Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Share

fredag

5

august 2022

0

KOMMENTARER

festmiddag i august – UFO-tårn med sauce verte

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

rødderne er klar til fest

Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt sammen med en valnøddefars.

De små gulerødder er egentlig mest ment som dekoration, og de kan evt. udelades. Eller du kan skære større gulerødder i tynde stave.

.

fra foderroe til sofistikeret UFO 

Da jeg var barn, var det almindeligt at spise stuvede kålrabier (eller kålroer som de også kaldes). Kålrabier blev ganske vist dengang mest brugt som dyrefoder. Det var nogle store gule roer, der vejede flere kilo. De havde en sødlig smag og var sunde. De rakte langt og var billige. Faktisk smagte de også godt.

Det er ikke så almindeligt at spise kålrabi mere,  men ofte forveksles den gamle roe med den lille glaskål, som er brugt i denne ret. Det er en meget mindre “roe” med blade, der sidder på nogle lange, lige stængler. Det får grøntsagen til at ligne en lille UFO.

Glaskål kaldes også knudekål og glaskålrabi.

Ovenfor er det lilla glaskål, men den findes også i en limegrøn udgave som nedenfor. Begge slags kan bruges i denne ret.

Du kan erstatte glaskål med en lille selleri.

.

Glaskål er kaloriefattig, men til gengæld med et fint indhold af C-vitaminer, magnesium og kalk. Det er rigtig “knogle”mad.

.

gulerødder med tamarind

Jeg har bagt de små gulerødder i en pasta af tamarind, som købes færdig i supermarkedet eller i orientalske butikker. Tamarind har en syrlig smag.

I Afrika og Asien bruges tamarind meget til at tilføre mad en syrlig smag. Tamarindtræet hører til bælgplanterne, og det er de bælgagtige frugter, man bruger. I troperne ser man dem på markederne, tørret og presset tæt sammen til en blok. Man udbløder så bælgene, når man skal bruge dem.

Navnet tamarind stammer fra arabisk, ”tamar-hindi”, som betyder indisk daddel. Der er dog bestemt ikke noget sødt ved tamarind, tværtimod!

Som syrlig smagsgiver kan citron erstatte tamarind.

.

køb dansk – køb økologisk

Det kan – desværre – ikke siges ofte nok: hvis vi vil undgå mindst mulig gift i vores fødevarer, skal vi købe dansk, og vi skal købe økologisk.

Fødevarestyrelsen er netop ude med helt nye fund af nervegiften chlorpyrifos i importeret hvede, ris og krydderier. Der er især tale om ris fra Bangladesh, og hvedekerner og knækket hvede fra Indien.

Stoffet er forbudt i EU.

Men det er jo i øvrigt helt galt, hvis vi i Danmark spiser importeret korn. Vi har masser af korn. Vi har så meget, at 80% af det bliver brugt som dyrefoder.

.

sauce verte som tilbehør

Sauce verte – eller grøn sovs – er et godt tilbehør til de små UFO-tårne. Se opskriften nedenfor.

.

UFO-tårn med valnøddefars og tamarindbagte baby-gulerødder

(4 personer)

100 g løg

250 g champignon

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

100 g valnødder

4 spsk rasp

tamari (eller trøffelolie eller -pasta), friskkværnet peber, salt

evt. et par spsk havrefløde

2 faste pærer

2 glaskål eller en lille selleri

evt. 4 tynde træspyd

estragon eller anden krydderurt 

bagte gulerødder:

250 g tynde nye gulerødder

1 spsk tamarindpasta

1 spsk olivenolie

1 tsk citronsaft

1-2 tsk rørsukker

Hak løg og svampe og svits dem i olien 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Blend blandingen let med en stavblender.

Hak valnødderne fint og rør dem i farsen sammen med raspen.

Smag godt til med tamari og peber. Eller vælg trøfflolie eller -pasta. I så fald smages der til med salt i stedet for tamari.

Hvis farsen er for fast, røres lidt fløde i.

Skær pærer og glaskål (skræl glaskålen) i tynde skiver på et mandolinjern. Beregn 6-7 skiver glaskål til hver portion. Der skal bruges flere skiver pære end kålrabi.

