Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

24

november 2020

2

KOMMENTARER

forloren forloren hare – en dansk thanksgiving

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

thanksgiving – takkefest eller høstfest?

På torsdag den 26. november fejrer amerikanerne thanksgiving, årets vigtigste familiefest. At det er vigtigere for amerikanerne at samles til thanksgiving end det er til jul, er sikkert svært at forstå for en dansker.

Men hvorfor skal vi nu interessere os for thanksgiving? Vi har allerede adopteret to andre begivenheder fra amerikanerne: Valentines dag og halloween – til manges irritation. Jeg synes begge lyser op i årets gang. Til Valentines dag bliver vi mindet om at vise vores kærlighed til dem, vi holder af, og halloween er en supersjov anledning for børnene til at feste.

Når jeg gerne vil trække også thanksgiving frem, er det fordi mange af os i Danmark, på trods af udfordrende tider, har uendelig meget at sige tak for. I de grå hverdage glemmer vi tit at sige tak: tak fordi vi kan få mad på bordet hver dag, tak for det gode familieskab, tak for det fine venskab, tak fordi vi lever i et land uden krig, tak fordi vi overhovedet lever. Tak fordi vores hjem ikke rives bort af orkaner et par gange om året. Tak fordi vi – på trods af mange mangler – lever i verdens bedste land. Mulighederne for at være taknemmelige er endeløs.

For et par år siden havde jeg den store glæde at være inviteret til thanksgiving hos en dansk/amerikansk familie. Det gjorde et stort indtryk på mig. Rent bortset fra det smukke bord, der bugnede med alverdens plantebaserede retter, handlede det om … netop at sige TAK. At bruge en stund til at mindes, til at tænke over, hvor meget vi har at være taknemmelige over. En aften hvor hver især omkring bordet sætter ord på sin egen taknemmelighed og deler den med de andre. Det er meget smukt.

Thanksgiving er en aften til eftertanke og taknemmelighed. Ikke som juleaften, hvor børn drukner i gaver, de dårligt gider pakke op.

Og må jeg minde om, at taknemmelighed og en postiv livsindstilling giver et bedre helbred – og et større livsindhold. Heldigvis er det en disciplin, man kan øve sig i. Så hvorfor ikke starte lige nu – eller allersenest  på torsdag?

Personligt vil jeg i år især udtrykke taknemmelighed over, at minkavlen, et af de mest hjerteløse og brutale erhverv, vi har haft i Danmark, nu er fortid.

.

hvorfor fejrer amerikanerne thanksgiving?

Der findes forskellige myter om oprindelsen til thanksgiving. Den mest vedholdende fortæller, at festen stammer tilbage fra 1620’erne, hvor de første europæere, der kom til Amerika, sagde tak til de indfødte, fordi de hjalp dem med at overleve i det nye barske land. Meeen, det lyder ikke helt sandsynligt, for europæerne havde mere travlt med at udrydde landets oprindelige befolkning end at opbygge gode relationer.

Måske er thanksgiving en “almindelig” høstfest. Og en høstfest er jo også en takkefest. En tak for høsten, der kom i hus. Denne tak til naturen eller forsynet kendes fra hele verden. Har man set risbønder i Indonesien takke deres mange guder for endnu et år, hvor de har mad på bordet, er man ikke i tvivl om, at det at sige TAK ligger dybt i os alle. I overflodssamfundet er det bare druknet bag supermarkedernes bugnende hylder. Der er jo nok til alle! Blot ikke til den milliard der sulter.

Hvordan det end forholder sig: thanksgiving er en smuk tradition, som vi alle kan have glæde af.

.

hvad spiser man til thanksgiving?

Det kan ikke skjules, at thanksgiving også handler meget om mad. Den fyldte kalkun med tranebærkompot står i centrum, men dyret kan heldigvis nemt parkeres og erstattes med plantemad, se nedenfor.

