Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

25

september 2026

0

KOMMENTARER

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter – og ny klog bog

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

nu er det rodfrugternes tur

Efter den store grøntsagsfest fra forsommerens asparges, nye kartofler og ærter til sensommerens gåen amok i majskolber, nærmer den årstid sig, hvor det er de tungere rodfrugter, der tager over. Måske er det lidt vemodigt, men det føles også rigtigt og trygt, at efterår og vinter er ensbetydende med mere bastante grøntsager.

Nu kalder vejret på hygge indendørs, og denne gryderet er perfekt til en kølig septemberaften. Det er en stor glæde at følge årstiderne i sit køkken.

rødbeder med frugt

Jeg lavede retten, da brombærrene endnu hang tungt på buskene. Nu er brombærsæsonen forbi, og du kan sagtens udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær.

Hvis du selv dyrker vindruer, burde der stadig være nogle klaser tilbage. Men ellers kan de også udelades – dellers kan der købes økologiske druer i øjeblikket, desværre en alt for sjælden glæde. Men retten er lækker – også uden frugt.

De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med ekstra smagsnuancer til den spicy kokossovs.

en supersund knold

Mad med rødbeder er ikke kun godt for husholdningsbudgettet, rødbeder er også supersunde for kroppen.

Rødbeder er blandt de sundeste af de “underjordiske” grøntsager, dvs. rødder og knolde, der vokser under jorden. Men også det pæneste af rødbedens “overjordiske” del, toppen, kan spises, enten i en salat eller på samme måde som spinat.

Rødbeder indeholder mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Desuden betacaroten og C-vitaminer.

Du får også godt med kalium, der er vigtigt for blodtryk, muskler og nerver, samt andre mineraler som kalk, magnesium og zink.

Rødbeder er desuden kalorielette (kun 55 pr. 100 g rødbede) og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

en klog bog

på tur i tarmen – tag kontrol over dit helbred

De to succesforfattere, professor Oluf Borbye Pedersen og journalist Mette Mølbak, der stod bag bestselleren “Professorens grønne energigrød”, har netop udsendt en opfølger med titlen “Professorens vejviser til SUNDHED INDEFRA – forstå dit mikrobiom og lev livet fuldt ud”.

I bogen forklarer professoren med videnskabeligt belæg, hvad der foregår i den fantastiske verden, som udgør vores tarmsystem. Når man læser bogen, rammes man af stor ydmyghed over, hvad det er, der arbejder for os i denne dunkle verden. Her kører en “fabrik” i døgndrift, herfra styres vores sundhed – eller mangel på samme. Professoren viser, at vi i høj grad selv har mulighed for at stille på knapperne.

Vores tarmsystem indeholder milliarder af bakterier (faktisk omkring 2 kg), det såkaldte mikrobiom, og de fleste af os tager det for givet, at dette komplicerede system virker automatisk. Men sandheden er, at vi alt for ofte udsulter disse bakterier, virus og svampe med usund mad. Ikke mindst ultraforarbejdede produkter ødelægger vores mikrobiom.

For at mikrobiomet kan trives og dermed holde os raske, har det brug for masser af fibre. Disse fibre kommer fra grøntsager og andre uforarbejdede produkter fra planteriget.

“SUNDHED INDEFRA” giver en aha-oplevelse. Har man læst bogen, tvivler jeg på, at man nænner at udsulte disse bittesmå milliarder af “væsener”, der har så kolossal betydning for vores velbefindende –  livet igennem.

Det er en kæmpe-øjenåbner, når professoren gennemgår de mange processer i fordøjelsen og giver anvisning på, hvordan vi spiser vores mikrobiom i topform. Bogen bør læses af enhver, der vil styrke sit helbred indefra.

Er det så endnu en bog om endnu en kur? Nej, det er en bog om, hvordan man plejer sin indre “motor” livet igennem med sund og uforarbejdet mad. Det handler om en helt ny livsstil.

Til “SUNDHED INDEFRA” har Mette Mølbak udarbejdet 25 lækre opskrifter på den fiberrige og opbyggende mad, som er grundlaget for et sundt mikrobiom. De fleste er plantebaserede, men et par er med fisk og en enkelt med kylling.

“SUNDHED INDEFRA” er en bog for alle, der vil tage medansvar for deres sundhed og helbred.

