Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

8

maj 2026

2

KOMMENTARER

nye asparges med ramsløgcreme og 8 andre ideer til retter med asparges

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

så kom de omsider – årets skønne asparges

Som aspargeselsker er det højtid lige nu. Nu er både de hvide, de grønne og de lilla asparges fremme.

Min egen favorit er den hvide. Kogt til perfektion er det en himmerigsmundfuld – måske blot nydt med en god olivenolie, dild eller anden krydderurt samt et drys salt og peber. Men der er utallige andre muligheder, nogle af dem finder du nedenfor. Hvis du vil have endnu flere forslag, så brug søgefunktionen og skriv: asparges.

.

asparges med ramsløgcreme

Asparges og ramsløg følges ad tidsmæssigt, så hvad er mere oplagt end at servere de sprøde stængler med en ramsløgcreme.

Regn med 400 g asparges til 4 personer.

Der er to ting, som er alfa og omega, når man serverer hvide asparges: den ene er skrælningen. Der må IKKE være skræl tilbage på stænglerne. Jeg foretrækker at bruge det lille redskab, der hedder en tyndskræller. Skræl fra hovederne og nedefter.

Det andet kritiske punkt er kogningen. Et minut for meget kan ødelægge nydelsen. Stænglerne skal bevare deres sprødhed, så de kan bides over, knase. Asparges trevler på langs, og det oplever man, hvis de koges for længe. Pist borte er fortryllelsen.

Tynde asparges koges ca. 2 minutter, tykkere ca. 3 minutter, meget tykke lidt mere. Det er bedre at koge aspargesene for kort tid end for lang tid.

.

ramsløgcreme

ramsløgcreme

(4 personer)

50-75 g ramsløg

100 g optøede edamamebønner

evt. plantefløde

1 økologisk citron

estragon eller mynte

salt, friskkværnet peber

.

Hæld kogende vand på ramsløgbladene og lad dem stå et par minutter.

Afdryp bladene og purér dem sammen med edamamebønnerne. Pureen skal være helt glat.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt fløde i.

Smag cremen til med lidt reven citronskal og -saft samt lidt snittet krydderurt og salt og peber.

.

asparges med ramsløgcreme

.

asparges med konfiterede tomater

Umamibomben, konfiterede tomater, passer fint til kogte asparges.

Se opskriften her.

.

grønne eller hvide asparges?

Hvide asparges adskiller sig fra de grønne ved at vokse under jorden. Derfor forbliver de lyse.

Grønne asparges vokser over jorden og danner derved klorofyl fra solens stråler.

Som sagt skal de hvide skrælles. Måske skal også det nederste fjernes fra de grønne. Saml gerne alle skræller og lad dem simre en halv times tid i vand. Så har du grunden til en dejlig aspargessuppe.

.

aspargessuppe

Suppen kan laves med alle tre farver asparges.

Se opskriften her.

.

små aspargestærter med ærtecreme

Disse små tærter er en lækker, sommerlig frokostret eller forret.

Se opskriften her.

.

asparges med caviart og pynt

Disse grillede asparges med masser af pynt på toppen er festlig gæstemad.

Se opskriften her.

.

aspargesfrikasse med nye kartofler og svampe

Denne suppe eller frikassé er en af mine yndlingsretter i forsommeren.

Se opskriften her.

.

asparges pyt-i-pande

Nye kartofler, broccoli, svampe og asparges i selskab med den supersunde boghvede er en skøn forsommerret.

Se opskriften her.

.

mal et aspargebillede

En aspargestærte med nye kartofler kan blive til et smukt og smagfuldt forårsbillede.

Se opskriften her.

.

aspargessalat med nye kartofler og mormordressing

Her er en skøn sommersalat med radiser og sprøde boghvedekerner.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

1

maj 2026

0

KOMMENTARER

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en omgang ruskomsnusk

Indenfor den næste uges tid dukker dronningen af alt grønt op: de danske asparges. Så kommer der lethed og sommer på tallerkenerne.

