Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hvidløgArkiv

fredag

29

april 2016

12

KOMMENTARER

bryllupssuppe fra Uzbekistan

Skrevet af , Posted in rejser, supper

 

det er bryllupssæson i Uzbekistan

Uzbekistan.brudepar.Bukh

Vi har nu rejst et par uger i Uzbekistan, og det er tydeligt i bybilledet, at foråret er den store bryllupssæson. Landet står klædt i lysende lysegrønt, alt spirer og gror. Også kærligheden. Men der er stor forskel på, hvordan man fejrer den skelsættende begivenhed, som et bryllup er, i byen og på landet. En ting synes dog at være fælles, nemlig at de unge i dag selv vælger hinanden af kærlighed og ikke fordi forældrene arrangerer ægteskabet.

Billedet ovenfor er taget i byen Bukhara med en mosaikbeklædt moské som dekorativ baggrund. Det viser et sofistikeret par med en helt anden baggrund end unge brudepar på landet. Vi ser masser af brudepar i byerne posere foran blitzende kameraer og åbent vise deres forelskelse overfor omverdenen. Helt anderledes opfører man sig på landet. Her er en helt anden moralkodeks.

 

til bryllup i landsbyen

Uzbekistan.bryllup-B+K

Rejsekammeraten og jeg er så heldige at blive inviteret til en stort bryllup i landsbyen Jartepa 40 km udenfor Samarkand. Først hører vi, at der kommer 300 mennesker. Det synes vi er temmelig mange. Men da vi ankommer, viser det sig at være 600 gæster, der er bænket i en gigantisk bygning til samme formål. Men det forslår heller ikke, for på grund af pladsmangel fortsætter brylluppet dagen efter med de 200 gæster, som der ikke var plads til i bryllupshallen den første dag. Og det er så kun de nærmeste!

Brudeparrene er to søstre, der er blevet viet til to brødre. Vi undrer os over, at de ikke ser forelskede, glade og lykkelige ud. Men sådan flasher man ikke sine følelser på landet. Det er ikke som med parret i byen ovenfor. Herude på landet med bomulds- og rismarker så langt øjet rækker, er det vigtigt at være ærbar. En brud skal altid vise sig bly og genert, helst med nedslåede øjne. Ellers kan man ikke vide, om hun er en letlevende pige, der måske kunne finde på at være sin mand utro. Også de nygifte mænd skal udstråle, at det her er en alvorlig sag!

 

40 nye kjoler

Vi er nysgerrige efter at høre lidt om økonomien i et bryllup her i Centralasien. I Indien kræver man f.eks., at brudens familie giver en stor medgift og afholder brylluppet. Har en fattig familie i Indien 2-3 døtre, kan det fuldstændig ruinere familien og sætte dem fra hus og hjem, når pigerne skal giftes. For giftes SKAL de. Enlige kvinder over 25 år er en ulykke og et mislykket liv på disse kanter. Også i Uzbekistan.

I forhold til Indien forholder det sig dog nærmest modsat i Uzbekistan med hensyn til medgift. Brudgommen skal inden brylluppet levere smukke brudekister med 40 forskellige kjoler. Disse kjoler skal bruden bære de kommende 40 dage efter brylluppet. Desuden betaler gommens familie for selve brylluppet, som kan koste en mindre formue. Til gengæld sørger brudens familie for møbler, tæpper, hvidevarer og andre fornødenheder til det nye hjem. I gamle dage krævedes det, at bruden også forsynede det nye bo med klassisk broderede duge, sengetøj, tæpper etc. På den måde kunne man se, om det drejede sig om en dygtig kone, der kunne håndtere nål og tråd. I dag køber man dette udstyr i bazaren. Både før og nu er det de klassiske suzanis-broderier, der er populære.

