Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

15

maj 2026

2

KOMMENTARER

bønnespaghetti med asparges og morkler

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

aspargesfesten er i gang

Nu er de her: de lækre asparges. Sammen med sæsonens nye kartofler er den første asparges-nydelse højdepunktet i mit gastronomiske år. Og der er ingen tid at spilde: der høstes kun asparges indtil Sct. Hans. Og selv om asparges faktisk er allermest delikate blot med en lækker dip, så er der også brug for variationer, ikke mindst for sådan én som mig, der snildt kan spise asparges tre gange om dagen!

Det er glædeligt, at vi omsider er begyndt at spise hvide asparges. Indtil for ikke så mange år siden, kendte mange danskere kun hvide asparges på glas!

.

årets første tur til Kongen af Asparges

Her får jeg en mand-til-kvinde snak med Søren Wiuff, der er den troldmand, der kan fremtrylle asparges med helt vidunderlig smag. Søren er faktisk verdensberømt for sine asparges og andre grøntsager, som landets gourmetkokke sværger til.

Forleden hentede jeg de første kilo asparges hos Søren i Gislinge på Vestsjælland. Sørens farm ligger ikke lige ved alfarvej, men TV-hold fra hele verden har fundet frem til adressen. Jeg sammenligner Søren med middelalderens alkymister. Søren tryller GULD ud af den sorte muld!

.

spaghetti med asparges og morkler

Jeg kom sent hjem fra besøget hos Søren, så jeg kreerede denne lynhurtige ret med bønnepasta, asparges, svampe og squash på under 20 minutter.

.

bønnespaghetti

Disse nye proteinrige pastatyper er en kæmpefordel frem for den traditionelle pasta af mel og vand, der ikke indeholder megen næring. Disse nye produkter er lavet på basis af  proteinrige edamamebønner, kikærter, azukibønner eller sorte bønner. Til denne ret har jeg brugt azukipastaen, men de andre tre typer går også fint.

Bønnepastaen fås bl.a. hos Nature Source.

.

morkler er ekstra luksus

Som om det ikke er lækkert nok, har jeg givet ekstra fornemhed til retten med tørrede morkler. Morklen er en dyr svamp, og den kan sagtens erstattes af andre tørrede svampe som kantareller eller karljohan – eller friske champignon.

Du kan også tilsætte lidt konfiterede tomater eller evt. friske i kvarte.

.

bønnespaghetti med asparges og morkler

(4 personer)

4 tørrede morkler eller andre tørrede svampe

50 g skalotteløg

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

½ kg asparges

300 g squash

ca. 2 dl plantefløde

2 spsk snittet bredbladet persille, løvstikke eller dild

evt. konfiterede tomater (kan udelades)

citronsaft, salt, friskkværnet peber

150 g bønnepasta af azukibønner eller andre bønner, evt. alm. spaghetti

.

Kog tørrede morkler et par minutter og afdryp dem. Skær dem i strimler. Udblød andre tørrede svampe.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skræl hvide asparges og skær dem i mundrette stykker. Grønne asparges skrælles kun nederst på stænglen.

Skær squashen i terninger.

Kom begge dele i gryden sammen med svampene, fløden og den valgte krydderurt. Lad grøntsagerne simre 2-3 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Tilsæt evt. tomater.

Kog bønnepastaen i rigeligt saltet vand 5 minutter og afdryp den.

Servér retten med pastaen i bunden, og arrangér flødestuvningen øverst.

.

.

Share

fredag

8

maj 2026

2

KOMMENTARER

nye asparges med ramsløgcreme og 8 andre ideer til retter med asparges

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

så kom de omsider – årets skønne asparges

Som aspargeselsker er det højtid lige nu. Nu er både de hvide, de grønne og de lilla asparges fremme.

Min egen favorit er den hvide. Kogt til perfektion er det en himmerigsmundfuld – måske blot nydt med en god olivenolie, dild eller anden krydderurt samt et drys salt og peber. Men der er utallige andre muligheder, nogle af dem finder du nedenfor. Hvis du vil have endnu flere forslag, så brug søgefunktionen og skriv: asparges.