Men mange har sikkert stadig et lille lager af vinterens rødder: kartofler, jordskokker, selleri etc. De finder god anvendelse i denne sæsonens sidste vinterret.

Jeg kalder retten for ruskomsnusk. Det lyder lidt rodet, og der er da også tale om en slags biksemad. Ordet stammer fra nedertysk husk und snusk, og betyder noget, der er “hurtigt sammenblandet”.

Ruskomsnusk er en gammel dansk ret, især kendt som egnsret fra Slesvig og Sønderjylland. Retten består af hvad, man har: rodfrugter, kartofler, svampe etc. Du kan også blande marinerede og stegte terninger af tofu i retten – eller kogte bønner, linser etc.

.

smovseret eller comfort food

På mere moderne “dansk” kan man kalde retten for comfort food. De venner, som jeg serverede den for, mente at det var “smovsemad”.  Og det er jo en god anbefaling.

.

har svineriet trods alt en udløbsdato?

Når jeg føler det nødvendigt at tale svinenes sag, er det fordi jeg har set, hvordan mishandlingen af især grise er steget støt og stadigt i takt med fremgangen i velfærd efter 2. verdenskrig. Der skete en økonomisk udvikling til gavn og glæde for mange fattige danskere i de år. For svinene var der desværre tale om en afvikling, desværre ikke i  antal, men en afvikling af etik og medfølelse med levende væsener. Dyr blev til produktionsenheder. Dyrenes lidelser blev vekslet til klingende mønt.

Da jeg var barn i 1950’erne havde grisene et acceptabelt liv, i al fald hos de bønder, jeg er vokset op iblandt på Falster. Men i takt med den generelle velstandsstigning tog grådigheden over, og levende og følende væseners lidelser blev negligeret til fordel for indtjening.

Ingen – hverken årtiers skiftende landbrugsministre, bønderne selv eller forbrugerne – har været uvidende om, hvad der foregår i det, jeg kalder svinenes koncentrationslejre. Men hvem vil sige nej til en billig flæskesteg, en skive forpint bacon eller danskernes livret: stegt flæsk med persillesovs, når det kommer til stykket? Vi har slugt dyrenes lidelser samtidig med, at skyklapperne er vokset år for år.

Men måske er vi danskere ved at finde vores moralske kompas. Ved det netop overståede valg stemte vi for bedre dyrevelfærd, og – måske endnu vigtigere – Rigsrevisionen har i denne uge rettet en sønderlemmende kritik mod Fødevareministeriet og dets styrelser for at svigte deres ansvar for de 40 millioner grise, der årligt producers i Danmark. Det er svært at forestille sig, at en ny regering ikke omgående må tage skridt til at stoppe den konsekvente mishandling af dyrene.

Som mange ved, bestemmes landets landbrugspolitik, og dermed dyrenes vilkår, fra Axelborg i København, hovedkvarteret for organisationen Landbrug & Fødevarer. Denne organisation har i årtier accepteret omgåelsen af loven og oprettet finter, der har snøret Fødevarestyrelsen, der tilsyneladende heller ikke har haft trang til at tale dyrenes sag. Det må stoppe nu. Og for første gang i mange, mange år er der måske en ende på nogle af grisenes lidelser.

Jeg håber, 2026 bliver året, hvor politikerne omsider sætter en stopper for den ulovlige behandling af dyrene. Samtidig må vi ikke glemme, at vi forbrugere har en kæmpe indflydelse på, hvad der ligger i køledisken. Vi bærer alle et ansvar!

.

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

(4 personer)

200 g kejserhatte eller andre svampe

olivenolie

100 g løg

150 g renset porre

6 fed hvidløg

400 g kartofler

400 g jordskokker

300 g squash

salt, friskkværnet peber

sovs:

2 spsk plantesmør eller olie

2 spsk hvedemel

ca. 3 dl plantemælk

1 dl plante cremefriache

1 tsk reven muskatnød

1 knivspids cayennepeber eller chili efter smag

evt. frisk timian

.

