Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

19

juni 2026

0

KOMMENTARER

festlig Sct. Hans: lækker afsked med aspargessæsonen

Skrevet af , Posted in festmad, forretter

.

farvel til aspargessæsonen Sct. Hans aften 

For mig er midsommer duften af hyld og vilde roser – og nydelsen af årets sidste asparges.

Asparges stikkes traditionelt indtil Sct.Hans, så planterne kan få et velfortjent hvil indtil næste forår. Det er dog som regel muligt at finde de skønne stængler indtil juli. Men så er det definitivt slut, og jeg begynder allerede at glæde mig til næste sæson.

Ligesom jordbær er asparges en udpræget sæsonspise, og det er en af de store glæder ved de to produkter: at man kan l æ n g e s … Vi er så vant til, at vi kan få alle frugter og grøntsager året rundt, men der er faktisk en stor glæde ved at spise produkterne, når de er i sæson.

.

to små retter til Sct. Hans-middagen

Jeg har lavet to små retter til årets længste aften: en med grønne asparges og den marokkanske mandelsovs, chermoula (se fotoet øverst), og en ret med hvide asparges og grapefrugt i en caviart-dressing (caviart er små tangkugler, der minder om caviar, se forhandlere på nettet).

De små retter kan serveres som forretter, som frokostretter – eller som dele af en større servering med flere små retter.

.

pikant mandeldressing

Denne mandeldressing – eller -dip, -sovs eller mandelpasta – betegnelsen afhænger af, hvor glat man purerer ingredienserne – stammer fra Marokko.

Chermoula spises hovedsagelig til fisk i Marokko, men “sovsen” er også fremragende til grøntsager, især asparges og grillede peberfrugter, auberginer og squash.

.

fik du en fødevarecheck? 

Så kom der hjælp til vi trængte forbrugere. Det er dog langt fra alle, der har modtaget fødevarechecken, der er særlig taknemmelige. Mange synes nemlig ikke, de har brug for en ekstra håndsrækning.

Når det er sagt, er der en hel del danskere, der har en stram økonomi, og hvor pengene uden tvivl falder på et tørt sted. Men bliver der mon købt sunde fødevarer for de gode penge?

Når jeg står i køen i supermarkedet, er der som regel god tid til at skanne de medhandlenes indkøb, og mange kurve er fyldt med tomme kalorier med overvægt af øl, sodavand, chips, frysepizzaer eller anden ultraforarbejdet mad i forhold til kartofler, gulerødder, selleri og bælgfrugter. Økologiske varer er ofte sørgeligt fraværende. Fra undersøgelser ved vi, at det ofte er de mindst bemidlede, der lever mest usundt.

Gad vide, om de mennesker, der ikke har så megen viden om og erfaring med sund mad, ikke ville have haft langt større gavn af en ugentlig måltidskasse leveret direkte til døren. En kasse bugnende med grøntsager og plantebaserede proteiner – sendt med kærlig hilsen fra regeringen sammen med nemme opskrifter på lækker, sanseberusende og sund mad. Mad med masser af smagsoplevelser og næring. Mad med krydderurter og krydderier, som måske aldrig har fået lov at sprede deres vidunderlige dufte i køkkenet før. En ny verden ville åbne sig …

Hvis hjælp til hjemmelavet mad med friske råvarer og bælgfrugter flyttede direkte ind i køkkenet, tror jeg på mere forandring end Fødevarestyrelsens anbefalinger og en check.

.

asparges og grape i caviartdressing

(4 personer)

4 hvide, lange mediumtykke asparges

1 lille rød grapefrugt

dressing:

½ dl hyldeblomstsaft

¼ dl olivenolie

citronsaft

1 spsk sort caviart

1 spsk rød caviart

1 spsk kapers

evt. 1 spsk grønne ramsløgfrø, evt. hyldeblomster

salt, friskkværnet peber

.

Skræl de hvide asparges og læg dem i kogende vand 2-3 minutter. Afdryp og afkøl dem. Skær dem i skrå stykker på et par cm. Du kan også bruge aspargesene rå.