.

asparges med ramsløgcreme

Asparges og ramsløg følges ad tidsmæssigt, så hvad er mere oplagt end at servere de sprøde stængler med en ramsløgcreme.

Regn med 400 g asparges til 4 personer.

Der er to ting, som er alfa og omega, når man serverer hvide asparges: den ene er skrælningen. Der må IKKE være skræl tilbage på stænglerne. Jeg foretrækker at bruge det lille redskab, der hedder en tyndskræller. Skræl fra hovederne og nedefter.

Det andet kritiske punkt er kogningen. Et minut for meget kan ødelægge nydelsen. Stænglerne skal bevare deres sprødhed, så de kan bides over, knase. Asparges trevler på langs, og det oplever man, hvis de koges for længe. Pist borte er fortryllelsen.

Tynde asparges koges ca. 2 minutter, tykkere ca. 3 minutter, meget tykke lidt mere. Det er bedre at koge aspargesene for kort tid end for lang tid.

.

ramsløgcreme

ramsløgcreme

(4 personer)

50-75 g ramsløg

100 g optøede edamamebønner

evt. plantefløde

1 økologisk citron

estragon eller mynte

salt, friskkværnet peber

.

Hæld kogende vand på ramsløgbladene og lad dem stå et par minutter.

Afdryp bladene og purér dem sammen med edamamebønnerne. Pureen skal være helt glat.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt fløde i.

Smag cremen til med lidt reven citronskal og -saft samt lidt snittet krydderurt og salt og peber.

.

asparges med ramsløgcreme

.

asparges med konfiterede tomater

Umamibomben, konfiterede tomater, passer fint til kogte asparges.

Se opskriften her.

.

grønne eller hvide asparges?

Hvide asparges adskiller sig fra de grønne ved at vokse under jorden. Derfor forbliver de lyse.

Grønne asparges vokser over jorden og danner derved klorofyl fra solens stråler.

Som sagt skal de hvide skrælles. Måske skal også det nederste fjernes fra de grønne. Saml gerne alle skræller og lad dem simre en halv times tid i vand. Så har du grunden til en dejlig aspargessuppe.

.

aspargessuppe

Suppen kan laves med alle tre farver asparges.

Se opskriften her.

.

små aspargestærter med ærtecreme

Disse små tærter er en lækker, sommerlig frokostret eller forret.

Se opskriften her.

.

asparges med caviart og pynt

Disse grillede asparges med masser af pynt på toppen er festlig gæstemad.

Se opskriften her.

.

aspargesfrikasse med nye kartofler og svampe

Denne suppe eller frikassé er en af mine yndlingsretter i forsommeren.

Se opskriften her.

.

asparges pyt-i-pande

Nye kartofler, broccoli, svampe og asparges i selskab med den supersunde boghvede er en skøn forsommerret.

Se opskriften her.

.

mal et aspargebillede

En aspargestærte med nye kartofler kan blive til et smukt og smagfuldt forårsbillede.

Se opskriften her.

.

aspargessalat med nye kartofler og mormordressing

Her er en skøn sommersalat med radiser og sprøde boghvedekerner.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

1

maj 2026

0

KOMMENTARER

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en omgang ruskomsnusk

Indenfor den næste uges tid dukker dronningen af alt grønt op: de danske asparges. Så kommer der lethed og sommer på tallerkenerne.

Men mange har sikkert stadig et lille lager af vinterens rødder: kartofler, jordskokker, selleri etc. De finder god anvendelse i denne sæsonens sidste vinterret.

Jeg kalder retten for ruskomsnusk. Det lyder lidt rodet, og der er da også tale om en slags biksemad. Ordet stammer fra nedertysk husk und snusk, og betyder noget, der er “hurtigt sammenblandet”.

Ruskomsnusk er en gammel dansk ret, især kendt som egnsret fra Slesvig og Sønderjylland. Retten består af hvad, man har: rodfrugter, kartofler, svampe etc. Du kan også blande marinerede og stegte terninger af tofu i retten – eller kogte bønner, linser etc.

