Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

10

oktober 2025

6

KOMMENTARER

linsepandekager med kantareller og grønne bønner

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

bælgfrugter er det nye sort

Er du kommet i gang med tidens store paradigmeskifte? Med fremtidens grønne proteiner?

Igen og igen slår videnskaben fast, at bælgfrugter er fremtidens proteinkilde. Bælgfrugter skal i fremtiden hovedsagelig erstatte animalsk protein – til stor gavn for krop, klode og klima.

.

tænk bælgfrugterne ind overalt

Der er stort set ingen grænser for, hvor man kan bruge bælgfrugter. Det er lige fra oplagte retter som postejer, frikadeller og bøffer til brød, kager og slik. Her er det linser som er blevet til dejlige efterårspandekager med kantareller og to slags friske bønner.

.

farvel til kød kan spare millioner af liv (ikke kun dyrenes)

At minimere sit kødforbrug drastisk, sparer ikke alene dyrenes for tidlige død, det kan også forlænge menneskers liv – og meget tyder på, at det kan blive et liv med færre sygdomme, hvis vi hovedsagelig spiser plantebaseret.

Den internationale EAT-Lance kommision har netop udsendt en ny rapport, der viser, hvordan vi både kan gavne vores eget helbred og samtidig redde planeten.

Nu anbefales max 15 g kød om dagen, hvilket vil sige cirka en skive pålæg. Men pålæg er blandt de store syndere med hensyn til helbredet, så hvorfor ikke bare droppe det helt? Der er store madoplevelser gemt i bælgfrugter som bønner, linser og kikærter. Her er forslag til linsepandekager. De er både nemme, billige og supersunde.

Vi danskere spiser nogle få gram bælgfrugter om dagen. Anbefalingen er 100 g tilberedte bønner, linser etc. dagligt.

Forskerne estimerer, at omkring 15 millioner for tidlige dødsfald kan undgås årligt, hvis vi skifter kød ud med bælgfrugter. Hertil kommer nærmest uvurderlige gevinster for naturen og klimaet.

Et nyt fokusområde for forskerne er den ultraforarbejdede mad, der er hårdt forarbejdede  fødevarer, som er langt fra en naturlig fødevare og indeholder mange slags tilsætningsstoffer. Desværre er mange af de plantebaserede erstatninger for animalske proteiner også ofte stærkt forarbejdede. Her på bloggen finder du stort set kun retter lavet fra bunden af naturlige råvarer.

Sodavand er en af de helt store syndere, men også chips, fabriksfremstillede kager og færdigretter er skadelige for vores sundhed.

Ultraforarbejdet mad sættes nu i forbindelse med 32 forskellige lidelser, bl.a. demens, kræft, hjerte-karsygdomme og hjerteflimmer, luftvejslidelser, tarmsygdomme etc.

Så det er bare med at komme i gang med bønnerne og gerne 1/2 kg grøntsager og frugt samt fuldkorn, mandler, nødder etc. hver dag. Vi prisbevidste danskere kan samtidig glæde os over, at der er mange penge at spare, hvis man vælger plantemaden.

I Ingeniøren kan du læse meget mere om de præcise anbefalinger.

I.

linsepandekager med kantareller og to slags bønner

(4 personer)

linsepandekager:

100 g røde linser

2 dl vand

50 g hvedemel

tamari, friskkværnet peber

friske krydderurter

olie til stegning

fyld:

100 g rødløg

2 fed hvidløg

4 tomater

250 g kantareller (eller andre svampe)

1 økologisk citron

250 g gule og/eller grønne bønner

tallerkensmækker eller anden krydderurt

evt. afdryppet yoghurt

sorte sesamfrø

.

Sæt linserne i blød i rigeligt vand 6-8 timer.

Afdryp linserne og blend dem med 2 dl vand.

Tilsæt hvedemel, 1-2 spsk tamari og lidt peber.

Blend til dejen er helt jævn. Den skal være som tyk pandekagedej. Måske må du tilsætte lidt mere vand.

Tilsæt hakkede krydderurter efter smag. Jeg har brugt persille, purløg og fintklippet rosmarin.

Steg 6-8 små pandekager af dejen. Vær opmærksom på, at olien skal være meget varm, når du hælder dejen på panden.

Vend pandekagerne, når overfladen har små bobler og ser lidt tør ud.

Skær rødløg, hvidløg og tomater i både. Skær evt. svampene i mindre stykker. Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt to spsk citronsaft og lidt reven citronskal.

