Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

fredag

19

juni 2026

0

KOMMENTARER

festlig Sct. Hans: lækker afsked med aspargessæsonen

Skrevet af , Posted in festmad, forretter

.

farvel til aspargessæsonen Sct. Hans aften 

For mig er midsommer duften af hyld og vilde roser – og nydelsen af årets sidste asparges.

Asparges stikkes traditionelt indtil Sct.Hans, så planterne kan få et velfortjent hvil indtil næste forår. Det er dog som regel muligt at finde de skønne stængler indtil juli. Men så er det definitivt slut, og jeg begynder allerede at glæde mig til næste sæson.

Ligesom jordbær er asparges en udpræget sæsonspise, og det er en af de store glæder ved de to produkter: at man kan l æ n g e s … Vi er så vant til, at vi kan få alle frugter og grøntsager året rundt, men der er faktisk en stor glæde ved at spise produkterne, når de er i sæson.

.

to små retter til Sct. Hans-middagen

Jeg har lavet to små retter til årets længste aften: en med grønne asparges og den marokkanske mandelsovs, chermoula (se fotoet øverst), og en ret med hvide asparges og grapefrugt i en caviart-dressing (caviart er små tangkugler, der minder om caviar, se forhandlere på nettet).

De små retter kan serveres som forretter, som frokostretter – eller som dele af en større servering med flere små retter.

.

pikant mandeldressing

Denne mandeldressing – eller -dip, -sovs eller mandelpasta – betegnelsen afhænger af, hvor glat man purerer ingredienserne – stammer fra Marokko.

Chermoula spises hovedsagelig til fisk i Marokko, men “sovsen” er også fremragende til grøntsager, især asparges og grillede peberfrugter, auberginer og squash.

.

fik du en fødevarecheck? 

Så kom der hjælp til vi trængte forbrugere. Det er dog langt fra alle, der har modtaget fødevarechecken, der er særlig taknemmelige. Mange synes nemlig ikke, de har brug for en ekstra håndsrækning.

Når det er sagt, er der en hel del danskere, der har en stram økonomi, og hvor pengene uden tvivl falder på et tørt sted. Men bliver der mon købt sunde fødevarer for de gode penge?

Når jeg står i køen i supermarkedet, er der som regel god tid til at skanne de medhandlenes indkøb, og mange kurve er fyldt med tomme kalorier med overvægt af øl, sodavand, chips, frysepizzaer eller anden ultraforarbejdet mad i forhold til kartofler, gulerødder, selleri og bælgfrugter. Økologiske varer er ofte sørgeligt fraværende. Fra undersøgelser ved vi, at det ofte er de mindst bemidlede, der lever mest usundt.

Gad vide, om de mennesker, der ikke har så megen viden om og erfaring med sund mad, ikke ville have haft langt større gavn af en ugentlig måltidskasse leveret direkte til døren. En kasse bugnende med grøntsager og plantebaserede proteiner – sendt med kærlig hilsen fra regeringen sammen med nemme opskrifter på lækker, sanseberusende og sund mad. Mad med masser af smagsoplevelser og næring. Mad med krydderurter og krydderier, som måske aldrig har fået lov at sprede deres vidunderlige dufte i køkkenet før. En ny verden ville åbne sig …

Hvis hjælp til hjemmelavet mad med friske råvarer og bælgfrugter flyttede direkte ind i køkkenet, tror jeg på mere forandring end Fødevarestyrelsens anbefalinger og en check.

.

asparges og grape i caviartdressing

(4 personer)

4 hvide, lange mediumtykke asparges

1 lille rød grapefrugt

dressing:

½ dl hyldeblomstsaft

¼ dl olivenolie

citronsaft

1 spsk sort caviart

1 spsk rød caviart

1 spsk kapers

evt. 1 spsk grønne ramsløgfrø, evt. hyldeblomster

salt, friskkværnet peber

.

Skræl de hvide asparges og læg dem i kogende vand 2-3 minutter. Afdryp og afkøl dem. Skær dem i skrå stykker på et par cm. Du kan også bruge aspargesene rå.

Skær fileter af grapefrugten. Skær dem evt. i mindre stykker.

Rør dressingen sammen og smag godt til med salt og peber.

