Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

2

oktober 2026

5

KOMMENTARER

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

svampe og hasselnødder –  hvad mere kan man ønske sig?

Af alle naturens gratis gaver er der her i efteråret især tre lækkerbidder, der udmærker sig: de vilde svampe, hasselnødderne og valnødderne.

så bliver det ikke bedre!

Jeg har været ude i mit nærområde og fundet både Karljohansvampe og hasselnødder, og som med så mange andre råvarer, der optræder samtidigt, går svampe og nødder sammen som fod i hose.

Pasta passer perfekt til svampe, så disse skønne tumlinger endte i en flødesovs med hakkede hasselnødder på toppen.

forstærkning af selleri

For at gøre retten lidt mere fyldig, har jeg tilsat små stegte terninger af selleri. De kan naturligvis udelades.

Karljohansvampene kan byttes ud med andre rørhatte eller kantareller. For at give ekstra umami, kan man vælge at stege et par skivede, udblødte shiitakesvampe sammen med sellerien.

Desuden kan man bruge en hvilken som helst slags pasta, genre en mere næringsrig end den på fotoene! Vælg fx en af de sunde typer bønnepasta, som netop er kommet på markedet. Se nederst i indlægget.

er vi danskere ved at finde vores etiske kompas?

Efter at vi i Danmark i årtier har fundet os i et landbrug, der mishandler dyrene og slår naturen ihjel, virker det, som om vi danskere endelig har fået revet sløret fra øjnene. Indtil nu har vi levet i det, der kaldes villet blindhed.

Når en udvikling (læs = afvikling) foregår langsomt og over mange år, vænner man sig til tingenes tilstand. Javel, der er gift i drikkevandet, livet i fjordene dør, jorden udpines, dyrene lider, men flæskestegen koster altså kun 10 kr. til jul. Det er dejligt at spare penge, men vi har glemt, at det koster milliarder og atter milliarder at rette op på de skader, landbruget har forvoldt på naturen i et mere end et halvt hundrede år.

Jeg tror, eftertiden vil dømme os hårdt.

Selv mener bønderne, at de skal have milliarder i erstatning for at ophøre med at slå naturen ihjel.

Men skal man tro politikerne og medierne, er der lys forude. Det ser ud, som om danskerne har fået nok. Svineavlerne er gået i forsvarsposition, men de virker mere og mere som komiske Ali. I udsendelsen “Højskolen” på TV2 den 29. september blev det tydeligt, at landbruget ikke mere kommer langt med argumenter om, at det stort set er Fødevarestyrelsens skyld, at så mange svinebønder mishandler deres dyr. De kunne jo bare sende nogle flere kontrollanter. Ikke at Fødevarestyrelsen ikke har fejlet big time. Det har de bestemt, men derfor kan svinebønderne jo godt behandle deres dyr etisk forsvarligt.

Også argumentet fra bønderne om, at vi ikke kan leve af toastbrød alene, klinger af panik. 80% af de planter, vi dyrker i Danmark gå til dyrefoder. Mon ikke bønderne kan finde ud af at dyrke mad til mennesker i stedet? Det er en helt urimelig måde at skabe mad på, først at sende den gennem et dyr. Det slår både dyret og alt andet omkring sig ihjel.

Selvfølgelig skal vi have et landbrug. Det skal bare producere en masse økologiske planter og andre bæredygtige produkter, der giver liv og ikke død til denne skønne planet.

Det bliver svært for de mange svinefabrikanter, der i nu så mange år har haft fripas til at slå så meget ihjel i Danmark. Vi har alle sammen et ansvar for det. Vi har valgt politikere, der har tilladt det. Vi har lukket øjnene i alt for lang tid, men nu tror jeg, vi er ved at finde vores etiske kompas, nu sker der noget … Jeg kan ikke skjule en tåre! Jeg havde opgivet, at det skulle ske i min levetid.

.

spaghetti med cremede Karljohansvampe, selleri og friske hasselnødder

(4 personer)

250 g selleri

olivenolie og/eller smørbar

100 g løg

4 fed hvidløg

300 g Karljohansvampe eller andre rørhatte

2 dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, tamari

1 bdt persille

ca. 350 g spaghetti

50 g friske, afskallede hasselnøddder

Skær sellerien i små terninger og steg dem gyldne på alle sider i 1 spsk olie og 1 spsk smørbar – en blot et af fedtstofferne.

