gourmet til pinsefrokosten – hænger sygdom og dyreproduktion sammen?
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, forretter, frokostretter, småretter, smørrebrød
.
grøn er vårens hæk … kartoffelmadder til pinsefrokosten
Det er pinse, og nu er alt derude grønt. Så hvad er mere oplagt end også at fejre pinsen med masser af grønt på tallerkenerne.
Hvis du er den, der står for pinsefrokosten, er det netop nu sæsonen til både at ære de nye kartofler og aspargesene. Og hvem elsker ikke nye kartofler og asparges?
På denne mad dækkes nye kartofler af grønne asparges, kogt et par minutter og afkølet. På toppen er mayo og dild. Superenkelt, men med stor, stor smag af dansk sommer.
.
en lidt mere avanceret kartoffelmad
Dette stykke smørrebrød er lidt mere fyldigt. I bunden er kogte nye kartofler, derover mayo smagt til med trøffelolie (du kan også vælge dijonsennep), et stykke plante”bacon”, tynde strimler af squash marineret i en olie/eddikedressing, tyndt høvlede skiver af radiser samt en lille håndfuld kørvel (kan erstattes af bredbladet persille eller løvstikke).
Plantebacon kan laves af fx kinaradise eller af tang.
.
skift råt kød ud med asparges
Endnu en ret på pinsens frokostbord kan være en tatar. Tatar er ensbetydende med noget råt. Men i stedet for råt kød, har jeg valgt rå asparges, som serveres med fileter af grapefrugt, små oliven og hakkede pecannødder.
.
en frisk forret eller frokostret
Den lille servering egner sig som en forret eller som en af flere retter på pinsens frokostbord.
Jeg har drysset med bittesmå græske oliven, som jeg fandt hos købmanden i Jægersborggade i København: Nørrebro Kolonial, som er lidt af en Aladdins hule for gourmeter.
.
vi danskere er verdensmestre
I Danmark elsker vi at være førende i verden. Vi er et lille land med store tanker om os selv. Det er der god grund til på flere områder, men der er også et par, hvor det er skamfuldt at ligge på førstepladsen.
Nye undersøgelser viser, at vi er tæt på at være førende på antal kræfttilfælde i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. På verdensplan har vi den tredjestørste forekomst af kræft, efter New Zealand og Australien (hvor hudkræft er en stor faktor). I Europa er vi førende!
Kræft kan have mange forskellige årsager: dårlig livsstil, rygning, for meget alkohol, overvægt, fejlernæring, arvelig disponering, psykisk belastning og meget mere.
Men kan man forestille sig, at endnu en årsag kan være det faktum, at vi er førende i verden på antal produktionsdyr pr. indbygger? Dette lille land med 6 millioner mennesker producerer langt over 200 millioner dyr om året.
Kan det tænkes, at den forurening og forgiftning, der følger med det absurd store antal dyr, vi opdrætter, kan sættes i forbindelse med kræft? Kan de mængder af efterladenskaber fra mere end 200 millioner dyr være så skadelig for jord, luft og vand, at det gør os syge? Før i tiden kunne vi glæde os over, at vi rigtig mange steder i Danmark fik havluft i lungerne, når vi trak vejret. I dag er det mere gylleinficeret luft, vi lukker ned i lungerne.
Den intensive dyrkning af foder til de mange dyr beslaglægger desuden det meste af vores landbrugsjord og medfører giftsprøjtning, der forurener vores grøntsager, korn og andre afgrøder, og forgifter vores grundvand. Der er nu sprøjterester i over halvdelen af alle vandboringer i Danmark. Vi ved ikke nok om, hvad det betyder for vores helbred. Men gift har aldrig været sundt.
Når vi ved, at en af vores mest spiste fødemidler, kartoflen, sprøjtes helt op til 18 gange i sæsonen med forskellige former for gift, er der grund til at råbe vagt i gevær.
