Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

madpakkeArkiv

fredag

4

august 2023

0

KOMMENTARER

mød madpakkesæsonen med en lækker pakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, madpakke, pålæg, smørrebrød

.

lad madpakken forgylde frokostpausen

Efter en sommer med masser af både sol og regn, starter arbejds- og skolelivet igen. Jeg håber, ferien har været god og livgivende.

Selv om ferien har været dejlig, kan man godt glæde sig til det helt almindelige hverdagsliv, som nu så småt starter i de kommende dage. Og i en helt almindelig hverdag spiller madpakken en stor rolle. Den lyser op midt på dagen og må gerne være både lækker, overraskende og sund.

.

magiske madpakker

Frokostpausen er et dejligt afbræk på dagen. Er man så heldig, at nogen smører ens madpakke, er det spændende at lukke op og se, hvad der gemmer sig af lækkerier i madkassen i dag. En madpakke kan være en fin og diskret kærlighedserklæring. Måske med lidt til den søde tand og en lille seddel med en kærlig hilsen.

Jeg har her ideer til flere slags smørepålæg, som er det, der er mest praktisk til madder, der skal transporteres i en madpakke.

Ovenfor er det en edamamecreme med nødder og spidskommen.

Se opskriften her.

,

gule ærter er andet end en suppe

De proteinrige, tørrede gule ærter kan også blive til lækkert smørepålæg.

Se opskriften her. Her finder du også to andre typer smørepålæg, se fotoet nedenfor.

.

tre gode madder til madpakken

Her er tre madder, som er nemme at transportere: bagest et stykke med leve(r)postej, et stykke med edamamecreme og et stykke med spread af gule ærter.

.

den højtelskede klassiker

Ingen madpakke uden postej! Hos mig hedder det leve(r)postej, og den kan laves på utallige måder. Det kan være den klassiske “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”, eller det kan være en skive bagt “protein”postej som på billedet, se opskriften her.

.

“crab” cakes – en af mine yndlinge

Disse krabbefrie krabbekager, som de kaldes på engelsk, er en af mine absolutte favoritter – både som middagsmad og som pålæg i madpakken.

Se opskriften her.

.

den gode gamle leve(r)postej-mad

Plantepostej kan laves på mange måder. Her er en udgave pyntet med marinerede agurker.

Se opskriften her.

.

en klassisk kartoffelmad

Nye kartofler er lækre som pålæg. Og en kartoffelmad kan pyntes med næsten hvad som helst. Her har jeg smurt brødet med hummus og drysset kartoflerne med sorte sesamfrø, kogte, ristede kikærter og koriander.

.

hummus og avocado – to sikre vindere

Denne mad er smurt med rødbedehummus og toppet med skiver af avocado. Begge dele hører til plantespisernes absolutte smørrebrøds-favoritter.

På toppen er frisk salvie, lidt tørret chili og sorte sesamfrø.

.

husk frugtmadderne

En frugtmad i madpakken er en dejlig “dessert”. Især børn er glade for frugtmadderne.

Disse madder er smurt med cashewcreme og pyntet med skiver af nektariner, bananer og blåbær. Der er drysset med mynteblade og revet chokolade.

.

cashewcreme

100 g cashewkerner

ca. 1 dl  plantefløde

rørsukker eller sirup

 

Hæld kogende vand over cashewkernerne og lad dem udbløde 10-12 timer.

Blend nødderne sammen med ca. 1 dl fløde, til de er helt findelte, og massen er cremeagtig. Tilsæt evt. mere plantefløde, til konsistensen er passende.

Smag til med sukker eller sirup.

.

mange flere ideer til sunde og lækre madpakker

.

smørrebrød – højt- og lavtbelagt

I bogen om plantebaseret smørrebrød er der masser af ideer til højt belagt smørrebrød (som ikke egner sig til madpakken) men også mange forslag til smørepålæg og andet, som vil vække glæde i enhver madpakke.

