Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

5

juni 2026

0

KOMMENTARER

nye kartofler med svampe indbagt i cashewcreme

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

indbagte nye kartofler 

Der er stort set ingen ende på glæden ved nye kartofler. Og når man er træt af at nyde dem solo med god økologisk olivenolie, krydderurter og et lille drys salt, er der heldigvis mange andre måder at anvende de små guldklumper på. Forandring fryder som bekendt! I denne ret er kartoflerne bagt under et låg af cashewcreme.

.

en heldig kartoffel

Vi danskere spiser i gennemsnit hver omkring 40 kg kartofler om året. Men sådan har det ikke altid været. Da kartoflen kom til Europa, og dermed til Danmark, var der stor skepsis overfor den lille knold.
I dag tænker vi sikkert, at kartoflen altid har været her, men den kom først til Europa midt i 1500-tallet, hvor de spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med eksotiske frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder, fordi de troede, den var giftig. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: Eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Dengang blev det anbefalet, at man ikke spiste de nye kartofler i forsommeren, men ventede til sidst på sommeren. Det lyder som gastronomisk tortur!

Det var først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

I dag er indtaget faldende, faktisk hele 30% over de seneste årtier. Det er de mindre sunde produkter, pasta og ris, der har skubbet kartoflen af tallerkenen. Men mon ikke de fleste af os trods alt lige nu svælger i de små nye kartofler?

.

kartoflerne gemmer på noget andet godt

I denne ret er kartoflerne brugt som “låg”, der dækker over sprødstegt tofu, løg og svampe.

Hele herligheden er bagt gylden med cashewcreme og krydderurter på toppen.

Jeg skriver i opskriften, at tofu kan byttes ud med tempeh. Du kan også vælge bønner, kikærter eller linser som proteinkilde.

I stedet for cashewcremen kan du vælge silketofu.

.

nye kartofler indbagt med svampe, tofu og cashewcreme

(4 personer)

200 g tofu, gerne røget eller med anden smag (kan erstattes af tempeh, evt. kogte bælgfrugter)

olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

250 g svampe

½ kg kartofler

cashewcreme (kan erstattes af silketofu):

100 g cashewnødder

2 dl havrefløde

2-3 spsk kapers

1 bdt persille og/eller koriander

salt, friskkværnet peber

spiselige blomster/krydderurter efter smag

 

Sæt cashewnødderne i blød nogle timer, gerne til næste dag.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i små terninger.

Steg tofuen gylden på alle sider i lidt olie. Sæt den til side.

Skær løg, hvidløg og svampe i skiver og svits dem, til løgene er bløde, og svampene gyldne. Drys med lidt salt og peber.

Bland tofuen i grøntsagerne og fordel dem i et lavt ovnfast fad.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Læg kartoflerne taglagt oven på løg, svampe og tofu.

.

Afdryp cashewnødderne.

Hvis du bruger silketofu: pisk den helt glat.

Blend cashewnødder, fløde og kapers. Nødderne skal være helt findelte.

Hak persille eller koriander og tilsæt den. Smag til med salt og peber.

Fordel cashewcremen over kartoflerne og pynt evt. med krydderurter og/eller blomster. Jeg har brugt persille, løvstikke og purløgsblomster.

.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, og bag retten, til den er gylden, 30-40 minutter.

Ved serveringen har jeg drysset med friske purløgsblomster, koriander (både grønt og blomster) og hyldeblomster.

.

.

Share

fredag

15

maj 2026

2

KOMMENTARER

bønnespaghetti med asparges og morkler

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

aspargesfesten er i gang

Nu er de her: de lækre asparges. Sammen med sæsonens nye kartofler er den første asparges-nydelse højdepunktet i mit gastronomiske år. Og der er ingen tid at spilde: der høstes kun asparges indtil Sct. Hans. Og selv om asparges faktisk er allermest delikate blot med en lækker dip, så er der også brug for variationer, ikke mindst for sådan én som mig, der snildt kan spise asparges tre gange om dagen!

