Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk julemadArkiv

onsdag

23

december 2020

6

KOMMENTARER

dagen før dagen – har du tjek på desserten? – låge nr. 23 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in desserter, festmad, julemad, vegansk julemad

.

julens klassiske dessert

Risengrød vendt i flødeskum er julens uomgængelige dessert. Mere end 80% af danskerne spiser denne dessert juleaften.

Forløberen, risengrød med smør og kanel, er en gammel klassiker, som er blevet spist i Danmark i århundreder.

For nogle er julen ødelagt uden den moderne udgave, risalamanden. For andre er det knapt så morsomt. Her er man vist enten FOR eller IMOD.

Men følg bare med her. Det lysner for modstanderne.

.

jeg har nemlig fået en åbenbaring

Risalamande har aldrig været min livret. Jeg husker den som en klæg grød i fed flødeskum.

Men sidste år bad Politiken mig om at lave en plantebaseret julemiddag – og så måtte jeg jo til dét med risen og fløden. Og alle nådige engle dalede ned i mit køkken. Jeg kogte risene med vand, og da de blev vendt i flødeskummet af piskbar sojafløde, åbenbarede der sig en anden og lettere dessert, end den risalamande jeg huskede.

Og så syntes jeg, at der skulle en fornyelse til sovsen, så i stedet for kirsebær har jeg valgt blåbær – med timian.

.

vi har stjålet nissens mad

Men hvordan finder man på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest omfangsrige middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Også nissen har langt tilbage i historien fået risengrød til jul. Ellers kunne han blive godt sur og lave masser af ballade. Så både mand, mus og nisser spiste risengrød juleaften.

Men så skulle det være ekstra fint. Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er i øvrigt ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk. På vore breddegrader bør vi atter nyde ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende, og ofte transporteres risen over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året!

.

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 .

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

22

december 2020

0

KOMMENTARER

powerfood i julen – låge nr. 22 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in dressinger, frokostretter, julemad, salater, vegansk julemad

.

rosenkål i krydret og festligt selskab

Hvem gider spise sund mad i julen?

Det gør man selvfølgelig, hvis det handler om en skålfuld julejuveler, hvis sundt betyder lækkert og sprødt med spændende julesmag og masser af energi fra rosenkål, mandler, mangofrugt og kerner af granatæble – med en krydret juledressing.

..

granatæblekerner er julede og supersunde

Granatæble hører til den gruppe fødevarer, der kaldes superfood eller powerfood. Nu skal man måske ikke lige tænke på sundheden i juledagene. Her må alle synde, men når nu de skinnende røde kerner ER supersunde, gør det jo ikke noget. Når kalorie- og sundheds-regnskabet skal gøres op efter nytår, er det måske godt at have lidt plusser på kontoen i den sunde retning.

Granatæble tilskrives en masse gunstige virkninger for helbredet, fx at sænke kolesterol, hæmme vækst af kræftceller og stabilisere blodtrykket. Frugten er antiinflammatorisk og antioxidant – og så hæmmer den kroppens ældning i al almindelighed og booster immunforsvaret. Nu er det jo ikke enorme mængder, man spiser af de små frø, så måske skal man ikke regne med mirakler!

Men det kunne jo være et nytårsforsæt at drikke granatæblejuice i det nye år – og at inddrage kernerne i så mange retter som muligt.

Se nedenfor hvordan du får banket de genstridige kerner ud af “hylstret”.

.

bittert møder sødt

Storm P. sagde engang: “Bitter er noget, man nyder, ikke noget man er”. Jeg tror ganske vist, at Storm P. tænkte på den bitter, man drikker, men i denne salat kommer det bitre fra den røde radicchiosalat og rosenkålen, der som alle kålsorter har en let bitter smag. Den smag er der delte meninger om! Selv elsker jeg rosenkål, men skal du servere salaten for skeptikere, så er det som i det virkelige liv at bitterhed kan opblødes med sødme. Det sker også i denne salat, hvor det er den søde og solmodne mango, der spreder både “solskin” og sødme.

.

rosenkålssalat med smag af jul

(4 personer)

50 g afskallede mandler

3 spsk olivenolie

400 g rosenkål

1 moden mango

1 lille radicchiosalat (kan erstattes af rød spidskål)

1/2 granatæble (kan erstattes af tørrede tranebær)

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller riseddike

1/2-1 spsk ahornsirup eller andet sødemiddel

1-2 tsk knust allehånde

1-2 tsk knust kardemomme

1 tsk stødt kanel

salt, friskkværnet peber

Rist de hele mandler gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Skær rosenkålene i kvarte og rist dem gyldne i resten af olien ved god varme. De skal være gyldne og næsten gennemstegte.

Lad rosenkålene afkøle.

Skær mangofrugten i små terninger.

Snit salat eller kål.

Tag kernerne ud af granatæblet, se nedenfor, eller brug tranebær.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sirup, krydderier, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

.

sådan får du kernerne ud uden blodbad

Når du skal have kernerne ud af granatæblet, kan køkkenet nemt komme til at ligne et blodbad. Se her, hvordan du undgår røde sprøjt af saft på uønskede steder.

