Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

onsdag

8

januar 2025

10

KOMMENTARER

madens big bang: selleri- og kartoffelgratin – ny bog: Grønt på gaflen – kom godt i gang i det grønne køkken

Skrevet af , Posted in bøger, hovedretter

.

så er den her:  bogen om sund, lækker og uforarbejdet mad

Lige midt i diskussionen om den ultraforarbejdede mad, udsender ernæringsekspert Anette Harbech Olesen og jeg en E-bog om, hvordan man kan leve sundt og naturligt af hjemmelavet mad med kål, kartofler, rødbeder og andre rodfrugter, med bælgfrugter, kerner, frø og gode olier. Naturlige produkter der i bogen forvandles til hverdagens små kulinariske oplevelser.

Bogen tager læseren ved hånden og guider til vejen ind i det lækre, plantebaserede køkken. Her kan du læse om at få proteiner nok, om de gode råvarer og – ikke mindst – hvordan du få den grønne mad til at smage himmelsk. Desuden indeholder bogen opskrifter på nemme retter, der kan tilberedes hurtigt i én gryde på komfuret eller i ét fad i ovnen.

E-bogen er på 86 sider og koster kr. 29,00 og kan købes her.

.

madens big bang

Denne franske gratin hedder “gratin dauphinois” – og kaldes også “madens big bang”. Det er jo store ord, men retten ER genial med kun en enkelt eller to rodfrugter – og en masse velsmag. Gratinen er både lækker, billig og hurtigt tilberedt.

Januar kalder på sund og billig mad, dvs grøntsager som selleri, rødbeder, kål og kartofler, så her rammer gratinen perfekt.

Gratin dauphinois er en af verdens enkleste retter. Den stammer fra sidst i 1700-tallet, hvor den blev serveret for grever og generaler i Dauphiné-regionen i det sydlige Frankrig. Deraf navnet.

Men gratinen er for andre end grever og generaler. Prøv bare!

.

kun få ingredienser

Gratinen blev oprindeligt tilberedt med kartofler, mælk og fløde. Jeg har her brugt halvt kartofler og halvt selleri. Selleri og kartofler går nemlig fint i spænd. Men du kan lave gratinen alene med kartofler eller alene med selleri.

Jeg har også for egen regning tilføjet løg, krydderurter og mandelflager. Vil du også have flere proteiner i retten, kan gratinen sagtens lægges sammen med kogte linser, bønner eller kikærter imellem lagene.

Skal det være big bang med krone på, altså skøn gæstemad: så drys med trøfler, revne eller i skiver. Udelad i så fald ost og mandler og drys trøflerne på gratinen efter bagningen.

.

 

.

Man kan servere kogte, røde ris eller vilde (sorte) ris med letdampet broccoli og rosiner til gratinen. Men man kan også vælge brune ris – eller ristet rugbrød.

.

selleri- og kartoffel dauphinois

(4 personer)

1/2 kg kartofler

1/2 kg selleri

2 rødløg

1 helt hvidløg

en håndfuld persille og/eller basilikum

2 dl havrefløde

2 dl havremælk

1 tsk reven muskatnød

100 g planteost, fx “grate me” (kan udelades)

25 g mandelflager

.

Skær selleri og/eller kartofler i meget tynde skiver på et mandolinjern. Hvis du ikke har mulighed for at skære meget tynde skiver, skal du beregne længere bagetid i ovnen.

Kom selleri og/eller kartofler i en stor gryde med kogende vand. Lad dem simre 5 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i ringe og del hvidløget i fed. Skær hvidløgsfeddene igennem.

Læg selleri og/eller kartofler i lag med løg, hvidløg og krydderurter i et ovnfast fad.

Rør fløde og mælk sammen og smag godt til med muskatnød, salt og peber.

Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet og tryk dem sammen med en spatel.

Riv osten og drys den på gratinen sammen med mandelflagerne.

Bag gratinen i en 200 grader varm ovn (varmluftovn) 30-40 minutter. Stik i grøntsagerne for at mærke om de er bløde.

Hvis overfladen bliver for mørk, så læg noget over fadet.

Røde eller sorte ris blandet med broccoli og rosiner er lækkert tilbehør til gratinen.

Læs her om sundhedsfordelene ved røde ris.

.

Share

fredag

3

januar 2025

0

KOMMENTARER

pastinakbøffer med karamelliserede rosenkål – kalorielet og billig mad

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

start det nye år med grøn januar

Velkommen til et nyt spændende år, hvor vi kan realisere noget af det, vi ikke nåede i 2024. Måske et mere bæredygtigt og sundt liv?

