Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

UncategorizedArkiv

mandag

10

januar 2022

2

KOMMENTARER

indisk biryani med blomkåls”ris”

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

klassisk indisk ris-ret uden ris

Ris-retten biryani er en ægte indisk klassiker. Jeg har dog her byttet risene ud med blomkål. Det er både billigere og mere klimavenligt. Hvis du ikke allerede kender blomkåls-ris, er denne ret en god anledning. Men du kan selvfølgelig også lave retten helt traditionelt med ris.

Her i januar er det måske også værd at vide, at retten er kalorielet – og samtidig med masser af smag og duftende krydderier. Det er rigtig januar-mad. Og i disse tider, hvor det ikke er nemt af besøge de krydderiduftende markeder sydpå, er det hyggeligt at tilberede en biryrani, mens man i sit eget køkken drømmer sig til medinaen i Marrakech.

Biryani er ellers mad for stor-moguler! Selv om det er enkel mad, er det en kongelig ret.

Det var persiske kokke, der bragte biryanien til Indien. Da stor-mogulerne kom til Sydindien i 1500-1600-tallet tog de retten med sig, og der opstod en indisk udgave. Eller snarere udgaver, for biryani kan laves på utallige måder. Da jeg var i Hyderabad, fandt jeg ud af, at man alene her har 26 forskellige opskrifter på retten.

.

ris skal falde som sne fra himlen

Fælles for de hundredvis af biryanier, der findes i Indien, er kravet om, at riskornene skal kunne falde hver for sig uden at klistre. De skal så at sige kunne dale som sne fra himlen. Desuden skal en biryani være krydderduftende men ikke brændende stærk.

I Kerala spiser man retten med de ingredienser, der er typiske for dette område: kokos, karryblade, peberkorn og cashewnødder. I det nordlige Kerala spiser man biryani krydret yderligere med safran, og den serveres med pickles. I Nordindien bruger man andre krydderier end i syd, fx laurbærblade, garam masala og kommenfrø. I Bengalen tilsætter man sennepsfrø.

Som det ses, er der utallige muligheder. Denne version er helt min egen.

Jeg har valgt svampe, gulerødder og edamamebønner, men du kan bruge mange andre grøntsager. Den færdige ret drysses ofte med ristede løg, mandler (eller cashewnødder) og rosiner. Jeg har udeladt rosiner og ristede løg, men det klær’ biryanien at tilføje dem.

Du skal ikke droppe retten på grund af de mange ingredienser. De fleste er krydderier, og du kan udelade dem, du ikke lige har på hylden. Retten er nemlig rigtig hurtig at tilberede – og smager dejligt!

Som protein-supplement vil jeg anbefale en salat med linser og valnødder.

.

linsesalat med urte/hvidløgsdressing

Salaten med linser, bladselleri og valnødder passer fint til biryanien.

Se opskriften her.

.

blomkål kan nydes på mange måder

Der er næsten ingen ende på alle de talenter, der rummes i et blomkålshoved.

Blomkål kan bages, det kan steges, det kan blive til “chicken”wings, det kan blive til gratin, til salat, til suppe – og altså som her til ris.

.

indisk biryani med blomkåls”ris”

(4 personer)

frø af 5-6 kardemommekapsler (eller 1 tsk stødt kardemomme)

1 spsk spidskommefrø (eller 3 tsk stødt spidskommen)

2 laurbærblade

2 spsk kokos- eller olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag (evt. tørret chili)

250 g champignon eller andre svampe

2 røde peberfrugter

300 g gulerødder

200 g edamamebønner

2 tsk stødt kanel

1-2 spsk reven ingefær

1 blomkål, ca. ½ kg

citronsaft

salt, friskkværnet peber

frisk koriander

25 g ristede cashewnødder, evt. mandler

evt. afdryppet planteyoghurt

Rist kardemommefrø, spidskommen og laurbærblade i en stor, tør gryde, til de dufter.

Hak løg, hvidløg og chili og kom dem i gryden sammen med olien. Svits til løgene er bløde.

Skær champignonerne i kvarte, skær peberfrugterne i små terninger og gulerødderne i skiver.

Kom champignonerne i gryden og svits dem, til lidt af væden trækker ud.

Tilsæt peberfrugter, gulerødder, edamamebønner, kanel og ingefær.

Svits endnu 4-5 minutter.

Du kan rive blomkålen så fint, at den bliver til ”sne”. Eller du kan dele den i bittesmå buketter. Hvis du deler kålen i små buketter, så overhæld dem med kogende vand og lad dem stå et par minutter. Afdryp kålen.

Tilsæt den revne eller findelte blomkål til retten og vend rundt, til det hele er gennemvarmt.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Du kan servere retten nu, men du kan også lægge den i et ovnfast fad og varme den op i ovnen inden serveringen. Pas i så fald på med ikke at svitse grøntsagerne for meget, da de så bliver for bløde.

Drys biryanien med koriander og cashewnødder og servér retten med afdryppet yoghurt.