Skær kejserhattene i skiver og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær løgene i både og snit porren. Skær hvidløgene i skiver.

Skær kartofler, jordskokker og squash i små terninger.

Svits løg, porre og hvidløg i lidt olie, til de er bløde.

Tilsæt kartofler og jordskokker og lidt mere olie. Steg begge dele, til de er gyldne. Svits squashen med et par minutter. Læg låg på panden, mens blandingen simrer. Drys med lidt salt og peber. Smag til.

Smelt fedtstoffet til sovsen i en gryde og tilsæt melet. Bag op med plantemælk. Kog sovsen godt igennem og rør cremefraichen i.

Smag godt til med muskatnød, cayennepeber eller chili og salt.

Vend grøntsagerne i sovsen og servér retten med svampene på toppen.

 .

.

Share

fredag

24

april 2026

2

KOMMENTARER

polpette al sugo di pomodoro – kødfrie boller i tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

italiensk klassiker

Hvem elsker ikke italiensk mad? Som plantespiser er det ren lykke at rejse i Italien, fordi de har så mange lækre grøntsagsretter.

Vi kender alle minestronen, pastaretterne og lasagnen – men der er mange flere livretter. Ganske vist laves en del med kød, men det er nemt at udelade eller erstatte med plantebaserede proteiner.

Denne ret med boller i tomatsovs laves traditionelt med hakket oksekød, men det byttes let ud med en linsefars.

.

kødfrie boller af linser eller flækærter

Farsen til bollerne kan laves af enten en linsefars eller en fars af flækærter. Begge opskrifter følger nedenfor.

Du kan også vælge af købe færdig plantefars – eller du kan foretrække den helt nemme genvej: færdigkøbte falafler. Det er ikke, fordi jeg opfordrer til brug af hel- eller halvfabrikata – tværtimod! – men der findes travle dage, hvor det er tilladt at springe over, hvor gærdet er lavest.

.

lycopen i tomater

Vi elsker også alle en god  tomatsovs. Ikke blot smager det dejligt, tomater er også supersunde.

Tomater indeholder A- (betacaroten), B-, C-, E- og K-vitaminer samt sporstoffer og antioxidanter. Flavonoidet lycopen er en kraftig antioxidant, som giver tomaten dens røde farve.

Lycopen virker forebyggende på hjerte-karsygdomme, kræft og andre velfærdssygdomme. Vi spiser mest tomater rå, men stoffet lycopen er fedtopløseligt og optages bedst, hvis tomaterne opvarmes. Varmebehandles tomater med lidt fedtstof, stiger effekten af lycopen med op til 40%.

Tomater indeholder knap 30 kalorier pr. 100 g, så der er ingen grund til at spare på de røde darlings. Vi køber hver især omkring 30 kg tomater om året. Hertil kommer de mange tomater, der dyrkes i private haver, på altaner etc.

.

mens  vi venter på bedre dyrevelfærd og rent drikkevand

Ved det nyligt overståede valg, var der ikke tvivl om, hvad vi danskere ønsker os af en ny regering: bedre dyrevelfærd og rent drikkevand.

Vi ved endnu ikke, om vores ønsker bliver opfyldt. Når der sluges kameler, bliver man nemt glemsom. Derfor – mens vi venter på en ny regering – er det værd at tænke på, at politikerne næppe kan eller vil løse alle problemer. Ansvaret hviler også på hver enkelt af os.

Hvis vi ønsker giftfrit drikkevand og rene fødevarer, har vi selv et stort ansvar. Så længe vi ikke prioriterer økologiske produkter, er vi selv med til at støtte forgiftningen. Desværre er salget af økologiske grøntsager faldende, så spørgsmålet er, hvor alvorligt vi ønsker os rene fødevarer.