 

Uzbekistan.zusanah

 

hvor der er hjerterum …

Uzbekistan.bryllup.gulv1

I den store bryllupshal er bordene stillet op i to afdelinger: i den ene ende er kvinderne bænket, i den anden sidder mændene og kigger dybt i vodkaflaskerne. Vi bliver budt op på balkonen, hvor vi kan se hele sceneriet udfolde sig. Musikken drøner øresønderrivende gennem lokalet, så al samtale er umulig. En smuk og veldrejet ung kvinde i stram guldkjole danser midt på gulvet og samler penge ind til de nygifte. Kvinderne rundt om ved bordene diskuterer livligt  – så vidt det er muligt for musikken – brudenes kyskhed og smukke kjoler, og mon ikke også der er en del lokal sladder ind imellem? Mændene er mere optaget af den seneste fodboldkamp og af hvem, der kan konsumere mest vodka uden at falde ned af stolen. Jeg tror, de store bryllupsfester fungerer som ventil for en hård og reguleret hverdag med strenge moralkrav.

Her er masser af mad og drikke. Bordene bugner af det helt uundværlige brød, af 25 forskellige slags slik, af flødeskumskager med giftigt udseende glasur. Her er rå grøntsager og krydderurter, ost, frisk og tørret frugt, mange slags saltede nødder og mandler, og så er der sød sodavand ad libitum til at skylle vodkaen ned med.

Efter nogen tid bliver suppen serveret. 15-20 unge drenge løber med 4-5 suppeskåle ad gangen, og senere kommer den klassiske festret, pilaf, i rigelige mængder. Ingen fest uden pilaf.

 

guld og glimmer

 Uzbekistan.bryllup.gulv

Herude på landet er livet hårdt og nøjsomt. Her er ikke megen underholdning og adspredelse fra det hårde arbejde i markerne. Derfor er alle mand (og kvinde) af huse, når et bryllup skal fejres. Det er et samfund med gamle normer og regler, der kræver at man opfører sig anstændigt. Men når de store bryllupsfester løber af stabelen, kan man for en stund sætte normerne til side, iklæde sig sit stiveste puds og slå sig løs. Damerne er i deres fineste kjoler med masser af glimtende stene og guld-plinge-ling. Ofte er det et specielt smukt tørklæde, der sætter prikken over i’et. Og disse tørklæder bæres ikke af religiøse grunde, men fordi det er gammel tradition at kvinder altid har noget på hovedet.

 

Uzbekistan.bryllup.3-kvinder

med svigermor i midten

Uzbekistan.Bente-til-bryllup

Vi er næppe kommet indenfor døren, før vi stjæler billedet fra brudeparrene. Alle vil fotograferes sammen med os. Her er det svigermor. Vi føler os som to prinsesser af Danmark. Der fotograferes og videofilmes på livet løs, og kvinderne diskuterer enhver detalje i vores påklædning, og især er de nysgerrige efter hvor gamle vi er, om vi er gift og om vi har børn. Det er vigtige ting på disse kanter.

 

svigerfar er i rigtig godt vodka-humør

Uzbekistan.bryllup.gruppefoto

Svigerfar, nr. to fra venstre med sort hat, er så glad for at have bortgiftet sine døtre, at han slet ikke kan styre begejstringen, som er godt hjulpet på vej med ikke så lidt vodka. Han danser og snakker og griner og er helt ude af sig selv af glæde.

 

jeg er populær her på egnen

Uzbekistan.bryllup.mig

Her er ingen smålig distance eller reservation overfor en fremmed. Jeg er ved at blive spist af søde skønne damer, der kysser på mig i ét væk. Begejstringen over at møde en ny ven er helt ustyrlig.

 

og så skal der danses

Uzbekistan.Bente-til-bryllup.1

Intet bryllup uden dans, masser af dans. Danseglæden er stor – og igen er kønnene delt i to: mændene danser i ring for sig selv, og kvinderne danser med hinanden. Bente og jeg må vise, hvad vi formår på et dansegulv, mens alle omkring os klapper begejstret. Musikken buldrer løs, og livsglæden får frit løb. Imens cirkulerer masser af pengesedler rundt mellem de dansende. Det er en del af bryllupsgaven, som efter dansen overrækkes parrene på podiet.

 

Uzbekistan.bryllup.dans

 

tak for i dag

Uzbekistan.bryllup.1

Efter nogle timer er vi møre og øre af al den virak – og lidt halvdøve af musikken. Vi siger tak for i dag. Og det blev en dag, vi aldrig glemmer. Men jeg tror også, det betød noget for de gæstfrie mennesker på landet, at vi kom og delte deres glæde. Uzbekistan er endnu ikke noget stort turistland, og dem der rejser i landet, kommer sjældent ud til de små landsbyer. Derfor tror jeg, vi var særligt velkomne som en sjælden og eksotisk art fra en anden del af verden.