Som sagt kan du også drysse med ristede løg og rosiner.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

11

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 11 i julekalenderen – decembers bedste bøf

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

bøffer til julefrokosten – eller bare lækker aftensmad

Har du lyst til en rød bøf som en del af julemaden, er denne rødbedebøf et godt valg. Bøfferne kan serveres som hovedret med tilbehør af kartofler eller andre rodfrugter og en salat, eller de kan udgøre en del af julefrokosten og spises på rugbrød som højtbelagt smørrebrød.

.

en julerød bøf

.

mange muligheder for pynt

Denne bøf har jeg pyntet med majskorn og skiver af radiser. Læg gerne en håndfruld friske spirer på også.

Men serverer du bøfferne varme, kan de også få stegte bløde løg på toppen – eller marinerede løg, agurkesalat etc. – eller …

.

kan du gætte, hvad der er i skålen?

Jeg tror ikke du kan gætte, hvad disse skiver består af. Jeg kunne al fald ikke. Det kunne se ud som kokos, men det er … kastanier! – papirtynde skiver af friske kastanier. Det er min gode gourmetven, Hans, der har fået ideen. Hans har vendt skiverne i trøffelolie, og voila: så har man en lækker portion fattigmands-trøfler.

Jeg har brugt nogle af “trøflerne” som topping på bøfferne.

.

måske med sovs og kartofler

Hvis du vil servere bøfferne som hovedret, kan jeg anbefale stegte kartoffelskiver som tilbehør samt måske en bearnaise lavet på blomkål.

.

blomkålsbearnaise

Bearnaise af blomkål er en lækker sovs, og så er den mindre fed end den originale version.

Se opskrift på bearnaisen nederst på siden.

.

rødbedebøffer

(ca. 8 stk)

4 spsk chiafrø (kan erstattes af 2 spsk loppefrøskaller)

75 g quinoa

50 g løg

100 g rå kartoffel

250 g rå rødbeder

75 g havregryn

½ dl plantefløde 

50 g mandler

2 spsk tamari

2 spsk olivenolie + olie til bagningen

revet peberrod eller ingefær efter smag

salt, friskkværnet peber, evt. ahornsirup eller anden sirup

evt. radiser, majskorn, krydderurter, spirer etc.

 

Sæt chiafrøene (eller loppefrøskallerne) i blød i ½ dl vand en times tid.

Kog quinoaen i vand der dækker, ca. 20 minutter.

Findel løg, kartoffel og rødbeder i en food processor.

Tilsæt chiafrøene, quinoaen, havregrynene og fløden.

Kør food processoren til ingredienserne er findelt og blandet.

Hak mandlerne mellemfint.

Kom farsen over i en skål og tilsæt mandler, tamari, olie og revet peberrod eller ingefær efter smag.

Smag godt til med den valgte rod, salt, peber og evt. lidt sødt som sirup eller rørsukker.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der flere havregryn i – eller, hvis farsen er meget fast, lidt mere fløde.

Form farsen til ca. 8 store tynde bøffer. Jeg har lavet mine med en diameter på ca. 10 cm. Men du kan også lave mindre, mere buttede bøffer, eller du kan forme farsen til frikadeller. Det er også muligt at bage farsen i en form i ovnen. Så får man en lækker postej. Bag en postej ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Læg bøfferne eller frikadellerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie og bag dem i en 190 grader varm ovn 15 minutter. Vend dem og pensl igen med olie. Bag bøfferne endnu ca. 10 minutter (tykkere bøffer skal bage længere). Pas på ikke at bage bøfferne for længe, så bliver quinoaen meget hård.

Hvis du bruger bøfferne som pålæg, kan du pynte bøfferne med skiver af radiser og majskerner eller du kan helt traditionelt lægge stegte løg på toppen – eller skiver af trøffel – ægte eller fake!

Som middagsret passer det fint med pandestegte kartofler eller hasselbackkartofler til og en sovs som fx blomkålsbearnaisen nedenfor.

.

blomkålsbearnaise

(4 personer)

200 g blomkål

2 dl grøntsagsbouillon

50 g skalotteløg

4 spsk olivenolie

ca. 2 dl plantefløde

1 tsk gurkemeje

ca. ½ spsk bearnaiseessens

1 spsk fintsnittet estragon

salt, friskkværnet peber

.

Del blomkålen i små buketter og kog den mør i bouillonen, 4-5 minutter. Afdryp kålen og gem vandet.

Hak løget og svits det i olien 3-4 minutter. Fjern pamden fra varmen og tilsæt blomkål, 1 dl fløde og gurkemeje.

Purér sovsen og tilsæt evt. mere fløde og, hvis sovsen er for tyk, også lidt af kogevandet. Smag sovsen til med essens, estragon, salt og peber.

Du kan evt. passere sovsen gennem en sigte for at få den helt glat.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

4

oktober 2021

2

KOMMENTARER

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara) – nyd årets første valnødder

Skrevet af , Posted in Uncategorized

. 

lækker sovs med masser af velsmag og power

valnødde-peberdip.1

Valnødder er ren hjernemad. Og de skønne nødder falder direkte ned fra himlen i øjeblikket.

