Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

pålægArkiv

mandag

20

september 2021

16

KOMMENTARER

nu må det være slut med æg – helt slut!

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, morgenmad, pålæg

.

hvornår siger vi stop?

Indtil nu har vi vidst, at en meget stor del af de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt lander på danskernes middagsborde, i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de opdrættes så hurtigt, at benene ikke kan bære den tunge krop. Den eneste trøst er, at de går så tæt sammen, ofte i stalde med 40.000 individer, at de slet ikke kan falde omkuld! Når kyllingen vejer 2 kg har den 0,05 m2 plads.

Selv om billedet nedenfor er fra 2008 er det stadig retvisende, bortset fra at kyllingerne nu opdrættes endnu hurtigere. Man har fremavlet en race, der vokser fra 40 g til 2 kg på 35 dage.

Kyllingerne lever det meste af deres korte liv i kunstigt lys, så de kan spise mest muligt. De ser aldrig dagslys eller indånder frisk luft, og der er ikke krav om siddepinde eller udskiftning af strøelse. Gad vide, hvilken smag, det giver i munden, at spise sådan et forpint dyr?

.

men hvad med de æglæggende høns?

Det faktum at en vild høne lægger ca. 20 æg om året i modsætning til en æglæggende produktionshøne, som lægger ca. 320 æg om året, er jo mere end bevis nok for, at vi er faret fuldstændig vild i forhold til, hvad vi byder dyr.

Det er der ikke rigtig nogen, der har taget notits af. Måske kan det sidste nye indenfor dyremishandling kaste lys – også på slagtekyllingernes lidelsesfulde liv.

Det er nemlig kommet frem, at de allerfleste æglæggende høner lever med et brækket brystben – desværre også de økologiske. Det har heldigvis skabt forarget omtale. Jeg håber, at empatien med de æglæggende høner med brækkede brystben vil omfatte slagtekyllingerne med de brækkede ben.

Det er på høje tid, vi nægter at støtte disse grufulde former for dyremishandling. Begge slags tortur skyldes kun én ting: grådighed. Det kan vi med rette bebrejde opdrætterne, men spiser man kylling eller æg, må man også gribe i egen barm. Forbrugerne vægter pris alt for højt, og hvis man ikke er parat til at betale for dyrevelfærd, bør man overveje at spise plantebaseret. Det er der heldigvis flere, der gør for hver dag.

For det tager op mod 30 år af “tilbageavle” hønsene til en krop, der kan lægge æg uden at tage alvorligt skade. Det kan vi ikke vente på.

Hvad gør man så? Man finder alternativer. Her er en oversigt over, hvad man kan bruge i stedet for æg i bagning – og nedenfor er der flere forslag til mad, der ligner noget, der har sagt kyki-li-kyeee.

.

.

fornuftige kyllingevinger

De mange, der i øjebkikket skifter madvaner i en grønnere retning, gør det ikke nødvendigvis, fordi de ikke kan lide smagen af animalske produkter, men fordi de siger stop for dyremishandling og ødelæggelse af natur og klima. Mange vil derfor gerne spise noget, der ligner det, de er vant til.

Her kommer de såkaldte “hot chicken wings” af blomkål ind i billedet. De er så lækre, at de altid bliver revet væk fra fadet.

Se opskriften her.

.

hvad med morgenægget?

Mange mennesker sætter pris på et blødkogt æg til morgenmad. Men det går ikke mere, og jeg vil gerne i stedet anbefale denne lækre scrambled tofu, der kan nydes på et godt stykke rugbrød med forskelligt tilbehør, se nedenfor.

Vælg fast tofu til denne scramble og pres al væden ud, inden du smuldrer den. Den gule farve kommer fra gurkemeje, der sammen med peber virker stærkt antiinflammatorisk og regulerer kolesterol. Det kan man ikke lige sige om æg!

På fotoet er der faux lax på toppen, se opskriften her.

.

scrambled tofu med tomater og kørvel

 

Tomater og kørvel topper denne portion scrambled tofu. Du kan også tilføje terninger af agurk.