Vend asparges og grape i dressingen og servér den lille ret i små dybe skåle/tallerkener eller i en lille muslingeskal. Drys evt. med friske hyldeblomster eller en krydderurt.

.

grønne asparges – måske med et drys af midsommer?

grønne asparges med chermoulasovs

(4 personer)

250 g tynde grønne asparges

evt. helt små og friske ærter

evt. hyldeblomster

mandelsovs:

75 g smuttede mandler

3 fed hvidløg

lidt økologisk citronskal + saft

2 spsk olivenolie

1 bdt frisk koriander

1 bdt persille

1 spsk ristede spidskommen- og korianderfrø

evt. et nip chiliflager

.

Blend mandler, hvidløg, citronskal, olie, koriander og persille med så meget vand, at det bliver en lind pasta. Du kan også vælge en lidt grovere konsistens.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Knus krydderierne i en morter og tilsæt dem. Smag til igen.

Det anbefales tit at knække det nederste stykke af asparges. Det synes jeg giver alt for meget spild. Er det nederste af de grønne asparges lidt træet, så skræl dem på det nederste stykke.

Læg aspargesene i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp og afkøl dem. Du kan også bruge aspargesene rå.

Arrangér aspargesene på et fad og læg mandelsovsen over. Drys evt. med lidt friske ærter og friske hyldeblomster.

.

.

Share

fredag

5

juni 2026

2

KOMMENTARER

nye kartofler med svampe indbagt i cashewcreme

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

indbagte nye kartofler 

Der er stort set ingen ende på glæden ved nye kartofler. Og når man er træt af at nyde dem solo med god økologisk olivenolie, krydderurter og et lille drys salt, er der heldigvis mange andre måder at anvende de små guldklumper på. Forandring fryder som bekendt! I denne ret er kartoflerne bagt under et låg af cashewcreme.

.

en heldig kartoffel

Vi danskere spiser i gennemsnit hver omkring 40 kg kartofler om året. Men sådan har det ikke altid været. Da kartoflen kom til Europa, og dermed til Danmark, var der stor skepsis overfor den lille knold.
I dag tænker vi sikkert, at kartoflen altid har været her, men den kom først til Europa midt i 1500-tallet, hvor de spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med eksotiske frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder, fordi de troede, den var giftig. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: Eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Dengang blev det anbefalet, at man ikke spiste de nye kartofler i forsommeren, men ventede til sidst på sommeren. Det lyder som gastronomisk tortur!

Det var først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

I dag er indtaget faldende, faktisk hele 30% over de seneste årtier. Det er de mindre sunde produkter, pasta og ris, der har skubbet kartoflen af tallerkenen. Men mon ikke de fleste af os trods alt lige nu svælger i de små nye kartofler?

.

kartoflerne gemmer på noget andet godt

I denne ret er kartoflerne brugt som “låg”, der dækker over sprødstegt tofu, løg og svampe.

Hele herligheden er bagt gylden med cashewcreme og krydderurter på toppen.

Jeg skriver i opskriften, at tofu kan byttes ud med tempeh. Du kan også vælge bønner, kikærter eller linser som proteinkilde.

I stedet for cashewcremen kan du vælge silketofu.

.

nye kartofler indbagt med svampe, tofu og cashewcreme

(4 personer)

200 g tofu, gerne røget eller med anden smag (kan erstattes af tempeh, evt. kogte bælgfrugter)

olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

250 g svampe

½ kg kartofler

cashewcreme (kan erstattes af silketofu):

100 g cashewnødder

2 dl havrefløde

2-3 spsk kapers

1 bdt persille og/eller koriander

salt, friskkværnet peber

spiselige blomster/krydderurter efter smag

 

Sæt cashewnødderne i blød nogle timer, gerne til næste dag.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i små terninger.

Steg tofuen gylden på alle sider i lidt olie. Sæt den til side.

Skær løg, hvidløg og svampe i skiver og svits dem, til løgene er bløde, og svampene gyldne. Drys med lidt salt og peber.

Bland tofuen i grøntsagerne og fordel dem i et lavt ovnfast fad.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Læg kartoflerne taglagt oven på løg, svampe og tofu.

.