 

bryllupssuppen var med bønner og ris

Uzbekistan.marked.sække1

En bryllupssuppe er naturligvis noget ganske særligt. Suppen til bryllupsfesten var med mungbønner og ris, grøntsager og krydderurter. Heldigvis er der to af mine yndlingsurter, der går igen og igen i uzbekisk mad: dild og koriander.

I sækkene på markedet ses bl.a. mungbønner og knækkede og hele majs, der spises en del af på disse kanter. Fuglene synes også korn, bønner og kerner smager dejligt.

 

mungbønner sælges i sækkevis

Uzbekistan.mungbønner

Her er ikke noget med 1/2 kg bønner i en forseglet plasticpose. Nej, her sælges bønnerne fra store sække. Bortset fra at være en proteinrig og lækker bønne, har mungbønnen den fordel, at den ikke som andre bønner skal udblødes 8-10 timer. Bønnerne skal blot koges 20-25 minutter.

 .

duftende krydderier

Uzbekistan.spidskommen

Ingen suppe uden krydderier. Og noget af det dejlige ved at rejse i lande, hvor krydderierne endnu ikke er vakkumpakket og lagt i poser og flere lag emballage, er at man kan se, smage og dufte, hvad man køber. Det er tilladt at snuppe nogle små smagsprøver og tjekke, om spidskommen, chili, gurkemeje eller koriander nu også er helt friske.

 

det er også sæson for hvidløg

Uzbekistan.hvidløg

På markedet i Samarkand er de første nye hvidløg fremme. De frister overalt i opsatser, i bundter eller som hele bunker på æseltrukne kærrer. Det er en stor fornøjelse at se sådan et overflod for en hvidløgselsker som mig.

 

krydderurter må der til

Uzbekistan.krydderurter

Mængden af krydderurter imponerer. Mens vi i Danmark ofte drysser lidt persille på maden, hvis det skal være rigtig festligt, så spiser uzbekerne urter i rå mængder. På restauranterne – selv på morgenbordet – står store skåle proppet med persille, koriander, purløg, dild og andre urter. Og det er en rigtig god idé at tage for sig af urterne, for krydderurter indeholder mange gode plantenæringsstoffer og virker både antiinflammatoriske og antioxidante.

 

og glem ikke radiserne

Uzbekistan.radiser.mrked

Radiser nydes lige så meget som krydderurter. De spises enten som det ekstra grønne sammen med krydderurterne, eller de bruges i salater. Prøv f.eks. radisesalaten, som jeg blev inspireret til for et par år siden i Iran.

 

mobilen tjekkes på en travl dag i bazaren

Uzbekistan.marked.2kvinder

Det er i Uzbekistan som de fleste andre steder i verden: mobilen er den tro følgesvend, også her mellem kartofler og gulerødder, to grundingredienser i mange uzbekiske retter.

I bryllupssuppen kan du således bruge gulerødder i stedet for glaskål.

 

bryllupssuppe med mange gode bønner

 Uzbekistan.bønnesuppe.3

Jeg har valgt at purere suppen, men den kan også spises “klar”.

Uzbekistan.bønnesuppe.1

mungbønnesuppe fra Uzbekistan

200 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

100 g mungbønner

1 liter grøntsagsbouillon

1/2 spsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1/2 kg glaskål eller kålrabi (kan erstattes af gulerødder)

50 g ris

4 spsk klippet dild

1/2 dl klippet purløg eller top af forårsløg

1/2 dl snittet koriander

2-3 spsk riseddike eller citronsaft

 

Uzbekistan.bønnesuppe..2

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Tilsæt bønnerne og det meste af bouillonen. Kog suppen under låg 10 minutter.

Tilsæt gurkemeje og peber.

Skær den valgte grøntsag i små terninger og kom dem i suppen sammen med risene. Kog suppen yderligere ca. 10 minutter. Bønner og ris skal være helt møre. Hvis du bruger brune ris, skal suppen koge ca. 20 minutter længere.