Kog bønnerne ca. 3 minutter. Afdryp dem og skær dem i mindre stykker. Bland bønnerne med svampene. Smag til med salt og peber samt citronsaft og -skal.

Servér en eller to pandekager pr. portion og fordel svampeblandingen på pandekagerne. Sæt evt. lidt yoghurt smagt til med tamari på fyldet og pynt med tallerkensmækker eller en anden krydderurt  – og drys med sesamfrø.

.

Jeg anbefaler både grønne og gule friske bønner i retten, men du kan sagtens nøjes med én slags. De friske bønner er ikke så proteinrige som de tørrede bønner, men især de gule smager dejligt, og bør bestemt nydes i sæsonen.

I stedet for friske bønner kan du bruge frosne edamamebønner. De er til gengæld proteinrige.

.

Share

fredag

19

september 2025

5

KOMMENTARER

squash- og tomattærte med sprød jordnøddebund

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

min yndlingstærte – squash og tomater med cashewcreme

squash-tomattærte.2

Hvis du er så heldig selv at dyrke squash og tomater, kan det knibe med at få ideer nok til anvendelse af de leveringsglade frugter. Skal du ud og købe dem, er de også billige lige nu her i september. Faktisk kan man få en stor squash for en flad femmer.

 

en produktiv plante

squash 2

Squash gror lystigt nærmest hvor som helst. På et tidspunkt dyrkede jeg dem i store potter. Det gik fint, og så kunne jeg bære dem væk fra dræbersneglene. Squash er nemlig også sneglenes livret.

 

nyd også blomsterne

I Italien har man mange lækre retter med både selve squashen og med blomsterne. Blomsterne spiser man enten fritteret eller med forskelligt fyld.

Fyldte squashblomster er en lækker forret, og det er synd at lade de smukke blomster gå til spilde. Se fx squashblomster med kantareller og nødder eller nøddefarserede squashblomster.

squashblomster

squashblomst

tærtebund med jordnøddesmør

Her er en af mine yndlingstærter. Jeg har til tærten valgt en bund med jordnøddesmør, fordi jeg ville lave en helt plantebaseret tærte. Jeg har brugt hvedemel, men glutenallergikere kan bytte det ud med glutenfri havremel og kikærtemel eller fuldkornsrismel.

Låget på tærten er en cashewcreme med gærflager, hvilket giver en slags “oste”sovs. Selv om du måske plejer at bruge æg, fløde og ost til en tærte, så prøv alligevel denne her. Jeg synes den smager skønt!

Vil du hellere have en “gammeldags” tærte, så prøv ternet squashtærte med oliven.

squash-tomattærte

squash- og tomattærte med jordnøddebund og cashewcreme

tærtebund:

100 fuldkornshvedemel

100 g hvedemel

100 g jordnøddesmør

1 dl vand

cashewcreme:

50 g cashewnødder

2 dl mandel-, kokos-, sojafløde eller anden fløde

2 spsk HUSK (loppefrøskaller)

2 spsk gærflager (kan evt. udelades)

olivenolie

tærtefyld:

400 g squash

200 g løg

250 g små tomater, fx blommetomater

1/2 dl sesamfrø eller chiafrø

en håndfuld timianstilke

 

squash-tomattærte-stykke

Lav først cashewcremen (eller ”oste”sovsen): findel cashewkernerne. Brug gerne en stavblender. Tilsæt fløde, HUSK, et drys salt og peber samt gærflager. Blend blandingen et minuts tid.

Lad ”sovsen” stå, mens du laver bunden:

Ælt de to slags mel med jordnøddesmørret. Tilsæt et lille drys salt og så meget vand, at dejen bliver tilpas blød til at kunne rulles ud.

Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform eller andet ovnfast fad. Pres dejen op ad siderne med en gaffel og prik bunden.

 

tærtebund-jordnødde

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og forbag bunden ca. 8 minutter.

Tilsæt så meget vand til ”sovsen”, at den bliver som en bechamelsovs. Tilsæt 2 spsk olie. Smag til med salt og peber.

Skær squash, løg og tomater i skiver. Bevar så vidt muligt løgene i hele skiver.

Læg grøntsagerne taglagt i rækker på den forbagte bund. Dryp med lidt olivenolie og sæt fadet i ovnen 15 minutter.

Tag fadet ud og fordel ”sovsen” over grøntsagerne. Pres nogle timianstilke ned i overfladen og drys med sesamfrø eller chiafrø.

Bag tærten færdig, til den er gylden på overfladen, 15-20 minutter.

