.

græsk sommer

Selv om man nyder sommeren i Danmark, kan man godt få længsel efter rødternede duge og retsina på vakkelvorne turkise borde i en lille græsk havn. Så kan man heldigvis altid rejse på sin tallerken. Her går turen til Grækenland, hvor man ofte møder enkel og superlækker bondemad, fx moussaka, som er lidt mere vintermad end det, jeg foreslår her.

græsk mad giver agurker og tomater ben at gå på!

Når tomaterne er sødest, og agurkerne boomer, kommer længslen efter græsk mad. Men hvorfor lade sig stege i det sydlige Europa, når man kan lave dejlig græsk mad i sit eget køkken.

Du kan oven i købet få en skøn græsk salat et sted på Sjælland, hvis du ikke selv vil i køkkenet.

verdens bedste græske salat fås måske i St. Heddinge

Måske behøver man slet ikke at rejse til Grækenland for at nyde ægte græsk mad. Jeg smagte i al fald for nylig den bedste græske salat, jeg nogensinde har fået, incl. i Grækenland, på den græske Café Algade i Store Heddinge. Salaten var med tomater og peberfrugter så dugfriske og smagfulde, at vi gispede efter vejret. Ejeren importerer de bedste råvarer fra Grækenland, incl. olivenolie og verdens bedste oregano fra bjergene på Rhodos.

Som med alle klassiske retter, findes der flere udgaver af græsk salat. Nogle tilføjer grøn peberfrugt. Den har jeg udeladt i salaten ovenfor.

frikadeller på græsk

Kefta (eller kofta, köfte) er en slags frikadeller, der stammer fra det mellemøstlige område. Det er krydrede kødboller, som nydes overalt fra Grækenland til Tyrkiet, fra Iran og Nordafrika. Frikadellerne består af hakket kød, der her er erstattet af bælgfrugter. Det giver en frikadelle med mindre struktur, men med en skøn krydret smag af det mellemøstlige køkken.

Jeg har brugt både kikærter og limabønner (butterbeans), men du kan sagtens bruge kikærter alene – eller bytte limabønnerne ud med kidneybønner. For ekstra struktur har jeg tilføjet valnødder.

købte eller hjemmekogte kikærter?

Danmarks ubestridte og formentlig mest vidende madmor, Camilla Plum, raser mod færdigkøbte kikærter i dåse eller brik. Jeg er meget enig med Camilla et langt stykke ad vejen. Forskellen på de to slags kikærter er meget STOR.

MEN: der er retter eller situationer, hvor det trods alt giver mening at gribe til en brik. Fx i blendede supper eller som her i en plantefars. Kommer man hjem kl. 17 med tre sultne unger, er det også bedre at gribe til købte kikærter end slet ikke at spise kikærter (eller andre bælgfrugter for den sags skyld. Forskellen gælder for alle slags bælgfrugter).

Vil man helt undgå de købte, så kog så stor en portion kikærter, som du har plads til i fryseren. Så har du et lager og kan hurtigt lave en ret.

græske kefta

(4 personer)

2 spsk chiafrø

¾ dl vand

75 g rødløg

2 fed hvidløg

1 brik kikærter (afdryppet vægt 230 g)

1 brik butterbeans (afdryppet vægt 230 g), kan skiftes ud med kikærter eller kidneybønner

eller 250 g tørrede, udblødte og kogte kikærter/bønner

5 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk stødt kanel

½ spsk røget paprika

1 spsk tørret oregano

1 dl hakket persille

½ dl hakket mynte

50 g hakkede valnødder

2 spsk tamari

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

ca. 50 g rasp

hvedemel eller glutenfri havremel

olie til stegning

Sæt chiafrøene i blød i vandet nogle timer.

Findel løg, hvidløg og kikærter/bønner i en foodprocessor. Bælgfrugterne skal bevare lidt struktur.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med spidskommenfrøene.

Rør frøene i farsen sammen med de udblødte chiafrø, kanel, paprika, krydderurter og valnødder.

Smag farsen godt til med tamari, citronsaft, salt og peber. Evt. også flere krydderier.

Rør raspen i sammen med ca. ½ dl vand. Farsen skal kunne formes til runde kugler eller aflange frikadeller.

Lad farsen hvile i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen og tilsæt om nødvendigt mere rasp eller mere vand.

Form små kugler eller aflange frikadeller af farsen. Tril dem i mel og steg dem gyldne i godt varm olie.

Denne fars er lidt ”skrøbelig”, så frem for at stege frikadellerne på en pande, kan du bage dem i en 200 grader varm ovn, til de er gyldne. Vend dem ind imellem. Du kan også bruge en airfryer.

Servér fx tzatziki, græsk salat og et stykke brød til keftaerne.

tzatziki

3 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

½ spsk spidskommenfrø

1 bdt mynte

2 fed hvidløg

1 agurk

1 spsk olivenolie

.

Sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande og stød dem let i en morter.

Hak mynten.

Pres hvidløget og rør de tre ting i den afdryppede yoghurt.

Skær agurken i små terninger og rør dem i yoghurten.

Smag godt til med salt og peber og evt. mere hvidløg.

Sæt lidt olivenolie på tzatzikien og drys med mynte.

tip

Du kan også tilsætte chili til tzatzikien.

græsk salat

50 g rødløg

1 agurk

350 g tomater

evt. 1 grøn peberfrugt

200 g plantebaseret feta

50 g sorte oliven

1 håndfuld timian- eller oreganoblade, evt. 1 spsk tørrede

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

1 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber 

.

Skær løget i ringe. Hvis du ikke bryder dig om helt rå løg, så overhæld ringene med kogende vand og lad dem stå et øjeblik. Afdryp dem.

Skær agurk, tomater, evt. peberfrugter (fjern kerner og frøstol) og fetaost i terninger. Bland oliven og timian eller oregano i grøntsagerne.

Rør en dressing af olie og citronsaft. Tilsæt presset hvidløg.

Smag til med salt, peber, citronsaft og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.