Smør lidt valnøddefars på skiverne af glaskål og læg dem sammen, skiftevis glaskål og pære.

Sæt ”tårnene” på bagepapir på en bageplade. Stik evt. et tyndt træspyd gennem lagene, så de ikke skrider under bagningen

Skrab gulerødderne og læg dem i en lav ovnfast form.

Rør tamarinden med olie, citronsaft og sukker. Smag til.

Smør gulerødderne med tamarindpastaen.

Sæt glaskål og gulerødder i en 200 grader varm ovn.

Bag gulerødderne 8-10 minutter – de små tårne ca. 30 minutter. Glaskålen vil bevare en vis sprødhed.

Drys evt. med en krydderurt.

Servér gerne en sauce verte til retten.

.

sauce verte

(4 personer)

1 dl havre cremefraiche

ca. 1 dl havrefløde

ca. 1 spsk sennep

2 spsk hakkede, syltede agurker eller squash

5 spsk finthakkede krydderurter: persille, purløg, timian, løvstikke, merian, estragon, mynte etc.

salt, friskkværnet peber

 

Rør cremefraichen med så meget fløde, at konsistensen bliver passende.

Tilsæt sennep, agurker og krydderurter.

Smag sovsen godt til med salt, peber og evt. mere sennep.

.

.

Share

mandag

1

august 2022

2

KOMMENTARER

grillet polenta med små kulørte tomater og “oste”sovs

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, hvor kommer smagen fra?

.

august er tomattid

hakkede-tomater-4

Allerede august! De første sommermåneder gik alt for hurtigt. Men det er heldigvis stadig sommer. Og sommer betyder masser af skønne grøntsager og frugter. En af de allermest elskede er tomaten.

De heldige avler selv tomater. Hvis man har et drivhus, er der sikkert masser af rødmende frugter i øjeblikket. Jeg har mine planter udendørs, og de er stadig ikke helt modne. Men det ER tomattid.

De solmodne tomater med masser af sødme og smag nydes allerbedst så enkelt som muligt, så her er først en lille lækker salat: enkel sommersalat.

 

..

spraglede tomater sætter kulør på den gyldne polenta

polenta-grillet-m-tomatr.3

flere og flere vælger vegansk

Der kommer mere og mere grønt på menuen. Det er dejligt, ja, vidunderligt, ikke blot for en garvet plantespiser som mig, men i særdeleshed fordi hver eneste, der vælger grønt i stedet for kød, mindsker dyrenes lidelser og sænker klimabelastningen, samtidig med at ens eget helbred optimeres.

Rigtig mange unge bliver veganere. Det er endnu mere glædeligt, for ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer tingene, er det en livsstil uden animalske produkter, der primært bliver fremtidens mad. Kloden forlanger det. Vi kan slet ikke være her på planeten alle sammen i fremtiden, hvis vi ikke tager gaflen i den anden hånd. Men ting tager tid, og mange har behov for “blot” at leve vegetarisk – eller for at have en periode med mælkeprodukter og æg, før man endelig dropper det animalske. Det er helt i orden, for det er vigtigt at have hjertet med, men jeg garanterer, at mad uden animalske produkter giver en vidunderlig følelse i både kroppen og bevidstheden. Og så er den heldigvis vanedannende.

Der er stadig mange fordomme, både mod vegetarisk og vegansk mad. Mange tror, at det er kedelig mad. Intet kunne være mere forkert. Det er lige netop modsat. Grøn mad er et eldorado af smagsoplevelser. Mad skal nære og glæde – og så skal den SMAGE! Og det er ikke svært med de mange lækre grøntsager, krydderurter og krydderier, men en af de ting, man som veganer kan komme til at savne, er ost. Det er dog muligt at lave fx en vegansk ostesovs, der er virkelig lækker. Og her kommer gærflagerne ind.

large_nd_b-vitamingaerflagergærflager

Det er altid dejligt at blive klogere, ikke mindst at udvide sit madmæssige univers. Skønt plantespisere i årtier har brugt gærflager som smagsgiver, har jeg først for en del år siden rigtig fundet ud af flagernes mange kvaliteter.