Forhåbentlig er 2025 året, hvor den plantebaserede mad for alvor gør sit indtog i de danske køkkener. Året, hvor de lækre planter skubber den på alle måder belastende animalske kost af tallerkenen.

Men der er adskillige snublesten. Mange mener, det er for besværligt, det tager for lang tid, det smager ikke godt, og hvordan begynder man overhovedet?

Disse forhindringer for et nyt, let og plantebaseret liv har min kollega Anette Harbech Olesen og jeg bestemt os for én gang for alle at fjerne fra jordens overflade. Vi har nemlig lavet en E-bog, “Grønt på gaflen”, om at komme godt i gang i det grønne køkken. Bogen indeholder masser af tips og tricks til et nyt og nemt liv i det grønne køkken, det handler bl.a. om velsmag, grønne proteiner, madplaner og meget mere – og naturligvis nemme og lækre opskrifter.

Glæd dig til næste uge, hvor E-bogen udkommer.

.

nem, billig og lækker januar-mad

Ligesom mange holder “hvid januar”, og afstår fra alkohol, vil jeg foreslå en “grøn januar”, hvor man kun spiser plantemad. Det er samtidig slankemad både her og dér, for de grønne retter er både gode for taljemålet og for pengepungen.

Denne uges opskrift er lynhurtige bøffer af pastinakker, se opskriften længere nede i indlægget.

.

bøffer er geniale som hovedret eller pålæg

Når man bager postejer eller laver frikadeller/bøffer, er det en god idé at lave rigeligt, fordi alle tre ting er så velegnede som pålæg.

Bøfferne her er pyntet med syltede svampe, rå agurk, mayo smagt til med tomatpuré samt drys af persille.

.

tilbehør af karamelliserede rosenkål

Et lækkert tilbehør til bøfferne er karamelliserede rosenkål. Her er kålene lidt fornemt blevet trukket på spyd med lidt blomkål, som blev bagt sammen med rosenkålen, men tilbehøret kan sagtens serveres i en skål, se opskriften nedenfor.

.

alt afhænger af smagen

Nissen havde travlt med smageskeen i julen. Det kom der bl.a. disse ristede umami-solsikkekerner ud af. De leverer skøn smag til maden, se opskriften nedenfor.

Umami kaldes også den femte smag, og er dén smag, der i mange tilfælde fuldender smagssymfonien i en ret, der i øvrigt optimalt set indeholder noget salt, sødt, surt og bittert.

.

lynhurtige pastinakbøffer

(8-10 bøffer eller frikadeller)

1½ spsk chiafrø eller hørfrø

400 g pastinakker (evt. persillerødder eller kartofler)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

30 g umami-solsikkekerner, se nedenfor

1 spsk tørret oregano eller anden krydderurt

50-100 g rasp

plantefløde efter behov

citronsaft, tamari, friskkværnet peber

olie til stegning

Sæt chia- eller hørfrøene i blød i ½ dl vand nogle timer eller gerne dagen før, du skal bruge dem.

Riv pastinakker, løg og hvidløg groft, og rør de udblødte frø i grøntsagerne.

Tilsæt solsikkekerner, den valgte krydderurt og 50 g rasp. Rør fløde i lidt ad gangen og tilsæt evt. mere rasp.

Rør farsen sammen, så den er tilpas fast til, at du kan forme bøffer af den. Tilsæt evt. mere fløde og/eller rasp.

Smag farsen godt til med lidt citronsaft, tamari og peber.

Lad farsen hvile en times tid og form 8-10 bøffer eller frikadeller.

Sæt bøffer eller frikadeller på en bageplade og bag dem i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Servér fx bøfferne med dampet broccoli eller blomkål samt karamelliserede rosenkål, se opskriften nedenfor.

På fotoet øverst har bøfferne fået følgeskab af en sovs rørt af mayo og lidt plantefløde smagt til med miso og tamari.

.

karamelliserede rosenkål

(4 personer)

250 g rosenkål

glasering:

2 spsk olivenolie

1/2 spsk rørsukker

1 spsk agave- eller anden sirup

1 spsk vellagret balsamico

1 spsk tamari

evt. dild

.

Skær rosenkålene igennem og læg dem i en bageform.

Rør glaseringen sammen og bring den i kog. Lad den simre et øjeblik, til den tykner lidt.

Hæld glaseringen over rosenkålen og vend godt rundt. Læg de halve kål, så skærefladen vender nedad.

Sæt pladen i den 200 grader varme ovn sammen med pastinakbøfferne.

Bag rosenkålen, indtil overfladen er mørk, ca. 10 minutter.