Normalpris kr. 249,95. I øjeblikket sælges bogen hos Saxo for kr. 209,95. Se mere om bogen her.

.

Share

fredag

19

maj 2023

0

KOMMENTARER

blomkålspaté og salat med nye kartofler og asparges

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke

.

premiere på de nye kartofler

Endelig, endelig skete det: foråret kom, og dermed også årets første nye kartofler.

Samtidig med de nye kartofler kom de lige så længe savnede asparges. Med de to råvarer bliver de næste uger en sand gastronomisk lystrejse. Intet kan slå de nye kartofler og asparges i smag, finhed, elegance, ja det er som at lukke døren op til planteriges reneste jomfruelighed.

Begge grøntsager er sarte størrelser, så de skal tilberedes med kærlighed og varsomhed.

Nye kartofler skal koges godt og vel halvmøre i vand tilsat salt eller sukker (der findes fortalere for begge dele. Prøv selv!). Derefter slukkes for varmen, og kartoflerne mørner færdige i det varme vand. Så bevarer de bedst deres fasthed.

Asparges skal koges mellem 2 og 4 minutter afhængig af tykkelsen. Asparges skal knase, når de nydes. Slatne asparges er en majestætsfornærmelse!

.

kartoffelsalat med grønne asparges eller bønner

Der ligger mange opskrifter på asparges her på bloggen. Blot søg på asparges, så får du masser af ideer. Men jeg kommer også tilbage med flere opskrifter. Sæsonen varer jo heldigvis til Sct. Hans, så er der brug for mange variationer.

I dag har jeg lavet en kartoffelsalat med nye kartofler og asparges. Man kan måske mene, at de små guldklumper blot skal nydes med en super extra olivenolie og et drys salt. Sådan bør sæsonen startes. Men derefter bliver der brug for mange andre anvendelsesmuligheder, og her er en kartoffelsalat oplagt til forårets frokoster eller buffeter.

Hvis du ikke finder grønne asparges, så brug i stedet frosne bønner.

Sæsonen for ramsløg synger på sidste vers, og har de grønne blade trukket sig tilbage til moder jord på dine findesteder, så brug i stedet purløg eller en krydderurt som løvstikke.

Salaten kan nydes om tilbehør til det meste. Her foreslår jeg en blomkålspaté, som også er lidt forårsagtig.

.

paté med forårets første krydderurter

Blomkål er en mildt smagende grøntsag, så jeg har puttet en masse krydderurter i pateen.

En paté er en dejlig frokost- eller middagsret, og så kan evt. rester bruges som pålæg.

.

ej blot til pynt

Krydderurter giver både smag og skønhed til en ret. Men næsten vigtigere er urternes sunde indholdsstoffer. Det er ikke uden grund, at krydderurter var tidligere tiders medicin.

Allerede Hippokrates brugte flere hundrede år før vor tidsregning bl.a. timian som lægeurt.

Urterne indeholder generelt mange forskellige essentielle olier, og de virker antiinflammatoriske og antioxidante. Krydderurter er også vitamin- og mineralrige. Man skal dog næppe regne med at få disse to behov dækket af krydderurter. Så mange spiser vi trods alt ikke!

.

kartoffelsalat med nye kartofler, asparges og ramsløg

(4 personer)

½ kg nye kartofler

200 g grønne asparges eller grønne bønner

en håndfuld ramsløgblade (kan erstattes af purløg eller løvstikke)

50 g sorte oliven

dressing:

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

3-4 spsk finthakket rødløg

ca. 1 spsk dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

Kog kartoflerne 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Sluk for varmen, når kartoflerne er godt og vel halvkogte, og lad dem mørne færdige i det varme vand. Hold øje med dem!

Afdryp og afkøl kartoflerne og skær dem evt. i mindre stykker.

Kog asparges 2-4 minutter. Kog bønner 4-5 minutter. Afdryp og afkøl dem. Skær dem i mindre stykker.

Snit evt. ramsløg eller purløg.