Sæt sellerien til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i et par spsk olie, til de er bløde.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits et par minutter.

Tilsæt fløden og et par spsk citronsaft. Lad det simre et par minutter.

Snit persillen og tilsæt den sammen med sellerien.

Smag godt til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber plus evt. en smule tamari.

Kog spaghettien i rigeligt saltet vand efter anvisningen på pakken.

Hak nødderne groft.

Vend pastaen i svampesovsen og drys med nødderne og måske lidt mere persille.

bønnepastaer

Her er fire typer pasta lavet på basis af bælgfrugter. Det giver protein og er sundere end den almindelige hvide pasta af mel og vand.

Disse typer pasta kan bl.a. købes hos NatureSource.

.

Share

fredag

25

september 2026

0

KOMMENTARER

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter – og ny klog bog

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

nu er det rodfrugternes tur

Efter den store grøntsagsfest fra forsommerens asparges, nye kartofler og ærter til sensommerens gåen amok i majskolber, nærmer den årstid sig, hvor det er de tungere rodfrugter, der tager over. Måske er det lidt vemodigt, men det føles også rigtigt og trygt, at efterår og vinter er ensbetydende med mere bastante grøntsager.

Nu kalder vejret på hygge indendørs, og denne gryderet er perfekt til en kølig septemberaften. Det er en stor glæde at følge årstiderne i sit køkken.

rødbeder med frugt

Jeg lavede retten, da brombærrene endnu hang tungt på buskene. Nu er brombærsæsonen forbi, og du kan sagtens udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær.

Hvis du selv dyrker vindruer, burde der stadig være nogle klaser tilbage. Men ellers kan de også udelades – dellers kan der købes økologiske druer i øjeblikket, desværre en alt for sjælden glæde. Men retten er lækker – også uden frugt.

De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med ekstra smagsnuancer til den spicy kokossovs.

en supersund knold

Mad med rødbeder er ikke kun godt for husholdningsbudgettet, rødbeder er også supersunde for kroppen.

Rødbeder er blandt de sundeste af de “underjordiske” grøntsager, dvs. rødder og knolde, der vokser under jorden. Men også det pæneste af rødbedens “overjordiske” del, toppen, kan spises, enten i en salat eller på samme måde som spinat.

Rødbeder indeholder mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Desuden betacaroten og C-vitaminer.

Du får også godt med kalium, der er vigtigt for blodtryk, muskler og nerver, samt andre mineraler som kalk, magnesium og zink.

Rødbeder er desuden kalorielette (kun 55 pr. 100 g rødbede) og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

en klog bog

på tur i tarmen – tag kontrol over dit helbred

De to succesforfattere, professor Oluf Borbye Pedersen og journalist Mette Mølbak, der stod bag bestselleren “Professorens grønne energigrød”, har netop udsendt en opfølger med titlen “Professorens vejviser til SUNDHED INDEFRA – forstå dit mikrobiom og lev livet fuldt ud”.

I bogen forklarer professoren med videnskabeligt belæg, hvad der foregår i den fantastiske verden, som udgør vores tarmsystem. Når man læser bogen, rammes man af stor ydmyghed over, hvad det er, der arbejder for os i denne dunkle verden. Her kører en “fabrik” i døgndrift, herfra styres vores sundhed – eller mangel på samme. Professoren viser, at vi i høj grad selv har mulighed for at stille på knapperne.

Vores tarmsystem indeholder milliarder af bakterier (faktisk omkring 2 kg), det såkaldte mikrobiom, og de fleste af os tager det for givet, at dette komplicerede system virker automatisk. Men sandheden er, at vi alt for ofte udsulter disse bakterier, virus og svampe med usund mad. Ikke mindst ultraforarbejdede produkter ødelægger vores mikrobiom.

For at mikrobiomet kan trives og dermed holde os raske, har det brug for masser af fibre. Disse fibre kommer fra grøntsager og andre uforarbejdede produkter fra planteriget.

“SUNDHED INDEFRA” giver en aha-oplevelse. Har man læst bogen, tvivler jeg på, at man nænner at udsulte disse bittesmå milliarder af “væsener”, der har så kolossal betydning for vores velbefindende –  livet igennem.

