Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

UncategorizedArkiv

fredag

5

juni 2020

6

KOMMENTARER

salat med nye kartofler, høvlede asparges, ærter og mandeldressing

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

små guldklumper i mandeldressing

Det er i disse uger, du skal slå til, hvis du vil nyde de nye kartofler. Om et par måneder er de ikke helt så nye og lækre og fulde af C-vitaminer som netop nu.

De små nye gastronomiske højdespringere kan spises som tilbehør til en hovedret blot med lidt god olivenolie og friske urter – men det er også oplagt at servere dem i en salat. Mulighederne er uendelige. Men da jeg også er vild med de nye asparges, har jeg valgt at blande de to store smagsoplevelser sammen i denne salat.

Jeg har høvlet tynde “bånd” af grønne asparges på et mandolinjern. Lige netop til disse bånd synes jeg grønne asparges fungerer bedre end de hvide. Og de kan sagtens spises rå og sprøde som i denne salat.

Du kan også – i stedet for de grønne asparges – tilsætte hvide i små stykker kogt ca. 2 minutter.

.

.

dild og mandler giver karakter til salaten 

Som dressing har jeg valgt en mandeldressing med masser af dild. Jeg synes dild er tæt på at være krydderurternes konge.

Sprødristede mandelflager sætter prikken over i’et.

Hvis du også er glad for radiser, så tilføj gerne et bundt radiser i skiver.

.

salat af nye kartofler med høvlede asparges og mandeldressing

3/4 kg små nye kartofler

25 g mandler

1 spsk kokosolie eller anden olie

100 g sukkerærter eller bælgede ærter

2 tykke grønne asparges eller 4 tynde

dild

mandeldressing:

3 spsk mandelmel (eller malede mandler)

ca. 2 spsk vand

4 spsk olivenolie

1 tsk dijonsennep

1 økologisk limefrugt

1/2 dl klippet dild

evt. blåbær- eller ahornsirup

 

Kog kartoflerne lige netop møre i vand tilsat 1 tsk rørsukker. Sluk for varmen, før kartoflerne er helt møre og lad dem mørne færdig i vandet. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien.

Nip sukkerærterne – eller bælg almindelige ærter.

Høvl de grønne asparges i tynde ”bånd”. Brug en tyndskræller eller et mandolinjern. Læg skiverne i iskoldt vand en halv times tid.

Pisk mandelmelet sammen med vand og olie. Tilsæt en smule sennep og et drys salt og peber.

Rør et par spsk limesaft i dressingen. Riv 1-2 tsk af skallen og tilsæt den sammen med dilden.

Smag dressingen godt til med salt, peber, sennep, limesaft og -skal samt evt. en smule sirup eller andet sødestof.

Hæld dressingen over kartofler og ærter og vend rundt i salaten.

Afdryp de høvlede asparges og læg dem øverst. Drys med mandelflagerne og mere dild.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

23

marts 2020

22

KOMMENTARER

immunstyrkende mad er altid en god idé

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

grib til grønt

De kommende uger vil du modtage lidt flere nyhedsbreve fra mig end normalt. De vil indeholde ideer til sund og immunstyrkende mad. Hvis du bliver træt af for mange mails, er det nemt at framelde sig. Det gøres nederst i den mail, du har modtaget i dag eller i kommende mails.

Regeringen har sendt forsvaret til grænsen i kampen mod coronavirus. Jeg foreslår, at vi hver især opruster vores EGET forsvar, IMMUNFORSVARET. Jeg vil dog stærkt understrege, at mine ideer til opbyggende mad IKKE betyder, at vi kan undgå smitte – og at det heller ikke er muligt at helbrede coronavirus med mad. Men vi kan styrke vores krop bedst muligt ved at vælge de rigtige næringsstoffer. Og så smager både hvidløg, ingefær og grønkål jo forbasket godt!

I denne tid med store udfordringer har vi ekstra meget brug for den nydelse, som lækker og sund mad giver. Og så har mange af os fået tiden til at lave den.

.

hvad siger klimaet og kloden til krisen?

.

Mens jeg selv opruster (yderligere) på madfronten, filosoferer jeg over, hvilken lærdom vi kan få forærende af denne virus, der har ramt hele kloden. Først og fremmest slår det mig, at sygdommen især rammer lungerne og luftvejene.

Kan det hænge sammen med, at vi har ødelagt jordens klima, ikke mindst jordens “lunger”? Kloden har svære vejrtrækningsproblemer. Den har også problemer med forgiftet jord, luft og vand.

