Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

madpakkeArkiv

mandag

29

august 2022

2

KOMMENTARER

fiskefri “fiske”frikadeller med remoulade eller sennepsdressing

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, smørrebrød

.

… man kan kalde dem fuskefrikadeller

Hvilken dansker er ikke vokset op med kød- eller fiskefrikadeller? Jeg er, og frikadeller er godt forankret i vores gener i dette land.

Men nye tider kræver nye løsninger. Nu må det være slut med at torturere grise, køer og fisk, for at hakke dem til plukfisk og ende som en frikadelle. Sådan skal vi ikke behandle vores medskabninger.

Heldigvis er det supernemt og lækkert at lave frikadeller med mange forskellige slags planter, grøntsager, bønner etc. Jeg har faktisk skrevet en hel bog om dette emne: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Der er dog ingen fuske-frikadeller med i bogen. Det råder jeg bod på her.

.

nu er det nemt at finde jackfruit

Jackfruit er en genial plante til bl.a. frikadeller og postejer, men også mange andre plantebaserede retter, bl.a. rillette af jackfruit.

Hidtil har man skullet løbe langt for at finde den anvendelige frugt. Men nu lancerer firmaet NatureSource tre typer jackfruit på dåse, to med smag og en naturel. Jeg har brugt den naturel, der kaldes “young and tender” til disse frikadeller.

Man kan også være heldig at finde jackfruit frisk i nogle supermarkeder og i butikker, der handler med asiatiske varer.

.

jackfruit – en ordentlig basse

Jeg synes, det er rart at vide, hvordan ting ser ud, før de lander i en dåse eller en pakke i supermarkedets frysedisk.

Disse store frugter hænger på et jacktræ, som jeg har fotograferet i Indien, hvor frugten er en meget almindelig råvare.

Jacktræet er i familie med figen, multebær og brødfrugt. Jacktræet bærer de største træfrugter, vi kender, op til 55 kg kan de veje.

Jackfruit er meget mineralrig, bl.a. indeholder den kalk og magnesium, desuden C-vitamin  og en masse gavnlige plantefibre.

.

det er måske en smule fishy?

Det evindelige spørgsmål for plantespisere er, om maden skal smage af kød/fisk eller ej. Selv har jeg ikke brug for animalsk smag, tværtimod, men nogle af dem, der ændrer spisevaner til en bæredygtig kost, vil gerne spise noget, der minder om det, de kender.

Nu er fisk ikke specielt nemt at forvandle til plantemad. Jeg har brugt blendet tang og plantebaseret østerssovs, som leverer lidt fiskesmag. Men du kan sagtens nyde frikadellerne, selv om du ikke synes, de smager som en klassisk fiskefrikadelle.

.

remoulade eller sennepsdressing?

Du kan servere kogte kartofler eller andre grøntsager til “fiske”frikadellerne. Og så kan du vælge imellem en hjemmelavet remoulade eller en dressing af mayo og sennepsfrø.

På billedet ovenfor er mayo smagt til med let ristede sorte sennepsfrø, men du kan også smage til med en grov dijonsennep.

.

“fiske”frikadeller som højtbelagt smørrebrød

Her er frikadellerne landet på et gedigent stykke rugbrød. Smørrebrødet er pyntet med sennepsmayo, salat, snittet grønt fra forårsløg, radiser og en citronbåd.

Med lidt mindre pynt er frikadellerne velegnede i madpakken.

I min nye bog “Grønt smørrebrød” findes mere end 100 andre opskrifter på smørrebrød (kan bl.a. købes hos Saxo.com)

.

fiskefri “fiske”frikadeller

(ca. 8 frikadeller)

1 ark noritang

200 g kogte kartofler

50 g skalotteløg

1 fed hvidløg

evt. 50 g persillerod, evt. pastinak

150 g afdryppet jackfruit

1 spsk hakkede kapers

2 spsk klippet dild

2 spsk hakket persille

1 spsk plantebaseret østerssovs (købes i butikker med orientalske varer, men kan udelades)

salt, friskkværnet peber

ca. 50 g rasp

olie til stegning

Hold tangpladen over et blus, fx et gasblus eller et stearinlys. Lad pladen blive ”sprød”.

Findel tangpladen i en kaffemølle eller køkkenmaskine.

Mos kartoflerne med en gaffel.

Hak løgene og pres hvidløget.

Riv persilleroden groft på et rivejern.

Del trevlerne i jackfruiten og hak den hårde del fint.

Rør tang, løg, persillerod, jackfruit, kapers, dild, persille og østerssovs i kartoflerne.

Rør farsen grundigt sammen og smag godt til.

Tilsæt så meget rasp, at farsen bliver fast.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile koldt en halv times tid, evt. længere.

Form 8 frikadeller med en ske og steg dem gyldne i godt varm olie.

Steg frikadellerne 5-6 minutter på hver side.

Du kan også bage dem på en plade i ovnen.

.

hjemmelavet remoulade

grofthakket remoulade

(4 personer)

100 g blomkål

100 g gulerødder

100 g squash

100 g spidskål eller hvidkål

1 stilk bladselleri

purløg

marinade:

1 dl æbleeddike

ca. 50 g rørsukker

salt

mayo:

1 1/2 dl mayo (heraf evt. 1/2 dl afdryppet planteyoghurt) –  se opskrift på plantemayo her

2 tsk gurkemeje

1 tsk Colemanns sennep (kan erstattes af dijonsennep)

1/2 tsk karry

2 spsk finthakkede kapers

2 spsk finthakkede cornichoner

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær alle grøntsagerne i meget små stykker.

Bring eddiken i kog med sukkeret. Smag til med sukker og salt.

Læg grøntsagerne i lagen og lad den simre 2 minutter. Afkøl grøntsagerne i lagen.

Lav mayoen eller brug en færdigkøbt. Rør mayoen med gurkemeje, sennepspulver, karry, kapers og agurker.

Smag godt til med salt, peber, sukker og evt. mere sennepspulver og/eller karry.

Afdryp grøntsagerne og pres al lagen ud. Rør grøntsagerne og klippet purløg i mayoen og smag til igen.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

20

maj 2022

8

KOMMENTARER

svampe/mandelfrikadeller med bagte nye kartofler, asparges og hvidløg

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, madpakke, pålæg, smørrebrød

.

de nye kartofler er festlig sommermad

De lyse nætter har holdt deres indtog, sommeren er ved at indfinde sig – og det samme er de nye kartofler og aspargesene. Det er årets mest smagfulde måneder, vi har foran os.

Nu skal vi nyde årets kulinariske højdepunkter i sommerhuset, på terrassen eller altanen. Mad smager ekstra godt i fri luft.

Her er forslag til en middag fuld af sommersmag.

.

små pakker med overraskelser

Jeg foreslår, at de nye lækre grøntsager serveres i små pakker af pergament.

Men det behøver du ikke at tage bogstaveligt. Det er mest en idé, hvis du vil lave en festlig servering til gæster.

Grøntsagerne smager nøjagtig lige så godt, hvis de blot er dampede, til de er netop møre. Husk, at asparges kun skal have få minutter i kogende vand – og at kartoflerne bør få lov at mørne færdige i kogevandet. Så sluk i god tid.

Du kan servere alle slags frikadeller, bøffer eller postejer til grøntsagerne. Her er det svampe/mandelfrikadeller.

Frikadellerne er også fine at bruge som pålæg eller fyld i en burger, som er praktisk at have med på skovturen eller udflugten til det grønne.

.

frikadeller rørt med omhu 

svampe/mandelfrikadeller 

(ca. 10 frikadeller)

100 g løg

2 fed hvidløg

250 g champignon

2 spsk raps- eller olivenolie

1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt

2 spsk citronsaft

75 g mandler

1 spsk loppefrøskaller

1/2 dl grøntsagsbouillon

ca. 100 g havregryn

2 spsk kikærte- eller hvedemel

ca. 1/2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

.

Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.

Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber.

Blend blandingen let med en stavblender.

Hak mandlerne fint og rør dem i farsen.

Pisk loppefrøskallerne grundigt i bouillonen.

Tilsæt dem sammen med havregryn og mel. Tilsæt havregrynene lidt ad gangen.

Rør så meget fløde i farsen, at den bliver så tilpas fast, at den kan formes til frikadeller. Smag til med salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid. Den kan også stå i køleskabet til dagen efter.

Vurdér konsistensen. Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.

Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.

..

.

nyd smagen af sommer

kartofler i pergament.1

De små pakker med årets første “guld” er en festlig servering.

.

pakkerne kan serveres med ærtepuré 

kartofler i pergament.3

bagte nye kartofler, asparges og hvidløg

(4 personer)

¾ kg små nye kartofler

12 hvide og/eller grønne asparges

2 hele hvidløg

olivenolie

pergamentpapir og snor

12 grønne oliven

50 g bælgede ærter

frisk estragon

 

Kog kartoflerne i vand tilsat et godt drys salt. Kog dem halvmøre, ca. 5 minutter afhængig af størrelsen. Afdryp kartoflerne.

Skræl hvide asparges (grønne skal ikke skrælles) og skær dem i 4-5 stykker.

Skær de to hvidløg igennem på midten.

Riv fire store stykker af pergamentrullen.

Sæt ½ hvidløg på hvert stykke papir.

hvidløg.bagt

Fordel kartofler, asparges, oliven og ærter sammen med hvidløgene. Drys med lidt estragon, salt og peber.

Hæld lidt olivenolie på hver portion. Saml papiret i midten og bind en snor omkring.

.

kartofler i pergament.2

Sæt pakkerne i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter. Stik med en kniv gennem papiret i en kartoffel for at mærke, om de er møre.

Du kan servere ærtepuré til frikadellerne og de bagte grøntsager.

Se opskrift på ærtepureen her.

 .

ærtepuré

ærtepuré.2ærtepuré.

tip

Du kan komme andre grøntsager i pakkerne som fx svampe, broccoli, squash eller peberfrugt.

.

flyvende start for grønt smørrebrød

Min nye bog “Grønt smørrebrød” udkom i tirsdags og er blevet båret frem af masser af roser og positiv omtale. Det er SÅ glædeligt, at danskerne tilsyneladende er parate til at nyde min nytolkning af det ikoniske danske smørrebrød.

Som jeg skriver i indledningen: “Plantebaseret mad er en kærlighedserklæring, ikke blot til dem, den serveres for, men en hyldest til livet i hele dets grønne mangfoldighed.”

.

følg med i de nyeste grønne nyheder

For kort tid siden gik det nye netmedie Magasinet i Morgen i luften. De har netop udgivet en omtale af “Grønt smørrebrød”. Den kan du læse her.

Jeg kan varmt anbefale at tegne abonnement på mediets nyhedsbrev. Så er du altid opdateret på grønne nyheder.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share