Det er glædeligt, at vi omsider er begyndt at spise hvide asparges. Indtil for ikke så mange år siden, kendte mange danskere kun hvide asparges på glas!

.

årets første tur til Kongen af Asparges

Her får jeg en mand-til-kvinde snak med Søren Wiuff, der er den troldmand, der kan fremtrylle asparges med helt vidunderlig smag. Søren er faktisk verdensberømt for sine asparges og andre grøntsager, som landets gourmetkokke sværger til.

Forleden hentede jeg de første kilo asparges hos Søren i Gislinge på Vestsjælland. Sørens farm ligger ikke lige ved alfarvej, men TV-hold fra hele verden har fundet frem til adressen. Jeg sammenligner Søren med middelalderens alkymister. Søren tryller GULD ud af den sorte muld!

.

spaghetti med asparges og morkler

Jeg kom sent hjem fra besøget hos Søren, så jeg kreerede denne lynhurtige ret med bønnepasta, asparges, svampe og squash på under 20 minutter.

.

bønnespaghetti

Disse nye proteinrige pastatyper er en kæmpefordel frem for den traditionelle pasta af mel og vand, der ikke indeholder megen næring. Disse nye produkter er lavet på basis af  proteinrige edamamebønner, kikærter, azukibønner eller sorte bønner. Til denne ret har jeg brugt azukipastaen, men de andre tre typer går også fint.

Bønnepastaen fås bl.a. hos Nature Source.

.

morkler er ekstra luksus

Som om det ikke er lækkert nok, har jeg givet ekstra fornemhed til retten med tørrede morkler. Morklen er en dyr svamp, og den kan sagtens erstattes af andre tørrede svampe som kantareller eller karljohan – eller friske champignon.

Du kan også tilsætte lidt konfiterede tomater eller evt. friske i kvarte.

.

bønnespaghetti med asparges og morkler

(4 personer)

4 tørrede morkler eller andre tørrede svampe

50 g skalotteløg

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

½ kg asparges

300 g squash

ca. 2 dl plantefløde

2 spsk snittet bredbladet persille, løvstikke eller dild

evt. konfiterede tomater (kan udelades)

citronsaft, salt, friskkværnet peber

150 g bønnepasta af azukibønner eller andre bønner, evt. alm. spaghetti

.

Kog tørrede morkler et par minutter og afdryp dem. Skær dem i strimler. Udblød andre tørrede svampe.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skræl hvide asparges og skær dem i mundrette stykker. Grønne asparges skrælles kun nederst på stænglen.

Skær squashen i terninger.

Kom begge dele i gryden sammen med svampene, fløden og den valgte krydderurt. Lad grøntsagerne simre 2-3 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Tilsæt evt. tomater.

Kog bønnepastaen i rigeligt saltet vand 5 minutter og afdryp den.

Servér retten med pastaen i bunden, og arrangér flødestuvningen øverst.

.

.

Share

fredag

1

maj 2026

2

KOMMENTARER

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en omgang ruskomsnusk

Indenfor den næste uges tid dukker dronningen af alt grønt op: de danske asparges. Så kommer der lethed og sommer på tallerkenerne.

Men mange har sikkert stadig et lille lager af vinterens rødder: kartofler, jordskokker, selleri etc. De finder god anvendelse i denne sæsonens sidste vinterret.

Jeg kalder retten for ruskomsnusk. Det lyder lidt rodet, og der er da også tale om en slags biksemad. Ordet stammer fra nedertysk husk und snusk, og betyder noget, der er “hurtigt sammenblandet”.

Ruskomsnusk er en gammel dansk ret, især kendt som egnsret fra Slesvig og Sønderjylland. Retten består af hvad, man har: rodfrugter, kartofler, svampe etc. Du kan også blande marinerede og stegte terninger af tofu i retten – eller kogte bønner, linser etc.

.

smovseret eller comfort food

På mere moderne “dansk” kan man kalde retten for comfort food. De venner, som jeg serverede den for, mente at det var “smovsemad”.  Og det er jo en god anbefaling.

