Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

16

oktober 2026

0

KOMMENTARER

kartoffelpaté med quinoa og opgraderet bønnesalat

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

hvad spiser man i kartoffelferien?

Man spiser selvfølgelig kartofler!

I denne uge, hvor vi holder efterårsferie, vil jeg gerne fejre kartoflen. I gamle dage hed efterårsferien kartoffelferie, men for masser af børn var det slet ikke nogen ferie. Kartoflerne skulle op, inden frosten satte ind. Og det var hårdt arbejde, hvor man liggende på knæene i den våde jord og med stivfrosne fingre fiskede de jordede knolde op – ofte i rusk og regn.

Enhver barndom har sin udfordring. I gamle dage var det hårdt arbejde. I dag er det druknedøden i et bundløst informationshav.

Men i dag kan vi lave en masse sjove aktiviteter eller hygge os inden døre – og med denne kartoffelpaté og en salat med friske bønner – sende en venlig tanke til kartoffelhøsterne i forrige århundrede.

Vi kan også glæde os over, at kartofler er en af de få grøntsager, hvor vi er selvforsynende. Ja, faktisk eksporterer vi over en halv million kg kartofler om året.

alt i ét fad

Til denne paté er kartofler og gulerødder høvlet i tynde skiver på et mandolinjern og lagt lag-på-lag afvekslende med quinoa – det lille frø fra Sydamerika, som nu dyrkes i Danmark. Quinoa er en af de få planter, der indeholder alle de essentielle aminosyrer.

Du kan udelade gulerødderne og udelukkende lave pateen med kartofler.

.

kartoffelpaté med quinoa

(4 personer)

100 g sort quinoa

600 g kartofler

200 g gulerødder

6 fed hvidløg

3 dl plantefløde

3 spsk kikærte- eller rismel

1 spsk knust rosenpeber eller knuste frø fra 5-6 kardemommekapsler

2 spsk friske timianblade

salt, friskkværnet peber

olivenolie

Skold quinoaen og kog den i vand, der godt og vel dækker frøene, ca. 20 minutter. Hold øje med, at quinoaen ikke koger tør. Tilsæt om nødvendigt mere vand. Når den er kogt, skal vandet være fordampet.

Høvl kartofler og gulerødder i tynde skiver på et mandolinjern (du kan evt. nøjes med kartofler alene).

Skær hvidløgene i tynde skiver.

Rør melet helt ud i fløden.

Knus enten rosenpeberen eller kardemommefrøene i en morter.

Rør dem i fløden sammen med quinoaen og timianbladene.

Smag godt til med salt og peber, og evt. mere af det valgte krydderi.

Læg kartoffel- og gulerodsskiver lagvis i en smurt bageform med flødeblandingen (beklæd formen med bagepapir).

Pres grøntsagerne godt sammen og bag pateen i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden, 30-40 minutter. Stik i pateen med en kniv for at mærke, om den er gennembagt.

Læg pres på pateen nogle timer, før den serveres. Eller lad den gerne stå til næste dag.

Servér pateen med en ”sovs” af mayo og plantefløde. Du kan smage til med tomatpuré – eller for mere smag: med piment de espelette eller reven peberrod.

Servér fx en bønnesalat til. Der kan endnu fås friske danske bønner..

danske bønner er bare bedst

Enhver, der har en køkkenhave ved, at der især er to grøntsager, som giver så stor en høst, at en lille familie dårligt kan nå at nyde alle herlighederne selv.

Jeg tænker selvfølgelig på bønner og squash, der som regel belønner deres gartner mere end rigeligt. Ingen af de to grøntsager gør dog meget væsen af sig selv rent smagsmæssigt. Derfor er der mulighed for utallige smagskombinationer og basis for nye spændende sammensætninger.

.

bønner trænger til ekstra omsorg

Især bønner trænger til en smagsmæssig opgradering. Her er jeg blevet udfordret med en gave bestående af bønner i tre farver: grønne, lilla og gule (de gule er min favorit).

back up til bønnerne

Noget af det, jeg holder allermest af ved at udvikle opskrifter, er at få et benspænd som dette her med en gave bestående af bønner, ærter, en agurk og et stort bundt frisk estragon. Så er det bare om at komme i gang.

Til at kvikke bønnerne op har jeg valgt at lave en mayo med masser af estragon (du kan også vælge en anden krydderurt). Som syre og knas har jeg skåret agurken i små terninger og marineret dem i en olie/citrondressing – og drysset med flager af saltede mandler. De sorte oliven giver ekstra smag til retten.

Da der er en cremet sovs til kartoffelpateen, kan du i dette tilfælde med fordel vælge en olie/eddikedressing med snittet estragon og knust hvidløg til salaten.

.

