.
må jeg be’ om en bede – og lidt dyrevelfærd?
Ja, jeg b’er om beder, og jeg be’r i det hele taget om meget mere grønt på tallerknen. Det er der nemlig ikke voldsomt meget, der peger på i den netop indgåede grønne trepartsaftale.
Hvad gør man så? Man tager sagen i egen hånd, som et par af mine venner gjorde for nylig til en stor fest. Denne uges lækre ret med gule, brændte beder, stammer fra deres grønne fest, som var en fejring af alt det lækre grønne, se nedenfor.
.
håb er ikke en strategi …
… hører vi tit politikerne sige. Men det er jo i lange stræk, hvad trepartsaftalen også indebærer.
Der er mange gode tiltag i aftalen, men det ændrer ikke på, at dansk landbrug stadig er historiens bedste molbohistorie.
Vi – du og jeg – har nu i mange årtier betalt landmændene for at svine og forgifte vores jord, luft og vand. Nu skal de så kompenseres for at nedsætte svineriet. Det koster lige nu 43 milliarder kroner. Og det er kun en lille, lillebitte dråbe i de samlede omkostninger for at rette op på dyreproduktionens ødelæggende hærgen hele horisonten rundt.
Til sammenligning afsættes godt 400 millioner til fremme af plantebaserede produkter. Suk!
Greenpeace kalder aftalen “aktiv dødshjælp til vores fjorde”.
Men mon ikke politikerne i det mindste sørger for, at oplysning og opmuntring til den grønne revolution, der er nødvendig på vores allesammens tallerken, nu får maksimal fokus. Det er planterne, der skal forvandle Danmark til et grønt land, hvor der er ren luft, rent vand og rene fødevarer til os alle.
Bliver et måltid nærende mad til landets skoleelever vedtaget politisk, er det en enestående mulighed for at introducere børnene til plantebaseret kost, som de måske ellers ikke ville få chance for at smage. Skoleeleverne er de nye generationer, der skal forvandle Danmark til et levende grønt land med masser af fuglesang og fisk i fjordene.
TV bør sende programmer til både børn og voksne, der handler om, hvordan man tryller en selleri, en rødbede eller et hvidkålshoved om til vidunderlig sanselig mad, der hylder både krop, klima og klode. Og regeringen bør husstandsomdele en lille kogebog med titlen “Grønt på gaflen”. Engang i fortiden havde landbruget stor succes med hæftet “Gris på gaflen”. Lad os nu få den gris byttet ud med grønt.
Det eneste rigtige er at angribe svineriet ved dets rod: vores sygt store produktion af svin i Danmark skal skæres ned til det antal dyr, som naturen kan kapere. Det vil i sig selv løse rigtig mange problemer med forureningen.
en lille gris på chartertur …
Jeg har ikke læst trepartsaftalen, men jeg har ikke fantasi til at tro, at der ikke findes en masse tiltag til bedre dyrevelfærd. Jeg håber det, for jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i Politiken den 17. november læste et citat af formanden for danske svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i forbindelse med den nådesløse eksport af smågrise, som sendes ud på lange transporter i lastbiler med 600 små grise, lastet i fem etager.
Jeppe eksporterer selv mere end halvdelen af sin årlige produktion på 75.000 smågrise. Heldigvis for Jeppe kan han stadig, som han siger, se sig selv i spejlet om morgenen, for det må forstås, at turen ned gennem Europa er lidt som en lystig chartertur for de små væsener, og landmanden sammenligner en lille gris med en legoklods, som jo ikke lider skade af at blive transporteret verden rundt. Jeg ville gerne kigge med i Jeppes spejl. Måske dugger det? Eller måske skal han bare gå til Louis Nielsen?
Hvis det virkelig er en fremherskende holdning i landbruget, at levende, lærenemme og følende væsener som grise sammenlignes med et stykke plastic, må vi vente længe på en bedre dyrevelfærd og dermed også befrielsen af de tusindvis af fikserede søer, der stort set ikke kan bevæge sig i de 4-5 uger, hvor de små grise dier. En praksis, der er forbudt i Sverige, Norge og Schweiz. I Tyskland og Østrig er dyrplageriet under udfasning.
Hvad kalder man behandlingen af såvel små som store grise i Danmark? Svineri!
.
når grønt går til fest
Heldigvis er der også smukke lysglimt i det mørke, der hviler over vores firbenede venner.
Der er nemlig masser af fest og nydelse på tallerknen, hvis grøntsagerne får lov til at spille hovedrollen.
For nylig holdt mine gode venner, plantepusheren Peter og hans kæreste Hanne, en smuk fest for 60 venner og familie. Menuen var én stor fejring af den grønne mad. Denne ret med beder er min fortolkning af en af de i alt 7 serveringer.
Der var kun få plantespisere blandt gæsterne, men alle var glade og mætte – og overraskede over hvor fantastisk denne mad smagte. Jeg er sikker på, at de går ud i verden og fortæller, at plante-mad er glæde-mad. Sådan kan glæden ved grønt sprede sig som ringe i vandet.
.
fejring af grønt er en fejring af livet
Foruden denne ret med brændte gule beder, stod den grønne festmenu på:
Ristet blomkål med hvide bønner, marconamandler og trøfler
Syltede kantareller, persillerod og ristet majsbouillon
Sherrystegt lions mane (svamp) med sprøde kartofler
Græskarravioli, bladbede og saltet citron
Grillet knoldselleri med pistacienødder og salvie
Æbler med pecannødder og estragon
.
.
cashewcreme som bund
En lækker sovs som bund for bederne fuldender retten. Du kan lave sovsen som i opskriften nedenfor, men du kan også i stedet for cashewsmørret selv blende cashewkerner til en creme:
Læg 100 g cashewkerner i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med plantefløde og evt. lidt vand.
Smag cashewcremen godt til med citronsaft, reven -skal, salt og peber.
.
brændte beder med cashewcreme og macadamianødder
(4 personer)
¾ kg gule beder
75 g macadamianødder eller hasselnødder
olivenolie
1 spsk fennikelfrø
2 spsk kapers
frisk kørvel
cashewcreme:
4 spsk cashewsmør
1- 1½ dl plantefløde
1 tsk misopasta og/eller tamari
1 økologisk citron
salt, friskkværnet peber
evt. frosne edamamebønner
Skær bederne i både.
Hak de valgte nødder groft og rist dem gyldne i lidt olie sammen med fennikelfrøene. Sæt dem til side.
Varm 2 spsk olie op og tilsæt bederne. Steg dem 5 minutter på hver side ved middelvarme. Skru lidt op for varmen, og svits til bederne bliver mørke, men ikke brankede. De må gerne bevare lidt bid. Drys med salt og peber.
Rør cashewsmørret lindt med fløde og misopasta rørt ud i ganske lidt varmt vand.
Smag til med misoen, citronsaft, reven citronskal, tamari og peber.
Servér bederetten på et fad eller portionsvis. Drys med de ristede nødder, kapers og kørvel, evt. også tynde strimler citronskal eller reven skal.
.
Hvis du vil supplere med flere proteiner, så servér let dampede edamamebønner til bederne.
.
endnu flere ideer til julens fester
Har du brug for flere gode råd til årets fester, anbefaler jeg i al beskedenhed min nye bog, “Grøn gæstemad”. Et helt afsnit er med ideer til julens fester.
Du kan købe bogen hos din lokale boghandler eller hos Saxo.
.