Drys evt. med frisk dild.

 .

umami-ristede solsikkekerner

50 g solsikkekerner eller græskarkerner

2 spsk tamari

1 spsk olivenolie

.

Rist kernerne i tamari og olie på en pande. Rist til frøene er helt tørre.

Lav evt. en større portion og opbevar frøene i et lufttæt glas. Frøene kan give masser af smag til mange retter.

.

Share

fredag

27

december 2024

5

KOMMENTARER

et brag af en nytårsmiddag … det er heeeeelt grønt!

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, nytår, nytårsmenu

.

grønt og glædeligt nytår!

blev vi grønnere i 2024?

Så slår klokken snart nytår igen.

Hvis vi skal beholde humøret i det nye år – og det SKAL vi – er det nødvendigt at fokusere på dét, vi har opnået – eller vil opnå i 2025 – fremfor det, der ikke blev til noget.

Det er 45 år siden, jeg udsendte min første kogebog, “Vegetariske festmiddage”, som i år blev fulgt op af endnu en bog om fest- og gæstemad, “Grøn gæstemad”. Den nye bog viser, at der er sket umådeligt meget på måden, vi tænker grøn mad på, siden min første bog udkom. Der er meget mere smag og lækkerhed, sensualitet og nydelse, i den moderne grønne mad.

Men hvordan står det ellers til? En læser skrev for nylig til mig, at hun stadig var glad for den gamle bog, og bemærkede,  at jeg i forordet dengang i 1980 skrev nøjagtig de samme ting, som jeg gør i dag: nødvendigheden af at tage hensyn til naturen, anbefalingen om ikke at spise for meget færdigmad, jeg kaldte det dengang for plasticmad – og en bøn for de stakkels produktionsdyr. Det er nedslående, at intet har ændret sig på et halvt århundrede.

På dyrenes og naturens område er det tværtimod blevet meget, meget værre.

Og hvor mange dyr er det lige, vi producerer i dette lille land med 6 millioner mennesker: ja, i 2024 var det godt og vel 200 millioner dyr. Det er mange for et lille land på 43.000 kvadratkilometer. Det betyder så også, at den produktion slår næsten alt andet liv ihjel.

Hvor længe skal vi blive ved? Kan ingen se vanviddet?

Åbenbart ikke, men vi må bevare håbet: vi må ALLE gøre en indsats for at livet, hvadenten det er dit eller mit eller livet i åer, søer og hav, livet på marken og livet i luften, livet i staldene, at alt liv bliver mødt med omsorg og omtanke. Når vi er mange nok, ændrer tingene sig, Men har vi tid? Jeg ved det ikke, men jeg beder til, at hvert enkelt menneske i det nye år får bevidsthed om, at vi er i færd med at udrydde noget meget smukt, vidunderligt og fantastisk. Det er selve livet.

Lad 2025 blive året, hvor du og jeg går forrest: viser at det er en kæmpestor gave til os selv at have omtanke for vores omgivelser.

Dejlig er jorden …

Godt nytår!

.

nytårsaften fejres på den lækre og grønne måde

Mon ikke vi alle ser frem til monarkens nytårstale med ekstra stor interesse på tirsdag?

I år er det nemlig Kongens tale!

Hvis du også har tradition for et glas og en lille appetizer til talen, kan jeg anbefale små terninger af vandmelon med rørt plantefeta eller cashewcreme på toppen. Cremen kan rulles ind i tynde skiver af squash og drysses med hakkede sorte oliven.

.

blinis er det sikre valg

De små boghvedepandekager er en rigtig klassiker nytårsaften. De kan serveres som appetizer eller som forret – og mulighederne for topping er nærmest uendelige.

Se opskriften her.

.

en lille lækkerbid til forret

Små pateer af artiskokker vil gøre en god figur som forret nytårsaften.

Pateerne kan laves dagen i forvejen – og de kan serveres varme eller kolde.

.

små artiskokpateer med citroncreme

(4 personer)

50 g skalotteløg

4-6 fed hvidløg

50 g afskallede mandler

olivenolie og/eller smørbar

2 spsk hvedemel

1½-2 dl plantefløde, evt. lidt grøntsagsbouillon

salt, friskkværnet peber

1 glas artiskokker i olie, ca. 300 g

1 squash, et stykke græskar eller 2 blade af spidskål

10 g tørrede kantareller eller andre svampe (kan udelades)

4 små metalforme, diameter ca. 7 cm

citroncreme:

1½ dl plantefløde

2-3 spsk mayo

citron- eller limesaft

Hak de to slags løg og mandlerne.