Skær fileter af grapefrugten. Skær dem evt. i mindre stykker.

Rør dressingen sammen og smag godt til med salt og peber.

Vend asparges og grape i dressingen og servér den lille ret i små dybe skåle/tallerkener eller i en lille muslingeskal. Drys evt. med friske hyldeblomster eller en krydderurt.

.

grønne asparges – måske med et drys af midsommer?

grønne asparges med chermoulasovs

(4 personer)

250 g tynde grønne asparges

evt. helt små og friske ærter

evt. hyldeblomster

mandelsovs:

75 g smuttede mandler

3 fed hvidløg

lidt økologisk citronskal + saft

2 spsk olivenolie

1 bdt frisk koriander

1 bdt persille

1 spsk ristede spidskommen- og korianderfrø

evt. et nip chiliflager

.

Blend mandler, hvidløg, citronskal, olie, koriander og persille med så meget vand, at det bliver en lind pasta. Du kan også vælge en lidt grovere konsistens.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Knus krydderierne i en morter og tilsæt dem. Smag til igen.

Det anbefales tit at knække det nederste stykke af asparges. Det synes jeg giver alt for meget spild. Er det nederste af de grønne asparges lidt træet, så skræl dem på det nederste stykke.

Læg aspargesene i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp og afkøl dem. Du kan også bruge aspargesene rå.

Arrangér aspargesene på et fad og læg mandelsovsen over. Drys evt. med lidt friske ærter og friske hyldeblomster.

.

.

Share

fredag

12

juni 2026

10

KOMMENTARER

bønnecreme med ristet rugbrød og marineret agurk og gulerod – får grisen krølle på halen?

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, smørrebrød

.

bønner hjælper den grønne omstilling

Danskerne har stemt for en grønnere og giftfri natur og bedre forhold for produktionsdyrene. Hvis det skal gennemføres, kræver det, at vi alle bidrager.

Vi har som forbrugere det nemme valg. Vi skal bare omstille det, vi dagligt lægger på vores tallerkener. Det betyder for de fleste mange flere grøntsager og bælgfrugter. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 100 gram bønner/linser etc. om dagen. I øjeblikket er indtaget mellem 8 og 10 gram.

.

bønner som hovedret eller som pålæg

Denne bønnecreme kan serveres som en hovedret med marinerede grøntsager og ristet rugbrød eller kogte, nye kartofler.

Men cremen er også fin som pålæg. Så hvorfor ikke lave dobbelt portion? Så er der til madpakken eller frokostens smørrebrød.

Cremen kan laves med tørrede, kogte bønner eller med bønner fra brik eller dåse. Jeg foretrækker til de fleste retter selv at koge bønnerne, da det giver både en bedre tekstur og en bedre smag. Men i et tilfælde som her, hvor bønnerne pureres, kan man godt gribe til den hurtige genvej med færdige bønner.

.

marinerede grøntsager

Til denne ret har jeg marineret tynde skiver af gulerod og terninger af agurk. Men du kan også vælge tynde skiver af små nye rødbeder, squash, radiser, broccoli, blomkål etc.

De små grønne frø på fotoet er ramsløgfrø, som skal høstes lige nu, hvor blomsterne har smidt deres hvide kronblade. Frøene sidder tilbage som bittesmå buttede trekløvere. Frøene har en markant smag af hvidløg og er velegnede til drys på mange retter.

.

ramsløgfrø

Hvis du opbevarer ramsløgfrøene i fryseren, bevarer de deres smukke grønne farve. Men du kan også marinere dem. Så bliver de lidt mattere i farven, nærmest som kapers. Se om marinerede og frosne ramsløgfrø her.

.

spis brød til

Det er en god idé at spise rugbrød til retter med bønner. Proteinerne i de to produkter supplerer hinanden. Derfor er cremen også velegnet til rugbrødsmadder.