.

scrambled tofu med krydderurter og oliven

Her er drysset med mange slags krydderurter, og oliven giver ekstra smag.

.

scrambled tofu med radiser og bladselleri

Radiser og høvlet bladselleri drysset med sort salt er også en god kombi. Andre muligheder er ristede svampe.

.

scrambled tofu 

(4 personer)

200 g fast tofu

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

½ spsk gurkemeje

½-1 tsk salt (gerne kala namak som har en æggeagtig smag)

friskkværnet peber

2-3 spsk planteyoghurt

tomater, radiser, krydderurter, svampe etc.

 

Læg tofuen i pres, så al vandet kommer ud.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Smulder tofuen fint og tilsæt den sammen med gurkemeje, salt og peber.

Vend scramb’len på panden 4-5 minutter.

Rør yoghurten i og smag godt til med salt og peber.

Arrangér scramb’len på rugbrød og læg den topping på, du foretrækker. Drys gerne  rigeligt med krydderurter.

.

scrambled tofu med faux lax

Vil du have faux lax på toppen, findes opskriften her.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

30

august 2021

0

KOMMENTARER

majsbøffer med svampe – til frokost, middag eller madpakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg

.

den lysende gule majs er i sæson

Nu står de derude på markerne: de kernegule majs. Godt forseglede i naturens egen indpakning med flere lag dækblade og ekstra beskyttende lange, gyldne tråde.

En majskolbe kogt nogle få minutter er en gastronomisk oplevelse – måske nydt med lidt koldpresset jomfruolivenolie, krydderurter og salt. Men der er mange flere muligheder.

.

en lysende hilsen fra Sydamerika

Denne majskolbe er som et lys i mørket. Og det er den også for mange sultende mennesker, ikke  mindst i Sydamerika, hvor majsen hører hjemme.

Da spanierne kom til Sydamerika omkring år 1500, forventede de at finde guld. Det gjorde de også. Masser!

Men for vi europæere i dag er det endnu mere vigtigt, at de fandt kartofler, tomater, squash, peberfrugter – og den gyldne majs, som vi dengang heller ikke kendte i Europa.

.

en gudespise – plantemad med mening

For mig er majs en slags guld. Den lækre kolbe kan nydes på mange måder: den kan koges, eller den kan grilles og spises som tilbehør eller forret. Og så kan kernerne selvfølgelig anvendes i supper og salater eller – som her – i bøffer (og frikadeller/postejer).

Når du køber majs, skal du være opmærksom på, om kolberne er faste og saftspændte. Hvis først majsen er lidt halvvissen, er den ikke så sjov.

Fjern dækblade og de lange hår, før du koger den hele majskolbe eller skærer kernerne af.

Majsbøffer er en god erstatning for de gammeldags kødbøffer eller frikadeller. Bøfferne kan spises som middagsmad med kogte eller bagte kartofler – eller pommes frites – samt en salat eller to, gerne en salat med bønner, da proteinerne i majs og bønner supplerer hinanden.

Og så er bøfferne også lækre i burgere.

.

Burgeren er lagt sammen med ærteskud, ringe af rødløg, agurkeskiver, masser af spirer og mayo smagt til med sennep.

.

mad i sæson

Jeg kan rigtig godt lide produkter, der er i sæson i korte perioder af året som majs, men også fx asparges i forsommeren og vilde svampe om efteråret. Så kan man gå og glæde sig til de kommer frem. At spise efter årstiden  – og gerne lokalt – er en rigtig god idé og nedbringer klimaaftrykket.

Vi har i mange år dyrket fodermajs til dyrefoder. Men det er helt ulogisk at putte så mange proteiner i dyrene, når vi mennesker meget mere fornuftigt selv kunne spise dem og derved også undgå en masse dyrplageri og CO2-udledning. Det er helt vildt at dyrke kæmpearealer med fodermajs, som går 100% til dyrefoder. Og når det gælder vores kornhøst, så sender vi 80% gennem dyrene, før mennesker spiser dem. Det er vanvid på alle planer.

