linsepostej m valnødder og salvie
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
linsepostej som frokost- eller middagsret
En linsepostej er dejlig frokostmad, evt. til madpakken. Eller postejen kan spises som hovedret med alle mulige slags tilbehør. Hvis du er lidt nostalgisk, kan det være kogte kartofler og brun sovs.
Ellers vil jeg anbefale en salat med korn. Så får du dit proteinbehov dækket. Jeg vil anbefale salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder m. sennepsdressing eller salat med perlerug, ærter og chilimayo.
Når du alligevel koger linser, kan du samtidig lave smørepostejen Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej.
.
linsepostej m valnødder og salvie
150 g linser (jeg har brugt de grønne linser af Le Puy-typen – i glasset forrest på fotoet th.
100 g løg
4 fed hvidløg
250 g markchampignon
4 spsk olivenolie
1-2 spsk citronsaft
150 g kartofler
50 g valnødder
4 spsk frisk hakket salvie eller 2 spsk tørret
2-3 spsk tamari
ca. 25 g rasp
Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.
Hak løg, hvidløg og svampe. Svits dem i olien, til væden er trukket ud af svampene. Tilsæt lidt citronsaft. Hæld væden fra panden.
Bland grøntsagerne i linserne og blend begge dele med en stavblender. Riv kartoflerne (de skal ikke koges) groft og rør dem i farsen.
Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med salvie, tamari og rasp.
Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt af væden fra svampene eller mere rasp.
Smag farsen godt til med salt, peber, salvie og citronsaft.
Kom linsefarsen i en postejform eller bageform. Læg evt. lidt friske salvieblade på toppen.
Sæt postejen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 30 minutter.
salvie er saligt i enhver postej
små eller store portioner
en stor eller flere små postejer
Du kan bage postejfarsen i én stor form – eller du kan bage mindre portionspostejer.
Det er dælme en god postej.
Kære Jesper,
Tusind tak for din hilsen. Det glæder mig rigtig meget!
Kh Kirsten
Hvor mange personer er postejen beregnet til som middagsret?
Mvh Mette
Kære Mette,
Postejen er beregnet til fire personer – men der vil måske være lidt til overs til pålæg.
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul.
Kh Kirsen
Tak for svaret. Godt at vide, at der vil være rigeligt til en middag til fire personer. Glæder mig til at lave patéen. Den ser lækker ud.
God jul.
Mvh Mette.
Kære Mette,
Selv tak. Jeg håber, pateen bliver en succes.
Glædelig jul til dig.
Kh Kirsten
Den ser lækker ud – kan den mon fryses uden at smuldre?
Kære Anne,
Jeg har desværre ikke prøvet at fryse postejen, men linser har tendens til at smuldre, hvis de fryses og tøs op. Den bedste måde vil være at lave farsen og fryse den med. Så kan du justere konsistensen, inden du kommer den i formen og bager den.
God fornøjelse.
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Hvor stor skal bageformen være?
Bedste hilsner,
Thomas Tiedje
Kære Thomas,
Så vidt jeg husker, brugte jeg en to-liters form. Men vælg en form, som du synes passer til portionen.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy