Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

16

maj 2025

2

KOMMENTARER

kartoffelterrine med ramsløg og ærtepuré

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

gå gourmet med sæsonens allersidste kartofler

Til stor fryd for de fleste, er de nye kartofler nu fremme. De små guldklumper er dog endnu temmelig dyre, så har man stadig et lille lager af de gamle kartofler, finder de fin anvendelse i denne terrine med lag af ramsløg. Det er både billig og lækker gæstemad.

.

superenkel mad

Kartoflerne har her sidst på sæsonen mistet meget C-vitamin, men det rådes der bod på med de mange C-vitaminrige ramsløgblade. Det er lige nu, de også skal nydes, for de er begyndt at blomstre – og dermed takke af for i år.

.

ærter og kartofler er en fin kombination

Friske ærter signalerer også forår. En puré af ærter passer godt til terrinen, men du kan også vælge en tomatsovs eller sauce verte, se nedenfor.

Serveringen er drysset med små grønne frø af ramsløg, som er klar til høst netop nu.

Ramsløgfrøene er dejlige at have på lager vinteren igennem, så høst evt. en god portion og læg dem i fryseren. Så beholder frøene deres smukke grønne farve. Du kan også sylte dem, men så mister de farven. Det er sidste udkald, hvis du vil lave pesto eller en god portion ramsløgolie af bladene, se opskrifterne her.

.

og så kom endelig, endelig de danske asparges

Letdampede asparges er lækkert tilbehør til terrinen.

.

når gult er sort

Mon ikke de fleste af os synes, at synet af de gule rapsmarker, der i øjeblikket dækker store arealer af landet, er smukt.

De enorme gule felter mod en blå, skyfri forårshimmel er et betagende syn. Men tag ikke fejl: De store gule marker kommer med en meget stor pris for vores natur. Rapsmarkerne er ørkner for biodiversiteten, og et alvorligt overgreb mod insekter, sommerfugle og bier. Vi kan ikke leve uden naturens små flittige bestøvere, og forsvinder de, har vi savet den gren over, vi selv sidder på. Danmark er blandt de lande, hvor det står værst til med de små væsener.

Mange af disse arter er helt truet af udryddelse. Det er arter, som sørger for bestøvning af omkring 80% af Europas afgrøder.

Men ikke nok med det: Rapsmarkerne kan også kaldes for dieseloliemarker. Mere end 50% af Danmarks rapsmarker bruges til dyrkning af bio-dieselolie.

I stedet for at “dyrke” brændstof til biler, kunne arealerne give fødevarer nok til at mætte masser af mennesker og dyr. Det anslås, at dyrkede man afgrøder til menneskeføde i stedet for den raps, der går til EU’s forbrug af biobrændstof, ville det kunne mætte 150 millioner mennesker. Hertil kommer, at klimagevinsten er minimal ved brug af rapsolie som diesel frem for almindelig diesel.

.

kartoffelterrine med ramsløg og ærtepuré

(4 personer)

600 g kartofler

4-6 spsk kikærtemel

5-6 spsk vand

100 g ramsløg

salt, friskkværnet peber

4 spsk olivenolie

1 portion tomatsovs, ærtepuré eller sauce verte (se nedenfor)

.

Høvl kartoflerne til tynde skiver på et mandolinjern.

Rør kikærtemelet ud i vandet.

Smør den valgte bageform med olie, og læg evt. ramsløgblade i bunden og på siderne.

Læg kartoffelskiverne lagvis i bageformen (jeg har brugt en form, der måler 9×22 cm) vekslende med jævningen af kikærtemel og ramsløgbladene. Drys med salt og peber mellem lagene. Det øverste lag skal være kartoffelskiver.

Pensl overfladen med olie.

Pres kartoflerne godt sammen og bag terrinen i en 200 grader varm ovn 40-45 minutter. Sluk for varmen og lad terrinen stå i ovnen endnu 10-15 minutter.

Afkøl terrinen, læg pres på den, og lad den stå nogle timer eller gerne til næste dag.

Du kan servere enten ærtepuré, tomatsovs eller sauce verte til terrinen.

.

ærtepuré

Ærtepuré er et lækkert tilbehør til kartoffelterrinen. Se opskriften her.

