur er kartoffelkur

Januar er på mange måder en udfordring: den er mørk, den er kold, og måske er kassen tom efter jul og nytår.

Men her kommer hjælpen: de skønneste kartoffelfrikadeller med selleri og porrer. Det er mad, de fleste har råd til i en udfordrende måned. Og så kan frikadellerne også lokke et lille smil frem, håber jeg.

.

kartoffel/sellerifrikadeller

(14-15 frikadeller)

75 g valnødder

300 g kartofler

300 g selleri

100 g grøn porretop (kan erstattes af løg)

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret, smuldret rosmarin eller anden krydderurt

ca. 50 g havregryn

evt. lidt rasp

1 spsk balsamico eller citronsaft

friskkværnet peber, tamari

.

Hak valnødderne mellemfint og rist dem på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær kartofler og selleri i små terninger og kog dem møre, ca. 8 minutter. Hæld vandet fra (gem det) og damp grøntsagerne tørre.

Mos kartofler og selleri med en gaffel.

Snit porretoppen og hak hvidløgene. Svits dem i olien, til porrerne er bløde.

Rør porrer, rosmarin og havregryn i mosen og tilsæt valnødderne.

Rør lidt af kogevandet i farsen, så den bliver sammenhængende.

Smag godt til med balsamico eller citronsaft, peber og tamari.

Klem farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt rasp og/eller havregryn – eller måske lidt mere væde. Smag godt til igen. Lad farsen trække lidt igen.

Form med melede hænder og en ske frikadeller af farsen og steg dem gyldne i olie på en pande. Olien skal være godt varm, når du sætter frikadellerne på panden, ellers kan de hænge i.

.

spis salat til

Salaten på billedet er med terninger af kogte rødbeder, majskorn, rå blomkål, et par dl kogt quinoa og mynteblade. Hakkede valnødder på toppen vil være en ekstra gevinst.

Dressingen kan være en citron/oliedressing smagt til med salt, peber og sennep.

Salaten ligger i et frisk majsblad, fordi jeg lavede den i majssæsonen og brugte friske majs fra kolben. Men du kan sagtens vælge frosne majskerner.

Vil du have en slags sovs til frikadellerne, så prøv den lækre gomasovs af sesamfrø.

Jeg har brugt en dip af planteyoghurt smagt til med reven peberrod, citronsaft, tamari og peber.

.

gomasovs

.

Print Friendly, PDF & Email
Share