Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

10

april 2026

2

KOMMENTARER

broccolini med ristede kikærter og mayo

Skrevet af , Posted in frokostretter, salater

.

mens vi venter på de nye asparges

Foråret er ventetid. Venten på de nye asparges, de nye kartofler og alle de andre lækre nye grøntsager.

Jo længere man venter, desto mere intenst venter man. Sådan har jeg det med årets første asparges! Nu er der forår i luften, men desværre endnu nogle uger til de nye danske asparges. Hvad gør man for at dulme længslen?

Ja, man kan fx nyde disse broccolistilke. Faktisk kaldte man tidligere broccoli for aspargeskål på grund af den svage smag af asparges. Så hvis man spiser broccoli i form af disse “stilke”, ja, så kan man næsten bilde sig selv ind, at det er rigtige asparges.

Du kan selvfølgelig også lave retten med den kendte, mere massive broccoli.

Opskriften her er beregnet som en salat eller frokostret. Hvis den skal udgøre en hovedret, så servér bøffer, frikadeller eller postej til, se nedenfor.

.

aspargeskål

Faktisk er det ikke rimeligt at kalde broccolistilkene – også kaldt brocollini eller bimi – for “erstatning”, for de smager dejligt i egen ret. Men asparges er de jo ikke.

Broccoli vokser vildt i middelhavsområdet, og her har man nydt den sunde kål i tusindvis af år. Måske synes du også, at vi har haft broccoli i Danmark altid. Men såden er det ikke. Vi stiftede ikke bekendtskab med  broccoli før i 1950’erne, og på det tidspunkt kunne man kun få kålen frossen. Først i 1980’erne begyndte vi at kunne få broccoli i frisk tilstand. Men nu har vi så også taget den til os. Og det er der god grund til. Man mener at broccoli er den mest kræfthæmmende af alle kålsorterne.

Broccoli indeholder mange vitaminer som beta-caroten (A-vitamin), C- og K-vitaminer og folinsyre – samt mineraler som kalk, magnesium og fosfor. Broccoli er også rig på fibre og antioxidanter, og så virker kålen afgiftende på leveren.

.

tilbehør af quinoabøffer eller en postej

Alle slags bøffer eller frikadeller kan vælges som tilbehør. Se opskriften på quinoabøffer her.

.

en vinderpostej

En postej er også et godt valg. Prøv bare denne her. Se opskriften her.

.

fedtfattig tofunaise

Jeg har brugt den fedtfattige tofunaise som “dressing”, men du kan også vælge en helt almindelig olie-eddikedressing smagt til med presset hvidløg.

.

broccolistængler med tofunaise og ristede kikærter

ristede kikærter:

100 g kikærter 

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

2 tsk røget paprika (evt. alm. paprika)

2 fed presset hvidløg

evt. et nip tørret chili

1-2 spsk tamari

salat:

200 g broccolistilke

2 dl tofunaise

.

Hvis du ikke har kogte kikærter liggende i fryseren, så sæt tørrede ærter i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand, 20-25 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande indtil de dufter. Tilsæt olien, varm den op og tilsæt paprika, hvidløg, chili og kikærterne.

Rist kikærterne til de er gyldne. Tilsæt tamarien og smag kikærterne til, evt. med mere tamari.

Læg broccolistilkene i kogende vand. Kog dem 2 minutter og afdryp dem. Hæld koldt vand over, medmindre du vil servere salaten varm.

Lav tofunaisen.

Læg broccolistilkene på et fad, fordel tofunaisen ovenpå og drys med de ristede kikærter.

..

.

Share

fredag

13

marts 2026

4

KOMMENTARER

pandekager med grønkålscreme, høvlet fennikel – og rent vand i hanerne

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

giftigt drikkevand – højst 10 glas om ugen

Der er gift i mere end halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer – og i 14% overskrides grænseværdierne. Og hvad ved vi overhovedet om grænseværdierne? Hvad betyder det, når mange slags gifte blandes, men hver for sig holder sig under grænseværdierne?

Mere end 300 vandboringer er siden 1999 blevet lukket, fordi vandet var forurenet med PFAS og andre giftstoffer, primært fra landbrugets sprøjtning.

Kun en tåbe frygter ikke giftigt drikkevand. Vi kan ikke overleve uden rent drikkevand. Vores krop består af omkring 60% vand.

Det er fint, at myndighederne anbefaler et maksimum indtag af alkohol, men er vi ikke ved at være der, hvor det er sundere at drikke vin end vand?

Som Pelle Dragsted siger, har vi fået rent drikkevand i dåbsgave, men det er efterhånden kun min generation, der fik den luksus. Alle nyfødte i Danmark i dag  må leve med forgiftet vand.