Jeg har haft den store oplevelse af være på trekking i Amazonjunglen. Her oplevede jeg på første hånd, hvordan regnskoven bogstavelig talt trækker vejret i rytmiske åndedrag. Mens vi i dagevis vandrede på de årtusindgamle bløde, elastiske lag af rådnende plantemateriale i junglen, oplevede vi, hvordan den gigantiske regnskov hver morgen og formiddag gav slip på enorme mængder vanddampe. Senere – hen på eftermiddagen – plaskede regnen ned. Sådan har skoven åndet ind og ud siden tidernes morgen. Et naturfænomen der har betydning for hele kloden. Læs om hvor slemt det står til her.

Hvis du vil se mere, så kig på billederne her. De er dog tilbage fra 2012 – og det står meget, meget værre til i dag. Hvorfor fælder man regnskov? Regnskov der er livsnødvendig for klodens overlevelse. Det gør man for at dyrke sojabønner til dyrefoder. Dyrene vender jeg tilbage til.

Den franske humanist, Michel de Montaigne (1533-1592), sagde “Naturen er en mild vejleder, men ikke mere mild end klog og retfærdig.” Det vi står i nu, er ikke specielt mildt. Kan det være den kloge og retfærdige natur, der taler til os?

Naturen har raset i flere år med storme, oversvømmelser, brande, jordskælv, hedebølger og smeltning af isen ved polerne. Vi havde ikke lige tid til at høre efter.

Jeg tænker på, om denne krise kan få jordens befolkninger til at lytte. For dette er ikke en besked til bestemte lande eller folk. Nej, epidemien er demokratisk. Den rammer over hele kloden. Tidligere kunne vi i Danmark varme os ved, at ebola og sars var noget fattige mennesker i u-landene døde af, samtidig med at de værste effekter af klimakrisen også rammer de svageste. Det rager jo ikke os. Men nu kan vi ikke længere skjule os. Nu må vi lytte.

.

dyr og epidemier

Bum!! Så fik vi stuearrest som en anden uartig unge. Så kan vi få tid til at tænke os lidt om. Vi kan fx overveje, om virus kan have noget at gøre med vores (mis)forhold til dyr?

Når kloden drejer på de store skruer, gør det ondt. Men det giver også anledning til reflektion og eftertanke. Er det i orden, dét vi går rundt og gør?

Alle de store epidemier og pandamier, der har været gennem historien, har lukket op for nye erkendelser og efterladt et samfund, der ikke var helt som tidligere.

Epidemiforskere har gennem mange år peget på sammenhængen mellem tæt kontakt mellem vilde dyr og mennesker og intensiv produktion af de dyr, vi spiser. De allerfleste pandemier udspringer fra dyr. Kan vi lære noget af det?

I 1985 gik jeg rundt på kødmarkedet i Wuhan i Kina uvidende om, hvad der ville ske 35 år senere. Det var stærke sager, jeg oplevede dengang, og det er næppe blevet bedre siden. For en plantespiser var det rystende at se katte, hunde, aber, desmerdyr, slanger, fugle og mange, mange andre dyr kæmpe om pladsen i burene, der var mere trange end dem, der bydes en dansk burhøne.

Kan vi i fremtiden etisk forsvare dét, der foregår på de kinesiske kødmarkeder? Kan vi forsvare hvad der foregår i Vestens dyrefabrikker?

Dyr er levende væsener, der har krav på et liv som godt som muligt. Hvis coronaviruset kan være med til at give den indsigt, at dyr ikke er noget man spiser, men noget man kæler med, så vil det være en enorm lettelse, ikke blot for dyrene, alle os, der holder af dem, men så sandelig også for klimaet. I dag slagtes der på verdensplan 60 milliarder – 60 MILLIARDER! – dyr om året. Alene i Danmark drejer det sig om 20 millioner svin og 120 millioner kyllinger + alle køerne etc. Denne produktion er med til at ødelægge klima, flora og fauna. Den enorme dyreproduktion har været med til at lægge kimen til den ulykke, vi står med nu.

Vi bliver nødt til at overveje, om ikke prisen for kød på tallerknen er for høj.

.

hvad siger videnskaben?

Grafen her viser, hvordan smittekilderne bevæger sig. Vi har nu en historisk mulighed for at skrue ned for det vanvid det er at producere dyr for at spise dem. Jeg taler her ikke om den fattige bonde i Afrika, der lever af mælk fra en ko eller to – eller den økologiske landmand, der har brug for dyr i kredsløbet. Det er de gigantiske dyrefabrikker, vi må gøre op med – og de store markeder i Asien med både vilde og tamme dyr. Vi har fået tilbuddet nu. Vil vi tage imod det?

.

kødspisning en betydelig faktor

I det svenske “Aftonbladet” udtaler overlæge i infektionssygdomme med Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Björn Olsen, at det at spise kød er en betydelig faktor i pandemiernes opståen. Læs mere her.

Du kan finde flere links til sammenhængen mellem dyreproduktion og pandemier på Dansk Vegetarforenings Facebook-side.

.

skal JEG tage ansvar?