Gærflager er ikke “levende” som bagegær. De er inaktive. Det vil sige, man ikke kan bruge dem til bagning, og hører du til dem, der ikke tåler gær, kan du sagtens spise flagerne. Gærflager er små, tynde og lysegule. De minder lidt om havregryn men er mindre, mørkere og tyndere.

gærflager.1

Gærflagerne bruges som smagsgiver. De har en let oste-nøddeagtig smag og tilfører retten, de anvendes i, den eftertragtede umamismag. Og så har de en lidt jævnende effekt.

Jeg bruger fx flagerne i sovse og dips og som “topping” på en tærte, hvor de sammen med mandler eller cashewnødder udgør en æggeerstatning (se tærte med broccoli og karamelliserede bananløg ). I dag har jeg brugt flagerne i dét, jeg kalder en “oste”sovs. Den kan også anvendes til pizzaer.

Gærflager kan desuden bruges i supper, grød, lasagne, som drys på pastaretter, i energidrikke etc. Flagerne bør tilsættes så sent i tilberedningen som muligt for ikke at miste næringsstoffer.

Gærflager købes i helsekostbutikker eller på nettet. De findes i forskellige fabrikater og er ikke helt billige, men rækker meget langt.

 

sunde flager

Gærflager indeholder alle essentielle aminosyrer (proteiner) og mange B-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, fosfor m.fl.

Flagerne bør opbevares mørkt.

 

“oste”sovs på grillet polenta

polenta-grillet-m-tomater.2

Polenta er en italiensk ret, der hovedsagelig spises i Norditalien. Den laves af groft majsmel, polentamel. Melet koges til en tyk grød, der bredes ud i et par cm tykt lag i en form. Når polentaen er størknet, kan den grilles eller steges på panden.

Polenta kan serveres på mange forskellige måder, se fx polenta med svamperagout eller polenta med cremekantareller.

 ..

grillet polenta med kulørte tomater og ”oste”sovs

(4 personer)

polenta:

8 dl vand

1/2 spsk Herbamare bouillon eller anden bouillon

200 g polentamel (groft majsmel)

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

topping:

350 g små tomater i forskellige farver

2 dl planteyoghurt 

1 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk gærflager

1/2 spsk tamari (soja)

50 g små mørke oliven

3 spsk chiafrø eller sorte birkes (kan udelades)

1 håndfuld koriander eller anden krydderurt

 

polenta-grillet-m-tomater

Bring vandet i kog med bouillonen. Pisk majsmelet i og kog polentaen efter anvisningen på pakken. Noget polenta koges på et par minutter, andet skal koge længere.

Tag gryden af varmen, når polentaen er kogt og slipper gryden. Rør olien i og smag til med salt og peber.

Hæld polentaen i en stor form, gerne metal hvis polentaen skal i ovnen. Du kan også brede polentadejen ud i to forme på størrelse med lagkageforme. Lad polentaen afkøle og størkne helt.

Hvis du har valgt at hælde dejen i lagkageforme, så grill dem på en grillpande. Pensl grillpanden med olie, læg polentaen på panden og grill til undersiden er gylden. Vend polentaen ud på et fad.

Hvis du har dejen i en større form, så pensl den med olie og sæt den under grillen i ovnen, til overfladen er gylden. Eller skær polentaen i mindre stykker og steg dem i olie på en pande.

Rør yoghurt og fløde sammen med gærflagerne og tamari. Lad sovsen stå en halv times tid, til gærflagerne er opløst.

Smag sovsen til med tamari og peber.

Skær tomaterne igennem og læg dem på polentaen sammen med de små oliven. Hvis du har lavet polentaen i forvejen, så varm den op i en 200 grader varm ovn med tomaterne, 10-15 minutter.

Du kan også servere polentaen med rå tomater, som du ser på billederne.

Dryp med ostesovsen og drys med den valgte krydderurt samt evt. chiafrø eller birkes.

 

polenta-grillet-m-tomater.1

 

tip

polenta-grillet-m-tomater.4

Du kan også skære den grillede polenta i små terninger og sætte dem på spyd med tomater og krydderurter  imellem.

 

Share