Afdryp cashewnødderne.

Hvis du bruger silketofu: pisk den helt glat.

Blend cashewnødder, fløde og kapers. Nødderne skal være helt findelte.

Hak persille eller koriander og tilsæt den. Smag til med salt og peber.

Fordel cashewcremen over kartoflerne og pynt evt. med krydderurter og/eller blomster. Jeg har brugt persille, løvstikke og purløgsblomster.

.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, og bag retten, til den er gylden, 30-40 minutter.

Ved serveringen har jeg drysset med friske purløgsblomster, koriander (både grønt og blomster) og hyldeblomster.

.

.

Share

fredag

22

maj 2026

4

KOMMENTARER

gourmet til pinsefrokosten – hænger sygdom og dyreproduktion sammen?

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, småretter, smørrebrød

.

grøn er vårens hæk … kartoffelmadder til pinsefrokosten

Det er pinse, og nu er alt derude grønt. Så hvad er mere oplagt end også at fejre pinsen med masser af grønt på tallerkenerne.

Hvis du er den, der står for pinsefrokosten, er det netop nu sæsonen til både at ære de nye kartofler og aspargesene. Og hvem elsker ikke nye kartofler og asparges?

På denne mad dækkes nye kartofler af grønne asparges, kogt et par minutter og afkølet. På toppen er mayo og dild. Superenkelt, men med stor, stor smag af dansk sommer.

.

en lidt mere avanceret kartoffelmad

Dette stykke smørrebrød er lidt mere fyldigt. I bunden er kogte nye kartofler, derover mayo smagt til med trøffelolie (du kan også vælge dijonsennep), et stykke plante”bacon”, tynde strimler af squash marineret i en olie/eddikedressing, tyndt høvlede skiver af radiser samt en lille håndfuld kørvel (kan erstattes af bredbladet persille eller løvstikke).

Plantebacon kan laves af fx kinaradise eller af tang.

.

skift råt kød ud med asparges

Endnu en ret på pinsens frokostbord kan være en tatar. Tatar er ensbetydende med noget råt. Men i stedet for råt kød, har jeg valgt rå asparges, som serveres med fileter af grapefrugt, små oliven og hakkede pecannødder.

.

en frisk forret eller frokostret

Den lille servering egner sig som en forret eller som en af flere retter på pinsens frokostbord.

Jeg har drysset med bittesmå græske oliven, som jeg fandt hos købmanden i Jægersborggade i København: Nørrebro Kolonial, som er lidt af en Aladdins hule for gourmeter.

.

vi danskere er verdensmestre

I Danmark elsker vi at være førende i verden. Vi er et lille land med store tanker om os selv. Det er der god grund til på flere områder, men der er også et par, hvor det er skamfuldt at ligge på førstepladsen.

Nye undersøgelser viser, at vi er tæt på at være førende på antal kræfttilfælde i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. På verdensplan har vi den tredjestørste forekomst af kræft, efter New Zealand og Australien (hvor hudkræft er en stor faktor). I Europa er vi førende!

Kræft kan have mange forskellige årsager: dårlig livsstil, rygning, for meget alkohol, overvægt, fejlernæring, arvelig disponering, psykisk belastning og meget mere.

Men kan man forestille sig, at endnu en årsag kan være det faktum, at vi er førende i verden på antal produktionsdyr pr. indbygger? Dette lille land med 6 millioner mennesker producerer langt over 200 millioner dyr om året.

Kan det tænkes, at den forurening og forgiftning, der følger med det absurd store antal dyr, vi opdrætter, kan sættes i forbindelse med kræft? Kan de mængder af efterladenskaber fra mere end 200 millioner dyr være så skadelig for jord, luft og vand, at det gør os syge? Før i tiden kunne vi glæde os over, at vi rigtig mange steder i Danmark fik havluft i lungerne, når vi trak vejret. I dag er det mere gylleinficeret luft, vi lukker ned i lungerne.

Den intensive dyrkning af foder til de mange dyr beslaglægger desuden det meste af vores landbrugsjord og medfører giftsprøjtning, der forurener vores grøntsager, korn og andre afgrøder, og forgifter vores grundvand. Der er nu sprøjterester i over halvdelen af alle vandboringer i Danmark. Vi ved ikke nok om, hvad det betyder for vores helbred. Men gift har aldrig været sundt.

