Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

fredag

31

oktober 2025

4

KOMMENTARER

bourguignon med butterbeans og kartoffellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra det franske landkøkken

Beef bourguignon er en klassisk fransk simreret. I denne opskrift er kødet erstattet af limabønner, også kaldt smørbønner (butterbeans), som er store lækre bønner.

Retten serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos. Og kartoffelmosen kan som en variation placeres som låg på retten, der så bages færdig i ovnen.

.

Bønnebourguignon er en dejlig efterårs- og vinterret. Her er masser af smag og næringsstoffer til rugbrødsmotoren.

Da retten skal bages færdig i ovnen, kan den tilberedes i god tid inden serveringen og sættes i ovnen, når den skal nydes.

.

din mad skal være din medicin

Vores mad er vores medicin – eller?

Engang var det sådan, at hvis man spiste et bredt udvalg af grøntsager, var man dækket ind med vitaminer, mineraler og mikronæringsstoffer. Sådan er der ikke nødvendigvis mere. I takt med vores udpining af jorden, daler også næringsindholdet i de grøntsager, der vokser i jorden.

På Aarhus Universitet testede man for en del år siden på diabetespatienter forskellen mellem de grøntsager, der blev købt i supermarkedet og gamle sorter fra Nordisk Genbank. Det var tydeligt, at de grøntsager, vi spiste for hundrede år siden indeholdt flere af de såkaldt sekundære næringsstoffer, der er bioaktive stoffer, som er vigtige for mennesker. Det kan fx være de potente antioxidanter polyfenoler og flavonoider. Man fandt, at indholdet af de aktive stoffer var helt nede på halvdelen til en fjerdedel i forhold til de gamle sorter. Også smagen var anderledes.

Med ensidigt fokus på udbytte, har vi fremavlet sorter med mindre næringsindhold, samtidig med at der er blevet giftsprøjtet mere og mere på de danske marker. Kraftig brug af kunstgødning, giftsprøjtning og monokultur bevirker tilsammen, at jordens mikroliv udpines. Det betyder, at de planter, vi spiser, ikke har fået den optimale næring – og dermed får vi den heller ikke.

Hippokrates sagde: “Din  mad skal være din medicin”. Det kan vi ikke mere være sikre på, selv om der er forskel på dyrkning på forskellige jorde. Heldigvis kommer der mere og mere fokus på den dyrkningsmetode, der hedder regenerativt jordbrug, hvor jorden behandles skånsomt og dermed bevarer mere af sit mikroliv. Det vil forhåbentlig i fremtiden give os mere næringsrige og giftfrie grøntsager.

Det bedste vi kan gøre, er at vælge økologiske varer. Der er enighed om, at økologiske grøntsager indeholder flere af de vigtige antioxidanter, og ikke mindst er de giftfrie. Det er værd at bemærke, når flere undersøgelser viser, at sprøjtegiftene kan være medvirkende til så alvorlige sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

Den gode nyhed er så, at økologisk mad på kun en uge kan reducere kroppens niveau af sprøjtegifte med op mod 60%.

.

bourguignon med butterbeans og kartoffellåg

(4 personer)

kartoffelmos:

600 g melede kartofler (erstat evt. halvdelen med selleri og/eller pastinakker)

½ dl plantefløde

3-4 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

300 g gulerødder

250 g renset porre

200 g løg

4 fed hvidløg

400 g svampe: champignon, østershatte eller andre svampe

2 spsk citronsaft

5 tørrede abrikoser

2 laurbærblade

2 dl rødvin (kan erstattes af grøntsagsbouillon)

2 spsk maizenamel

buket af frisk timian og rosmarin

250 g kogte limabønner eller 125 g tørrede, udblødte og kogte

½ spsk røget paprika

.

Skær kartofler og evt. andre rodfrugter i terninger. Kog dem møre og afdryp dem godt.