Men ellers er det ting som rosenkål, der er på menuen sammen med glaserede eller mosede søde kartofler, majsbrød og desserter som græskar- eller pecanpie.

Disse glaserede rosenkål med blåbær vil ikke skamme sig på et dansk thanksgiving-bord.

.

søde kartofler er et must

Disse fyldte søde kartofler med krydrede kikærter er ikke specielt amerikanske, men de vil fint kunne indgå i en thanksgiving-middag.

.

en ægte forloren ret

hvor kunstigt kan det blive?

En forloren forloren hare er et godt bud på en plantebaseret thanksgiving-middag. Men må vi plantespisere overhovedet efterligne kødretter?

Der er mange holdninger til, om plantespisere må efterligne klassiske retter, der traditionelt er blevet lavet med animalske produkter.

Der er en evig diskussion, om det er i orden at kalde kartoffelfrikadeller for frikadeller, burgerbøffer for bøffer og svampepostej for postej. Jeg mener ikke, de animalske retter har patent på disse betegnelser. Jeg laver også gladelig boller i karry med kødfri boller og karrysild af aubergine.

Jeg er heldigvis ikke ene om at synes om disse retter, for de er blandt de mest populære på bloggen. Selv om man har lagt dyr som mad bag sig, har de fleste af os fået ind med modermælken, at frikadeller, bøffer og postejer er nationalklenodier indenfor dansk madkultur.

Her er så en dobbelt “forloren” opskrift. Du skal ikke lave “haren” en dag, du kommer sent hjem og skal have maden på bordet kl. 18. Den forlorne hare kræver god tid og lyst til at lave lækker mad på den gammeldags facon.

Måske kender ud allerede opskriften? Jeg har præsenteret den tidligere, men jeg synes den er værd at minde om igen.

.

en “hare” der redder liv

COOP tilbagekaldte for en del år siden alle deres frosne forlorne harer fra Tulip. En del mennesker havde fået salmonella af “haren”, og to døde. Jeg synes, det er en meget høj pris for at spise kød. Jeg anbefaler med god samvittighed denne sunde og velsmagende “hare”!

Og hvad er egentlig forlorent? Jeg synes, min udgave er den mest ægte. Ikke mindst hvis man skal tænke på omkostningerne. Og jeg tænker omkostninger på alle planer, såvel de mikrokosmiske som de makrokosmiske.

..

sådan spækker du en forloren forloren hare

“Haren” skal “spækkes” med noget røget. Traditionelt er det røget bacon eller parmaskinke. Det du’r bare ikke mere, så jeg har valgt tynde skiver af aubergine (og i dette tilfælde også squash, fordi jeg havde en squash, der skulle bruges).

Det er vigtigt, at “haren” får en røget smag, så jeg har ladet skiverne trække i en røget marinade med, se nedenfor i ingredienslisten. Jeg anbefaler, at du vælger aubergineskiver, da de opsuger marinaden bedre end squashen.

.

læg farsen på skiverne og pak “haren” ind

Nu er skiverne foldet op omkring farsen, og “haren” er parat til ovnen.

.

“haren” giver en god sovs

Der hældes plantemælk i fadet i løbet af bagningen, og mælken bliver til en fint røget sovs senere. På billedet kan du se mælkeskindet, og nedenunder ligger resten af mælken. Det har nu fået en fin røget smag.

.

den færdige “hare” med gelé og brun sovs

Du skal lade “haren” afkøle noget, før du kan skære skiver af den. Hvis du ikke kan vente, så brug en ske.

..

forloren forloren hare med brun sovs og gelé

(4 personer)

spækning:

1 lille aubergine og/eller squash

2 spsk tamari

1 spsk tomatpuré

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie

1/2-1 spsk flydende røg (du kan læse mere om produktet her: https://www.google.dk/#q=flydende+røgsmag+køb&*

1 tsk røget paprika

”haren”:

50 g hvide limabønner eller andre bønner (evt. 1 dåse)

100 g sojabites (tørret sojagranulat), fås i helsekostbutikker (kan erstattes af hele kogte korn som perlespelt, perlebyg etc.)