Er der nogen, der forsker i den eventuelle sammenhæng mellem vores forvoksede dyreproduktion, giftsprøjtningen af vores fødemidler og befolkningens sundhedstilstand? Denne produktion af andre levende væsener slår livet ihjel i jorden såvel som i havet. Hvad med os mennesker?
Kan vores syge natur undgå at hænge sammen med vores egen (mangel på) sundhed?
En opløftende ting er, at det danske sundhedsvæsen er blandt de dygtigste til at helbrede kræft. Men hvorfor ikke forebygge i stedet for at helbrede?
Sidste år brugte vi i Danmark 133 milliarder kroner alene på de danske hospitaler, heraf en stor del til kræftområdet. Vores samlede sundhedsudgifter beløber sig til næsten 300 milliarder årligt.
Hos Kræftens Bekæmpelse siger man: “Spiste vi eksempelvis som sundhedsapostlene prædiker – mindre kød, mere grønt – ville 3.100 nye kræfttilfælde i Danmark kunne undgås. Hvis ingen var overvægtige, kunne 1.900 kræfttilfælde undgås, og hvis ingen drak alkohol, var der 1.350 færre kræfttilfælde hvert år.” Foreningen tilføjer, at 6.500 nye kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi ikke røg – eller havde røget.
Ethvert menneske kan få kræft – også selv om man lever supersundt – men hvis vi hver eneste dag styrker vores immunforsvar med plantebaserede økologiske råvarer, kan vi forebygge mange former for velfærdssygdomme. Vil man passe bedst muligt på sin sundhed og sit helbred, skal man spise økologiske produkter, masser af farvestrålende grøntsager, kerner, nødder og frø, sunde olier, overvejende plantebaserede proteiner – og undgå ultraforarbejdet mad. Og så skal vi forlange af vores politikere, at al gift fjernes fra vores mad og vores vand.
Det er meget sjovere at være i køkkenet end på hospitalet!
.
tatar kan også være med asparges
aspargestatar med grapefrugt
(4 personer)
400 g hvide og/eller grønne asparges
1 lille rød grapefrugt
1 dl plantebaseret cremefraiche eller silketofu
2 spsk fintsnittet estragon eller dild
1-2 tsk dijonsennep
2 spsk hakkede cornichoner
salt, friskkværnet peber
4 spsk hakkede pecannødder eller andre nødder + ekstra til drys
4 spsk hakkede sorte oliven + ekstra til drys
urteolie eller olivenolie
.
Skræl hvide asparges – skræl evt. grønne nederst på stilken.
Skær papirtynde skiver af aspargesene. Brug evt. et mandolinjern. Tag hovederne fra. Hæld kogende vand over hovederne og lad dem afkøle i vandet.
Skær 8 fileter af grapefrugten. Sørg for, at der ikke kommer hinder med.
Smag cremefraichen eller silketofuen godt til med estragon, sennep, agurker, salt og peber. Tilsæt nødder og oliven. Smag til igen. Smagene må ikke tage magten fra de sarte asparges, men samtidig skal cremen også smage af noget.
Du kan tilberede retten hertil i forvejen.
For at undgå for megen væde på tallerkenerne, anbefaler jeg, at man rører cremen og aspargesene sammen lige inden serveringen.
Fordel tataren i metalringe på fire tallerkener. Pres det godt sammen. Skær aspargeshovederne igennem og læg dem på tatarerne. Drys med hakkede nødder og oliven. Dryp med lidt urteolie eller olivenolie.
Små spiselige blomster giver retten et ekstra pift.
.
..
tip
Du kan også vælge at tilsætte tataren små nye grønne ærter og fejre sæsonens sidste ramsløg i tataren.
I så fald rører du ærterne i cremen – og du kan evt. dække tataren med blomster af ramsløg og pynte med et ærteskud.
.
Du kan udelade blomsterne og i stedet drysse med hakkede, ristede hasselnødder.
.