.

har svineriet trods alt en udløbsdato?

Når jeg føler det nødvendigt at tale svinenes sag, er det fordi jeg har set, hvordan mishandlingen af især grise er steget støt og stadigt i takt med fremgangen i velfærd efter 2. verdenskrig. Der skete en økonomisk udvikling til gavn og glæde for mange fattige danskere i de år. For svinene var der desværre tale om en afvikling, desværre ikke i  antal, men en afvikling af etik og medfølelse med levende væsener. Dyr blev til produktionsenheder. Dyrenes lidelser blev vekslet til klingende mønt.

Da jeg var barn i 1950’erne havde grisene et acceptabelt liv, i al fald hos de bønder, jeg er vokset op iblandt på Falster. Men i takt med den generelle velstandsstigning tog grådigheden over, og levende og følende væseners lidelser blev negligeret til fordel for indtjening.

Ingen – hverken årtiers skiftende landbrugsministre, bønderne selv eller forbrugerne – har været uvidende om, hvad der foregår i det, jeg kalder svinenes koncentrationslejre. Men hvem vil sige nej til en billig flæskesteg, en skive forpint bacon eller danskernes livret: stegt flæsk med persillesovs, når det kommer til stykket? Vi har slugt dyrenes lidelser samtidig med, at skyklapperne er vokset år for år.

Men måske er vi danskere ved at finde vores moralske kompas. Ved det netop overståede valg stemte vi for bedre dyrevelfærd, og – måske endnu vigtigere – Rigsrevisionen har i denne uge rettet en sønderlemmende kritik mod Fødevareministeriet og dets styrelser for at svigte deres ansvar for de 40 millioner grise, der årligt producers i Danmark. Det er svært at forestille sig, at en ny regering ikke omgående må tage skridt til at stoppe den konsekvente mishandling af dyrene.

Som mange ved, bestemmes landets landbrugspolitik, og dermed dyrenes vilkår, fra Axelborg i København, hovedkvarteret for organisationen Landbrug & Fødevarer. Denne organisation har i årtier accepteret omgåelsen af loven og oprettet finter, der har snøret Fødevarestyrelsen, der tilsyneladende heller ikke har haft trang til at tale dyrenes sag. Det må stoppe nu. Og for første gang i mange, mange år er der måske en ende på nogle af grisenes lidelser.

Jeg håber, 2026 bliver året, hvor politikerne omsider sætter en stopper for den ulovlige behandling af dyrene. Samtidig må vi ikke glemme, at vi forbrugere har en kæmpe indflydelse på, hvad der ligger i køledisken. Vi bærer alle et ansvar!

.

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

(4 personer)

200 g kejserhatte eller andre svampe

olivenolie

100 g løg

150 g renset porre

6 fed hvidløg

400 g kartofler

400 g jordskokker

300 g squash

salt, friskkværnet peber

sovs:

2 spsk plantesmør eller olie

2 spsk hvedemel

ca. 3 dl plantemælk

1 dl plante cremefriache

1 tsk reven muskatnød

1 knivspids cayennepeber eller chili efter smag

evt. frisk timian

.

Skær kejserhattene i skiver og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær løgene i både og snit porren. Skær hvidløgene i skiver.

Skær kartofler, jordskokker og squash i små terninger.

Svits løg, porre og hvidløg i lidt olie, til de er bløde.

Tilsæt kartofler og jordskokker og lidt mere olie. Steg begge dele, til de er gyldne. Svits squashen med et par minutter. Læg låg på panden, mens blandingen simrer. Drys med lidt salt og peber. Smag til.

Smelt fedtstoffet til sovsen i en gryde og tilsæt melet. Bag op med plantemælk. Kog sovsen godt igennem og rør cremefraichen i.

Smag godt til med muskatnød, cayennepeber eller chili og salt.

Vend grøntsagerne i sovsen og servér retten med svampene på toppen.

 .

.

Share