Tilsæt krydderurterne (gem lidt til pynt) og lad suppen koge op. Sluk for varmen og lad suppen afkøle lidt, inden du purerer den. Tilsæt eddike eller citronsaft – og mere bouillon hvis suppen er for tyk.

Smag suppen til med salt, peber, eddike, et nip sukker og evt. flere krydderurter.

Servér suppen portionsvis drysset med lidt flere krydderurter.

 

Uzbekistan.bønnesuppe

Hvis du bruger gulerødder i stedet for glaskål, bliver suppen mere gul.

 

Share

fredag

22

april 2016

8

KOMMENTARER

grillet salat fra Uzbekistan

Skrevet af , Posted in rejser, salater

.

skønne salater på Silkevejen

Uzbekistan.kort

Kortet viser de vigtigste ruter på Silkevejen, der strækker sig over næsten 15.000 km. Ruten, der begyndte i Italien og endte i Kina, blev etableret for et par tusind år siden, fordi kinesiske ledere på den tid sendte silkegaver til romerske kejsere. Ruten blev flittigt benyttet som karavanevej, og alskens varer skiftede hænder og lande frem til det 14. århundrede. Efterhånden lærte europæerne nemlig selv at fremstille den eftertragtede silke, og man opdagede desuden søvejen til Indien. Dermed mistede Silkevejen en stor del af sin betydning.

Silkevejen var et netværk af handelsveje, der forbandt Kina med Mellemøsten og Europa, og tilsammen udgjorde den en længde, der svarer til næsten en tredjedel af Jordens omkreds. På den tid blev ruten kaldt for Kejservejen. Det var først meget senere, i 1800-tallet, at den fik navnet Silkevejen.

Jeg har tidligere rejst på Silkevejen i Syrien, fra Damascus til Aleppo – et område der i dag desværre er helt smadret. Jeg har også rejst på ruten i Indien og i Iran. Lige nu er det turen fra Khiva til Bukhara og videre til Samarkand og Tashkent, det gælder.

 .

Khiva – en vigtig karavaneby

Uzbekistan.Khiva.bymur

Khiva er den mest afsidesliggende af Silkevejens karavanebyer. Bag den solide bymur gemmer sig den mest velbevarede by på Silkevejen (den er på Unescos verdensarvliste). Midt i en ugæstfri ørken har denne by eksisteret længe før kamelkaravanerne holdt hvil for at vande deres dyr i byens kilder.

Når man går gennem en af byens fire porte, foretager man en tidsrejse på et par tusind år. Den første del af muren er bygget omkring år 400, men den stærkeste part er tilføjet i 1600-tallet.

 

aftensol på moskeen

Uzbekistan.Khiva.moske

Skønt Kviva (og alle andre uzbekiske byer) er rigeligt forsynet med moskeer, minareter og madras’aer, er der ingen religiøse spændinger i dette land. Russerne gjorde meget ondt for de centralasiatiske lande, men de forbød også befolkningerne at udøve deres religion. Det betyder, at indbyggerne på disse kanter er temmelig sekulære, hvilket i dag må siges at være en fordel, når man tænker på andre muslimske landes religiøse vanskeligheder i disse år.

 

minareterne knejser mod himlen

Uzbekistan.Khiva.minaret

Når aftensolen sænker sig over Khiva, lyser de gamle monumenter mod den blå himmel. Der kaldes dog kun til bøn fra ganske få minareter, da uzbekerne som sagt stort set er areligiøse.

 

fliser og mosaikker

Uzbekistan.mosaikker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De rigt dekorerede fliser og mosaikker er håndarbejde. Gennem århundreder har mænd med bøjede nakker og overanstrengte øjne skabt kunstværker. Udsmykningen af en moske kræver tusindvis og atter tusindvis af håndmalede kakler, som blev nummereret af hver enkelt kunstner, så de senere kunne sættes sammen i sindrige mønstre eller hele tekster fra koranen.

“Takkerne” på billedet er rent faktisk trappetrin, så man kan komme op og sidde øverst på trappen.

 

kvinderne er vidunderlige

Uzbekistan.to-kvinder

På vores ture rundt i Khivas gamle bydel møder vi kvinder, masser af kvinder. De omfavner og kysser os, som om vi var de hjemvendte døtre. Som dansker kan man lære noget om gæstfrihed i dette land.