Kan man forestille sig, at coronavirus hænger sammen med klimakrisen? Jeg har i årevis diskuteret klimakrisen med både nære og fjerne venner. Nogle er helt overbeviste om, at de intet kan gøre alene. Det er de andre, der skal ændre adfærd, så vil de måske også overveje at gøre det. Men hvad nu, hvis de andre heller ikke ændrer adfærd? Så er vi parkeret på den holdeplads, hvor vi befinder os nu.

Men nu er vi tvunget til at handle – alle sammen. Vi står overfor en global katastrofe. Nu gælder det livet. Nu handler det om hele menneskehedens ansvar overfor den samlede, sårbare klode. Nu er det nemt at se, hvad ens egen indsats betyder. Vi må stå sammen. Alle sammen.

Og her står vi så: med alle muligheder for at ruste op på den grønne front – globalt. Muligheder for at vande, pleje og værne om vores fælles jord. Vi har fået en enestående gave i en grim indpakning. Vil vi forstå at pakke den ud?

Tidligere topchef i FN, Michael Møller, taler om nødvendigheden af det internationale samarbejde, og fortsætter: ” Det er en helt naturlig menneskelig refleks, at når det går godt, tager man fremgang for givet. Men det er en stor fejltagelse. De internationale strukturer, som ligger til grund for vores velfærd, er en plante, der skal vandes og plejes, ellers går den til grunde.” “… Men det er min forhåbning, at det er nu, pendulet svinger den anden vej.”

Jeg giver det sidste ord til etikprofessor Peter Singer, om dyreholdet, der førte til udbruddet af corona-epidemien:

“Gav vi os tid til at overveje, hvad vi egentlig gør – men det gør de færreste – ville vi indse, at vores retfærdiggørelse af det, vi gør mod dyrene, refererer til vores egen påståede overlegenhed. Omtrent som da hvide mennesker engang påberåbte deres egen races overlegenhed for at legitimere deres underkuelse af “underlegne” mennesker med anden baggrund.”

.

revolutionen begynder i køkkenet

Som sagt ovenfor, kan vi ikke komme ud af coronaens kløer ved at skifte madvaner nu. Men vi kan måske undgå fremtidige pandemier – og klodens kollaps – hvis vi vælger plantebaseret mad. NU!

I denne virus-tid er det klogt at sætte ind med så mange næringsstoffer som muligt.  Et godt immunsystem oparbejdes over længere tid – men det er aldrig for sent at komme i gang.

Ovenfor er det en power-suppe med masser af hvidløg, mandler og grønkålspesto. Se opskriften her.

.

guide til sunde næringsstoffer

For at par år siden udsendte jeg denne bog med titlen “Powerfood revolutionen” med opskrifter på mad med ekstraordinært mange gavnlige stoffer.

OBS OBS: hvis du allerede HAR “Powerfood revolutionen” skal du IKKE tænke på at anskaffe dig “Sund vegetarisk”. Det er nøjagtig den samme bog – blot med en ny titel.

For et par måneder siden kom bogen i en ny udgave med ny titel: “Sund vegetarisk”. Allerede nu er bogen udkommet i 2. oplag.

Foruden de mange opskrifter til alle dagens måltider, indeholder bogen et lille leksikon med forklaring på mange forskellige næringsstoffer, hvad de kan og hvor de findes.

Arnold Busck-kæden sælger i øjeblikket bogen til kun kr, 99,95.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

30

december 2019

4

KOMMENTARER

glædeligt grønt nytår 2019/2020 – og en lækker forret til nytårsmenuen

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

på tåspidser ind i det nye årti

I morgen aften ved midnatstid byder vi igen et nyt år velkommen. Klokkerne bimler og bamler og markerer årsskiftet. Ja, i år er det oven i købet et tiårsskifte. Hvad varsler mon klokkerne? Er det klangen af et smukt og grønt tiår, hvor vi for alvor vil forstå, at vi skal finde tilbage til naturen, hvis vi vil leve her på vores smukke klode i fremtiden? Eller lyder det mere som et tiår, hvor vi stadig stikker hovedet i busken og tror, at vi selv intet ansvar har for klodens tilstand? At det er de andre, der må handle.

En kær veninde skrev forleden til mig: “Det er på tåspidser, at man forsigtigt lister ind i 2020”. Jeg er enig: med forsigtig optimisme vover jeg at tro på, at vi er mange nok til, at empatien for alt levende for alvor kan rykke her i 2020’erne. At de fleste af os vil drage omsorg for den natur, som er grundlaget for selve vores eksistens på jorden. At vi vil finde tilbage til taknemmeligheden over alt det smukke og livsnødvendige som naturen tilbyder os – ganske gratis! At vi vil genopleve forbundetheden med alt levende, som vi selv udgør et lille bitte led af. Et led, som vi har afkoblet, og som vi må have forbundet igen. Og det haster!