Mos rodfrugterne og rør dem med fløde og olivenolie til en passende konsistens. Undlad at røre for meget i mosen, da den så kan blive klistret.

Smag godt til med salt og peber.

Skær gulerødderne og porrerne i skiver. Skær løgene i både. Hak hvidløgene. Skær svampene og abrikoserne i mindre stykker.

Svits laurbærbladene et øjeblik i 2 spsk olivenolie.

Tilsæt løg og hvidløg og svits et par minutter.

Tilsæt svampene og citronsaften og lad retten simre 3-4 minutter.

Kom gulerødder, porrer og rødvin i gryden sammen med en buket af timian- og rosmarinstilke.

Læg låg på gryden og lad retten simre ca. 10 minutter. Måske skal der tilsættes lidt bouillon.

Tilsæt de afdryppede bønner og paprikaen, og drys med maizenamelet. Lad melet jævne retten lidt.

Smag godt til med salt og peber, evt. også et lille drys sukker.

Fjern krydderbuketten og laurbærbladene.

Du kan servere kartoffelmosen separat til bourguignonen, men du kan også lægge retten i et ovnfast fad og brede mosen ud øverst, som du kan se på fotoene. Du kan evt. bruge en sprøjtepose og lave et fint mønster af kartoffelmosen.

Dryp med olivenolie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn, indtil overfladen er gylden.

For ekstra mæthed kan der serveres ristet rugbrød til retten.

.

.

Share

fredag

24

oktober 2025

0

KOMMENTARER

misobagt græskar med linser/quinoa og jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hallo Halloween!

Halloween er lige om hjørnet: Den uuuhyggelige amerikanske græskarfest, som også har fået tag i danskerne. Så ingen Halloween uden græskar, selv om det også handler om slik og en masse hårrejsende løjer.

Halloween har udviklet sig fra en mere end 2000 år gammel keltisk religiøs fest med dødsritualer og fejring af frugtbarhed. Det er disse ritualer, der er blevet til en slags udvidet fastelavnsfest, som vi ser i dag.

Skeletterne vælter ud af skabene, kæmpeedderkopper hænger i deres spindelvæv. Udskårne og groteske græskaransigter indgår i hele det univers, der udgør Halloween.

Vi har virkelig taget Halloween til os, og ungerne får en masse sjov, samtidig med at det er blevet tradition at spise forskellige græskarretter her i efterårsmånederne.

.

en skøn græskarsuppe

Græskar skal optimeres smagsmæssigt. I denne thailandsk inspirerede græskarsuppe er der masser af varme og smag fra ingefær og chili.

Se opskriften her. Hvis du søger på græskarsuppe, finder du mange flere forslag.

.

græskar som hovedret

I denne ret er skiver af græskar penslet med miso og bagt i ovnen. Det er en nem ret fuld af smag.

.

nu er der danske linser på markedet

Proteinerne i retten kommer hovedsagelig fra linser, quinoa og mandler.

Nu kan vi heldigvis få både dansk dyrkede linser og quinoa. Det er et par af de sunde og klimakærlige produkter, der forhåbentlig kommer til at dække de danske marker i fremtiden frem for foder til vores 200 millioner produktionsdyr.

.

fed jordnøddesovs

Jordnøddesovsen med dens fedme fuldender retten. For at smagene helt skal komme til deres ret, er fedme en del af hemmeligheden ved et lækkert måltid.

Kerner af granatæble giver lidt syrlighed og knas.

.

frisk koriander eller sprødstegt salvie

Både koriander og salvie er markante krydderurter med meget smag. Begge dele kan vække stærke følelser, så vælg den, du bedst kan lide.

Hvis du foretrækker salvie, vinder bladene meget ved at blive sprødstegt i lidt olie på panden.