Når vi ved, at en af vores mest spiste fødemidler, kartoflen, sprøjtes helt op til 18 gange i sæsonen med forskellige former for gift, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Er der nogen, der forsker i den eventuelle sammenhæng mellem vores forvoksede dyreproduktion, giftsprøjtningen af vores fødemidler og befolkningens sundhedstilstand? Denne produktion af andre levende væsener slår livet ihjel i jorden såvel som i havet. Hvad med os mennesker?

Kan vores syge natur undgå at hænge sammen med vores egen (mangel på) sundhed?

En opløftende ting er, at det danske sundhedsvæsen er blandt de dygtigste til at helbrede kræft. Men hvorfor ikke forebygge i stedet for at helbrede?

Sidste år brugte vi i Danmark 133 milliarder kroner alene på de danske hospitaler, heraf en stor del til kræftområdet. Vores samlede sundhedsudgifter beløber sig til næsten 300 milliarder årligt.

Hos Kræftens Bekæmpelse siger man: “Spiste vi eksempelvis som sundhedsapostlene prædiker – mindre kød, mere grønt – ville 3.100 nye kræfttilfælde i Danmark kunne undgås. Hvis ingen var overvægtige, kunne 1.900 kræfttilfælde undgås, og hvis ingen drak alkohol, var der 1.350 færre kræfttilfælde hvert år.” Foreningen tilføjer, at 6.500 nye kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi ikke røg – eller havde røget.

Ethvert menneske kan få kræft – også selv om man lever supersundt – men hvis vi hver eneste dag styrker vores immunforsvar med plantebaserede økologiske råvarer, kan vi forebygge mange former for velfærdssygdomme. Vil man passe bedst muligt på sin sundhed og sit helbred, skal man spise økologiske produkter, masser af farvestrålende grøntsager, kerner, nødder og frø, sunde olier, overvejende plantebaserede proteiner – og undgå ultraforarbejdet mad. Og så skal vi forlange af vores politikere, at al gift fjernes fra vores mad og vores vand.

Det er meget sjovere at være i køkkenet end på hospitalet!

.

tatar kan også være med asparges

aspargestatar med grapefrugt

(4 personer)

400 g hvide og/eller grønne asparges

1 lille rød grapefrugt

1 dl plantebaseret cremefraiche eller silketofu

2 spsk fintsnittet estragon eller dild

1-2 tsk dijonsennep

2 spsk hakkede cornichoner

salt, friskkværnet peber

4 spsk hakkede pecannødder eller andre nødder + ekstra til drys

4 spsk hakkede sorte oliven + ekstra til drys

urteolie eller olivenolie

.

Skræl hvide asparges – skræl evt. grønne nederst på stilken.

Skær papirtynde skiver af aspargesene. Brug evt. et mandolinjern. Tag hovederne fra. Hæld kogende vand over hovederne og lad dem afkøle i vandet.

Skær 8 fileter af grapefrugten. Sørg for, at der ikke kommer hinder med.

Smag cremefraichen eller silketofuen godt til med estragon, sennep, agurker, salt og peber. Tilsæt nødder og oliven. Smag til igen. Smagene må ikke tage magten fra de sarte asparges, men samtidig skal cremen også smage af noget.

Du kan tilberede retten hertil i forvejen.

For at undgå for megen væde på tallerkenerne, anbefaler jeg, at man rører cremen og aspargesene sammen lige inden serveringen.

Fordel tataren i metalringe på fire tallerkener. Pres det godt sammen. Skær aspargeshovederne igennem og læg dem på tatarerne. Drys med hakkede nødder og oliven. Dryp med lidt urteolie eller olivenolie.

Små spiselige blomster giver retten et ekstra pift.

.

..

tip

Du kan også vælge at tilsætte tataren små nye grønne ærter og fejre sæsonens sidste ramsløg i tataren.

I så fald rører du ærterne i cremen – og du kan evt. dække tataren med blomster af ramsløg og pynte med et ærteskud.

.

Du kan udelade blomsterne og i stedet drysse med hakkede, ristede hasselnødder.

.

Share