.

smovseret eller comfort food

På mere moderne “dansk” kan man kalde retten for comfort food. De venner, som jeg serverede den for, mente at det var “smovsemad”.  Og det er jo en god anbefaling.

.

har svineriet trods alt en udløbsdato?

Når jeg føler det nødvendigt at tale svinenes sag, er det fordi jeg har set, hvordan mishandlingen af især grise er steget støt og stadigt i takt med fremgangen i velfærd efter 2. verdenskrig. Der skete en økonomisk udvikling til gavn og glæde for mange fattige danskere i de år. For svinene var der desværre tale om en afvikling, desværre ikke i  antal, men en afvikling af etik og medfølelse med levende væsener. Dyr blev til produktionsenheder. Dyrenes lidelser blev vekslet til klingende mønt.

Da jeg var barn i 1950’erne havde grisene et acceptabelt liv, i al fald hos de bønder, jeg er vokset op iblandt på Falster. Men i takt med den generelle velstandsstigning tog grådigheden over, og levende og følende væseners lidelser blev negligeret til fordel for indtjening.

Ingen – hverken årtiers skiftende landbrugsministre, bønderne selv eller forbrugerne – har været uvidende om, hvad der foregår i det, jeg kalder svinenes koncentrationslejre. Men hvem vil sige nej til en billig flæskesteg, en skive forpint bacon eller danskernes livret: stegt flæsk med persillesovs, når det kommer til stykket? Vi har slugt dyrenes lidelser samtidig med, at skyklapperne er vokset år for år.

Men måske er vi danskere ved at finde vores moralske kompas. Ved det netop overståede valg stemte vi for bedre dyrevelfærd, og – måske endnu vigtigere – Rigsrevisionen har i denne uge rettet en sønderlemmende kritik mod Fødevareministeriet og dets styrelser for at svigte deres ansvar for de 40 millioner grise, der årligt producers i Danmark. Det er svært at forestille sig, at en ny regering ikke omgående må tage skridt til at stoppe den konsekvente mishandling af dyrene.

Som mange ved, bestemmes landets landbrugspolitik, og dermed dyrenes vilkår, fra Axelborg i København, hovedkvarteret for organisationen Landbrug & Fødevarer. Denne organisation har i årtier accepteret omgåelsen af loven og oprettet finter, der har snøret Fødevarestyrelsen, der tilsyneladende heller ikke har haft trang til at tale dyrenes sag. Det må stoppe nu. Og for første gang i mange, mange år er der måske en ende på nogle af grisenes lidelser.

Jeg håber, 2026 bliver året, hvor politikerne omsider sætter en stopper for den ulovlige behandling af dyrene. Samtidig må vi ikke glemme, at vi forbrugere har en kæmpe indflydelse på, hvad der ligger i køledisken. Vi bærer alle et ansvar!

.

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

(4 personer)

200 g kejserhatte eller andre svampe

olivenolie

100 g løg

150 g renset porre

6 fed hvidløg

400 g kartofler

400 g jordskokker

300 g squash

salt, friskkværnet peber

sovs:

2 spsk plantesmør eller olie

2 spsk hvedemel

ca. 3 dl plantemælk

1 dl plante cremefriache

1 tsk reven muskatnød

1 knivspids cayennepeber eller chili efter smag

evt. frisk timian

.

Skær kejserhattene i skiver og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær løgene i både og snit porren. Skær hvidløgene i skiver.

Skær kartofler, jordskokker og squash i små terninger.

Svits løg, porre og hvidløg i lidt olie, til de er bløde.

Tilsæt kartofler og jordskokker og lidt mere olie. Steg begge dele, til de er gyldne. Svits squashen med et par minutter. Læg låg på panden, mens blandingen simrer. Drys med lidt salt og peber. Smag til.

Smelt fedtstoffet til sovsen i en gryde og tilsæt melet. Bag op med plantemælk. Kog sovsen godt igennem og rør cremefraichen i.

Smag godt til med muskatnød, cayennepeber eller chili og salt.

Vend grøntsagerne i sovsen og servér retten med svampene på toppen.

 .

.

Share