På samme måde må vi indse, at dyrevelfærden ikke bliver bedre, så længe vi prioriterer et halvt kilo svinekød til en tier eller en benbrækket kylling til 30 kr. Vores valg af fødevarer bestemmer, hvad der kommer i butikkerne.

Ingen producenter laver fødevarer, der ikke kan sælges. Dit og mit valg bestemmer, hvordan vores dyr og vores jord behandles.

Vi danskere er det folkefærd i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer – og spiser mest kød i hele verden. Tiden er inde til, at vi betaler det, som etisk forsvarlige fødevarer kræver. At vi tager ansvar for det, vi lægger på tallerkenen og dermed byder jorden, dyrene og vores eget helbred.

.

polpette al sugo di pomodoro – kødfrie boller i tomatsovs

(4 personer)

BOLLER af SPICY LINSER:

15 g chiafrø

1/2 dl vand

100 g grønne eller brune linser

1 spsk reven ingefær

1 spsk spidskommenfrø

lidt finthakket chili

1 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

2 spsk hakket, bredbladet persille

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

25 g valnødder

evt. rasp og/eller plantefløde

1-2 spsk tamari

evt. lidt gule quinoafrø eller lyse sesamfrø

 

BOLLER af GULE FLÆKÆRTER

(4 personer)

15 g chiafrø

1/2 dl vand

100 g flækkede gule ærter

2 spsk hakkede skalotteløg

1 fed hvidløg

1/2 dl olivenolie

1 spsk tørret provencekrydderi

2 spsk hakket, bredbladet persille

1 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

25 g mandler eller hasselnødder

evt. rasp og/eller plantefløde

evt. lidt røde quinoafrø eller nigellafrø

 

TOMATSOVS:

75 g løg

2 fed hvidløg

75 g gulerod

1-2 stilke bladselleri, gerne med blade

2 spsk olivenolie

1 dåse hakkede tomater med væde, 400 g

1 dl tomatpuré

1 spsk tørret provencekrydderi (eller en blanding af timian, basilikum, rosmarin og oregano)

1 spsk frisk hakket salvie

evt. et nip chili

citronsaft

rørsukker, salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåden for de to kødfrie “kød”boller er ens. Der bliver 8-10 små boller ud af portionen. Du kan med fordel lave dobbelt portion, da bollerne kan fryses.

Sæt chiafrøene i blød i vandet. Lad dem udbløde nogle timer eller gerne til næste dag.

Kog linser eller ærter møre i vand, der dækker,  25-35 minutter afhængig af typen. Lad dem evt. afkøle lidt i vandet, hvis der er mere væde tilbage. Afdryp linser eller ærter og kom dem i en food processor.

Findel linser eller ærter sammen med de udblødte chiafrø. Tilsæt olie, krydderier eller krydderurter samt løg, citronsaft og tamari. Samg godt til med salt, peber og evt. flere urter.

Tag farsen over i en skål.

Hak valnødder eller mandler/hasselnødder mellemfint og rør dem i farsen.

Smag til med tamari.

Hvis farsen er for lind, kan der tilsættes lidt rasp. Er den for fast, tilsættes lidt fløde.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen igen.

Tril farsen til 8-10 kugler. Vend dem evt. i frø efter smag og læg dem på bagepapir på en bageplade. Dryp med lidt olie.

Bag kuglerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter. Vend dem en gang undervejs.

Tomatsovsen:

Hak løg og hvidløg. Riv guleroden og snit bladsellerien fint.

Svits de fire ting i olien 4-5 minutter.

Tilsæt tomaterne med væde samt pureen og krydderurterne.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 15-20 minutter.

Smag godt til med citronsaft, sukker, salt og peber. Tilsæt evt. lidt grøntsagsbouillon, hvis sovsen er meget tyk.

Du kan servere de små boller i sovsen, som den er, men du kan også purere sovsen, inden du serverer retten.

.

Share