3 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk kokos- eller rapsolie

citronsaft

50 g rasp, evt. glutenfrit

1/2 dl plantemælk + 2 dl til sovsen (havre, soja eller andet)

tamari, friskkværnet peber

2 dl plantefløde til sovsen

frugtgelé eller tranebærsyltetøj

frisk timian eller rosmarin

.

Skær auberginen og/eller squashen i millimetertynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Rør marinaden sammen af tamari, puré, sirup, olie, røg og paprika. Smag til med sirup.

Læg grøntsagsskiverne på en stor plade eller et fad og pensl dem med marinaden. Sæt dem til side, mens du laver ”haren”.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren (eller vælger bønner fra dåse), så sæt bønnerne i blød mindst 8 tinmer. Kog bønnerne møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Kom sojabites’ene i en gryde og tilsæt 3 dl bouillon. Bring det i kog, sluk for varmen og lad det stå 10 minutter. Så burde væden være opsuget.

Hvis du bruger hele korn, så kog dem i dobbelt mængde bouillon ca. 20 minutter og afdryp dem.

Hak løg og svampe fint og svits dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt 2 spsk citronsaft og et drys salt og peber.

Hæld de kogte bønner, sojabites eller korn og svampe/løg i en skål og blend dem med en stavblender. Det skal ikke være en helt findelt fars.

Rør rasp og 1/2 dl mælk i farsen og smag godt til med tamari og peber. Lad farsen hvile 10-15 minutter. Måske skal der tilsættes lidt mere rasp, hvis farsen er for lind.

Læg de marinerede grøntsagsskiver i et ovnfast fad.

Rul farsen til et ”brød”. Rul det evt. i et stykke pergamentpapir. Læg ”brødet” på skiverne i fadet og fold dem ind over farsen. Pensl med lidt mere marinade.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn. Hæld 2 dl plantemælk i bunden af fadet efter 20 minutter. Dæk samtidig fadet, hvis overfladen er ved at blive for mørk.

Bag ”haren” endnu 20 minutter. Sluk for varmen og lad fadet stå i ovnen 8-10 minutter mere.

Hæld mælkeskind og væde fra fadet over i en lille gryde. Tilsæt fløden og 2 spsk citronsaft samt resten af marinaden.

Bring væden i kog og lad sovsen simre lidt. Smag til med tamari.

Drys den forlorne forlorne hare med frisk timian eller fintklippet rosmarin. Servér kogte kartofler, den brune sovs og gelé eller syltetøj til.

Hvis du vil have skærefaste skiver af ”haren”, skal du lade den afkøle næsten helt. Ellers må du bruge en ske.

.

Der hører sovs, gelé eller syltetøj og kogte kartofler til “haren”. Jeg har desuden dampet nogle jordskokker, der er gode for blodsukkerbalancen.

.

Share

fredag

20

november 2020

8

KOMMENTARER

frittata – italiensk æggekage med plante”æg”

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

Den italienske klassiker, frittata, er en tyk æggekage med mange grøntsager, og man kan bruge stort set alle slags grøntsager. Man kan også kalde retten en slags gratin.

Frittata eller æggekage er en dejlig hurtig og velsmagende ret, som her er lavet med plante”æg” i stedet for hønseæg.

.

Nogle mennesker kan i en overgangsfase fra kød til planter føle behov for at spise æg og mælkeprodukter. Men vil du undgå æg som tykningsmiddel er det nye produkt, PlanteÆg, en fin løsning, se nedenfor. Men det står enhver frit at tilsætte animalske produkter til mine opskrifter. I det lange løb skal vi dog alle spise stort set plantebaseret.