Hvor længe skal landbruget have lov til at slå alt og alle omkring sig ihjel? Giften rammer jo først afgrøderne, før den siver ned i jorden  – så vi får dobbelt dosis. Men mens vi kan vælge økologiske grøntsager, korn etc., så har vi ikke det valg, der hedder rent drikkevand.

I øjeblikket snakkes der om nitrat i drikkevandet i Aalborg. Denne forurening kommer hovedsagelig fra kunstgødning og anden gødning, overgødskning der stammer fra dyrenes efterladenskaber, ikke mindst enorme mængder af gylle (svinepis).

Måske vil politikerne forbyde sprøjtning med gift omkring vandboringerne. Men hvor og hvor meget? Svaret svæver i vinden. Vi kan kun gøre én ting: Stemme på de partier, der forlanger forbud mod den altomfattende nedbrydning af naturen og vores drikkevand.

Jeg har altid anbefalet, at man stemmer med indkøbsvognen. Det har jeg ikke haft megen succes med, men nu kommer der et rigtigt valg, hvor jeg håber ALLE vil stemme på et parti, der forlanger stop for giftsprøjtning omkring vandboringer (og alle andre steder!) og stop for udvidelse af det, man desværre kun kan kalde koncentrationslejre for svin. At vi nedskalerer antallet af svin i Danmark til et antal, hvor naturen igen kan leve og ånde, og så vi igen kan drikke vand fra hanen uden at være bange for at blive forgiftede og syge.

Heldigvis er der omsider flere partier, der sætter fokus på den måde, vi driver landbrug på i Danmark. For vi har nået et punkt, hvor man fristes til at sige, at det er et valg mellem mennesker og svin.

Jeg har tidligere omtalt Svinevalg 2026.

hjemmesiden Svinevalg 2026 kan du finde forslag til breve, du kan sende direkte til medlemmer af Folketinget i de forskellige partier og medierne med din mening.

Hver eneste stemme – og hvert eneste brev – tæller!

.

2 x kål

Det er nemt at få den daglige dosis kål, når der er spidskål i pandekagerne og cremet grønkål på toppen. Tyndt høvlet fennikel tilfører en ekstra smagsnuance.

.

pandekager

Pandekagerne i opskriften er lavet med kikærtemel og rismel. Så kan glutenallergikerne også være med. Men du kan bruge netop den pandekagedej, du plejer og kender.

.

grønkål med passionsfrugt

I vinterens mørke fik jeg lyst til passionsfrugt. Den lidt syrlige frugt giver mindelser om sol og sommer i Asien. Den er ikke nødvendig i retten, men giver nye og anderledes smage til grønkålen – og knas selvfølgelig. Passionsfrugt kan erstattes af kerner fra granatæble.

.

spidskålspandekager med grønkålscreme og høvlet fennikel

(4 personer)

pandekager:

75 g kikærtemel

50 g rismel

1 tsk salt

3 dl vand

150 g spidskål

olivenolie til stegning

grønkålscreme:

4-5 grønkålsblade

25 g rosiner eller tranebær

1-2 dl plantefløde

1 passionsfrugt eller ½ granatæble

salt, peber, rørsukker, citronsaft

evt. høvlet fennikel

.

Pisk de to slags mel og salt ud i vandet.

Snit spidskålen meget fint og rør den i dejen. Smag til. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen af dejen og tilsæt evt. mere væde eller mere mel. Steg små pandekager i godt varm olie på en pande. Hold dem varme.

Riv grønkålen af ribberne og hak den fint. Lad kålen simre i fløden sammen med de tørrede frugter ca. 10 minutter.

Hvis fløden er for flydende, kan du jævne den med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Tilsæt evt. kerner af passionsfrugt (kan udelades).

Smag flødekålen til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Hvis du vælger at medtage fennikel, så høvl fire håndfulde på et mandolinjern.

Servér pandekagerne med cremekålen, evt. med høvlet fennikel på toppen.

Skal pandekagerne udgøre en hovedret, anbefaler jeg også at servere en bønnesalat og/eller en kartoffelsalat.

.

.

bønnesalat med valnødder og oliven

Se opskrift på bønnesalaten her.

.

kartoffelsalat med sennepsdressing

Se opskrift på kartoffelsalaten her.

.

Share

fredag

13

februar 2026

8

KOMMENTARER

Valentinesdag – mad er kærlighed

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter

.

en romantisk middag

Mad er kærlighed!

Hvis du har planer om en romantisk middag i morgen, på Valentines dag, har jeg her to forslag, som helt sikkert vil tage kegler!

