Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

21

marts 2025

0

KOMMENTARER

kartoffel- og selleriterrine med bagte rosenkål

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, tilbehør

.

forår i det grønne køkken

Både ude og inde pibler løgvæksterne frem. Lilla, hvidt og gult kappes om opmærksomheden. Solen skinner, dagene er blevet længere, og der er i det hele taget meget at glæde sig over – også vinterens sidste rodfrugter, der har klaret sig godt, og som vi må nyde, indtil de nye kartofler og alle de andre nye lækre grøntsager kommer om nogle måneder.

Meeeen … det er også tid til at stoppe op og overveje, om vi ikke skal til at spise mere fra de grønne hylder, og i det hele taget omfavne jorden og klimaet kærligt med alt hvad vi forbruger.

Onsdag den 19. marts var nemlig den dag, der kaldes “Earth Overshoot Day”, og som betyder, at nu har vi i Danmark brugt de af klodens ressourcer, som skulle række til hele året, for at holde balancen i hvad vi tager fra jorden, og hvad vi giver tilbage. Når det i Danmark allerede er den 19. marts, skyldes det, at vi ligger bedrøveligt langt fremme, når det handler om at forbruge flest mulige af jordens ressourcer. Vi kommer ind på en beskæmmende 12. plads, kun overgået af USA og forskellige oliestater.

Regner vi hele klodens overforbrug med, har vi samlet set (hele jorden) først brugt ressourcerne i august, så vi har i Danmark ekstra god grund til at tænke mere på at drage omsorg for planetens ve og vel. Her er dét at være foran at være bagud!

Vores overforbrug skyldes ikke  mindst enorme mængder soja, som importeres fra Sydamerika for at blive brugt som svinefoder. Det ødelægger ikke blot regnskoven – jordens lunger – det holder liv de vores mere end 11 millioner lidende grise, der igen er klimaødelæggende. At gribe til de gamle rødder er en stor klimahjælp.

.

en terrine med rødder i den danske muld

Denne terrine er lavbudget-mad på flere planer: den er billig – og den tærer ikke meget på jordens ressourcer.

Terrinen kan laves med kartofler alene – eller den kan laves med 3/4 kartofler og 1/4 selleri.

.

ovnbagt rosenkål

Tilbehøret er rosenkål. De supersunde kål er også bæredygtige, og tager sig ligeledes snart en hvilepause, men endnu er de fine. Jeg har brugt de lilla, som indeholder flere af de antiinflammatoriske antocyaniner end de grønne rosenkål – men begge slags kan bruges.

.

terrinen og kålen bages samtidig i ovnen

Selv om el er billigere end for et årstid siden, er der stadig god grund til at spare på energien – for klodens skyld. Derfor er både terrine og rosenkål bagt samtidig i ovnen.

.

proteiner fra bønner og nødder

Terrinen er velegnet som en del af de kommende forårsfrokoster – men den kan også serveres som frokost- eller hovedret når som helst. I så fald kan det anbefales at supplere med proteiner i form af en bønnesalat. Det kan blot være afdryppede bønner fra brik/dåse, vendt i en olie-eddikedressing smagt til med presset hvidløg, finthakket skalotteløg og evt. lidt persille.

.

bagt rosenkål som tilbehør

De bagte rosenkål med cremefraiche-dressing, kapers og nødder er også fine som tilbehør.

Terrinen kan bages enten i en aflang form eller i små portionsforme, som på fotoet ovenfor.

.

vælg mellem to slags sovse

Du kan også servere skiver af terrinen blot med en grøn salat. Men du kan desuden vælge en sovs. På serveringen ovenfor er det en cremefraiche-sovs med caviart (tangkaviar – fås ofte i Føtex).

En anden mulighed er en “røget” tahincreme, se opskrifterne nedenfor.

.

kartoffel-selleriterrine med rosenpeber

(4 personer)

ca. 800 g kartofler/selleri (fx 600 g kartofler og 200 g selleri)

ca. 5 spsk kikærtemel

1 spsk rosenpeber (kan udelades)

friske eller tørrede krydderurter: timian, oregano, basilikum, estragon, brøndkarse etc.

salt, friskkværnet peber

olivenolie

”røget” tahincreme:

4 spsk tahin

1 dl havre cremefraiche

2 spsk ristet sesamolie

1 fed hvidløg

et nip chiliflager

1 økologisk citron

cremefraiche med caviart:

2 dl havre cremefraiche

3 spsk caviart

.

Høvl kartoflerne (og evt. sellerien) til tynde skiver på et mandolinjern.

Rør kikærtemelet ud i vand til en tyk jævning.

Stød rosenpeberen i en morter.

Læg lagvis af kartofler/selleri i en bageform (jeg har brugt en form, der måler 9×22 cm) vekslende med rosenpeber, krydderurter, lidt kikærte-jævning og et drys salt og peber.

Pres kartofler og selleri godt sammen og bag terrinen i en 200 grader varm ovn 40-45 minutter. Sluk for varmen og lad terrinen stå i ovnen endnu 10-15 minutter.

Afkøl terrinen og lad den gerne stå nogle timer eller til næste dag.

Du kan servere enten en tahincreme eller en caviartcreme til terrinen.

Tahincreme: Rør tahinen glat med varmt vand. Tilsæt cremefraiche, sesamolie, presset hvidløg, chili, lidt citronsaft og lidt reven skal.

Smag godt til med salt og peber.

Caviartcreme: Smag cremefraichen til med citronsaft, reven skal, salt og peber.

Rør caviarten i.

.

bagte rosenkål med hasselnødder

(4 personer)

50 g hasselnødder

250 g rosenkål

3 spsk olivenolie

½ dl mayo

½ dl havre cremefraiche eller -yoghurt

1 fed hvidløg

2 tsk tørret timian

2 spsk kapers

salt, friskkværnet peber

.

Skær nødderne i flager og bred dem ud i en bageform.

Del små rosenkål. Skær store rosenkål i kvarte.

Massér olien ind i kålen og læg den i en bageform.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn sammen med nødderne.

Hold øje med nødderne. De bliver hurtigt gyldne.

Bag rosenkålen 10-15 minutter afhængig af størrelsen. Afkøl kålen.

Rør mayo og cremefraiche sammen og tilsæt presset hvidløg, timian og hakkede kapers.

Smag til med salt og peber.

Vend den afkølede kål og nødderne i cremen.

.

.

Share

fredag

7

marts 2025

2

KOMMENTARER

bønne-lykke – fasten byder på eftertanke og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tid til faste – og bønner bønner bønner

Her er lidt af en proteinbombe. Bønnegryden byder på tre slags bønner samt kikærter. Men mindre kan også gøre det: en eller to slags bønner/kikærter er fint.

Jeg har valgt bønneretten, fordi det er fastetid, og i de 40 dage fasten varer, er det anbefalet at erstatte animalske proteiner med planteproteiner. Hvilket det selvfølgelig er året rundt.

I gamle dage var en linsesuppe ofte på menuen i fastetiden. Det var billig mad, der signalerede askese. Men faktisk er en af de lækreste supper, der findes, den superenkle syriske linsesuppe. Med den suppe kan man nyde fasten med velsmag og god samvittighed!

.

faste er stadig en god idé

Askeonsdag, i år onsdag den 5. marts, startede den 40 dage lange, kristne faste op til påske.

Historisk er de 40 dages faste en katolsk tradition, hvor man afholdt sig fra at spise kød, æg og hvidt mel, men som blev mere og mere udvandet efter reformationen. Hørte man til de rige, behøvede man slet ikke selv at lide afsavn, for man kunne betale andre, mindre bemidlede, for at “faste” for sig. Og i øvrigt kan man jo diskutere, hvor meget faste, der var tale om, når man måtte spise vegetarisk, og i øvrigt ikke behøvede at “faste” på søndage!

I dag er det igen moderne at faste. Det kan blot være et bestemt antal timer i døgnet, som mange har glæde af sundhedsmæssigt, men i min optik er faste meget mere indgribende. Faste er en renselse af både krop og sjæl – og faste betyder meget mere end blot nogle timers eller dages afsavn fra fast føde.

Fastetiden kan bruges til reflektion over, hvordan vi lever vores liv. Det er oplagt at tænke over, hvad vi putter i munden, men fasten giver os også mulighed for at reflektere over, hvad vi putter i hjernen, hjertet og sjælen.

Bortset fra belastende mad kan det være en god idé at overveje, om man skal bryde nogle af sine vaner, om man skal bruge mindre skærmtid, se mindre TV, løfte hovedet fra telefonen, løse konflikter, være mere opmærksom overfor vores medmennesker – eller få reetableret relationer. Listen er uendelig. Det handler om at kigge indad og måske også mærke efter, hvad det betyder for os, når vi skærer ned på det daglige brød. Kort sagt: lave status på de mentale hylder.

I en verden hvor de fleste behov kan tilfredsstilles indenfor få minutter, kan en tom mave få os til at overveje, hvad der er vigtigt i livet. Måske er det bønner? Der findes to betydninger af dét ord. Begge er lige fremragende. For en klode, der knirker gevaldigt i hængslerne på mere end én måde, er bønner en god idé, både dem vi putter i munden, og dem vi sender til vejrs. Jeg har ikke hørt om bivirkninger.

Alle store religioner foreskriver forskellige former for faste som en renselsesproces og tid til eftertanke. I år falder den kristne faste sammen med muslimernes ramadan, hvor man i 30 dage faster fra solopgang til solnedgang. Så i år kan fasten måske også bruges til at søge større forståelse for de medmennesker, der er kommet til os udefra.

Er det for drastisk at tage en fuld faste med grøntsagsafkog i flere dage, har det som sagt tidligere været accepteret at leve vegetarisk i fasten. Er du en af dem, der ikke nåede en “grøn januar”, er det måske tiden at overveje en “grøn påske-faste”. Hvordan du nemt kommer ind i det grønne køkken og dets spændende og smagfulde univers, kan du læse om i E-bogen “Grønt på gaflen”, som jeg udsendte i januar sammen med ernæringsekspert Anette Harbech Olesen.

.

guide til det grønne køkken

“Grønt på gaflen” guider dig til nemt at komme i gang med mere grønt, og indeholder en lang række lækre opskrifter. Jeg vil dog ikke kalde det faste!

E-bogen er også oplagt som “påskeæg” til dem af dine venner, der endnu ikke er gået grønt.

E-bogen er på 86 sider og kan købes og downloades hos Madforlivet. Bogen koster kr. 29,00.

.

det batter med bønner

Bønner er gudernes gave til en bæredygtig planet. Her er limabønner, hvide bønner, kidneybønner og edamamebønner. Alle er proteinrige og erstatter animalsk protein.

Du kan bruge enten tørrede, udblødte bønner eller bønner fra brik (karton) eller dåse.

.

ris og bønner

For at få samtlige aminosyrer i et enkelt måltid, er det en god idé at servere ris sammen med bønner. De to ting supplerer hinanden rent proteinmæssigt.

Synes du, ris er for klimabelastende, så vælg hele hvede- eller rugkerner i stedet. En god mulighed er også de nye havre”ris”. Du kan se priser og forhandlere her.

bønne-lykke

(4 personer)

75 g limabønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g små hvide bønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g kidneybønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g kikærter eller dobbelt mængde fra brik/dåse

150 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag, evt. tørrede chiliflager

1 spsk stødte spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

2 store stilke bladselleri

1 brik/dåse tomater med væde, ca. 400 g

1 spsk tørret oregano

1 spsk kanel

salt, peber, rørsukker, tamari, citronsaft

300 g squash

.

Sæt limabønnerne i blød for sig selv i rigeligt vand. Sæt de tre andre bønner/kikærter i blød i en anden skål. Lad bælgfrugterne udbløde mindst 8 timer – eller brug dobbelt mængde bønner/kikærter fra brik/dåse.

Kog limabønnerne i rigeligt vand 15 minutter. Tilsæt de tre andre bælgfrugter og kog de fire ingredienser yderligere ca. 30 minutter. Tjek om de alle er bløde. Afdryp bælgfrugterne.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits dem i olien sammen med spidskommen.

Skær bladsellerien i små terninger. Hak bladene.

Kom bladselleri og tomater med væde i gryden og tilsæt oregano og kanel. Hvis bønnerne kan bruge lidt mere kogetid, så tilsæt også dem.

Lad retten simre under låg 10-15 minutter.

Smag godt til med salt, peber, sukker, tamari og citronsaft. Måske også flere krydderier.

Skær squashen i terninger og tilsæt dem.

Lad bønneretten simre endnu et par minutter.

Servér retten med kogte ris, hele korn, havreris, quinoa eller pitabrød. Du kan også give planteyoghurt til.

.

.

Share

fredag

28

februar 2025

0

KOMMENTARER

postej af hestebønner og salat med blodappelsin og radicchio

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

to sikre vindere: postej og salat

En plantepostej er mad, som de fleste holder af. Postejen kan serveres som hovedret med tilbehør af kartofler og/eller bagte grøntsager (som bages samtidig med postejen) samt en frisk salat.

