Kirstenskaarup.dk

hovedretterArkiv

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet. Et af de områder, hvor vi uden videre kan ændre adfærd, er at stoppe al madspild. “Arrrggghhhh”, tænker du måske: “jeg orker ikke at høre mere på al den snak om madspild og klima og bæredygtighed. Jeg lukker ørerne og stikker hovedet i busken”.

Det vil jeg på det kraftigste fraråde. For så snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Det er sikkert nemmere at leve, som man plejer, men det er måske også blevet lidt vaneagtigt, og måske fører det til træghed i krop og tanke – og dermed mindre fleksibilitet.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop, og bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, det giver et friskere liv, det giver overskud på husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk. Hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

10

maj 2019

2

KOMMENTARER

mexikansk pastaret med tomater og svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hurtig hverdagsmad fra Mexico

 

Her kommer en lynhurtig ret fra Mexico. Somme tider har man brug for noget, der kan tilberedes på under 20 minutter. Det kan denne “hotte” pasta-hilsen fra Mexico. Selv spiser jeg kun sjældent pasta. Det er jo ikke det mest næringsrige, der findes, men engang imellem holder jeg af sådan en hurtig ret som denne her. Ikke mindst fordi den med den stærke chili giver et ekstra skud oplevelser til smagsløgene og det kick i kroppen, som den stærke chili giver.

Pasta (spaghetti, fettuccine etc.) fra Mexico? tænker du måske. Vi er mest vant til at tænke på bønneretter, tacos, avocado og tortillas, når talen falder på mexikansk mad. Men faktisk spiser mexikanerne glad og gerne pasta. De holder også af brændende chili, og der er netop chipotle-chili i denne ret. Chipotle er en røget chili, ofte af jalapeno-typen.

.

hvor kommer pastaen egentlig fra?

Der er en evig diskussion mellem italienere og kinesere, om Marco Polo bragte pastaen fra Italien til Kina på en af sine mange rejser. – Eller er det omvendt: tog kan pastaen med hjem til Italien fra Kina?

Hvorom alting er, har pastaen gået sin sejrsgang verden over. Mon ikke det er en af de fødevarer, der er bedst kendt jorden rundt? Der er formentlig ingen – børn som oldinge – der ikke holder af pasta. Således også mexikanerne. Og de spiser den selvfølgelig på deres egen “hotte” måde.

Og jeg har hentet denne pastaret i netop Mexico. Du kan vælge hvilken som helst slags pasta: spaghetti, skruer, sløjfer etc. – eller store pastaskaller som jeg har gjort her.

Det er som altid i en pastaret fyldet/sovsen, der afgør rettens smag og lækkerhed. Her er det svampe, tomater og chili, der giver smag og fylde til retten.

Jeg har brugt den røgede chipotle-chili som krydderi. Du kan finde forhandlere på nettet. Men får du ikke fat i chipotlen, kan du sagtens bruge helt almindelig frisk hakket chili. Styrken bestemmer du selv!

Hvis der er noget mexikanerne også elsker, så er det ost! De drysser reven ost på næsten alle retter, og du kan fx drysse denne pastaret med smuldret, tør ost.

.

mexikansk pastaret med tomater og svampe

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g blandede svampe

200 g pasta (fettuccine, skruer eller skaller)

1/2 dl olivenolie

1 stor karton (eller dåse) hakkede tomater

2 spsk koncentreret tomatpasta

chipotle-chili eller anden chili efter smag

citronsaft

salt, rørsukker

frisk koriander eller persille

tør vegansk ost

.

Hak løg og hvidløg. Skær svampene i mindre stykker.

Svits løg, svampe og pasta i olien, til løgene er let gyldne.

Hæld tomaterne med væde og -koncentratet i gryden og tilsæt så meget finthakket chili som du synes. Men pas på: chipotlen er stærk. Du kan  også vælge en anden type chili.

Tilsæt også pastaen og læg låg på gryden. Lad retten simre, indtil pastaen er blød. Vurdér selv, da det afhænger af, hvilken pastatype, du har valgt.

Smag til med citronsaft, salt og sukker.

Drys med koriander eller persille og servér evt. majstortillas til retten – samt en grøn salat. Guacamole er også en mulighed. Den lækre avocadosalsa er næsten altid på bordet i Mexico.

.

 

guacamole – avocadosalsa

.

Guacamole spises til næsten alt i Mexico.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

30

april 2019

2

KOMMENTARER

porretærte med grønkåls/cashewcreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

vinterens sidste hilsen fra køkkenhaven

En tærte er altid velkommen, og denne her kan fryses – hvis altså der bliver noget til overs! Tærten er lavet med sæsonens sidste hilsener fra køkkenhaven. Men tag ikke fejl: hverken porrer eller grønkål er vintertrætte.

.

der er stadig grønkål og porrer i haven

Noget af det bedste, der findes, er gode venner. Noget af det næstbedste, der findes, er gode venner med en køkkenhave!

