Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

nytårArkiv

fredag

27

december 2019

4

KOMMENTARER

napoleons-selleri med persillepesto og kejserhatte – nytårsmad

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, nytår

.

selleri til nytårsmiddagen

Knap er vi færdige med at nyde julemaden, før vi skal tænke på menuen til nytårsaften. Jeg har allerede foreslået karamelliserede jordskokker i en butterdejstærte, men jeg er endnu engang også faldet tilbage til sellerien. Den har faktisk været på min nytårsmenu de seneste to år. Den knold kan altså noget!

På fotoet nedenfor tv. er det kræmmerhuse af selleri med valnøddecreme – og th. er det cannelloni af selleri med trøffelsvampe.

En af disse selleriretter vil passe til nytårsmiddagen sammen med fx jordskokketærten ovenfor. Og inden nytårsaften vender jeg tilbage med forslag til en lækker suppe som forret.

...


selleri som gourmetmad

Når jeg tænker på de virkelig slemt smagende terninger af selleri, der svømmede rundt i min barndoms klare supper, må jeg sige, der er milevidt til de højder, det er muligt at bringe sellerien til, hvis den behandles rigtigt.

Hver eneste gang jeg arbejder med selleri, bliver jeg forbavset over, HVOR alsidig denne knold er. Se bare lige Hasselback-sellerien nedenfor. Den er der rigtig mange, der har nydt i julen.

.

Hasselback-selleri

.

en kejserret

Man taler om en kongelig ret. Jeg vil kalde denne her for kejserlig. Men hvorfor kalde den for Napoleons-selleri? Det er simpelt hen, fordi den lille stabel af tynde selleriskiver minder om en Napoleonskage, og når der så bliver serveret KEJSERhatte til, er det svært at finde et bedre navn.

Selleriretten kan forberedes dagen før, den skal serveres.

.

Retten er lagt sammen af meget tynde skiver selleri med persillepesto imellem lagene.

De lækre kejserhatte har fået et par dekorative snit og er sat på en lille bambuspind. Men så vidt behøver du ikke at gå. Det er fint blot at stege svampene og servere dem sammen med selleristablen.

Lidt dip i form af yoghurt passer fint til sellerien. Jeg har dryppet med lidt ramsløgolie for at få lidt fedme, men du kan godt udelade olien – eller blot dryppe med lidt god koldpresset jomfru-olivenolie.

.

Napoleons-selleri med persillepesto og kejserhatte

(4 personer)

pesto:

50 g hasselnødder

1 stort bdt persille (kan erstattes af basilikum)

2 fed hvidløg

evt. 3 spsk gærflager eller tør (plante)ost

salt, friskkværnet peber

1 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

grøntsager:

1 lille selleri

8 store kejserhatte

tamari (soja)

evt. 4 træspyd

2 dl afdryppet (plante)yoghurt eller havre creme fraiche

evt. 2 spsk grøn urteolie eller olivenolie 

persille, basilikum eller timian

.

Pestoen:

Findel nødder og persille i en food processor eller blender. Tilsæt hvidløg, evt. gærflager og så meget olie, at pestoen bliver tilpas fast i konsistensen.

Smag pestoen godt til med salt, peber og citronsaft. Efter smag kan du også komme mere hvidløg i.

Sellerien:

Skræl sellerien og skær den i to halvdele. Læg dem med skærefladen nedad på en bageplade. Pensl med olivenolie.

Bag sellerien i en 200 grader varm ovn 40-50 minutter. Stik i sellerien efter 35-40 minutter for at mærke, hvor blød den er.

Afkøl den bagte selleri og skær tynde skiver på et mandolinjern. Du skal bruge 7-8 skiver pr. person. Målene kan fx være 8-9 cm x ca. 5 cm (du vil have selleri til overs. Lav det fx til mos eller brug det i en suppe).

Læg skiverne sammen med pestoen imellem. Du kan evt. pakke portionerne ind i pergamentpapir og lægge dem i køleskabet til næste dag.

Skær kejserhattene igennem. Jeg har ridset et mønster i mine, men det kan du sagtens springe over. Steg svampene gyldne på begge sider. Det kan du evt. også gøre dagen i forvejen. Pensl skiverne med tamari.

Smag yoghurten eller creme fraichen til med salt og peber. Hvis der er pesto til overs, så smag også gerne til med den.

Du kan servere retten varm eller kold. Skal den være varm, og du har tilberedt den i forvejen, så varm selleripakker og svampe op i en 200 grader varm ovn 8-10 minutter.

Servér sellerien portionsvis med svampene. Sæt dem evt. på spyd.

Sæt et par spsk yoghurt eller creme fraiche rundt om sellerierne. Dryp evt. med lidt urteolie og pynt med en krydderurt.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

20

december 2019

4

KOMMENTARER

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme – nytår 2019/20

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, julemad, nytår

.

en festlig tærte til årets sidste aften

Med få dage til jul har de fleste af os sikkert bestemt menuen til julemiddagen og diverse julefrokoster.

Så nu er det tid at tænke på nytårsmenuen!

Jeg har et par forskellige forslag, og her er den første. Det er igen jordskokker, der spiller hovedrollen, fordi de både er meget velsmagende og meget sunde. Men skulle du ikke bryde dig om jordskokker, kan de erstattes af svampe.

Tærten vil være passende at servere sammen med en forret, fx en suppe, og endnu en lille ret.

Du kan også få ideer fra de foregående års nytårsmenuer, nytår 2017 og nytår 2018.

.

butterdejsbund eller …

Jeg har valgt butterdej til bund i tærten eller tærterne. Hvis du vil komme nemmere om ved retten, kan du bage butterdejen i én stor tærteform. Jeg synes dog, det er mere festligt med portionstærterne, men de er også en smule arbejdskrævende.

Hvis du ikke tåler gluten og dermed heller ikke butterdej, kan du bruge en glutenfri bund, se fx denne dej med boghvedemel og rismel. Eller denne her med havremel og boghvedemel.

Begge disse bunde bliver sprøde, når de bages, og ikke “flagede” som butterdejen.

.

mandel/trøffelcremen

Det er mandelcremen, der især giver karakter til tærten, og der skal en god stor skefuld på tærten. Jeg har brugt kogte hvide bønner sammen med mandler i cremen.

Du kan, hvis du vil spare tid, godt udelade bønnerne, men jeg har taget dem med for at give retten mere fylde og mæthed. Cremen bliver mere fyldig og fast med bønnerne.

Hvis du ikke tilsætter bønner, så rør i stedet de malede mandler med havre creme fraiche, da cremen ellers bliver for flydende.

Det er vigtigt at smage til med trøffelolie. Det er den markante trøffelsmag, der giver retten dens karakter. Skulle du ikke bryde dig om trøffelolie, er det vigtigt, at du smager cremen til med et andet markant smagsemne.

.

retten kan tilberedes i forvejen

Jeg synes ikke det er særlig sjovt at stå med krævende retter nytårsaften midt i Dronning Margrethe og det første glas champagne, så jeg sætter pris på at servere noget denne specielle aften, der kan tilberedes i forvejen. Det kan så enten serveres koldt eller varmes op.

Denne tærte kan serveres enten kold eller varm.

Du kan lave både jordskokkerne og mandelcremen dagen i forvejen. Og du kan udstikke tærterne fx om formiddagen og sætte dem i ovnen lige inden serveringen.

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme

(4 personer)

mandelcreme:

50 g limabønner (butter beans)

50 g mandler

1½- 2 dl plantefløde

ca. 2 tsk trøffelolie

salt, friskkværnet peber

marinade til jordskokkerne:

3 spsk sirup

3 spsk balsamico

3 spsk olivenolie

2 spsk tamari (soja)

tærte + fyld:

400 g jordskokker

4 plader frossen butterdej

hvedemel

brøndkarse eller anden krydderurt

 

Start med at sætte de hvide bønner i blød ca. 8 timer, før du skal lave retten. Afdryp og kog bønnerne i rigeligt vand ca. 40 minutter. Afdryp og afkøl dem lidt, før du ”smutter” skindet af bønnerne (gem det og brug det til fx brødbagning).

Du kan evt. bruge bønner fra dåse.

Blend mandlerne, til de er findelte. Tilsæt de kogte bønner og blend med så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med salt, peber og trøffelolie. Pas på med olien, den giver meget smag.

Du kan tilberede cremen dagen før, den skal serveres.

Rør marinaden til jordsokkerne sammen og smag til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Skær jordskokkerne i kvarte eller i mindre stykker, hvis de er meget store. Det er ikke nødvendigt at skrælle jordskokkerne. Fjern blot evt. mørke pletter og vær sikker på, at de er skrubbet helt rene.

Vend jordskokkerne i marinaden. Du kan enten bage dem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter, eller du kan lade dem simre i marinaden i en gryde.

Vend rundt i jordskokkerne ind imellem, mens de bages/simrer. De må ikke blive for bløde.

Du kan tilberede jordskokkerne dagen før, de skal bruges. Hvis du serverer tærten varm, så lun jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 5 minutter.

Regn med en plade butterdej pr. person. Den hurtige måde at bage tærten på, er at lægge dejen i én stor, smurt tærteform. Jeg har valgt at servere mine tærter portionsvis. I så fald gør du sådan:

Vælg to glas eller lign. med en diameter på ca. 3 cm’s forskel, fx 16-18 cm til bundene og 3 cm mindre til ”ringene”, som udgør tærternes sider.

Rul de fire ”bunde” ud og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Stik derefter 12-16 stykker ud i samme størrelse som bundene. Stik derefter ud med det mindre glas til ringene. Du kan vælge at lave 12 eller 16 ringe, afhængig af, hvor meget dej, der er til rådighed.

Rør et par spsk hvedemel ud i vand til en tyk jævning. Pensl jævningen på de fire bunde rundt i kanten, og ”byg” ringene ovenpå. Pensl mellem hvert lag ringe, så de ikke skiller ad, når de bages.

Pensl alle fire tærter med lidt plantefløde og bag dem gyldne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Fordel jordskokkerne i tærtebundene og læg en stor skefuld mandel/trøffelcreme på toppen (cremen skal ikke være varm). Læg brøndkarse eller en anden krydderurt øverst.

Tærterne kan serveres varme eller kolde.

.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

31

december 2018

20

KOMMENTARER

reparationsburger – godt nytår 2018/2019

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår, småretter

.

godt nytår og tak fordi du fulgte med på bloggen endnu et år – og velkommen til mange nye følgere

Nytåret kalder på eftertanke og gode ønsker for det nye år. Det er et godt tidspunkt at sige tak for året, der gik, og skyde sine ønsker for det nye år af sted. Jeg vil først og fremmest sige en stor tak til jer, der følger med her. Det er enormt animerende og inspirerende, at I har lyst til at afprøve mine opskrifter.

Maden er en passion for mig. Derfor er det en stor glæde at kunne dele den med jer. Jeg får rigtig mange kærlige hilsener og søde tilkendegivelser. De rører mig dybt og betyder, at jeg arbejder med endnu større glæde, lyst og energi. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre verden grønnere. Tak til jer alle sammen – og

mange ønsker om et rigtig dejligt nyt år. Et år hvor det vil lysne endnu mere for den plantebaserede mad. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019. Det er meget lykkeligt – men også meget sørgeligt, fordi det hovedsagelig sker på baggrund af det faktum, at vi har ødelagt jordens sårbare klima. Og personligt føler jeg stor sorg over, at det sjældent er produktionsdyrenes lidelser, der driver folk til at ændre spisevaner. Man lad os alligevel glæde os over, at det går i den rigtige retning.

Det er ærgerligt, at vi skal helt ud til kanten, før vi begýnder at indse, hvad vi har gang i. Siden middelalderen, ja faktisk meget tidligere, har vi afskåret os mere og mere fra naturen. Og nu har vi nået et trin, hvor mange slet ikke fornemmer nogen forbindelse til jorden og alt hvad den giver os. Faktisk er det jo sådan, at vores klode kan forsyne os med alt, hvad vi har brug for: fødevarer, rent vand og ren luft. Hvis vi altså behandler den med kærlighed. Det har vi ikke gjort, vi har været grådige, og nu må vi betale regningen.