Drys med lidt frisk timian på tærten. Servér gerne en enkel icebergsalat til med fx et par håndfulde kogte kikærter eller bønner, snittet løvstikke og hvidløgsdressing.

 

squash-tomattærte.3

.

Share

fredag

18

juli 2025

4

KOMMENTARER

sommerfrikassé med nye kartofler, gulerødder, ærter og svampespyd

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

let og lækker sommermad

Nye økologiske kartofler, gulerødder og ærter! Så er det sommer. Forenes de tre grøntsager i en frikassé, er der nærmest dømt festmad.

.

med svampe- og løgspyd

For at give lidt mere tyngde til frikasseen, har jeg tilføjet spyd med stegte svampe og løg.

Jeg har brugt svampen lions mane i små terninger, men du kan sagtens vælge andre svampe, fx østershatte.

.

med eller uden spyd

Vil du lave en lynhurtig ret, kan du udelade spyddene, men de giver ekstra mæthed og smagsoplevelse til frikasseen.

.

godt nyt til de dovne – måske?

Politiken skriver den 15. juli om et kinesisk forsøg, der viser, hvorfor det er sundt at løbe. De fleste ved sikkert i forvejen, at motion er godt, men dette forskerhold har fundet ud af, at der blev dannet molekylet betain i nyrerne hos 13 forsøgspersoner, der løb fem kilometer hver eller hveranden dag i 25 dage.

Betain virker som en foryngelseskur og kan forebygge flere forskellige aldersrelaterede lidelser.

I museforsøg viste det sig, at stoffet også kan dæmpe den betændelsestilstand i kroppen, der indtræder i takt med, at vi bliver ældre.

Nu er det langtfra alle, der har mulighed for at løbe 5 km hver dag, men så er det gode budskab, at betain også findes i bl.a. rødbeder, fuldkornsprodukter, broccoli, spinat og andre grøntsager. Så spiser man 5 kg rødbeder om dagen, opnår man samme fordel som ved løbetræningen!

Det er nok ikke realistisk at spise så mange rødbeder, men forsøget indikerer – igen, igen, at jo før vi starter med den grøntsagsbaserede kost, desto kvikkere kan vi håbe på at være i alderdommen.

.

smager dine kartofler af gift?

Jeg understreger igen og igen, at man skal vælge økologiske grøntsager. Aller vigtigst er det at vælge økologisk, når det drejer sig om daglig basismad som kartofler, andre rodfrugter, kål og kornprodukter.

Få grøntsager er så forgiftede som vores kartofler. Kartofler sprøjtes med giftstoffer mere end 25 gange. Heldigvis bliver nu 23 af de mest skadelige PFAS-stoffer forbudt, men endnu 10 produkter er stadig tilladt.

PFAS-stoffer er kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges både i landbruget og i masser af andre produktioner. Kemikalierne er langsomt nedbrydelige og findes overalt i vores kroppe og i vores omgivelser, i jorden, i havet og i grundvandet.

Stofferne er bl.a. hormonforstyrrende og skadelige for immunsystemet. Og PFAS følger os fra vugge til grav: De findes i moderkagen og i modermælken – og vi indtager dem hver eneste dag hele livet.

Danmark har den højeste forekomst af kræft pr. indbygger i verden. Kunne der være en sammenhæng? Ville det være interessant for politikerne at overveje?

Hvor længe skal vi finde os i at blive forgiftede på daglig basis?

.

sommerfrikassé med nye kartofler, gulerødder og ærter

(4 personer)

150 g nye løg

1 helt hvidløg

olivenolie

100 g svampe, fx lions mane eller østershatte

250 g små nye kartofler

3 dl grøntsagsbouillon

200 g små, nye gulerødder

100 g bælgede ærter

3 dl havrefløde

2 spsk maizenamel

citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 bdt persille

.

Skær løgene i både, og del og pil hvidløgsfeddene. Steg de to slags løg i lidt olie et par minutter. Tilsæt svampene og steg både løg og svampe gyldne.

Træk løg og svampe på et tyndt træspyd.

Skær kartoflerne igennem og kog dem i bouillonen ca. 4 minutter. Tilsæt gulerødderne og kog kartofler og gulerødder endnu ca. 4 minutter. Kartoflerne skal være møre. Gulerødderne må gerne bevare lidt bid.

Tilsæt ærter og havrefløde.

Bring retten i kog og jævn den med maizenamel rørt ud i lidt vand eller fløde.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Rør hakket persille i retten.

Servér frikasseen portionsvis med spyddene ved siden.

.

..

Share