.

kært barn har mange navne

En af de bønner, der med succes kan dyrkes i Danmark, er hestebønnen.

Hestebønnen kaldes også favabønne, valsk eller vælsk bønne. Men faktisk er det slet ikke en bønne, men en vikke, en etårig art i ærteblomst-familien.

Det helt fremragende ved hestebønnen er det høje indhold af proteiner: hele 32%.

Derfor er hestebønnen meget brugt til dyrefoder. Men hvorfor sende de skønne bønner gennem dyrene, når vi selv kan lave en dejlig postej af dem?

Det tager ca. 9 kg plantefoder at frembringe 1 kg kød. Det kan man da kalde spild.

Du kan bruge andre bønner som kidneybønner, sorte bønner, brune bønner etc.

.

postej af hestebønner

(4 personer)

200 g tørrede hestebønner (favabønner) eller 400 g kogte, evt. andre slags bønner

150 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk spidskommenfrø

350 g rå kartofler og/eller selleri

50 g mandler

½ dl olivenolie

frisk ingefær

1 økologisk citron

2 spsk miso

½ dl varm grøntsagsbouillon

75-100 g havregryn

tamari, friskkværnet peber

.

Sæt bønnerne i blød 8-10 timer. Kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter.

Afdryp bønnerne. Der er en temmelig sej skal på bønner, der ikke er afskallet. Den vil delvist blive findelt, når du blender bønnerne.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Stød spidskommenfrøene i en morter – eller brug stødt spidskommen.

Findel de kogte bønner, kartofler og/eller selleri i en food processor.

Hak mandlerne mellemfint.

Rør løg og chili i de findelte kartofler/selleri sammen med mandler, spidskommen  og olie.

Tilsæt 1-2 spsk reven ingefær og saft af en halv citron. Tilsæt også 1-2 spsk reven skal.

Rør misoen helt ud i den varme bouillon og kom den i farsen.

Tilsæt så mange havregryn, at farsen bliver tilpas fast.

Smag godt til med tamari, peber og evt. mere citronsaft og/eller ingefær.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt flere havregryn i.

Pres farsen godt sammen i en bageform. Du kan evt. lægge citronskiver og laurbærblade på toppen.

Dryp med lidt olie og bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 50 minutter. Lad formen stå i ovnen endnu et kvarters tid.

Postejen er skærefast, når den er afkølet.

Denne portion er så stor, at der sikkert vil være en del tilovers til madpakken eller frokosten.

Servér gerne bagte kartofler/grøntsager til postejen – samt en frisk salat, se nedenfor.

.

bagte kartofler

Du kan bage kartofler eller andre grøntsager samtidig med, at postejen er i ovnen.

.

sidste udkald for blodappelsiner

Sæsonen for blodappelsiner er ved at være forbi. For at appelsinerne skal udvikle det røde farvestof, skal de have frost. Derfor fås blodappelsiner kun i vintermånederne.

Den smukke røde farve kommer af appelsinens høje indhold af anthocyaniner, som er stærkt antioxidante. Stoffet er også antiinflammatorisk og beskytter mod hjerte-karsygdomme og kræft. Alle mørkerøde/lilla frugter/grøntsager indeholder det gavnlige stof, så spis også masser af rødbeder og blåbær!

.

sødt, bittert og salt

Denne friske salat rummer mange af de smagsnuancer, vi sætter pris på: sødt, syrligt, bittert og salt – samt knas fra nødderne.

Jeg fandt den smukke stribede radicchio hos Aarstiderne i Humlebæk. Den er ikke så nem at finde i supermarkeder, men du kan sagtens bruge en anden form for bitter salat, fx den bredbladede radicchio eller julesalat (endivie).

.

salat med blodappelsin, radicchio og macadamianødder

(4 personer)

3-4 blodappelsiner

1 stor radicchio eller julesalat

1 hjertesalat eller anden grøn salat

50 g macadamianødder eller andre nødder/mandler

en håndfuld brøndkarse eller anden urt

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk frugteddike eller citronsaft + lidt saft fra appelsinerne

dijonsennep efter smag

ahornsirup, salt, friskkværnet peber

.

Skræl appelsinerne og del dem i fileter.

Riv de to slags salater i mindre stykker.

Hak nødderne, og bland dem med appelsiner, salater og brøndkarse.

Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Hæld dressingen over salaten, og vend rundt.

.

Share