Det er en kæmpe-øjenåbner, når professoren gennemgår de mange processer i fordøjelsen og giver anvisning på, hvordan vi spiser vores mikrobiom i topform. Bogen bør læses af enhver, der vil styrke sit helbred indefra.

Er det så endnu en bog om endnu en kur? Nej, det er en bog om, hvordan man plejer sin indre “motor” livet igennem med sund og uforarbejdet mad. Det handler om en helt ny livsstil.

Til “SUNDHED INDEFRA” har Mette Mølbak udarbejdet 25 lækre opskrifter på den fiberrige og opbyggende mad, som er grundlaget for et sundt mikrobiom. De fleste er plantebaserede, men et par er med fisk og en enkelt med kylling.

“SUNDHED INDEFRA” er en bog for alle, der vil tage medansvar for deres sundhed og helbred.

For mig personligt er det en kæmpeglæde at få videnskabeligt bevis for, at den mad jeg har anbefalet og arbejdet med i over 50 år er den rigtige. Da jeg startede med mine grønne opskrifter og kostråd, kendte jeg ikke begrebet mikrobiom. Jeg blev dengang hånet og latterliggjort, men jeg har aldrig et sekund været i tvivl om, at alt det skønne fra planteriget er en af betingelserne for en let(tere) gang på jorden.

“SUNDHED INDEFRA” af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen. Indb. 224 sider. Gyldendal. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

efteråret så sagte kommer …

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter

(4 personer)

150 g tørrede kikærter eller 300 g kogte

3/4 kg rødbeder

250 g løg

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

2 tsk sennepsfrø

lidt hakket chili

salt, friskkværnet peber, rørsukker

2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde

1 økologisk limefrugt

100 g vindruer og/eller brombær

Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og lad dem blive tørre. Du kan også bruge kogte kikærter fra karton.

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen.

Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.

Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til side.

Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.

Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.

En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten, se nedenfor.

.

salat med perlebyg og linser

En mættende salat som denne med hele korn og linser passer godt til rødbederetten.

Opskriften er med en ærtepuré som “dressing”. Den kan du evt. springe over og bruge en helt almindelig olie/eddikedressing i stedet. Se opskriften her.

.

Share

fredag

18

september 2026

4

KOMMENTARER

røde “bøffer” med bønnecreme og chimichurri

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en plante”bøf” styrker immunforsvaret og pengepungen

Det plantebaserede køkken byder på uendelige smagsoplevelser. Her er det stegte skiver af søde kartofler med en syrlig bønnecreme på toppen sammen med den argentinske salsa, chimichurri.

“Bøfferne” er drysset med pistacienødder – du kan også vælge valnødder – og dryppet med ahornsirup.

De søde kartofler indeholder meget A-vitamin samt en del C-vitamin og mineraler som kalk, kalium, natrium og kobber. De virker antioxidante.

en pikant hilsen fra Sydamerika

Salsaen chimichurri er chili- og hvidløgsstærk og giver godt modspil til den milde kartoffel og cremen. Salsaen kan laves grov – som her – eller mere finthakket. En variation inkluderer tomater og rød peber.

Måske en idé til servering på danske hospitaler?

drømmer jeg eller er jeg vågen?

Jeg tror, jeg er vågen, men jeg har mareridt, for det kan umuligt være sandt.

Men jo: Det er nødvendigt for Vegetarisk Forening at føre sag mod Region Hovedstaden for at få rettens ord for, at det skal være en menneskeret at få serveret plantebaseret (vegansk) mad, når man er indlagt på et hospital i regionen.

Hvordan kan det være kommet hertil? Vi ved, at plantebaseret mad forebygger hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, nogle former for kræft og mange andre sygdomme – samt at grøn mad generelt styrker immunforsvaret. Grøn mad er støttende, når man er syg – og helt uden bivirkninger.

Hertil kommer, at plantebaseret mad er billigere, og den medvirker til at nedbringe klimabelastningen og betyder, at færre dyr mishandles. Der er simpelt hen gevinst på alle hylder.

I Danmark beløb vores sundhedsudgifter sig i 2025 til 293 milliarder kr. Da vi ved, at plantebaseret mad forebygger de ovennævnte sygdomme, må man formode, at dette beløb kan nedbringes betragteligt med mere grønt på menuen, både på hospitalet og alle andre steder.