Det siger sig selv, at en af måderne, vi kan afhjælpe dyremishandling, klimakrise og verdens sultproblemer på, er at skære drastisk ned på de store dyrefabrikker og selv spise de proteinrige planter (de store dyrehold hænger også uløseligt sammen med antibiotika-dræberbakterien). Hvorfor gå den besværlige, kostbare, livsfarlige og unødvendige omvej gennem dyrene? Planterne smager jo guddommeligt, inden de bliver til kød.

Ikke mindst i denne sommer har advarselsklokkerne bimlet og bamlet: brande har hærget, orkaner har raset, og vandet har oversvømmet. Mange menneskeliv og store værdier går tabt samtidig med, at vi nedbryder klimaet.

Det er på høje tid, vi tager gaflen i den bæredygtige hånd.

majsbøffer med svampe

(8 bøffer)

 100 g løg

4 fed hvidløg

100 g renset porre

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe

150 g majs, fra friske kolber eller frosne

2 spsk citronsaft

2 spsk frisk timian eller 1 spsk tørret

1/2 spsk røget paprika

salt, friskkværnet peber

50 g havregryn

1 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

1-2 spsk tamari (soja)

50 g havremel eller majsmel

kokos- eller olivenolie til stegning

 

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne i ringe. Svits de tre ting i olie, til løg og porrer er bløde.

Hak svampene fint og svits dem med 5-6 minutter. Tilsæt majs, citronsaft, timian og paprika og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber.

Rør havregryn, fløde og loppefrøskaller i grøntsagerne og lad farsen stå et kvarters tid. Smag godt til med tamari og evt. mere peber.

Tilsæt så meget mel, at farsen kan formes til flade bøffer. Brug melede hænder til at forme bøfferne.

Steg bøfferne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

pommes frites til bøfferne

pommes frites

Servér fx ovnstegte, fedtfattige pommes frites til bøfferne. Se opskriften her.

 

en salat skal der også til

Brombærrene er også i sæson. Nyd dem fx i denne salat.

Spidskålssalaten smager dejligt til bøfferne, men da majs ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, kan det være en god idé også at spise bønner til. Det kan fx være baked beans eller sennepsmarinerede bønner.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

27

august 2021

4

KOMMENTARER

marinerede squash med oliven og ristede mandler

Skrevet af , Posted in pålæg, salater, tilbehør

.

sprøde marinerede squash

Måske synes du, at du har været gennem alle de squash-retter, der findes. Måske mere end én gang. Og stadigvæk vælter frugterne bogstavelig talt ud af planterne.

Men fortvivl ikke: hvis du endnu mangler at smage marinerede squash, har du en dejlig oplevelse til gode.

.

syltet eller marineret

Du kan sylte squash på samme måde som agurker. Så er de langtidsholdbare.

Vil du derimod lave et hurtigt og lækkert tilbehør til frikadeller eller topping til postejmaden – eller som del af en salat, kan jeg anbefale disse marinerede squash. De er lavet på et øjeblik og ekstra lækre, når de som her blandes med oliven og mandler.

De marinerede squash kan holde sig i et lukket glas i køleskabet en lille uges tid.

.

marinerede squash med oliven og ristede mandler

(4 personer)

1/2 dl olivenolie eller valnøddeolie

4-5 spsk citronsaft eller frugteddike

salt, friskkværnet peber, rørsukker eller ahornsirup

1 gul squash, 200-250 g

1 grøn squash, 200-250 g

50 g sorte oliven i strimler

50 g mandler

evt. tallerkensmækker

 

Rør olien med citronsaft. Smag godt til med salt, peber og sukker eller ahornsirup.

Skær squashene i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Vend squashene i marinaden sammen med de sorte oliven.

Lad squashene marinere mindst 8 timer. Vend rundt engang imellem. Smag til igen.

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Drys dem på squashene ved serveringen. Pynt evt. med blade af tallerkensmækker.

..

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share