.

jeg ønsker mig i 2019 …

Mit ønske for det nye år er, at alle mennesker vil begynde at tænke over ethvert forbrug, der belaster kloden. Har vi virkelig brug for den dér fjollede plasticdims fra Kina, og kan vi ikke tage cyklen eller bussen i stedet for at køre i bil? Når det handler om spisevaner, ønsker jeg, at vi vil gøre op med os selv, om vi vil købe og spise fødevarer, der er frembragt med store lidelser for levende væsener og levende natur. Og når jeg siger “tænke over”, mener jeg at tage sig tid til at sætte sig ind i, hvordan det, vi vælger at købe, er fremstillet. Hvad er omkostningerne for miljøet, dyrene, vores medmennesker, naturen, kloden … Vi vil desværre se, at det ikke hænger sammen. Hertil skal lægges de enorme økonomiske omkostninger, som vores tankeløse færd på jorden indebærer.

Vi må gøre op med os selv, om vi vil støtte fødevarer, der er blevet til på grundlag af afbrænding af regnskov, fordrivelse af fattige bønder og sult i den tredje verden, fordi der skal dyrkes foder til vores dyr i den vestlige verden? Vil vi støtte transporten af dette foder fra den anden side af kloden? Vil vi acceptere, at der skal sendes 10 kg planter gennem dyrene for at få 1 kg kød? Planter, der kunne have mættet mange sultende mennesker. Vil vi støtte mishandlingen af milliarder af dyr? Det er mit håb, at mange vil indse, at vi er kørt helt af sporet, når det handler om dét, vi spiser.

Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.

.

jeg ønsker mig allermest …

at vi indser, at vi ikke etisk har lov til at producere de over 30 millioner grise, som vi gør i Danmark. Det er langt fra første gang, jeg nævner dette skamfulde faktum, og jeg forstår, hvis nogle tænker, at nu er det igen hende den “frelste”, der er ude med riven. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne citere journalist Sune Gylling Æbelø, som i et debatindlæg i Politiken 30. december 2018 skriver, at historien vil rejse en skamstøtte over vores konventionelle griseproduktion. Når jeg gerne vil citere Æbelø, er det fordi, han er en helt almindelig kødspiser af produkter fra dyr, der er produceret økologisk. Jeg mener, hans ord har ekstra stor vægt, fordi han ikke er plantespiser.

Sune Gylling Æbelø skriver bl.a. “Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter heraf.” og videre … “24.300 pattegrise dør hver dag af kulde, tørst eller ved at blive klemt ihjel af soen. 9 mio. grise om året dør som spildprodukt i kødindustrien. Det svarer til antallet af indbyggere i Østrig.” Og Æbelø fortsætter med at opremse de utallige andre måder, vi torturerer grise på.

Så ja tak til en skamstøtte over dansk konventionel svineproduktion. Men allerhelst: brug det nye år til at bede alle grisespisere, du kender, om at tænke over, om de fortsat vil støtte denne mishandling.

.

reparation i det små

Der er brug for reparation i det store som i det små. Nu er nytåret jo tiden, hvor vi slår gækken løs, så jeg siger: luk op for det nye grønne år med fortrøstning. Luk op for noget lækkert. Luk op for en supersund burger. I en burger er der en bøf, og bøffer laves af bønner, linser eller kikærter i fremtiden. Det påstår jeg i al fald i min nye bog!

Skulle du trænge til en opkvikker nytårsdag, kan svaret være noget “reparations”mad. Det er for mange traditionelt en snasket burger fuld af proteiner, sødt, surt, skarpt og mildt. Og hvis du vælger denne burger, kan du glemme alt om junkfood.

.

mange slags burgere

Her er eksempler på fire forskellige burgere: bagest en auberginebøf og th. en majsbøf. Forrest tv. en squashbøf med ristede svampe og løg. Th. en hummusbøf med mayo, høvlede gulerødder og radiser (opskrifterne er med i min nye bog).

.

hummusbøffer til burgere

I den nye bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”, der udkommer til februar, er der masser af opskrifter på plantebøffer, der både kan nydes som middagsmad og i en burger.

Se opskriften på hummusbøffer her. De er både hurtige og nemme at lave, især hvis du bruger kikærter fra dåse.

.

burgere med hummusbøffer

Hummusbøfferne er her lagt sammen i en burgerbolle smurt med senneps-mayo og toppet med marinerede rødløg og mangofrugt, bladselleri, spirer og kæmpekapers. En klat tomatketchup på toppen skader heller ikke!

GODT NYTÅR! 🍾 🎈 🎉

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share