.

sauce verte

En sovs med masser af krydderurter passer også til terrinen.

Sovsen er supernem at lave: Rør 1 dl mayo sammen med 1 dl havre cremefraiche eller yoghurt, evt. også lidt plantefløde.

Smag til med citron- eller limesaft, salt, peber, et nip sukker, 1 fed presset hvidløg og de krydderurter du har lyst til: purløg, persille, estragon, timian, basilikum etc. Tilsæt også et par spsk finthakkede cornichoner.

.

Share

fredag

11

april 2025

0

KOMMENTARER

selleritatar og ristet hjertesalat med shiitakesvampe – to ideer til påskefrokosten

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, påskemenu

.

skal påsken være grøn i år?

Påsken kalder på hyggelige sammenkomster med venner og familie. Det nye liv pibler frem derude. Foråret og den kristne højtid skal fejres. Det gøres traditionelt i Danmark ved at vi samles om lækker mad.

Jeg foreslår, at fejringen af alt det spirende og grønne bliver, ja GRØN! Her er to helt nye ideer. I arkivet ligger mange flere festlige retter. Dér finder du forslag fra plantesild og -fisk til tærter og plantebøffer. Se her.

.

rund eller firkantet tatar – rød eller hvid

En plantetatar er en dejlig forret – eller del af et frokostbord. Til det formål er det praktisk at anskaffe sig forskellige metalforme, gerne både runde og firkantede, evt. også ovale.

Hvis du foretrækker en rød tatar i stedet for den hvide med selleri, så kig her. Der ligger en lækker løvemad.

.

selleri på fransk

Selleritataren er inspireret af den klassiske franske sellerisalat. Her er den serveret med vindruer (kan erstattes af blåbær), spirer og ristede boghvedekerner.

Men selve ideen til en selleritatar fik jeg, da jeg spiste med gode venner i Restaurant Gemini i København for nylig. Denne restaurant laver rigtig dejlig vegetar/vegansk mad og har en meget, meget sød betjening. Vi fik bl.a. en selleritatar – dog anderledes end den, jeg foreslår her.

.

selleritatar med knas og vindruer

(4 personer)

30 g boghvedekerner

½ kg selleri

1 økologisk citron

1 stængel bladselleri med blade

4 cornichoner eller anden form for syltet agurk

2 spsk hakkede kapers

8 spsk mayo

4 spsk havrefløde

dijonsennep efter smag

salt, friskkværnet peber, rørsukker

masser af friske spirer

en lille klase økologiske, kernefri vindruer (kan erstattes af blåbær)

evt. lidt mayo blendet med ramsløgblade – eller ramsløgolie

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Riv halvdelen af den rå selleri på den grove side af rivejernet. Riv den anden halvdel fint.

Bland straks sellerien med 2-3 spsk citronsaft.

Skær bladsellerien i bittesmå terninger. Hak bladene fint.

Hak de syltede agurker.

Bland bladselleri, agurker, kapers og mayo i den revne selleri. Rør blandingen godt sammen.

Tilsæt lidt fløde. Tataren må dog ikke blive for lind.

Smag tataren godt til med sennep, salt, peber og et nip sukker. Tilsæt også en spsk reven citronskal.

Du kan tilberede tataren, dagen før den skal serveres. Sæt den i køleskabet.

Pres tataren fast sammen i fire metalforme med en diameter på ca. 7 cm. Sæt formene på fire tallerkener.

Fjern metalformene lige før serveringen, og drys med masser af friske spirer, halve vindruer og de ristede boghvedekerner.

Hvis du ønsker lidt mere fedme, kan du blende lidt mayo med ramsløgblade eller krydderurter og sætte små dutter rundt om tataren – eller vælg ramsløgolie.

.

.

sprød salat med lækkert dip

Sprød, ristet hjertesalat med en creme af ristede gærflager er også lækker påskemad. Her er masser af smag og friskhed.