Nogle finder ud af, at dét at være vegetar er dét, der passer én bedst. At spise vegetarisk er en kæmpehjælp for klimaet, dyrene og ens egen krop. Endnu større er gevinsten på alle “hylder” dog selvsagt ved at leve vegansk. Opdræt af dyr går hårdt ud over klimaet og naturen – for slet ikke at tale om dyrenes lidelser.

Heldigvis sker der ofte dét, at jo længere tid, man har levet vegetarisk, desto færre animalske produkter har man lyst til at spise.

.

planteæg

Firmaet True Greens har for nylig lanceret ovenstående produkt, der er planternes svar på hønseæg. Du kan læse mere om PlanteÆg her. Du kan også købe produktet samme sted.

Du kan evt. udelade planteægget – eller bruge en anden form for æggeerstatning. “Ægge”kagen vil under alle omstændigheder være stivnet, når den er bagt.

I øjeblikket hærger fugleinfluenzaen igen. Nu skal foreløbig 25.000 kyllinger gasses efter bedste koncentrationslejr-metoder.  Er tiden mon inde til at erstatte hønseæg med plante”æg”?

.

bag æggekagen i ovnen

Jeg bagte “ægge”kagen i en ovnfast pande, men du kan bruge alle mulige ovnfaste forme.

.

Vupti, op af panden: så er den dejlige “ægge”kage klar til servering. En salat med en masse grønne blade passer fint til. Det samme gør en salat med edamamebønner og kapersdressing, se opskriften her.

.

Jeg var spændt på, hvordan denne æggefrie “ægge”kage ville falde ud. Jeg stirrede utålmodigt ind i ovnen og kunne næsten ikke vente til frittataen var bagt færdig.

Og heldigvis: da jeg smagte det første stykke, blev jeg glædeligt overrasket. Ikke så lidt endda. Frittataen smager ikke nøjagtig som en æggekage med æg, men det er overraskende tæt på. Hvis du bruger det sorte salt, kala namak, giver det en æggeagtig smag til frittataen.

.

frittata – æggekage med planteæg

100 g fuldkornsrismel

200 g kikærtemel

3 spsk planteæg, se ovenfor (kan udelades)

4 dl plantemælk eller -fløde

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

evt. chili efter smag

3 spsk tamari

2 tsk sort salt (kala namak), kan udelades, se nedenfor

150 g løg

4 fed hvidløg

400 g blomkål eller broccoli

250 g champignon eller andre svampe

1 håndfud grønne blade som spinat, grønkål, grønt fra blomkålen, vilde planter, små rødbedeblade,  tallerkensmækker etc.

topping:

2 dl planteyoghurt eller anden yoghurt

5 spsk olivenolie

3 spsk gærflager

4 spsk chiafrø eller sesamfrø

 

Pisk de to slags mel og plante”ægget” i den valgte mælk. Tilsæt gurkemeje, peber og evt. chili (hvis du ikke bruger chili så kom evt. 1 spsk tørret timian i dejen). Pisk også tamari og sort salt (det sorte salt tilfører en æggeagtig smag) i dejen og smag den godt til med salt og peber. Det er vigtigt, at dejen har en markant smag.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Skær løg og hvidløg i skiver. Del blomkål eller broccoli i små buketter. Snit evt. pæne grønne blade fra blomkålen. Skræl evt. broccolistilk og skær den i terninger.

Skær svampene i skiver. Snit de valgte grønne blade.

Vurdér konsistensen på dejen. Den skal være cirka som pandekagedej.

Vend grøntsagerne i dejen og hæld blandingen i en ovnfast form.

Sæt ”ægge”kagen i en 180 grader varm ovn 15 minutter.

Rør yoghurten med gærflager og olie. Smag til med lidt tamari.

Bred ”toppingen” ud over ”ægge”kagen efter 15 minutters bagning. Drys med chiafrø eller sesamfrø.

Bag ”ægge”kagen færdig til overfladen er gylden, endnu 20-30 minutter.