Har du kerner til overs, kan de fryses, så har du altid et knasende drys til mange andre retter.

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

20

december 2020

14

KOMMENTARER

plantebaseret foie gras – min yndlingsforret eller frokostret

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, julemad, nytår, vegansk julemad

en svampepostej uden lidelse

Vi glæder os i denne tid …

December kalder på indendørs hygge. De dunkle dage indbyder til gløgg, konfekt og kager. Vi plejer at mødes med familie og venner i decembers tusmørke, dunkle dage, der lyses op af lyskæder og stearinlys.

Sådan er det ikke helt i år. Den indendørs hygge kan føles lidt for snærende, vi kan ikke ses med alle dem, vi gerne vil. Decemberglæden vil ikke helt slå sig løs. Der hænger en sort sky over vores hoveder. Hvor længe skal vi bindes på “mund og hånd”?

Så meget desto mere er der grund til at hygge og kræse om de få mennesker, vi kommer til at mødes med i disse mærkværdige juledage. Derfor er jeg glad for i dag i julekalenderens 20. låge at kunne lukke op for min absolutte yndlings-forret. En rigtig lille lækkerbid.

.

“gås” med god samvittighed

Af alle slags mærkelige dyr og deres kropsdele, som folk spiser, har jeg altid undret mig mest over gåselever, dén der bliver til foie gras. Det er ekstremt lidelsesfuldt for dyrene at lægge lever til denne postej. Det er hjerteløst, at gæs og ænder skal tvangsfodres for at tilfredsstille mennesker, der lige så godt kunne spise så meget andet.

Foie gras kommer fra gæs eller ænder, der bliver tvangsfodrede, indtil deres forstørrede lever kan “høstes” til luksusspisen. Dyrene lider kolossalt under denne praksis med skader på indre organer og ben, der til sidst ikke kan bære dyrenes tunge krop.

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvad tvangsfodringen indebærer, kan du læse her.

Heldigvis kan man lave en meget lækker plantebaseret faux gras, som jeg kalder den. Faktisk har jeg aldrig selv smagt foie gras. Det var uden for min økonomiske rækkevidde, da jeg stadig spiste kød. Derfor kender jeg ikke smagen, men her kommer en lille sag, som jeg godt tør sige, smager skønt!

Spis gerne en lidt sødlig kompot til postejen, se nedenfor – og så en hårdt ristet skive lyst brød.

Ideen til den plantebaserede foie gras fik jeg, fordi den optrådte som ouverture til en vidunderlig plantebaseret tasting menu, jeg for et par år siden nød på restaurant Gauthier Soho i London, læs evt. mere her.

Retten passer som led i en frokost eller som forret til jule- eller nytårsmiddagen.

.

nyd faux gras med pærekompot

plantebaseret foie gras

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe (evt. karljohan eller andre tørrede svampe)

25 g skalotteløg

350 g champignon (heraf evt. 100 g østershatte)

2 spsk olivenolie

1 spsk lime- eller citronsaft

evt. lidt havrefløde eller anden fløde

evt. 1 spsk cognac

1-2 spsk tamari (soja), friskkværnet peber

35 g valnødder

4 tsk plantebaseret smør, evt. kokosolie (UDEN smag) + 1 tsk olivenolie

4 tynde skiver lyst brød

.

Hæld kogende vand på de tørrede svampe og lad dem udbløde en times tid. Afdryp svampene, fjern stokkene og skær hattene i små stykker.

Hak skalotteløg og champignon. Svits dem i olien sammen med de tørrede svampe, til svampene er bløde. Tilsæt citrussaften. Steg til al væden er fordampet. Afdryp svampene, hvis der er væde til overs.

Findel blandingen med en stavblender. Du kan purere den helt glat eller bevare noget struktur. Jeg foretrækker det sidste. Tilsæt evt. lidt fløde, hvis du ønsker postejen meget blød.

Smag til med cognac (kan udelades), tamari og peber.

Hak valnødderne fint og rør dem i blandingen.

Anret ”faux gras’en” i fire små skåle eller læg den i fire små patentglas som på billederne.

Smelt det valgte fedtstof og fordel det over postejerne. Sæt skålene eller glassene i køleskabet nogle timer, evt. natten over.

Tag ”faux gras’en” ud i god tid inden serveringen, så den kan få stuetemperatur.

Rist tynde skiver af lyst brød hårdt og servér dem til den lille delikatesse sammen med pærekompot.

.

pærekompot

(4 personer)

2 spsk finthakket skalotteløg

25 g hakkede tranebær, kan erstattes af rosiner

1 spsk olivenolie

1 -2pærer, ca. 250 g

1/2 dl appelsinsaft

salt, evt. ahornsirup

1 spsk meget fintsnittet salvie eller anden krydderurt

.

Svits løg og tranebær i olien, til løgene er bløde.

Skær pæren i tynde fileter og kom dem i gryden sammen med appelsinsaften.

Lad kompotten simre 3-4 minutter. Pærefileterne må gerne bevares lidt sprøde.

Smag til med salt og sirup.

Drys kompotten med salvie og servér den portionsvis sammen med ”faux gras’en”.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share