For mig personligt er det en kæmpeglæde at få videnskabeligt bevis for, at den mad jeg har anbefalet og arbejdet med i over 50 år er den rigtige. Da jeg startede med mine grønne opskrifter og kostråd, kendte jeg ikke begrebet mikrobiom. Jeg blev dengang hånet og latterliggjort, men jeg har aldrig et sekund været i tvivl om, at alt det skønne fra planteriget er en af betingelserne for en let(tere) gang på jorden.

“SUNDHED INDEFRA” af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen. Indb. 224 sider. Gyldendal. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

efteråret så sagte kommer …

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter

(4 personer)

150 g tørrede kikærter eller 300 g kogte

3/4 kg rødbeder

250 g løg

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

2 tsk sennepsfrø

lidt hakket chili

salt, friskkværnet peber, rørsukker

2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde

1 økologisk limefrugt

100 g vindruer og/eller brombær

Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og lad dem blive tørre. Du kan også bruge kogte kikærter fra karton.

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen.

Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.

Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til side.

Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.

Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.

En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten, se nedenfor.

.

salat med perlebyg og linser

En mættende salat som denne med hele korn og linser passer godt til rødbederetten.

Opskriften er med en ærtepuré som “dressing”. Den kan du evt. springe over og bruge en helt almindelig olie/eddikedressing i stedet. Se opskriften her.

.

Share

fredag

18

september 2026

4

KOMMENTARER

røde “bøffer” med bønnecreme og chimichurri

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en plante”bøf” styrker immunforsvaret og pengepungen

Det plantebaserede køkken byder på uendelige smagsoplevelser. Her er det stegte skiver af søde kartofler med en syrlig bønnecreme på toppen sammen med den argentinske salsa, chimichurri.

“Bøfferne” er drysset med pistacienødder – du kan også vælge valnødder – og dryppet med ahornsirup.

De søde kartofler indeholder meget A-vitamin samt en del C-vitamin og mineraler som kalk, kalium, natrium og kobber. De virker antioxidante.

en pikant hilsen fra Sydamerika

Salsaen chimichurri er chili- og hvidløgsstærk og giver godt modspil til den milde kartoffel og cremen. Salsaen kan laves grov – som her – eller mere finthakket. En variation inkluderer tomater og rød peber.

Måske en idé til servering på danske hospitaler?

drømmer jeg eller er jeg vågen?

Jeg tror, jeg er vågen, men jeg har mareridt, for det kan umuligt være sandt.

Men jo: Det er nødvendigt for Vegetarisk Forening at føre sag mod Region Hovedstaden for at få rettens ord for, at det skal være en menneskeret at få serveret plantebaseret (vegansk) mad, når man er indlagt på et hospital i regionen.

Hvordan kan det være kommet hertil? Vi ved, at plantebaseret mad forebygger hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, nogle former for kræft og mange andre sygdomme – samt at grøn mad generelt styrker immunforsvaret. Grøn mad er støttende, når man er syg – og helt uden bivirkninger.

Hertil kommer, at plantebaseret mad er billigere, og den medvirker til at nedbringe klimabelastningen og betyder, at færre dyr mishandles. Der er simpelt hen gevinst på alle hylder.

I Danmark beløb vores sundhedsudgifter sig i 2025 til 293 milliarder kr. Da vi ved, at plantebaseret mad forebygger de ovennævnte sygdomme, må man formode, at dette beløb kan nedbringes betragteligt med mere grønt på menuen, både på hospitalet og alle andre steder.

Finansministeren har netop annonceret, at nye reformveje skal indbefatte forebyggelse af sygdomme. Bedre sent end aldrig! Så nu bør regeringen sætte alle kræfter ind på at forklare danskerne, at god, helbredsstyrkende kost betyder en basis af økologiske plantebaserede produkter. Det bør være grundlaget på enhver dansk tallerken. Så kan den enkelte tilvælge proteiner fra bælgfrugter, korn og nødder – eller et lille tillæg af fisk eller kød.

Vi har brug for en immunforsvars-minister, og vi må alle sammen støtte op, men vi danskere lider af national nærighed, når det kommer til at betale for lødig mad. Vi er det land i Europa, der bruger færrest penge på selve grundlaget for vores liv: MADEN. For mange danskere er god mad ensbetydende med billig mad. Måske kunne det rykke noget, hvis hospitalerne og andre offentlige køkkener gik forrest i denne grønne omstilling, som jo også hænger sammen med landbrugets omstilling.