Bland alle grøntsagerne med de sorte oliven.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sennep, salt, peber og et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten, lige inden serveringen, og vend rundt.

.

blomkålspaté med masser af krydderurter

(4-5 personer)

100 g røde linser

400 g blomkål

75 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk citronsaft

1 spsk lys miso (kan evt. udelades)

½ – ¾  dl plantefløde

ca. 50 g havregryn

50 g valnødder

2 dl snittede friske krydderurter: basilikum, ramsløg, timian, oregano, salvie etc.

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

olivenolie

 

Kog linserne i vand, der dækker, 15 minutter. Sluk for varmen og lad gryden stå i 5 minutter. Afdryp linserne, hvis der er mere væde tilbage.

Del blomkålen i små buketter. Skær stokken i små terninger.

Hak løg og hvidløg.

Kom linser, blomkål og løg i en food processor. Tilsæt citronsaften.

Rør misoen godt ud i ½ dl fløde og hæld væden i food processoren.

Tilsæt også havregrynene og kør maskinen, indtil farsen er let findelt. Vurdér om der skal tilsættes mere fløde, men farsen skal ikke være for blød.

Hæld farsen over i en skål og tilsæt de hakkede nødder og krydderurter efter smag.

Smag godt til med tamari, citronsaft, salt og peber, måske skal der også lidt flere urter i farsen.

Lad farsen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der flere havregryn i. Farsen skal være temmelig fast.

Læg farsen i en smurt patéform eller andet ovnfast fad. Glat overfladen pænt ud.

Pensl med rigeligt olivenolie og bag pateen i en 190 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Lad gerne pateen afkøle lidt, før den serveres. Den er også udmærket at servere kold.

.

.

Share

mandag

29

august 2022

2

KOMMENTARER

fiskefri “fiske”frikadeller med remoulade eller sennepsdressing

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, smørrebrød

.

… man kan kalde dem fuskefrikadeller

Hvilken dansker er ikke vokset op med kød- eller fiskefrikadeller? Jeg er, og frikadeller er godt forankret i vores gener i dette land.

Men nye tider kræver nye løsninger. Nu må det være slut med at torturere grise, køer og fisk, for at hakke dem til plukfisk og ende som en frikadelle. Sådan skal vi ikke behandle vores medskabninger.

Heldigvis er det supernemt og lækkert at lave frikadeller med mange forskellige slags planter, grøntsager, bønner etc. Jeg har faktisk skrevet en hel bog om dette emne: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Der er dog ingen fuske-frikadeller med i bogen. Det råder jeg bod på her.

.

nu er det nemt at finde jackfruit

Jackfruit er en genial plante til bl.a. frikadeller og postejer, men også mange andre plantebaserede retter, bl.a. rillette af jackfruit.

Hidtil har man skullet løbe langt for at finde den anvendelige frugt. Men nu lancerer firmaet NatureSource tre typer jackfruit på dåse, to med smag og en naturel. Jeg har brugt den naturel, der kaldes “young and tender” til disse frikadeller.

Man kan også være heldig at finde jackfruit frisk i nogle supermarkeder og i butikker, der handler med asiatiske varer.

.

jackfruit – en ordentlig basse

Jeg synes, det er rart at vide, hvordan ting ser ud, før de lander i en dåse eller en pakke i supermarkedets frysedisk.

Disse store frugter hænger på et jacktræ, som jeg har fotograferet i Indien, hvor frugten er en meget almindelig råvare.

Jacktræet er i familie med figen, multebær og brødfrugt. Jacktræet bærer de største træfrugter, vi kender, op til 55 kg kan de veje.

Jackfruit er meget mineralrig, bl.a. indeholder den kalk og magnesium, desuden C-vitamin  og en masse gavnlige plantefibre.

.

det er måske en smule fishy?

