Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

9

oktober 2026

0

KOMMENTARER

smør(lima)bønner og grønkål i tomatsovs med hvidløgsbrød

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lynhurtig og billig hverdagsmad

Bønner i tomatsovs er hurtig og billig hverdagsmad – og så giver bønner proteiner.

Proteiner fylder meget i øjeblikket, hvilket kan undre, for spiser man animalsk baseret, er der formentlig mange, der får for mange proteiner. Det belaster kroppen.

Spiser man derimod plantebaseret, skal man tænke på at få proteiner nok. Derfor er det nødvendigt at tænke bælgplanter, korn og nødder, mandler, kerner, frø etc. ind i den daglige kostplan.

Det anbefales, at man indtager ca. 1 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det er formentlig i overkanten.

bønner & Co. – små klimakærlige powerfabrikker

Proteinerne er opbygget af 20 aminosyrer, hvoraf kroppen kun kan danne de 11 selv. Derfor skal vi plantespisere have tilført de resterende 9, de såkaldt essentielle aminosyrer, med den mad, vi spiser.

Animalske proteiner indeholder groft sagt alle aminosyrer. Det gør planter ikke, med undtagelse af sojabønner (edamame, tofu, tempeh), quinoa og frø som chia- og hampefrø samt algen spirulina.

Tidligere mente man, at man skulle komplettere forskellige planter med forskelligt aminosyreindhold i det enkelte måltid, men den teori er man gået bort fra. Det skulle således være tilstrækkeligt, at man får aminosyrerne fordelt over dagens måltider.

Ikke desto mindre synes jeg, det er interessant, at gamle kulturer altid har kompletteret, fx har man i tusindvis af år i Kina spist tofu sammen med ris, i Mellemøsten hummus sammen med brød, i Sydamerika majs sammen med bønner.

Det skal tilføjes, at plantebaserede proteiner er fremtidens mad. De skåner klimaet, naturen, dyrene og vores egen krop. Bælgfrugter tilfører jorden kvælstof, som giver jorden næring og forbedrer strukturen. Den lille bønne er svær at slå på alle parametre.

limabønner i tomatsovs med hvidløgsbrød

(4 personer)

150 g limabønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

150 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk spidskommenfrø

4 spsk olivenolie

5-6 blade grønkål

1 dåse hakkede tomater med væde, ca. 400 g

1 spsk kanel

citronsaft, rørsukker, salt, friskkværnet peber

evt. kokosfløde

flute eller andet brød, se nedenfor + olie og timian

 .

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 40 minutter. Afdryp dem – eller brug købte bønner.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Stød frøene let i en morter. Rist dem i en gryde, til de dufter.

Tilsæt olien samt de hakkede løg. Svits løgene et par minutter og tilsæt kanel.

Riv grønkålen i små stykker og kom dem i gryden sammen med de hakkede tomater og kanel.

Lad sovsen simre 10-15 minutter og kom bønnerne i. Varm dem godt igennem.

Smag til med citronsaft, sukker, salt og peber. Sovsen må ikke være for syrlig.

Giv evt. en smule fedme til retten ved at dryppe med lidt kokosfløde eller olivenolie.

Skær fire eller otte skiver brød afhængig af størrelsen. Rist brødene gyldne.

Rør 4 spsk olivenolie med et fed presset hvidløg og timian. Smør olien på brødene og servér straks.

spis brød til

Dette æltefrie grydebrød er superhurtigt at lave. Brødet er bagt i en gryde, men du kan også bage det som boller eller som flute.

Se opskriften her.

glutenfrie rugbrødsboller

Du kan også vælge grove, glutenfrie boller. Her er også gode proteiner, bl.a. fra græskarkernerne.

Se opskriften her.

.rødsboller

Share

fredag

2

oktober 2026

7

KOMMENTARER

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

svampe og hasselnødder –  hvad mere kan man ønske sig?

Af alle naturens gratis gaver er der her i efteråret især tre lækkerbidder, der udmærker sig: de vilde svampe, hasselnødderne og valnødderne.

så bliver det ikke bedre!

Jeg har været ude i mit nærområde og fundet både Karljohansvampe og hasselnødder, og som med så mange andre råvarer, der optræder samtidigt, går svampe og nødder sammen som fod i hose.

Pasta passer perfekt til svampe, så disse skønne tumlinger endte i en flødesovs med hakkede hasselnødder på toppen.

forstærkning af selleri

For at gøre retten lidt mere fyldig, har jeg tilsat små stegte terninger af selleri. De kan naturligvis udelades.

Karljohansvampene kan byttes ud med andre rørhatte eller kantareller. For at give ekstra umami, kan man vælge at stege et par skivede, udblødte shiitakesvampe sammen med sellerien.