Da jeg i påsken fik besøg af mine gode venner, Drengene fra Dogville (som jeg kalder dem, fordi de bor i Hundested), kom de med et par stokke grønkål, både grøn og lilla, naturligvis – og en ordentlig favnfuld porrer. Det var altsammen grøntsager, der havde hygget sig i René’s økologiske have vinteren over. Og de var superfriske. Men nu er det ved at være allersidste udkald for de gamle grøntsager, men de er stadig skønne, ikke mindst når de havner i en tærte som denne.

.

tærte med sprød bund

Jeg har fået et par poser kamut-mel og -flager til afprøvning fra mine gamle venner i Bageriet Aurion i Hjørring. Melet egner sig glimrende til brød og boller – og i denne tærte giver melet en dejlig sprød bund. Men du kan sagtens bruge andre typer mel.

Kamut er en ældgammel hvedeart og kaldes også kæmpedurum. Kamut indeholder 30% mere protein end almindelig hvede og flere fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Melet har en god bageevne og tåles i nogle tilfælde af mennesker, der er overfølsomme overfor gluten. Du kan læse om næringsindholdet i kamut her – og om de mange sundhedsfremmende egenskaber kornet har.

.

én stor tærte eller flere små

Du kan bage én stor eller flere små tærter som ovenfor. I denne tærte har jeg brugt det øverste grønne fra porrerne, som jeg måtte skære af, for at de kunne passe i min bageform.

.

ny rapport fra Concito – skær ned på kødet

Når man spiser mad som denne tærte er det heldigvis nemt at undvære kød. Her er masser af smag og næringsstoffer – og god mæthedsfornemmelse.

Mange, der læser med her, har sikkert allerede skåret ned på indtaget af kød – eller helt droppet den store klimasynder. For endnu en gang at understrege vigtigheden af mindre kødspisning har den grønne tænketank Concito netop udgivet en rapport om nødvendigheden af at vi danskere – vi er en af verdens mest kødspisende nationer og overskrider langt, hvad planeten kan bære – bør skære drastisk ned på vores kødforbrug. Du kan læse rapporten her.

.

tilmeld dig Klimaudfordringen fra Folkekirkens Nødhjælp

Det er os i den rige verden, der har skabt klimaforandringerne, men det er de fattige i den tredje verden, der især betaler regningen og mærker konsekvenserne med oversvømmelser, orkaner, tørke etc.

For at sætte fokus på klimaforandringerne har Folkekirkens Nødhjælp netop lanceret “Klimaudfordringen”. Kampagnen handler om at mindske madspild, spise grønt, spise lokalt og efter årstiden etc. Du kan tilmelde dig klimaudfordringen her. Der er

seks gode grunde til at tilmelde sig Klimaudfordringen

  1. Du får lækre og klimavenlige opskrifter tilsendt hver søndag i fem uger.
  2. Du får tips og tricks til at leve mere klimavenligt.
  3. Du deltager præcis, som det passer dig – gå all in, eller brug blot et par af opskrifterne.
  4. Du er med i lodtrækningen om lækre og bæredygtige præmier.
  5. Du får en sjov udfordring, som du kan dele med familie og venner.
  6. Du hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Jeg har selv fornøjelsen at være en af ambassadørerne for kampagnen og giver gode tips og tricks til en grønnere hverdag samt en række klimakærlige opskrifter.

.

porretærte med grønkåls/cashewcreme

(4 personer)

bund:

100 g kamutmel, havremel eller hvedemel

50 g kamutflager eller havregryn

50 g hvedemel eller havremel

50 g smørbar eller andet fedtstof

1 dl vand

1 tsk salt

fyld:

100 g cashewnødder

2 dl havrefløde eller anden fløde

4 fed hvidløg

1 spsk tørret oregano eller basilikum

1 spsk citronsaft

2 spsk loppefrøskaller eller 2 æg

100 g grønkål

6-8 porrer

4 spsk olivenolie

.

Sæt cashewnødderne i blød 6-8 timer.

Ælt ingredienserne til bunden sammen. Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen, til dejen er fast og kan æltes.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Blend cashewkernerne med fløden. Rør presset hvidløg, krydderurt, citronsaft og et drys salt og peber i cremen. Smag godt til.

Rør loppefrøskallerne i. Hak grønkålen fint og tilsæt den.

Læg porrerne i kogende vand og kog dem 6-8 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp porrerne godt.

Rul dejen ud og læg den i en tærte- eller bageform. Jeg har brugt en form, der måler 22×30 cm.

Prik dejen med en gaffel og sæt den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Læg grønkålscremen i den forbagte bund og fordel porrerne ovenpå. Pensl med olie og sæt formen i ovnen igen.

Bag tærten færdig, indtil overfladen er gylden, 25-30 minutter. Lad tærten afkøle lidt, før du serverer den.

.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share