paté med varme krydderier – låge nr. 15 i julekalenderen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad, Uncategorized
.
her får alle en mandel!
Pateer og postejer er plantespisernes foretrukne til julefrokosten eller julemiddagen. Der ligger rigtig mange forskellige ideer til begge dele her på bloggen. Du kan finde dem ved at benytte søgefeltet th.
Hvis du er til mad, der er godt krydret, noget der leder tankerne hen på et mellemøstligt, duftende krydderimarked, skal du prøve denne paté. Den giver helt andre smagsoplevelser end den valnøddepaté, jeg har foreslået som årets julepaté.
Pateen er dækket af mandelflager, så hav hellere en mandelgave parat til alle! Hvis det er i overkanten af julehumøret, kan du sagtens drysse med sesamfrø i stedet – eller med nøddeflager.
.
bortfløjet and
Jeg har kaldt pateen for bortfløjet and, fordi der kun optræder den and, der udgør formen.
Samme sted finder du forslag til nogle små, lækre “hapsere”, der passer fint som tilbehør til et glas velkomst-vin.
.
fin til frokostbordet
Hvis du foretrækker en mere traditionelt smagende paté til juleaften, kan denne spicy udgave passe fint til en julefrokost. Hvis den ikke kun skal nydes som pålæg på et stykke rugbrød, kan du servere en tomatsovs til.
.
grov tomatsovs
Se opskrift på tomatsovsen her.
.
.