 

der er også mænd

Uzbekistand.mand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi møder også statelige mænd. Men de er mere generte og gør ikke så meget væsen af sig som kvinderne. Mange mænd bærer den typiske firkantede kalot.

 

håndskårne søjler

Uzbekistan.søjler

De håndudskårne søjler bærer konstruktionen i en af Khivas ældgamle moskeer. De fleste moskeer er ikke mere i brug og fremstår i dag som smukke og velbevarede museer. Nederst på søjlerne er lavet en primitiv og enkel konstruktion, så søjlerne kan modstå jordskælv, der er en hverdagsbegivenhed her i landet.

 

søjle med fliser

Uzbekistan.søjle

Hver eneste lille snit i søjlen er lavet i hånden. Det samme er dekorationerne på væggen bagved.

 

kvinderne kommer!

Uzbekistan.tre-kvinder

De skønne kvinder kommer flagrende som store, stærkt kulørte fugle. De er i deres fineste puds med uldne sokker i de små sandaler.

Det er kvinder, der endelig har fået lidt frihed, fordi de har nået en alder, hvor børnene er fra hånden, og mændene sidder formentlig under et skyggefuldt træ i landsbyen og drikker te. Disse kvinder kommer fra Ferganadalen og besøger kulturbyen Khiva som en slags pilgrimsrejse. Jeg funderer over, om det måske mest er kvinderne, der dyrker kultur her i landet på samme måde som i Danmark.

 

der kommer flere kvinder

Uzbekistan.kvinder

 

kvindeportrætter

Uzbekistan.turkis-kvinde

Kvinderne, jeg møder, har alle en mild og venlig udstråling. Men ansigterne fortæller også, at de har haft et hårdt liv. De lever formentlig, som vi gjorde i begyndelsen af 1900-tallet i Danmark.

Uzbekistan.turkis-dame

 

Uzbekistan.to-damer

 

Uzbekistan.kvinde-m-grøn-hat

 

vi er meget populære

Uzbekistan.gruppefoto.1

Rejsekammeraten og jeg bliver varmt taget til hjertet af alle de kærlige kvinder. Vi har stillet op til fotografering snesevis af gange.

 

på Silkevejen

Uzbekistan.picnic

Vi kører 8 timer med bil gennem en endeløs ørken på den gamle Silkevej fra Khiva til Bukhara. Jeg sender en venlig tanke til tidligere tiders kamelkaravaner. De skulle bruge uger i stegende sol for at tilbagelægge dén strækning.

Her nyder vi vores picnic på et lille sted langs vejen. Vi slog os ned i den store seng med et bord i midten, som er almindelig opdækning her. Man ligger simpelt hen til bords.

Vi har også sørget for, at væskebalancen bliver holdt i orden. Da russserne forlod Uzbekistan, sagde man, at de tog alt med undtagen vodka og champagne. Derfor har vi lige ladet en flaske russisk champagne springe.

 

salaterne er fantastiske

Uzbekistan.salater

I dag vil jeg gerne præsentere en uzbesisk salat. Den grillede salat nedenfor har jeg lavet hjemme i Danmark, men på fotoet ovenfor ses fire helt almindelige uzbekiske salater. Nederst tv. en salat med grillet og marineret aubergine og gulerødder, ovenfor th. en blomkålssalat, som er helt vidunderlig. Den kommer der opskrift på senere.

Den gule salat tv. i midten er en gulerodssalat (man finder helt guld-gule gulerødder her), og øverst ses en salat af strimlet rødbede og gul bede. Og så er der det helt uundværlige brød øverst.

Både frokost og middag i Uzbekistan består af tre eller fire salater som første ret, derefter kommer altid en lækker suppe fulgt af en hovedret samt frugt og/eller dessert.

Nedenfor er der opskrift på en grillet salat med de grøntsager, der findes på markedet i alle byer i Uzbekistan. Jeg serverer den med yoghurt, som er meget spist her.

 

vær’så’god: smag på Uzbekistan

Uzbekistan.salat.1

grillet salat fra Uzbekistan

150 g løg

2 hele hvidløg

600 g aubergine

2-3 peberfrugter

250 g små tomater

25 g afskallede mandler

olivenolie

citronsaft

sojayoghurt eller anden yoghurt

persille og/eller koriander

4 spsk za’atar

 

Uzbekistan.salat.3

Skær løgene og hvidløgene igennem.

Skær auberginerne i tynde skiver på langs.

Skær peberfrugterne igennem og fjern kerner og frøstole.

Prik tomaterne med en gaffel.

Del mandlerne i to halvdele.

Læg alle ingredienserne på to smurte bageplader. Pensl dem med olie og drys med lidt salt og peber.

Sæt pladerne én ad gangen i en 200 grader varm ovn 10 minutter. Tag pladen ud efter 10 minutter og vend grøntsagerne. Pensl med olie og bag grøntsagerne 10 minutter mere.

Hold øje med mandlerne og tag dem ud, når de er gyldne (du kan også riste mandlerne i lidt olie på en pande).

Sæt pladerne øverst i ovnen og tænd for grillen. Grill grøntsagerne til de er gyldne.

Lav  drysset za’atar.

 

zaatar.1

Lad grøntsagerne afkøle og skær auberginer, løg og peberfrugter i strimler. Drys med lidt salt og peber.

Bland alle grøntsagerne og læg dem på et fad. Sæt evt. lidt yoghurt på salaten og drys med hakket persille og/eller koriander. Drys med za’atar og krydderurter.

 

Uzbekistan.salat

Share

tirsdag

1

december 2015

5

KOMMENTARER

rootza – grøntsags”pizza” med grillede grøntsager

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

“pizza” på den sunde måde – prøv en rootza

rootza.2

Vi er lige midt i den dejlige sæson for rodfrugter, så jeg synes du skal smage denne  velsmagende ret med det besynderlige navn rootza. Ordet kommer af det engelske ord for rodfrugter: roots.

Retten består af en “pizza”bund, der laves med rodfrugter, men den kan faktisk tilberedes med alle mulige andre findelte grøntsager som blomkål, broccoli, rosenkål etc. Bunden bliver blød og ikke sprød som en pizza bagt med mel.

I stedet for en oval “pizza”, som jeg har lavet her, kan du lave den rund – eller du kan lave fire portions”pizzaer”.

Servér gerne en salat til med hele korn, se nedenfor.

 

aubergine

peberfrugter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

rootza – rodfrugt”pizza” med grillede grøntsager

bund:

1/2 kg selleri

300 g bagekartofler eller gulerødder

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

4 spsk kikærtemel, hvedemel eller fuldkornsrismel

2 æg

1-2 dl tomatpuré, evt. hjemmelavet tomatketchup, eller tomatsovs

grillede grøntsager:

250 g auberginer

250 g squash

2 store peberfrugter

10 fed hvidløg

evt. 1 chili

evt. 100 g mozzarellaost eller vegansk pizzaost

friske spirer, fx ærtespirer, radisespirer eller friske krydderurter

 

rootza

Lav først bunden: riv selleri og kartofler eller gulerødder. Pisk fløde og mel sammen og tilsæt lidt salt og peber. Pisk æggene i og vend de revne rodfrugter i æggemassen.

Bred blandingen ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 15-20 minutter.

Grill imens grøntsagerne: skær auberginer og squash i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Skær peberfrugterne i kvarte. Fjern kerner og frøstole.

Grill auberginer, squash, peberfrugter og hvidløgsfed på en grillpande (du kan også bruge grillen i ovnen).

Smør tomatpuré, tomatketchup eller tomatsovs på den bagte bund.

Fordel de grillede grøntsager ovenpå. Hvis du bruger chili, så fjern kerner og stilke og hak dem fint. Drys dem på pizzaen.

Skær osten i skiver og læg dem øverst.

Sæt pizzaen under grillen til osten er let gylden. Drys med friske spirer eller krydderurter.

 

rootza.1

 

hjemmelavet tomatketchup

tomatketchup

Denne tomatketchup er lavet med mangofrugt foruden tomater. Du kan evt. udelade mango, da ketchuppen til rootzaen ikke skal være for sød.

 

speltsalat med julesalat og blåbærdressing

speltsalat m julesalat 1

Denne salat med hele speltkerner er mættende og bitter-sød fra julesalat og goibær.

 

Share