Desuden kan man bruge en hvilken som helst slags pasta, genre en mere næringsrig end den på fotoene! Vælg fx en af de sunde typer bønnepasta, som netop er kommet på markedet. Se nederst i indlægget.

er vi danskere ved at finde vores etiske kompas?

Efter at vi i Danmark i årtier har fundet os i et landbrug, der mishandler dyrene og slår naturen ihjel, virker det, som om vi danskere endelig har fået revet sløret fra øjnene. Indtil nu har vi levet i det, der kaldes villet blindhed.

Når en udvikling (læs = afvikling) foregår langsomt og over mange år, vænner man sig til tingenes tilstand. Javel, der er gift i drikkevandet, livet i fjordene dør, jorden udpines, dyrene lider, men flæskestegen koster altså kun 10 kr. til jul. Det er dejligt at spare penge, men vi har glemt, at det koster milliarder og atter milliarder at rette op på de skader, landbruget har forvoldt på naturen i et mere end et halvt hundrede år.

Jeg tror, eftertiden vil dømme os hårdt.

Selv mener bønderne, at de skal have milliarder i erstatning for at ophøre med at slå naturen ihjel.

Men skal man tro politikerne og medierne, er der lys forude. Det ser ud, som om danskerne har fået nok. Svineavlerne er gået i forsvarsposition, men de virker mere og mere som komiske Ali. I udsendelsen “Højskolen” på TV2 den 29. september blev det tydeligt, at landbruget ikke mere kommer langt med argumenter om, at det stort set er Fødevarestyrelsens skyld, at så mange svinebønder mishandler deres dyr. De kunne jo bare sende nogle flere kontrollanter. Ikke at Fødevarestyrelsen ikke har fejlet big time. Det har de bestemt, men derfor kan svinebønderne jo godt behandle deres dyr etisk forsvarligt.

Også argumentet fra bønderne om, at vi ikke kan leve af toastbrød alene, klinger af panik. 80% af de planter, vi dyrker i Danmark gå til dyrefoder. Mon ikke bønderne kan finde ud af at dyrke mad til mennesker i stedet? Det er en helt urimelig måde at skabe mad på, først at sende den gennem et dyr. Det slår både dyret og alt andet omkring sig ihjel.

Selvfølgelig skal vi have et landbrug. Det skal bare producere en masse økologiske planter og andre bæredygtige produkter, der giver liv og ikke død til denne skønne planet.

Det bliver svært for de mange svinefabrikanter, der i nu så mange år har haft fripas til at slå så meget ihjel i Danmark. Vi har alle sammen et ansvar for det. Vi har valgt politikere, der har tilladt det. Vi har lukket øjnene i alt for lang tid, men nu tror jeg, vi er ved at finde vores etiske kompas, nu sker der noget … Jeg kan ikke skjule en tåre! Jeg havde opgivet, at det skulle ske i min levetid.

.

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

(4 personer)

250 g selleri

olivenolie og/eller smørbar

100 g løg

4 fed hvidløg

300 g Karljohansvampe eller andre rørhatte

2 dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, tamari

1 bdt persille

ca. 350 g spaghetti

50 g friske, afskallede hasselnøddder

Skær sellerien i små terninger og steg dem gyldne på alle sider i 1 spsk olie og 1 spsk smørbar – en blot et af fedtstofferne.

Sæt sellerien til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i et par spsk olie, til de er bløde.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits et par minutter.

Tilsæt fløden og et par spsk citronsaft. Lad det simre et par minutter.

Snit persillen og tilsæt den sammen med sellerien.

Smag godt til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber plus evt. en smule tamari.

Kog spaghettien i rigeligt saltet vand efter anvisningen på pakken.

Hak nødderne groft.

Vend pastaen i svampesovsen og drys med nødderne og måske lidt mere persille.

bønnepastaer

Her er fire typer pasta lavet på basis af bælgfrugter. Det giver protein og er sundere end den almindelige hvide pasta af mel og vand.

Disse typer pasta kan bl.a. købes hos NatureSource.

.

Share

fredag

25

september 2026

2

KOMMENTARER

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter – og ny klog bog

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

nu er det rodfrugternes tur

Efter den store grøntsagsfest fra forsommerens asparges, nye kartofler og ærter til sensommerens gåen amok i majskolber, nærmer den årstid sig, hvor det er de tungere rodfrugter, der tager over. Måske er det lidt vemodigt, men det føles også rigtigt og trygt, at efterår og vinter er ensbetydende med mere bastante grøntsager.

Nu kalder vejret på hygge indendørs, og denne gryderet er perfekt til en kølig septemberaften. Det er en stor glæde at følge årstiderne i sit køkken.

rødbeder med frugt

Jeg lavede retten, da brombærrene endnu hang tungt på buskene. Nu er brombærsæsonen forbi, og du kan sagtens udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær.