Siden 2022 har 100% plantebaseret mad været standarden på hospitaler i New York, både til frokost og aften. Hvis man ønsker kød og/eller mejeriprodukter kan det vælges til. Det er jo så indlysende rigtigt, at det er umuligt at forstå, at vi i Danmark skal føre retssager for de samme rettigheder. Der er jo ALT at vinde.

I New York steg patienternes tilfredshed med maden til over 90%. Den lækre mad på hospitalerne bliver fulgt op med en lille bog med opskrifter på den sunde og sygdomsforebyggende mad, som patienterne får med hjem. Det giver patienterne et rigtig godt incitament til at forbedre deres madvaner. For det er jo ofte sådan, at hvis man har en alvorlig sygdom, er man mere motiveret til at skifte til sundere mad, især når man ved, at plantebaseret mad både kan forebygge og være med til at helbrede – og smager forrygende!

Den 5. oktober falder dommen ved Østre Landsret. Lad os håbe, at fornuften sejrer. Det vil være til stor gavn for alle indlagte – og for statskassen.

jeg har selv prøvet det

Her er en middagsret, som jeg fik serveret på Herlev Hospital under en indlæggelse. Jeg ved ikke, hvad den indeholder, for den var uspiselig, dog angiveligt vegetarisk. Alene udseendet er ikke tillokkende, hverken for syge eller raske.

En anden ret jeg fik præsenteret, var terninger af rå aubergine i tomatsovs. Som bekendt er aubergine en af de få grøntsager, man ikke kan spise rå. Jeg tabte 6 kg under indlæggelsen.

Retfærdigvis skal det siges, at mine oplevelser går 5 år tilbage, så det er mit håb, at der i mellemtiden er sket forbedringer i køkkenet i Herlev.

Immunsystemet vil helt sikkert have glæde af denne røde kartoffel”bøf”:

.

“bøffer” af søde kartofler

 røde ”bøffer” med bønnecreme og chimichurri

(4 personer)

100 g tørrede limabønner (butterbeans) eller 200 g kogte, evt. i brik

1 dl afdryppet plantebaseret yoghurt

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

1 portion chimichurri

ca. ½ kg søde kartofler, så store og runde som muligt

olie til stegning

ahornsirup

25 g pistacienødder eller valnødder

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand, 35-40 minutter. Afdryp dem. Eller afdryp bønner i brik. Skyl dem.

Blend bønnerne med yoghurten.

Smag bønnecremen til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber. Cremen skal være let syrlig.

Lav chimichurrien.

Skræl kartoflerne og skær dem i otte ca. 2 cm tykke skiver. Rids dem evt. som på fotoet.

Brug det resterende af kartoflerne i fx en suppe.

Sæt skiverne i godt varm olie på en pande. Skru ned for varmen og steg skiverne gyldne og næsten møre, 6-7 minutter på hver side. Midten skal forblive fast, da ”bøfferne”ellers kan virke lidt melede.

Anret ”bøfferne” med et par skefulde bønnecreme på toppen og fordel chimichurrien ovenpå.

Dryp med lidt ahornsirup og drys med hakkede nødder.

Servér evt. kogte majskolber eller taboulleh til.

Der skal masser af krydderurter i en taboulleh.

.

.

Share

fredag

11

september 2026

0

KOMMENTARER

“bønnemøde”-salat med sesamdressing og fremtids”bacon”

Skrevet af , Posted in frokostretter, salater

.

bønner så det batter

I denne uge er der inviteret til “bønnemøde”. Et møde med forskellige slags bønner på tallerkenen.

Det er sæson for de friske bønner, og selv om de friske ikke indeholder så mange proteiner som de tørrede, er de friske bønner værd at nyde, når de er i sæson.

Jeg holder selv mest af de gule bønner (kaldes også voksbønner), men du kan bruge både grønne, lilla og gule i denne salat – eller blot én slags bønner.

bønner i fire former

Foruden de gule og grønne bønner er der i salaten kidneybønner og drys af ristet tofu. Og så har jeg tilføjet semi-tørrede rødbeder. Rødbederne kan evt. byttes ud med semi-tørrede tomater – eller helt udelades.

nu er hasselnødderne også klar

Hvis denne lille fyr ikke allerede har høstet hasselnødderne, passer de friske nødder fint til salaten. Selv om hasselnødder altid er en lækker oplevelse, er der noget særligt ved sæsonens første friske nødder – hvide og knasende.

sesamsovs

Sesamsovsen, der også hedder gomasovs, passer godt til bønnerne, men du kan også vælge en helt almindelig olie/eddikedressing smagt til med hvidløg.