.

jordbær – en giftig cocktail

Konventionelt dyrkede jordbær sprøjtes med gift mellem 5-15 gange i løbet af sæsonen. I nogle tilfælde med 9 forskellige slags gifte. Det betyder, at der i testede, ikke-økologiske jordbær, i 80-94% findes rester af sprøjtegifte. En giftig cocktail, må man sige.

I økologiske jordbær er der 0% sprøjtegifte.

🍓🍓🍓

får grisen krølle på halen? og får vi giftfrie jordbær – og ikke mindst vand?

Så fik vi en ny regering. Den mest grønne nogensinde. Måske? Der er i al fald mange gode intentioner i løfterne om bedre dyrevelfærd og mindre gift i vores mad og vand. Men dansk landbrug, der har forurenet vores jord, luft og vand i årtier, er en supertanker, der ikke vendes med et snuptag.

Der er mildest talt meget at tage fat på: I Danmark har vi den dårligste og arealmæssigt mindste andel af natur af samtlige EU-lande. Vi har råbt på rent drikkevand i 30 år, og vi har lige så længe kæmpet for forbud mod sprøjtning med giftstoffer i de områder, der især skader drikkevandet. Det allerseneste er, at forskerne med nye metoder har fundet tusindvis af kemikalier i drikkevandet, som vi ikke ved hvad er, og også nye PFAS-stoffer, de såkaldte evighedsgifte.

Vi kan ikke vente længere på rent vand og rene fødevarer – og grisene kan ikke vente længere på bedre velfærd.

Nu skal det fra 2030 være forbudt at klippe halerne af de små grise. Jamen, det har været forbudt siden 1994!

Et andet område, der bekymrer er, at man slet ikke i regeringsgrundlaget forholder sig til vores stærkt forurenede hav- og fjordvand. Politiken skriver den 6. juni: “Ret beset er ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark en af de groveste miljøforbrydelser, der er begået herhjemme i de seneste 25 år.”

Når jeg alligevel er optimistisk er det, fordi der er rykket på nogle tektoniske plader i forhold til landbrugets vetoret. Det ser ud, som om Axelborg (hovedsæde for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer) er flyttet ud af Christiansborg.

Jeg er også optimistisk, fordi det er vælgerne, der har gjort det netop overståede valg til et såkaldt svinevalg. Det betyder, at vi danskere ikke mere vil finde os i kødproducenternes mishandling af grisene. Nu mangler vi bare, at de samme vælgere tager konsekvensen af deres holdning og boykotter mishandlet og billigt kød, når de står i supermarkedet. Vi har alle et ansvar, fra politiker til landmand og forbruger. Det er desværre ikke nok at sætte sit kryds det rigtige sted. Vi må også sætte tænderne i den rigtige mad og forlange rene produkter. Vi må alle, hver især handle bevidst, hvis vi vil leve i et renere og mere dyrevenligt land. Den grønne omstilling skal blive en folkesag, hvis vi skal lykkes.

Mit håb er forsigtigt lysegrønt.

.

bønnecreme med ristet rugbrød og marineret agurk og gulerod

(4 personer)

marinerede grøntsager:

100 g gulerod

1 lille agurk

½ dl riseddike eller anden eddike

½ dl vand

ca. 25 g rørsukker

en håndfuld løvstikke eller anden krydderurt

salt, friskkværnet peber

bønnecreme:

250 g tørrede limabønner (evt. andre bønner) eller dobbelt mængde kogte

1 spsk spidskommenfrø

ca. ½ dl plantefløde

2-3 spsk olivenolie

1 stort fed hvidløg

evt. en smule chili

2 spsk hakket mynte eller anden krydderurt

50 g pecannødder eller valnødder

1 økologisk citron

tynde skiver rugbrød eller små nye kartofler

.

Høvl guleroden i tynde skiver på et mandolinjern. Skær agurken i små terninger eller skiver.

Bring eddike, vand, sukker og krydderurt samt et drys salt og peber i kog. Lad sukkeret smelte og smag til. Tilsæt om nødvendigt lidt mere sukker.

Kom gulerod og agurk i lagen. Lad den koge op og fjern gryden fra varmen. Lad grøntsagerne afkøle i lagen.