Finansministeren har netop annonceret, at nye reformveje skal indbefatte forebyggelse af sygdomme. Bedre sent end aldrig! Så nu bør regeringen sætte alle kræfter ind på at forklare danskerne, at god, helbredsstyrkende kost betyder en basis af økologiske plantebaserede produkter. Det bør være grundlaget på enhver dansk tallerken. Så kan den enkelte tilvælge proteiner fra bælgfrugter, korn og nødder – eller et lille tillæg af fisk eller kød.

Vi har brug for en immunforsvars-minister, og vi må alle sammen støtte op, men vi danskere lider af national nærighed, når det kommer til at betale for lødig mad. Vi er det land i Europa, der bruger færrest penge på selve grundlaget for vores liv: MADEN. For mange danskere er god mad ensbetydende med billig mad. Måske kunne det rykke noget, hvis hospitalerne og andre offentlige køkkener gik forrest i denne grønne omstilling, som jo også hænger sammen med landbrugets omstilling.

Siden 2022 har 100% plantebaseret mad været standarden på hospitaler i New York, både til frokost og aften. Hvis man ønsker kød og/eller mejeriprodukter kan det vælges til. Det er jo så indlysende rigtigt, at det er umuligt at forstå, at vi i Danmark skal føre retssager for de samme rettigheder. Der er jo ALT at vinde.

I New York steg patienternes tilfredshed med maden til over 90%. Den lækre mad på hospitalerne bliver fulgt op med en lille bog med opskrifter på den sunde og sygdomsforebyggende mad, som patienterne får med hjem. Det giver patienterne et rigtig godt incitament til at forbedre deres madvaner. For det er jo ofte sådan, at hvis man har en alvorlig sygdom, er man mere motiveret til at skifte til sundere mad, især når man ved, at plantebaseret mad både kan forebygge og være med til at helbrede – og smager forrygende!

Den 5. oktober falder dommen ved Østre Landsret. Lad os håbe, at fornuften sejrer. Det vil være til stor gavn for alle indlagte – og for statskassen.

jeg har selv prøvet det

Her er en middagsret, som jeg fik serveret på Herlev Hospital under en indlæggelse. Jeg ved ikke, hvad den indeholder, for den var uspiselig, dog angiveligt vegetarisk. Alene udseendet er ikke tillokkende, hverken for syge eller raske.

En anden ret jeg fik præsenteret, var terninger af rå aubergine i tomatsovs. Som bekendt er aubergine en af de få grøntsager, man ikke kan spise rå. Jeg tabte 6 kg under indlæggelsen.

Retfærdigvis skal det siges, at mine oplevelser går 5 år tilbage, så det er mit håb, at der i mellemtiden er sket forbedringer i køkkenet i Herlev.

Immunsystemet vil helt sikkert have glæde af denne røde kartoffel”bøf”:

.

“bøffer” af søde kartofler

 røde ”bøffer” med bønnecreme og chimichurri

(4 personer)

100 g tørrede limabønner (butterbeans) eller 200 g kogte, evt. i brik

1 dl afdryppet plantebaseret yoghurt

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

1 portion chimichurri

ca. ½ kg søde kartofler, så store og runde som muligt

olie til stegning

ahornsirup

25 g pistacienødder eller valnødder

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand, 35-40 minutter. Afdryp dem. Eller afdryp bønner i brik. Skyl dem.

Blend bønnerne med yoghurten.

Smag bønnecremen til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber. Cremen skal være let syrlig.

Lav chimichurrien.

Skræl kartoflerne og skær dem i otte ca. 2 cm tykke skiver. Rids dem evt. som på fotoet.

Brug det resterende af kartoflerne i fx en suppe.

Sæt skiverne i godt varm olie på en pande. Skru ned for varmen og steg skiverne gyldne og næsten møre, 6-7 minutter på hver side. Midten skal forblive fast, da ”bøfferne”ellers kan virke lidt melede.

Anret ”bøfferne” med et par skefulde bønnecreme på toppen og fordel chimichurrien ovenpå.

Dryp med lidt ahornsirup og drys med hakkede nødder.

Servér evt. kogte majskolber eller taboulleh til.

Der skal masser af krydderurter i en taboulleh.

.

.

Share