.

tip

Som fyld i “ægge”kagen kan du bruge mange andre slags grøntsager end blomkål og svampe. Det kan fx være: broccoli, romanescokål, kartofler, søde kartofler, gulerødder, spinat, bladbeder, grønkål, alle slags svampe etc.

.

 

Share

fredag

13

november 2020

10

KOMMENTARER

indisk grøn curry med sprøde løgfritter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

varmt og krydret i november

Når kulden er rå og diset eller regnfuld, er der ikke noget som en indisk curry. Den varmende chili går gennem marv og ben. Og så er en curryret tilmed noget af det hurtigste og billigste, man kan tilberede. Denne curry er med to slags kål, gulerødder, kartofler og ærter. Gode gamle danske grøntsager, der får et ordentligt spark på smagssiden.

.

løgfritter som tilbehør

Jeg anbefaler disse små løgfritter som tilbehør til curryretten, men de er også lækre som en lille snack til et glas vin. Hvis du serverer dem som snack, så giv gerne et dip af sød chilisovs til (købes på flaske i supermarkedet).

Du kan tilsætte krydderier og krydderurter til dejen efter smag. Og så skal fritterne serveres kort tid efter, de er bagt, da de hurtigt bliver bløde. Du kan dog varme fritterne op i ovnen, hvis du har bagt dem i god tid. Så bliver de sprøde igen.

Fritterne hedder på indisk bhajia, og i Indien steger man dem i fritureolie. Jeg foreslår bagning i ovnen. Så sparer du en del fedtstof.

Du kan yderligere servere løskogte ris til curryretten – eller både løgfritter og ris.

.

lille ret med stor smag

I en curryret indgår de stærke ingredienser en skøn alliance med den bløde kokosmælk. Du kan selvfølgelig selv bestemme styrken af retten. Men det er værd at vide, at chili er en kraftig antioxidant, og den øger forbrændingen. Derfor er chili ekstra god at huske på, hvis man skal tabe sig.

Jeg har brugt færdigkøbt currypasta (købes i butikker med asiatiske varer), men du kan også lave din egen currypasta. Min ven Henrik har en meget fin opskrift. Du kan finde den her.

.

17 millioner mink – rest in peace

Efter at en hel del af os har skrevet under på borgererklæringen om at afvikle dansk minkavl, kom redningen for de plagede dyr fra en hel anden kant. Nu er alle danske mink på vej mod den evige hvile, og det har de i den grad fortjent. Få danske fabriksdyr er så mishandlede som minken. Dyrene lever på en plads svarende til nogle få A4 ark. Deres naturlige revir er to kvadratkilometer. Det er rendyrket grusomhed.

I stenalderen kunne der være et vist behov for at klæde sig i skind, men vi lever i 2020, og i dag findes der utallige fine materialer til beklædning.

Måske må folk med hang til pels gå over til svineskind. Det kan man da kalde en rigtig svinepels!

At det er en verdensomspændende pandemi, der tager livet af minkene, kan ikke overraske. Pandemier har deres udspring i dyr, og dyr der holdes i noget, der kun kan betegnes som dyrenes koncentrationslejre, er naturligvis meget udsatte. Nu slår dyrene så igen, men hvornår begynder vi at forstå, at det er en kosmisk forbrydelse at placere dyr, levende væsener, i de fabrikker, vi gør i øjeblikket?

Desværre sender vi ikke minkene til himmels på grund af medfølelse. Nej, vi er bange for vores eget SKIND.

.

empati som vejen til kødfrie dage

Vi har ikke empati for hverken mink, svin, køer eller andre produktionsdyr. De er ikke levende, følende væsener men “ting”, vi kan behandle som vi vil. Nøjagtig den samme indstilling havde slavehandlerne i forhold til slaverne.

At regeringens forslag om to kødfrie dage om ugen i offentlige kantiner kun holdt 3 døgn, siger en del om, hvor langt vi har til målet. De mennesker, der gik i selvsving over manglen på kød i kantinens frokosttilbud, spiser formentlig kød derhjemme om aftenen. Det er svært at stoppe kød-vanviddet, hvis alle forlanger to kødmåltider om dagen.