..

misogræskar med linser/quinoa, jordnøddesovs og ristede mandler

(4 personer)

100 g quinoa

100 g brune linser

2 spsk olivenolie

1 spsk rørsukker

1 økologisk citron eller saltsyltet citron

salt, friskkværnet peber

1 græskar, ca. 800 g

1 spsk miso

50 g afskallede mandler

frisk koriander eller salvieblade

jordnøddesovs:

½ dl jordnøddesmør

ca. ½ dl varmt vand

1 fed hvidløg

ingefær efter smag

1-2 dl plantefløde

tamari, friskkværnet peber

.

Skyl quinoa og linser og kog dem i vand, der godt og vel dækker. Kog dem ca. 20 minutter og tilsæt om nødvendigt mere vand undervejs. Tjek at linserne er møre. Jeg har erfaring for, at dansk dyrkede linser skal koge lidt længere, end de importerede.

Vend 2 spsk olivenolie og 2 spsk citronsaft i linser og frø. Smag godt til med reven citronskal, salt og peber. Du kan i stedet for den friske citronskal bruge finthakket saltsyltet citron.

Skær græskarret i både. Du behøver ikke at skrælle det.

Rør misoen blød med varmt vand og tilsæt 2 spsk olivenolie og 1 spsk sukker.

Læg græskarret på bagepapir på en bageplade. Pensl græskarret med misoen.

Læg også mandlerne på pladen og sæt den i en 200 grader varm ovn 10-12 minutter. Tag mandlerne ud, når de er tilpas mørke.

Bred linser/quinoa ud i et ovnfast fad og arrangér græskarbådene ovenpå. Retten kan tilberedes hertil i god tid.

Sæt fadet i ovnen 5-8 minutter til retten er varm.

Rør jordnøddesmørret blødt med det varme vand. Tilæt fløde, til konsistensen er passende. Rør en evt. rest af misoen i samt presset hvidløg og reven ingefær efter smag. Smag til med tamari og peber, evt. også lidt citronsaft.

Drys græskarbådene med mandler, kerner af granatæble og koriander – eller sprødstegte salvieblade. Giv sovsen til separat.

.

 

Share

fredag

17

oktober 2025

2

KOMMENTARER

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

simremad er efterårs- og vintermad

Selv om efteråret er solrigt og lunt, bliver dagene kortere, og temperaturen falder. Det kalder på efterårsmad, på simremad.

Simremad er mad, der skal tilberedes ved lav varme i lang tid. Det er en metode, der mest bruges til kød. Vores tyggeapparat er nemlig ikke skabt til at tygge råt kød, og derfor skal det nedbrydes langsomt, ofte i timevis, før det kan tygges og fordøjes af mennesker.

Denne enkle ret med grøntsager skal dog blot simre en halv time eller mindre. Det er hurtig og billig hverdagsmad med stor velsmag.

.

hvornår er man vegetar eller veganer?

Netmediet Videnskab.dk har for nylig bragt en interessant artikel, der handler om, hvad det vil sige at være vegetar eller veganer. Overskriften lyder “Derfor spiser vegetarer kød”. Men det er ærgerlig vildledning, for hverken vegetarer eller veganere spiser kød.

At vegetarer skulle spise kød er et interessant udsagn, for definitionen på en vegetar er en person, der ikke spiser kød eller fisk, men andre animalske produkter som fx mælkeprodukter, ost og æg. En veganer spiser ingen former for animalske produkter.

Artiklen citerer såkaldte “vegetarer”, som fortæller, at de engang imellem spiser kød. Og det er naturligvis helt legalt, men de er bare ikke vegetarer. Man er heller ikke cyklist, hvis man kører i bil.

Det at mange definerer sig som kødspisende vegetarer eller ostespisende veganere er dog en meget glædelig ting, fordi det viser, at disse mennesker synes, at det er en ønskværdig måde at leve på. Det skaber bare en masse forvirring, ikke  mindst på restauranter, hvor folk fx ofte siger, “Jeg er vegetar, men jeg spiser fisk”.