.

ristet hjertesalat med svampe og citron/hvidløgscreme

(4 personer)

50 g skalotteløg

olie til stegning

100 g shiitakesvampe, evt. østershatte eller kantareller

1 økologisk citron

1 spsk friske timianblade

salt, friskkværnet peber

4 hjertesalat

25 g macadamianødder, evt. hasselnødder

friske spirer, radiser

creme:

3 spsk gærflager

2 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

1 spsk æblecidereddike eller anden eddike

1 dl havrefløde

.

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem sammen med 1 spsk citronsaft og timianbladene.

Svits løg og svampe et par minutter. Smag til med salt og peber.

Lav cremen: Rist gærflagerne på en tør pande.

Hæld 2 spsk olie på panden og tilsæt presset hvidløg. Svits et par minutter.

Tilsæt eddiken, 1 spsk citronsaft og lidt reven -skal.

Rør fløden i og smag cremen godt til med salt, peber og citron.

Skær hjertesalaterne igennem på langs og steg dem hurtigt i lidt olie. De skal blot blive let brune, men bevare deres sprødhed.

Arrangér hjertesalaten på fire tallerkener og fordel svampene ovenpå. Hak nødderne og drys dem på.

Dryp med cremen og pynt evt. med tynde skiver af radiser og friske spirer.

.

.

Share

fredag

4

april 2025

4

KOMMENTARER

pariserbøf med rødbede, kapers og peberrod

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, hovedretter

.

plantebaseret udgave af en klassiker

Jeg har her tilladt mig at erstatte en kødbaseret klassiker med planter. Det får jeg tit drøje hug for. Det er kødspisere, der er fortørnede over, at “deres” mad bliver tryllet om til plantebaserede retter. Jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg mener, de burde være glade, fordi den grønne mad både skåner dyrene, naturen, klimaet og vores eget helbred. Det kommer alle til gode, både kød- og plantespisere. Og vi tager jo ikke noget fra kødspiserne – tværtimod.

Så tag godt imod pariserbøffen – nu med planter!

.

forkæl samtidig dine tarmbakterier

“Fiberrig, hjemmelavet vegetarisk mad er godt for snart sagt alt”, skriver journalist Lars Igum Rasmussen i Politiken i en artikel om vores tarmbakterier, det såkaldte tarmmikrobiom, der er en slags kommandocentral for vores helbred.

Vi ved efterhånden, at tarmmikrobiomet har betydning for de fleste af kroppens funktioner. Disse tarmbakterier elsker grøn og uforarbejdet mad med masser af fibre. Og de hader ultraforarbejdede fødevarer.

De mange fabriksfremstillede fødevarer, der er sprængt til atomer og klistret sammen igen med mængder af tilsætningsstoffer, nedbryder vores helbred. Den mad lægger grunden til overvægt og mange såkaldte velfærdssygdomme, fordi vores tarmbakterier udsultes, og kroppen tilføres  stoffer, der ikke er beregnet til menneskelig føde.

Hvor svært kan det være: Den person, der har forsket mest i vores tarmmikrobiom, professor Oluf Borrebye Pedersen, siger i samme avis, at alternativet til den ultraforarbejdede skodmad er: “… råvarebaseret og varieret mad med hovedvægten lagt på økologisk plantemad.”

Det betyder mest mulig hjemmelavet mad med hovedvægten på friske, økologiske råvarer.

.

læs her hvis du er i tvivl

Vil du vide mere om de ultraforarbejdede fødevarer og deres negative indvirkning på vores krop, så læs Chris van Tullekens bog, “Ultraforarbejdet”. Den giver et fantastisk indblik i, hvad industrien fodrer os med, og hvilke fatale konsekvenser det har for vores helbred. Produkter der skaber afhængighed, og gør os tykke og syge, så industrien kan tjene mest muligt. Vi betaler ikke blot for produkterne, vi betaler også med vores helbred.

Køb bogen hos din boghandler eller hos Saxo. Prisen hos Saxo er kr. 234,95.

.

når nøden er størst …

Men der findes lys derude … Et menneske, der kæmper for friske, sunde og økologiske råvarer, er den tidligere direktør for det nu hedengangne Irma, Alfred Josefsen.

Det var en stor sorg for Irma-kunderne, da COOP lukkede kæden, men nu har den tidligere Irma-direktør åbnet et nyt supermarked med det samme gode koncept, som Irma: hovedvægten på uforarbejdede fødevarer, friske økologiske grøntsager og bæredygtighed. Smukke lokaler og venlige medarbejdere.