Desværre bliver de smukke lilla bønner mørkegrønne, når de koges. Og koges skal de! Friske bønner skal koges ca. 3 minutter for at fjerne proteinet lektin, der kan give maveproblemer..

opgraderet bønnesalat med estragoncreme

(4 personer)

350 g friske bønner, evt. forskellige farver

½ salatagurk

2 spsk citronsaft eller mild frugteddike

rørsukker, salt, peber

25 g saltede mandler

50 g oliven uden sten (kalamata eller taggiasca)

50 g bælgede ærter (kan udelades)

estragoncreme:

2 dl planteyoghurt

½ dl havrefløde eller anden fløde

3-4 spsk fintsnittet estragon (eller anden krydderurt)

 

Læg bønnerne i kogende vand og kog dem 3 minutter. Overhæld dem med koldt vand. Afdryp og afkøl dem.

Skær agurken i terninger.

Rør citronsaft eller eddike med 3 spsk vand. Lad sukkeret opløse, og smag til med  sukker, salt og peber. Marinaden skal være tilpas syrlig/sød.

Hæld marinaden over agurkerne. Lad dem gerne stå nogle timer eller til dagen efter.

Skær mandlerne i flager.

Skær store oliven i to dele.

Sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter en halv times tid. Rør fløden i.

Rør estragonen i yoghurten og smag godt til med salt og peber. Tilsæt evt. mere estragon.

Arrangér bønnerne på et fad og drys med de marinerede agurker, mandler, oliven og evt. friske ærter.

Dryp med lidt af mayo’en og giv resten til separat.

 

Share

fredag

9

oktober 2026

0

KOMMENTARER

smør(lima)bønner og grønkål i tomatsovs med hvidløgsbrød

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lynhurtig og billig hverdagsmad

Bønner i tomatsovs er hurtig og billig hverdagsmad – og så giver bønner proteiner.

Proteiner fylder meget i øjeblikket, hvilket kan undre, for spiser man animalsk baseret, er der formentlig mange, der får for mange proteiner. Det belaster kroppen.

Spiser man derimod plantebaseret, skal man tænke på at få proteiner nok. Derfor er det nødvendigt at tænke bælgplanter, korn og nødder, mandler, kerner, frø etc. ind i den daglige kostplan.

Det anbefales, at man indtager ca. 1 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det er formentlig i overkanten.

bønner & Co. – små klimakærlige powerfabrikker

Proteinerne er opbygget af 20 aminosyrer, hvoraf kroppen kun kan danne de 11 selv. Derfor skal vi plantespisere have tilført de resterende 9, de såkaldt essentielle aminosyrer, med den mad, vi spiser.

Animalske proteiner indeholder groft sagt alle aminosyrer. Det gør planter ikke, med undtagelse af sojabønner (edamame, tofu, tempeh), quinoa og frø som chia- og hampefrø samt algen spirulina.

Tidligere mente man, at man skulle komplettere forskellige planter med forskelligt aminosyreindhold i det enkelte måltid, men den teori er man gået bort fra. Det skulle således være tilstrækkeligt, at man får aminosyrerne fordelt over dagens måltider.

Ikke desto mindre synes jeg, det er interessant, at gamle kulturer altid har kompletteret, fx har man i tusindvis af år i Kina spist tofu sammen med ris, i Mellemøsten hummus sammen med brød, i Sydamerika majs sammen med bønner.

Det skal tilføjes, at plantebaserede proteiner er fremtidens mad. De skåner klimaet, naturen, dyrene og vores egen krop. Bælgfrugter tilfører jorden kvælstof, som giver jorden næring og forbedrer strukturen. Den lille bønne er svær at slå på alle parametre.

limabønner i tomatsovs med hvidløgsbrød

(4 personer)

150 g limabønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

150 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk spidskommenfrø

4 spsk olivenolie

5-6 blade grønkål

1 dåse hakkede tomater med væde, ca. 400 g

1 spsk kanel

citronsaft, rørsukker, salt, friskkværnet peber

evt. kokosfløde

flute eller andet brød, se nedenfor + olie og timian

 .

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 40 minutter. Afdryp dem – eller brug købte bønner.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Stød frøene let i en morter. Rist dem i en gryde, til de dufter.

Tilsæt olien samt de hakkede løg. Svits løgene et par minutter og tilsæt kanel.

Riv grønkålen i små stykker og kom dem i gryden sammen med de hakkede tomater og kanel.

Lad sovsen simre 10-15 minutter og kom bønnerne i. Varm dem godt igennem.

Smag til med citronsaft, sukker, salt og peber. Sovsen må ikke være for syrlig.

Giv evt. en smule fedme til retten ved at dryppe med lidt kokosfløde eller olivenolie.

Skær fire eller otte skiver brød afhængig af størrelsen. Rist brødene gyldne.

Rør 4 spsk olivenolie med et fed presset hvidløg og timian. Smør olien på brødene og servér straks.

spis brød til

Dette æltefrie grydebrød er superhurtigt at lave. Brødet er bagt i en gryde, men du kan også bage det som boller eller som flute.

Se opskriften her.

glutenfrie rugbrødsboller

Du kan også vælge grove, glutenfrie boller. Her er også gode proteiner, bl.a. fra græskarkernerne.

Se opskriften her.