Det evindelige spørgsmål for plantespisere er, om maden skal smage af kød/fisk eller ej. Selv har jeg ikke brug for animalsk smag, tværtimod, men nogle af dem, der ændrer spisevaner til en bæredygtig kost, vil gerne spise noget, der minder om det, de kender.

Nu er fisk ikke specielt nemt at forvandle til plantemad. Jeg har brugt blendet tang og plantebaseret østerssovs, som leverer lidt fiskesmag. Men du kan sagtens nyde frikadellerne, selv om du ikke synes, de smager som en klassisk fiskefrikadelle.

.

remoulade eller sennepsdressing?

Du kan servere kogte kartofler eller andre grøntsager til “fiske”frikadellerne. Og så kan du vælge imellem en hjemmelavet remoulade eller en dressing af mayo og sennepsfrø.

På billedet ovenfor er mayo smagt til med let ristede sorte sennepsfrø, men du kan også smage til med en grov dijonsennep.

.

“fiske”frikadeller som højtbelagt smørrebrød

Her er frikadellerne landet på et gedigent stykke rugbrød. Smørrebrødet er pyntet med sennepsmayo, salat, snittet grønt fra forårsløg, radiser og en citronbåd.

Med lidt mindre pynt er frikadellerne velegnede i madpakken.

I min nye bog “Grønt smørrebrød” findes mere end 100 andre opskrifter på smørrebrød (kan bl.a. købes hos Saxo.com)

.

fiskefri “fiske”frikadeller

(ca. 8 frikadeller)

1 ark noritang

200 g kogte kartofler

50 g skalotteløg

1 fed hvidløg

evt. 50 g persillerod, evt. pastinak

150 g afdryppet jackfruit

1 spsk hakkede kapers

2 spsk klippet dild

2 spsk hakket persille

1 spsk plantebaseret østerssovs (købes i butikker med orientalske varer, men kan udelades)

salt, friskkværnet peber

ca. 50 g rasp

olie til stegning

Hold tangpladen over et blus, fx et gasblus eller et stearinlys. Lad pladen blive ”sprød”.

Findel tangpladen i en kaffemølle eller køkkenmaskine.

Mos kartoflerne med en gaffel.

Hak løgene og pres hvidløget.

Riv persilleroden groft på et rivejern.

Del trevlerne i jackfruiten og hak den hårde del fint.

Rør tang, løg, persillerod, jackfruit, kapers, dild, persille og østerssovs i kartoflerne.

Rør farsen grundigt sammen og smag godt til.

Tilsæt så meget rasp, at farsen bliver fast.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile koldt en halv times tid, evt. længere.

Form 8 frikadeller med en ske og steg dem gyldne i godt varm olie.

Steg frikadellerne 5-6 minutter på hver side.

Du kan også bage dem på en plade i ovnen.

.

hjemmelavet remoulade

grofthakket remoulade

(4 personer)

100 g blomkål

100 g gulerødder

100 g squash

100 g spidskål eller hvidkål

1 stilk bladselleri

purløg

marinade:

1 dl æbleeddike

ca. 50 g rørsukker

salt

mayo:

1 1/2 dl mayo (heraf evt. 1/2 dl afdryppet planteyoghurt) –  se opskrift på plantemayo her

2 tsk gurkemeje

1 tsk Colemanns sennep (kan erstattes af dijonsennep)

1/2 tsk karry

2 spsk finthakkede kapers

2 spsk finthakkede cornichoner

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær alle grøntsagerne i meget små stykker.

Bring eddiken i kog med sukkeret. Smag til med sukker og salt.

Læg grøntsagerne i lagen og lad den simre 2 minutter. Afkøl grøntsagerne i lagen.

Lav mayoen eller brug en færdigkøbt. Rør mayoen med gurkemeje, sennepspulver, karry, kapers og agurker.

Smag godt til med salt, peber, sukker og evt. mere sennepspulver og/eller karry.

Afdryp grøntsagerne og pres al lagen ud. Rør grøntsagerne og klippet purløg i mayoen og smag til igen.

.

Share