Det nye supermarked hedder alma og åbnede i sidste uge på Sylows Alle 17 på Frederiksberg. Fra morgenstunden var køen til den nye butik lang. Indenfor blev man mødt af masser af grønt i alle farver, mængder af bælgplanter og anden opbyggelig mad. Kunderne gik omkring og tog den nye butik i øjesyn med et smil på læben. Der var ingen tvivl om, at glæden ved dette nye mekka af kvalitet var stor. Her mødtes Irma-familien igen og småsnakkede med hinanden om den fagre nye indkøbsverden.

Endnu er det kun et københavnerfænomen, men når vi er mange nok, der ønsker kvalitetsmad, vil der være menneskevenlige alma’er overalt.

Se mere om alma her.

Tak fordi der stadig findes mennesker, der sætter pris på kvalitet og bæredygtighed.

.

masser af grønt hos alma – også i løs vægt

Det bugner af grønt hos alma, meget uindpakket – og det kan købes i løs vægt.

.

påsken er for mange ensbetydende med æg

Tilbage til ugens ret: Pariserbøffen er en velvalgt deltager til påskens frokostbord. Og påske er som bekendt ensbetydende med æg som symbol på det nye liv, der spirer og gror overalt i foråret.

En animalsk pariserbøf skal have en æggeblomme på toppen. I denne planteudgave er æggeblommen erstattet af en “blomme” af mango.

.

en bøf med det hele

Bøffen laves af planteprotein (fremstillet af økologiske bælgfrugter) fra Plant Mate. En anden mulighed er en rødbedebøf med quinoa – eller din egen foretrukne plantebøf.

Hvis du søger på bøf i søgefunktionen, får du masser af andre forslag til bøffer.

En pariserbøf serveres på et stykke godt surdejsbrød med tilbehør af hakket løg, kapers, hakkede rødbeder og reven peberrod.

.

pariserbøf med rødbede, kapers og peberrod

(4 personer)

bøffer – 7-8 stk.:

75 g plant mate (fx granulate eller mince mini)

2 ½ dl koldt vand

1 spsk tørret oregano

3 spsk tamari

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

150 g rødbede

50 g tamariristede solsikkekerner– se nederst i indlægget

½ dl olivenolie

75 g havregryn

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

olie til stegning

tilbehør:

4 skiver lyst brød, gerne surdejsbrød

1 mangofrugt

4 spsk hakket, syltet rødbede

4 spsk hakkede rødløg

3 spsk kapers

3-4 spsk reven peberrod

.

Læg plant mate i blød i vandet tilsat oregano og tamari. Lad stykkerne udbløde en halv times tid. Vend rundt i dem ind imellem, så alle stykker bliver udblødt og al væden opsuget.

Hak løg og hvidløg.

Riv rødbeden groft.

Blend plantestykker, løg og rødbede med en stavblender.

Rør solsikkekerner, olie og havregryn i farsen. Tilsæt 1/2 spsk reven citronskal og 1-2 spsk -saft. Vurdér om farsen er fast nok. Tilsæt evt. flere havregryn.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen.

Form 7-8 flade bøffer. Sæt dem på en pande med godt varm olie. Lad dem blive mørke på begge sider og skru ned for varmen. Steg bøfferne færdige, 5-6 minutter på hver side.

Du kan også blot brune bøfferne på panden og bage dem færdig i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. Hvis du vælger denne løsning, kan du forstege bøfferne dagen før, de skal serveres.

Rist brødet gyldent på begge sider i olie på panden.

Skær 4 ”æg” ud af mangofrugten.

Læg en bøf på hver brødskive og et mango”æg”. Drys med hakkede løg og rødbede, kapers og reven peberrod. Servér evt. mere af tilbehøret til separat.

.

.

tamari-ristede solsikkekerner

Rist 50 g solsikkekerner (eller græskarkerner) gyldne og duftende på en tør pande.

Tilsæt 2 spsk tamari og 1 spsk olivenolie. Rist kernerne, til de er helt tørre.

Opbevar de ristede kerner i et lufttæt glas.

.

Share