Den lækre japanske gomasovs kan laves fra bunden med sesamfrø, se opskrift her, men man kan også lave en slags ekspresudgave, hvor man bruger købt tahin (knuste sesamfrø), se nedenfor. Endelig kan gomasovs (incl. en del tilsætningsstoffer) købes i supermarkeder.

fremtidens “bacon”

Personligt hører jeg ikke til dem, der har brug for bacon – tværtimod. Men der er mange, som mener, at bacon runder enhver ret af. Faktisk er det så indgroet, at da nogle af mine venner var til en fest, annoncerede tjeneren, at til veganerne var der stuvede svampe. Og så tilføjede han: ”Vi har lige kvikket det op med lidt bacon”!

Mange bruger smuldret bacon som en slags krydderi, og givet er det, at umami er uundværlig, hvis maden skal have smag og dybde for at være tilfredsstillende. Min gourmet-ven Peter har inspireret mig til dette drys af tofu, som er en lille bombe af umamismag. Drysset kan bruges på alle retter, hvor man ønsker dybde i smagen.

“bønnemøde”-salat med sesamdressing og fremtids”bacon”

(4 personer)

100 g tørrede kidneybønner eller andre bønner (kan erstattes af 200 g kogte fx fra en brik)

250 g rødbeder (kan udelades)

250 g grønne bønner

250 g gule bønner

50 g tørrede tranebær

1 portion sesamsovs, se nedenfor

1 portion fremtids”bacon”, se nedenfor

en håndfuld friske basilikumblade, evt. persille eller koriander

evt. 25 g friske hasselnødder

Sæt bønnerne i blød 8 timer, hvis du ikke bruger købte bønner. Kog de udblødte bønner i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær rødbederne i tynde både og tør dem i en 140 grader varm ovn en lille times tid, afhængig af tykkelsen.

Nip og kog de friske bønner 3-4 minutter og afdryp dem. Afkøl dem.

Lav sesamsovsen, se nedenfor.

Lav tofu-drysset, se nedenfor.

Bland alle de kogte bønner med de semitørrede rødbeder, tranebær, den valgte krydderurt og evt. hasselnødder.

Hæld dressingen over og vend rundt. Drys med tofu-smulderet.

.

hurtig sesamsovs (gomasovs)

4 spsk tahin

1 spsk tamari

1-2 spsk citronsaft

1 spsk ahornsirup

1 fed hvidløg

2 spsk mayo

1 spsk ristet sesamolie (kan evt. udelades)

ca. ½ dl olivenolie

.

Rør tahinen glat med et par spsk varmt vand. Tilsæt tamari, citronsaft, ahornsirup og presset hvidløg.

Tilsæt mayoen og de to slags olie. Smag godt til.

Tilsæt om nødvendigt lidt vand, hvis dressingen er for tyk.

fremtids”bacon”

150 g fast tofu naturel

1 spsk tamari

1 spsk ristet sesamolie

2 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg (kan købes på nettet – eller udelades, evt. erstattes af 1 tsk røget paprika)

.

Pres al væden ud af tofuen og smulder den i små stykker.

Rør marinaden sammen og smag den til.

Vend tofuen i marinaden og bred den ud på et stykke bagepapir i en bageform.

Lad tofuen tørre i ovnen ved 120 grader i en lille times tid. Vend i drysset engang imellem.

Drysset skal være gyldent og sprødt, når det er færdigt.

Du kan også tørre det på en pande.

flere ideer til retter med friske bønner

De friske bønner har ikke voldsom meget smag, så de skal have lidt hjælp til at blive rigtig lækre.

friske bønner med labneh og valnødder

Denne bønneret har et lag labneh (afdryppet yoghurt) i bunden, se opskrift her, så får du samtidig opskrift på endnu en ret med friske bønner.

Yoghurten er smagt til med knust spidskommen, tørret oregano og presset hvidløg samt salt og peber.

På toppen er drysset med hakkede valnødder (pecannødder er også en mulighed), timian og lilla blomster fra basilikum.

Du kan også tilføje sorte oliven.

friske bønner med orientalsk dressing

Denne salat er ikke ny, men den har høstet megen ros, så jeg tør godt anbefale den.

Se opskriften her.

voksbønner fra Sicilien

Denne salat med voksbønner, tørrede tomater og kapers har fået en skøn smag af Italien.

Se opskriften her.

Share