Valentines dag fejres hvert år den 14. februar, og kaldes også de elskendes helligdag. Oprindelig var det en kristen fastedag til ære for martyren Sct. Valentin. Senere udviklede dagen sig til en kulturel og religiøs fejring af romantik og kærlighed. En dag hvor man viser sin(e) nærmeste, at man holder af dem og sætter pris på dem.

Dagen er en oplagt lejlighed til at vise sine kærlige følelser for sin partner, sine venner eller sin familie. Det kan gøres på mange måder, bl.a. med blomster. Jeg anbefaler selvfølgelig en romantisk middag med velsmag og en forførende grøntsag.

.

stegte kejserhatte i flødesovs

Den superenkle ret består af stegte kejserhatte serveret på en bund af cremesovs, bælgfrugter og terninger – evt. små hjerter – af rød peber.

Jeg har som bælgfrugt valgt de danske gråærter, der også kaldes markærter.

.

gråærter eller markærter

Efterhånden kommer der flere og flere dansk dyrkede bælgfrugter på markedet. En af dem er disse gråærter, der slet ikke er grå men brune. De kaldes også for markærter.

Gråærter er en gammel dansk bælgfrugt med en let nøddeagtig smag. Ærterne skal udblødes ca. 10 timer og koges møre i nyt vand 30-40 minutter.

Gråærter har et højt proteinindhold, 21 g pr. 100 g ærter. De er vitamin- og mineralrige og har et højt indhold af fibre.

Du kan finde gråærter i helsekostbutikker eller direkte hos Aurion eller Bælgkompagniet

I stedet for gråærter kan du bruge alle mulige andre bælgfrugter.

.

stegte kejserhatte og gråærter i cremesovs 

(4 personer)

150 g gråærter (markærter) eller sorte kikærter

4 store kejserhatte eller 8 mindre

olivenolie

50 g skalotteløg

2½ dl plantefløde

1 økologisk limefrugt

2 små røde peberfrugter

salt, friskkværnet peber, rørsukker

rosmarin eller koriander

 .

Sæt ærterne i blød mindst 10 timer. Kog dem møre i nyt vand, 30-40 minutter. Afdryp dem.

Skær svampene igennem på langs og rids dem evt. som på fotoene.

Steg svampene gyldne på begge sider i olie.

Hak løget og svits det i en spsk olie, til det er klart. Hæld fløden i gryden og tilsæt et par spsk limesaft. Lad sovsen tykne lidt.

Skær peberfrugterne i små terninger og kom dem i sovsen sammen med de kogte ærter.

Smag godt til med limesaft, salt, peber og evt. en nip sukker.

Servér retten portionsvis med sovsen i bunden af tallerknen og arrangér svampene ovenpå. Riv evt. lidt limeskal på svampene.

Hvis du vælger rosmarin, så snit nålene ultrafint og drys dem på – eller vælg koriander.

.

selleri er et potent elskovsmiddel

Hvis du overvejer at foreføre din udkårne på Valentines dag, så prøv med denne ret. Selleri indeholder masser af gode stoffer, også nogen, der vækker de små eroter.

Engang spiste man selleri både som medicin og som elskovsmiddel. Det kan man læse om i de gamle urtebøger fra 1300tallet, hvor selleri blev anbefalet for at styrke leveren og for at være vanddrivende og udrensende.

Men den lille grimrian af en rod bærer på andre skjulte kræfter. Ikke nok med, at den clumsy knold er super-sund, den er også et vidunderligt forførelsesmiddel ifølge et gammelt dansk husråd.

I en gammel urtebog kan man læse “… Dersom kvinden vidste, hvad sellerien gør ved manden, da ville hun søge den fra Paris til Rom.”‘

Se opskriften her.

.

stor ros til retten

Da jeg udgav denne opskrift for et par uger siden, væltede det ind med begejstrede hilsener:

“Så lækkert og fantasifuldt! 💚 Jeg har allerede lavet retten to gange, er helt vild med den” – Ole

“Den er ubeskrivelig fantastisk – tænk at hyldeblomstmarineret selleri med jordskokker er så guddommelig og nem en ret – af hjertet tak!” – Hans

“Som altid tryller du de skønneste retter frem og det gælder også – og i særlig grad – men denne opskrift.
Vi har lige rejst os fra spisebordet, og hvilken skøn smagfuld oplevelse” – Lisbeth

“Har lige serveret retten til aftensmad, det er seriøst lækkert” – Inge

“Som altid bliver vi aldrig skuffet når dine opskrifter bliver lavet. Det smagte så godt” – Anette

.

.

Share