Når jeg på en restaurant spørger efter plantebaseret mad, bliver jeg med næsten 100%´s sikkerhed spurgt: “Du spiser vel kylling?” Når jeg siger nej, kommer næste spørgsmål: “Fisk spiser du da”? Jeg fortæller så tjeneren, at jeg ikke spiser nogen former for dyr, og at kyllinger og fisk også er dyr. Det har vedkommende ofte ikke tænkt over.

Jeg får også tit spørgsmålet: “Hvad må du spise?” Hvortil jeg svarer, at jeg må spise lige nøjagtigt det, jeg har lyst til. Jeg er ikke medlem af en sekt eller en forening med strikse regler. Jeg kan bare ikke få rester af døde dyr ind i min mund. Så for mig er valget ganske let, ja tvingende nødvendigt.

Den slags kan man selvfølgelig sagtens leve med, men det ville være ønskværdigt, hvis folk, der lever delvist vegetarisk eller vegansk, ville sige, “Jeg lever hovedsageligt vegetarisk” eller “Jeg er stort set 80% veganer (eller plantespiser)” – eller lignende.

Enhver har naturligvis lov til at spise det, de har lyst til. Men lad være med at skabe forvirring om, hvad ordene betyder.

Hvordan man definerer sig hænger i høj grad sammen med, om man er plantespiser af etiske grunde eller af hensyn til klimaet eller ens egen sundhed. Folk, som spiser med hensyntagen til dyrene, vil typisk helt undgå animalske produkter, mens klima- og helbredsspiserne ofte vil vælge en mere varieret tilgang.

Jeg vil gerne understege, at det grønne valg ikke er forbundet med strikse regler eller forbud. Enhver kan spise, hvad de vil. Men man kan ikke lave om på definitionerne. Det synes jeg er ærgerligt, at Videnskab.dk gør.

For alle grønne veje er gode veje! Ingen skal udskammes for deres spisevaner. Vi er alle sammen på vej, og nogle veje er bredere end andre. Enhver ekstra gulerod, enhver ekstra plantefrikadelle, ethvert stykke kød byttet ud med en falaffel tæller for en bedre fremtid — for dyr og for mennesker.

.

nyd æblehøsten

Har man høstet mange æbler i år, kan det være svært at overkomme at spise de mange dejlige frugter. Så med mindre man spiser æblekage hver dag, kan det være vanskeligt at få brugt de mange æbler. Så her er en rigtig efterårs- og vintergryde, hvor æblerne kommer til deres gode ret.

.

æbler i selskab med svampe og rosmarin

Svampe, æbler, løg og rosmarin er en dejlig blanding. Hvis du vil gøre retten ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte kidneybønner eller kikærter.

Desuden kan du servere quinoa som tilbehør.

..

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

(4 personer)

3 laurbærblade

3 spsk olivenolie

100 g små skalotteløg eller gule løg i både

4 fed hvidløg

1/2 kg champignon

2 spsk citronsaft

1 kg madæbler, fx Belle de Boskoop

2-3 dl grøntsagsbouillon

3-4 stilke rosmarin

salt, friskkværnet peber

evt. 150 g quinoa og/eller bønner, kikærter etc.

.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive de æteriske olier.

Del store skalotteløg i halve eller kvarte. Bevar små løg hele. Hak hvidløgene.

Kom begge dele i gryden med laurbærbladene og svits løgene et par minutter.

Tilsæt svampene og svits dem for rask varme 3-4 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær æblerne i både (bevar skrællen). Kom æblerne i gryden sammen med bouillon og rosmarin.

Tilsæt et lille drys salt og peber og læg låg på gryden. Lad retten simre ca. 30 minutter under låg. Tilsæt om nødvendigt lidt mere bouillon.

Smag til med salt og peber og servér fx gryderetten med quinoa med hasselnødder og tomater. Se om kogning af quinoa her.

.

quinoa-m-tomater

.

Share