.rødsboller

Share

fredag

2

oktober 2026

7

KOMMENTARER

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

svampe og hasselnødder –  hvad mere kan man ønske sig?

Af alle naturens gratis gaver er der her i efteråret især tre lækkerbidder, der udmærker sig: de vilde svampe, hasselnødderne og valnødderne.

så bliver det ikke bedre!

Jeg har været ude i mit nærområde og fundet både Karljohansvampe og hasselnødder, og som med så mange andre råvarer, der optræder samtidigt, går svampe og nødder sammen som fod i hose.

Pasta passer perfekt til svampe, så disse skønne tumlinger endte i en flødesovs med hakkede hasselnødder på toppen.

forstærkning af selleri

For at gøre retten lidt mere fyldig, har jeg tilsat små stegte terninger af selleri. De kan naturligvis udelades.

Karljohansvampene kan byttes ud med andre rørhatte eller kantareller. For at give ekstra umami, kan man vælge at stege et par skivede, udblødte shiitakesvampe sammen med sellerien.

Desuden kan man bruge en hvilken som helst slags pasta, genre en mere næringsrig end den på fotoene! Vælg fx en af de sunde typer bønnepasta, som netop er kommet på markedet. Se nederst i indlægget.

er vi danskere ved at finde vores etiske kompas?

Efter at vi i Danmark i årtier har fundet os i et landbrug, der mishandler dyrene og slår naturen ihjel, virker det, som om vi danskere endelig har fået revet sløret fra øjnene. Indtil nu har vi levet i det, der kaldes villet blindhed.

Når en udvikling (læs = afvikling) foregår langsomt og over mange år, vænner man sig til tingenes tilstand. Javel, der er gift i drikkevandet, livet i fjordene dør, jorden udpines, dyrene lider, men flæskestegen koster altså kun 10 kr. til jul. Det er dejligt at spare penge, men vi har glemt, at det koster milliarder og atter milliarder at rette op på de skader, landbruget har forvoldt på naturen i et mere end et halvt hundrede år.

Jeg tror, eftertiden vil dømme os hårdt.

Selv mener bønderne, at de skal have milliarder i erstatning for at ophøre med at slå naturen ihjel.

Men skal man tro politikerne og medierne, er der lys forude. Det ser ud, som om danskerne har fået nok. Svineavlerne er gået i forsvarsposition, men de virker mere og mere som komiske Ali. I udsendelsen “Højskolen” på TV2 den 29. september blev det tydeligt, at landbruget ikke mere kommer langt med argumenter om, at det stort set er Fødevarestyrelsens skyld, at så mange svinebønder mishandler deres dyr. De kunne jo bare sende nogle flere kontrollanter. Ikke at Fødevarestyrelsen ikke har fejlet big time. Det har de bestemt, men derfor kan svinebønderne jo godt behandle deres dyr etisk forsvarligt.

Også argumentet fra bønderne om, at vi ikke kan leve af toastbrød alene, klinger af panik. 80% af de planter, vi dyrker i Danmark gå til dyrefoder. Mon ikke bønderne kan finde ud af at dyrke mad til mennesker i stedet? Det er en helt urimelig måde at skabe mad på, først at sende den gennem et dyr. Det slår både dyret og alt andet omkring sig ihjel.

Selvfølgelig skal vi have et landbrug. Det skal bare producere en masse økologiske planter og andre bæredygtige produkter, der giver liv og ikke død til denne skønne planet.

Det bliver svært for de mange svinefabrikanter, der i nu så mange år har haft fripas til at slå så meget ihjel i Danmark. Vi har alle sammen et ansvar for det. Vi har valgt politikere, der har tilladt det. Vi har lukket øjnene i alt for lang tid, men nu tror jeg, vi er ved at finde vores etiske kompas, nu sker der noget … Jeg kan ikke skjule en tåre! Jeg havde opgivet, at det skulle ske i min levetid.

.

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

(4 personer)

250 g selleri

olivenolie og/eller smørbar

100 g løg

4 fed hvidløg

300 g Karljohansvampe eller andre rørhatte

2 dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, tamari

1 bdt persille

ca. 350 g spaghetti

50 g friske, afskallede hasselnøddder

Skær sellerien i små terninger og steg dem gyldne på alle sider i 1 spsk olie og 1 spsk smørbar – en blot et af fedtstofferne.

Sæt sellerien til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i et par spsk olie, til de er bløde.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits et par minutter.

Tilsæt fløden og et par spsk citronsaft. Lad det simre et par minutter.

Snit persillen og tilsæt den sammen med sellerien.

Smag godt til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber plus evt. en smule tamari.

Kog spaghettien i rigeligt saltet vand efter anvisningen på pakken.

Hak nødderne groft.

Vend pastaen i svampesovsen og drys med nødderne og måske lidt mere persille.

bønnepastaer

Her er fire typer pasta lavet på basis af bælgfrugter. Det giver protein og er sundere end den almindelige hvide pasta af mel og vand.

Disse typer pasta kan bl.a. købes hos NatureSource.

.

Share