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Lav evt. en større portion, hvis du også vil have til pålæg.

Rist spidskommenfrøene og stød dem i en morter.

Blend bønnerne med fløde, spidskommen, olie, hvidløg og evt. et nip chili.

Blend bønnerne til en cremet masse. Tilsæt den valgte krydderurt. Hak nødderne og rør dem i cremen. Smag til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.

Servér bønnecremen på et fad med de marinerede grøntsager i midten.

Giv tynde skiver af ristet rugbrød til – eller små nye kogte kartofler, evt. vendt i en pesto.

.

.

Share

fredag

5

juni 2026

2

KOMMENTARER

nye kartofler med svampe indbagt i cashewcreme

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

indbagte nye kartofler 

Der er stort set ingen ende på glæden ved nye kartofler. Og når man er træt af at nyde dem solo med god økologisk olivenolie, krydderurter og et lille drys salt, er der heldigvis mange andre måder at anvende de små guldklumper på. Forandring fryder som bekendt! I denne ret er kartoflerne bagt under et låg af cashewcreme.

.

en heldig kartoffel

Vi danskere spiser i gennemsnit hver omkring 40 kg kartofler om året. Men sådan har det ikke altid været. Da kartoflen kom til Europa, og dermed til Danmark, var der stor skepsis overfor den lille knold.
I dag tænker vi sikkert, at kartoflen altid har været her, men den kom først til Europa midt i 1500-tallet, hvor de spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med eksotiske frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder, fordi de troede, den var giftig. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: Eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Dengang blev det anbefalet, at man ikke spiste de nye kartofler i forsommeren, men ventede til sidst på sommeren. Det lyder som gastronomisk tortur!

Det var først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

I dag er indtaget faldende, faktisk hele 30% over de seneste årtier. Det er de mindre sunde produkter, pasta og ris, der har skubbet kartoflen af tallerkenen. Men mon ikke de fleste af os trods alt lige nu svælger i de små nye kartofler?

.

kartoflerne gemmer på noget andet godt

I denne ret er kartoflerne brugt som “låg”, der dækker over sprødstegt tofu, løg og svampe.

Hele herligheden er bagt gylden med cashewcreme og krydderurter på toppen.

Jeg skriver i opskriften, at tofu kan byttes ud med tempeh. Du kan også vælge bønner, kikærter eller linser som proteinkilde.

I stedet for cashewcremen kan du vælge silketofu.

.

nye kartofler indbagt med svampe, tofu og cashewcreme

(4 personer)

200 g tofu, gerne røget eller med anden smag (kan erstattes af tempeh, evt. kogte bælgfrugter)

olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

250 g svampe

½ kg kartofler

cashewcreme (kan erstattes af silketofu):

100 g cashewnødder

2 dl havrefløde

2-3 spsk kapers

1 bdt persille og/eller koriander

salt, friskkværnet peber

spiselige blomster/krydderurter efter smag

 

Sæt cashewnødderne i blød nogle timer, gerne til næste dag.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i små terninger.

Steg tofuen gylden på alle sider i lidt olie. Sæt den til side.

Skær løg, hvidløg og svampe i skiver og svits dem, til løgene er bløde, og svampene gyldne. Drys med lidt salt og peber.

Bland tofuen i grøntsagerne og fordel dem i et lavt ovnfast fad.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Læg kartoflerne taglagt oven på løg, svampe og tofu.

.

Afdryp cashewnødderne.

Hvis du bruger silketofu: pisk den helt glat.

Blend cashewnødder, fløde og kapers. Nødderne skal være helt findelte.

Hak persille eller koriander og tilsæt den. Smag til med salt og peber.

Fordel cashewcremen over kartoflerne og pynt evt. med krydderurter og/eller blomster. Jeg har brugt persille, løvstikke og purløgsblomster.

.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, og bag retten, til den er gylden, 30-40 minutter.

Ved serveringen har jeg drysset med friske purløgsblomster, koriander (både grønt og blomster) og hyldeblomster.

.

.

Share