Svits de tre ting i 2 spsk olie på en godt varm pande. Løg og mandler skal være hårdt stegte uden at blive brankede. Sæt dem til side.

Smelt 2 spsk smørbar eller opvarm olie i en lille gryde, og drys melet i. Bag op med fløden og evt. lidt bouillon. Kog opbagningen igennem 6-8 minutter. Den skal være temmelig tyk.

Smag godt til med salt og peber.

Afdryp artiskokkerne og skær dem i mindre stykker.

Rør artiskokkerne og de stegte løg/mandler i opbagningen. Smag til igen.

Metalformene skal fores med enten tynde skiver af squash eller græskar (skær dem på mandolinjernet) eller blancherede kålblade (kun den bløde del bruges).

Sæt formene på bagepapir på en bageplade og for dem med den valgte grøntsag, sådan at både bund og sider er dækkede.

Pres artiskokfyldet godt sammen i formene.

Hvis du bruger tørrede svampe, så pulverisér dem, fx i en kaffemølle.

Drys svampestøvet på pateerne og dryp med lidt olie.

Bag pateerne i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Rør fløden sammen med mayoen til cremen. Smag til med citrussaft samt salt og peber.

Servér pateerne portionsvis og dryp med citruscremen. Jeg har yderligere pyntet med blade af rosenkål samt sæsonens sidste blomst af hjulkrone.

.

flere små retter passer fint til nytåret

Denne ret med grillede auberginer og svampe er også festlig, og vil falde i de flestes smag.

.

japanske auberginer

Disse lange slanke frugter kaldes japanske auberginer. Jeg har selv dyrket dem i potten ovenfor på min terrasse. Det er jeg pavestolt af.

Kan du ikke finde denne type auberginer, kan du sagtens bruge almindelige buttede frugter – blot skær dem i lange stykker, der kan trækkes på et spyd.

.

japanerne kan noget med smag

Det er japanerne, der har opfundet navnet på den femte grunndsmag: umami. Og de har virkelig styr på smagene derovre østpå. Skal vi i mål med den grønne mad, er det klogt at kigge mod Japan, for uden umami og de andre fire smage: surt, sødt, bittert og salt, kommer vi ikke i mål med den grønne mad.

De grillede auberginer kan drysses med ristede sesamfrø, men du kan også vælge det blandingskrydderi, der hedder shichimi, og som japanerne kalder “7 smage krydderiblanding”. Det indeholder sesamfrø, appelsinskal, ingefær, tang og chili mv.

Shichimi fås bl.a. hos NatureSource.

.

japanske sesam-auberginer i jordnøddesovs

(4 personer)

½ kg lange tynde auberginer (eller alm. buttede)

100 g friske shiitakesvampe (eller andre svampe)

1 helt hvidløg

oliveneolie

2 spsk shichimidrys + evt. ekstra sesamfrø

evt. træpinde

frisk koriander

jordnøddesovs:

4 spsk jordnøddesmør

vand og/eller plantefløde

citronsaft

tamari

.

Skær auberginerne i to eller tre stykker og skær dem igennem på langs. Læg dem på en bageplade og pensl dem med olie. Drys med shichimi, lidt salt og evt. ekstra sesamfrø.

Læg svampene på bagepladen. Del hvidløgene i fed og pil dem. Læg dem også på bagepladen, og vend svampe og hvidløg i lidt olie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag de tre ting ca. 15 minutter. Hvis du bruger tykkere stykker aubergine, skal de formentlig have lidt mere tid. Vær sikker på, at auberginerne er møre.

Rør jordnøddesmørret cremet og til en passende konsistens med vand eller fløde. Smag godt til med citronsaft, peber og tamari.

Du kan trække auberginer, svampe og hvidløg på spyd – eller du kan servere dem portionsvis på en bund af jordnødddesovs. Drys med frisk koriander.

.

andre retter, der gerne vil runde året af

Måske har farseret hasselback-butternut allerede været på julebordet. Den udgør en hovedret, men har du græskar tilbage, kan du servere grillede skiver som en lille servering.

.

butternut med wasabicreme, caviart og ærteskud

Her er skiver af butternut-squash grillet og serveret med caviart og en creme rørt af havrecremefraiche smagt til med wasabipasta eller reven peberrod.

.

baby-selleri med svampe

Denne servering er en halv meget lille selleriknold. Den er bagt a la Hasselback og serveret med en misosovs (mayo eller plantecremefraiche smagt til med miso, tamari og citronsaft).

Ristede svampe, caviart og dild fuldender retten.

Du kan selvfølgelig også bage en hel selleri, og servere den i skiver.

Se opskriften her.

.

Share