.

Forskerne taler om den sjette masseuddøen på jorden. I rasende fart udrydder vi alt omkring os: dyr, planter, natur. Enorme områder med regnskov fældes for at give plads til dyrkning af foder til dyr. Jeg har selv været på trekking i Amazonas, og når man har vandret i junglen i dagevis, er man ikke i tvivl om, hvorfor Amazonas kaldes for jordens lunger. Regnskoven ånder ind og ånder ud med helt regelmæssige intervaller i form af heftig regn og heftig fordampning.

Skal vi ikke smide skyklapperne her på tærsklen til det nye årti og tage ansvaret på os? Det er dig og mig og alle de andre, der har skabt en situation, som aldrig tidligere er set i jordens historie. Derfor er det også os, der må tage affære. Politikerne lover guld og – bogstavelig talt – grønne skove. Det må bare ikke koste noget! Men det kan jo ikke lade sig gøre. Det kommer til at koste både penge og en ændret livsførelse. Men jeg ER optimist!

Skal vi ikke sammen beslutte, at vi ændrer verden med vores indkøbskurv? Et af de helt store klimaproblemer er vores enorme dyreproduktion. Den indebærer ikke alene ubeskrivelige lidelser for dyrene, den ødelægger vores jord, vores grundvand, vores luft og vores klima. Men jeg ER optimist.

Hvis vi tror, vi ikke kan gøre noget, så tænk på, hvad en lille pige med et papskilt har gjort. Hun har rokket verden. Når præsidenten i Brasilien omsider satte hæren ind mod de store skovbrande, kom kravet fra klimabevidste forbrugere. Og kravene om handling kommer fra folk i alle aldre, fra skolebørn til bedstemødre. Senest ved klimatopmødet i Madrid stormede aktivister podiet, da de frygtede, at mødet sluttede uden nogen form for beslutning. Og mødet endte da også i absolut ingenting. Men jeg ER optimist!

Det er nedefra kravene skal komme. Det er det enkelte menneskes valg af fødevarer, transport og forbrugsgoder, der afgør vores fremtid, Derfor er det SÅ vigtigt, at vi alle smider skyklapperne her ved indgangen til 2020’erne. Det er formentlig sidste udkald.

Philip Ytournels tegning ovenfor fra Politiken siger det hele: andre må klare det her! Tænk hvis stenaldermennesket havde tænkt det samme, så kunne vi stadig have siddet i hulen med vores køller.

.

tak for alle de søde hilsener

Jeg ved, at alle I, der følger med her på bloggen, gør hvad I kan. På dyrenes og naturens vegne vil jeg sige tak. Tak fordi I har taget det valg at gøre jeres madvaner grønnere og dermed mere bæredygtige – tak fordi I følger med her på bloggen. Og TAK, tusind TAK for alle de mange, mange søde hilsener, jeg har fået i årets løb. De glæder og varmer mig mere, end jeg kan udtrykke.

Den meget fine ros til min mad giver ekstra energi til arbejdet med nye klimakærlige og lækre retter i det nye år. Mad der på alle måder giver en god smag i munden.

Rigtig godt nytår!

.

en smagfuld forret til nytårsmenuen

En svampesuppe med masser af smag er en dejlig forret til nytårsmenuen.

Du kan bruge enten champignon eller portobellosvampe (evt. halvt shiitakesvampe).

Du kan erstatte jordskokkerne med kartofler, og du kan lave chips af begge slags rodfrugter. Chipsene kan dog helt udelades, men det er dejligt med noget, der knaser. Hvis du drysser med chipsene så læg dem på lige før serveringen, da de hurtigt bliver bløde.

.

svampesuppe med jordskokkechips

(4 personer)

10 g tørrede svampe (kan evt. udelades) + evt. lidt til ”smulder”

150 g løg

6 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

2 spsk citronsaft

5-6 dl grøntsagsbouillon

150 g jordskokker + en ekstra til chips (kan erstattes af kartofler)

2 dl plantefløde

salt og friskkværnet peber

 

 

.

Sæt de tørrede svampe i blød i vand, der dækker en time eller to.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien 4-5 minutter.

Skær svampene i små stykker og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits endnu 4-5 minutter.

Tilsæt bouillonen.

Skær jordskokkerne i små terninger og kom dem i suppen. Lad suppen simre under låg 8-10 minutter.

Skær den sidste jordskok i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Steg dem gyldne i en smule olie på panden. Læg dem på fedtsugende papir.

Lad suppen afkøle lidt og purér den. Hæld den tilbage i gryden og tilsæt fløde efter smag. Vurdér konsistensen. Måske skal der mere bouillon i.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Varm suppen op og servér den portionsvis med chipsene og hakket persille på toppen.

Du kan evt. yderligere drysse suppen med lidt fint smuldrede, tørrede svampe.

.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share