Hvis du selv dyrker vindruer, burde der stadig være nogle klaser tilbage. Men ellers kan de også udelades – dellers kan der købes økologiske druer i øjeblikket, desværre en alt for sjælden glæde. Men retten er lækker – også uden frugt.

De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med ekstra smagsnuancer til den spicy kokossovs.

en supersund knold

Mad med rødbeder er ikke kun godt for husholdningsbudgettet, rødbeder er også supersunde for kroppen.

Rødbeder er blandt de sundeste af de “underjordiske” grøntsager, dvs. rødder og knolde, der vokser under jorden. Men også det pæneste af rødbedens “overjordiske” del, toppen, kan spises, enten i en salat eller på samme måde som spinat.

Rødbeder indeholder mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Desuden betacaroten og C-vitaminer.

Du får også godt med kalium, der er vigtigt for blodtryk, muskler og nerver, samt andre mineraler som kalk, magnesium og zink.

Rødbeder er desuden kalorielette (kun 55 pr. 100 g rødbede) og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

en klog bog

på tur i tarmen – tag kontrol over dit helbred

De to succesforfattere, professor Oluf Borbye Pedersen og journalist Mette Mølbak, der stod bag bestselleren “Professorens grønne energigrød”, har netop udsendt en opfølger med titlen “Professorens vejviser til SUNDHED INDEFRA – forstå dit mikrobiom og lev livet fuldt ud”.

I bogen forklarer professoren med videnskabeligt belæg, hvad der foregår i den fantastiske verden, som udgør vores tarmsystem. Når man læser bogen, rammes man af stor ydmyghed over, hvad det er, der arbejder for os i denne dunkle verden. Her kører en “fabrik” i døgndrift, herfra styres vores sundhed – eller mangel på samme. Professoren viser, at vi i høj grad selv har mulighed for at stille på knapperne.

Vores tarmsystem indeholder milliarder af bakterier (faktisk omkring 2 kg), det såkaldte mikrobiom, og de fleste af os tager det for givet, at dette komplicerede system virker automatisk. Men sandheden er, at vi alt for ofte udsulter disse bakterier, virus og svampe med usund mad. Ikke mindst ultraforarbejdede produkter ødelægger vores mikrobiom.

For at mikrobiomet kan trives og dermed holde os raske, har det brug for masser af fibre. Disse fibre kommer fra grøntsager og andre uforarbejdede produkter fra planteriget.

“SUNDHED INDEFRA” giver en aha-oplevelse. Har man læst bogen, tvivler jeg på, at man nænner at udsulte disse bittesmå milliarder af “væsener”, der har så kolossal betydning for vores velbefindende –  livet igennem.

Det er en kæmpe-øjenåbner, når professoren gennemgår de mange processer i fordøjelsen og giver anvisning på, hvordan vi spiser vores mikrobiom i topform. Bogen bør læses af enhver, der vil styrke sit helbred indefra.

Er det så endnu en bog om endnu en kur? Nej, det er en bog om, hvordan man plejer sin indre “motor” livet igennem med sund og uforarbejdet mad. Det handler om en helt ny livsstil.

Til “SUNDHED INDEFRA” har Mette Mølbak udarbejdet 25 lækre opskrifter på den fiberrige og opbyggende mad, som er grundlaget for et sundt mikrobiom. De fleste er plantebaserede, men et par er med fisk og en enkelt med kylling.

“SUNDHED INDEFRA” er en bog for alle, der vil tage medansvar for deres sundhed og helbred.

For mig personligt er det en kæmpeglæde at få videnskabeligt bevis for, at den mad jeg har anbefalet og arbejdet med i over 50 år er den rigtige. Da jeg startede med mine grønne opskrifter og kostråd, kendte jeg ikke begrebet mikrobiom. Jeg blev dengang hånet og latterliggjort, men jeg har aldrig et sekund været i tvivl om, at alt det skønne fra planteriget er en af betingelserne for en let(tere) gang på jorden.

“SUNDHED INDEFRA” af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen. Indb. 224 sider. Gyldendal. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

efteråret så sagte kommer …

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter

(4 personer)

150 g tørrede kikærter eller 300 g kogte

3/4 kg rødbeder

250 g løg

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

2 tsk sennepsfrø

lidt hakket chili

salt, friskkværnet peber, rørsukker

2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde

1 økologisk limefrugt

100 g vindruer og/eller brombær

Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og lad dem blive tørre. Du kan også bruge kogte kikærter fra karton.

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen.

Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.

Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til side.

Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.

Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.

En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten, se nedenfor.

.

salat med perlebyg og linser

En mættende salat som denne med hele korn og linser passer godt til rødbederetten.

Opskriften er med en ærtepuré som “dressing”. Den kan du evt. springe over og bruge en helt almindelig olie/eddikedressing i stedet. Se opskriften her.

.

Share