Hvis vi virkelig skal hjælpe dyrene og klimaet, kommer vi til at yde langt større “afsavn” end to kødfrie frokoster om ugen. Og den politiske vilje mangler.

I 2010 spiste 3,9% af danskerne plantebaseret mindst halvdelen af ugen. I 2019 var tallet steget til 10% (COOP analyse). I samme periode er antallet af mennesker, der aldrig spiser plantebaseret steget fra 23,8% til 29%.

Så er det, man godt kan blive lidt modløs på dyrenes vegne. Også  fordi dem, der vælger den grønne vej, gør det af hensynet til helbredet (de ældre) og klimaet (de unge). Stort set ingen har medfølelse med dyrenes lidelser.

.

der er altid lys i mørket

Efter disse triste betragtninger, glæder jeg mig over nyheden, at den største landbrugsorganisation i Danmark, Landbrug & Fødevarer, vil arbejde for, at Danmark kan blive en frontløber indenfor plantebaserede fødevarer.

Denne beslutning er taget i samarbejde med Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening. Du kan læse mere om de gode nyheder i Information.

Vegetarisk Forening gør et kæmpearbejde for den grønne omstilling. Hvis du ikke allerede er medlem, kan jeg varmt anbefale det.

.

indisk grøn curry med løgfritter

(4 personer)

2 tsk grøn currypasta (kan erstattes af rød)

2 spsk kokosolie

150 g løg

4 fed hvidløg

300 g kartofler

4 dl kokosmælk

1 spsk urtebouillonpasta (evt. Harbamare)

400 g blomkål

200 g gulerødder

200 g broccoli

100 g ærter (friske eller frosne)

2 spsk citron- eller limesaft

salt, agavesirup eller rørsukker

frisk koriander

.

Svits currypastaen i olien et øjeblik.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Tilsæt dem og lad dem simre i olien 5-6 minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med kokosmælken og bouillonpastaen.

Lad curryen simre 7-8 minutter.

Skær blomkål og broccoli i små buketter. Skær stokkene i små terninger.

Skær gulerødderne i skiver eller stave.

Kom blomkål og gulerødder i gryden og lad curryen simre endnu 4-5 minutter.

Tilsæt broccoli, ærter og citronsaft og kog retten endnu et par minutter.

Smag til med salt og sirup, evt. også mere citronsaft.

Servér curryen drysset med frisk koriander og giv løgfritter til.

.

tip

Hvis du vil have en mere proteinrig ret, så tilsæt 100-150 g kikærter eller bønner. Udblød kikærter/bønner 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand. Se om kogning af bønner her.

.

sprøde indiske løgfritter (bhajia)

(10-12 stk.)

200 g løg

1 ½ dl vand

75 g kikærtemel (heraf evt. 25 g rismel)

2 spsk citron- eller limesaft

1-3 tsk stødte krydderier som spidskommen, koriander, gurkemeje, kardemomme

hakket frisk chili eller tørrede chiliflager

frisk reven ingefær, evt. frisk koriander

salt, friskkværnet peber

 

Snit løgene i tynde ringe eller både.

Rør vand, kikærtemel og citronsaft sammen. Dejen skal være som en tyk pandekagedej.

Tilsæt krydderier, chili og ingefær efter smag. Hvis du bruger kardemomme, skal du højst bruge 1 tsk stødt.

Smag til med salt og peber.

Lad gerne dejen hvile en times tid.

Tilsæt løgene og vend godt rundt, så du er sikker på, at alle løg er dækket med dejen.

Brug en ske og sæt skefulde af løgdejen på bagepapir på en bageplade.

Bag løgfritterne gyldne i en 190 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Servér fritterne straks, da de forholdsvis hurtigt bliver bløde. Du kan dog varme dem op i ovnen, så de igen bliver sprøde.

.

.

Share