De helt nye og friske valnødder bør faktisk spises som de er. Det er ren meditation at knække nødderne, flå de let bitre hinder af og nyde det friske hvide nøddekød i små lyksalige bidder. Så snart nødderne er lidt tørre, mister de den rene og jomfruelige velsmag. De smager stadig dejligt, men på en anden måde.

At noget så nydelsesfyldt som valnødder også er den rene sundhedseliksir er en ekstra bonus: nødderne er nemlig noget af det bedste, man kan fodre sin hjerne med.

.

guf for hjernen

Før i tiden troede man, at valnødder var gode for hjernen, fordi nødden ligner en lille hjerne.

Og den er god nok: nødderne har et højt indhold af antioxidanter, og de flerumættede fedtsyrer 3 og 9, er kendt for at forebygge degenerative forandringer i hjernen.

Men valnødderne er også en gave til resten af kroppen. De regulerer bl.a. kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme, og så har de et godt indhold af E-vitaminer og mineraler som kalk og magnesium, der styrker knoglerne, samt fosfor, kalium, selen m.fl.

.

valnødder er en fest for både sundhed og smag

Når skønne smagsoplevelser går hånd i hånd med optimale næringsstoffer, er der fest for både smagsløgene og resten af kroppen.

Nyd nødderne helt friske eller brug dem i denne valnødde/peberfrugtsovs, -puré eller -dip.

Det er lidt uklart, hvor den usædvanlige sovs med peberfrugt, granatæble og valnødder stammer fra. Nogle mener, den kommer fra Aleppo i Syrien. Men man støder også på sovsen i Tyrkiet og i Nordafrika.

Hvis du vælger at bruge rå peberfrugt, er sovsen lavet på få minutter. Men du kan også grille og flå peberfrugten, inden den blendes. Det giver den bedste smag, synes jeg.

Sovsen er ren superfood. De tre hovedingredienser: peberfrugt, granatæble og valnødder indeholder alle masser af antioxidanter. Antioxidanter kan forhindre eller svække ødelæggende iltning af sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop.

Granatæble indeholder mange af de antioxidanter, der hedder polyfenoler. Polyfenoler beskytter kroppens celler og virker betændelseshæmmende.

Peberfrugten leverer masser af C-vitamin, og valnødderne indeholder som nævnt de eftertragtede, essentielle Omega 3 og 9 fedtsyrer. Nødderne er desuden fiberrige.

Du kan bruge sovsen som pastasovs – eller til andre former for pasta – eller som tilbehør til frikadeller eller bøffer. Den kan også nydes som dip til f.eks. grøntsagsstave.

.

velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Venstre

I Politiken den 27. september kan man læse, at to fremtrædende venstrefolk, Søren Gade og Jacob Jensen, udtaler sig om dyrevelfærd under overskriften: “Staten skal ikke stå bag dyremishandling”. Det er århundredets gode udmelding!

Læser man indlægget, viser det sig, at velfærden gælder vilde dyr i de nye naturparker. De to politikere spørger: “Er det virkelig rimeligt, at dyrevelfærdsloven ikke skal overholdes, blot fordi vi skal leve op til nogle fine tanker om rewilding? … Og hvor langt er vi villige til at gå for vild natur – som tilsyneladende skal placeres bag høje hegn?”

Dyrlæger citeres for at kalde de vilde dyr i naturen for vanrøgt, mishandling og ulovligt. Det er glædeligt, at så mange bakker op om et godt dyreliv.

Næste skridt for dyrevelfærden må derfor gælde de indeburede produktionsdyr, hvoraf mange aldrig ser dagslys eller indånder frisk luft.

Jeg glæder mig til, at de to venstrefolk går i brechen for de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt går i stalde med 40.000 individer, vinge mod vinge, og som i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de skal gøres slagtemodne på 35 dage. Der vil sikkert også blive skredet ind overfor de millioner af æglæggende høner, der lever med brækkede brystben, fordi racen er avlet frem til at kunne lægge 320 æg om året.

Der er desuden en del at rette op på i svinestaldene. Her opdrættes op mod 30 millioner grise årligt under forhold, der intet har at gøre med de intelligente dyrs naturlige instinkter. Halekupering af 30 millioner smågrise uden bedøvelse har længe været ulovligt. Får vi nu sat en endelig stopper for det? Det vil også være rart at få kigget på de forhold, der resulterer i 9 millioner smågrises årlige død.

Og kig også lige på den million morgrise, de levende fødemaskiner, der er fikseret op mod 40% af deres voksentid. Der er også malkekvæget, der aldrig kommer ud af stalden. Må empatien også række til kalvene, der tages fra moderen straks efter fødslen – for slet ikke at tale om de bestialske dyretransporter. Det får vi helt sikkert sat en stopper for nu.

Det er en stor dag for dyrevelfærden i Danmark. Hjertelig velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Søren Gade og Jacob Jensen. Venstre er bøndernes parti. Ingen er mere selvskrevne end jer til at kæmpe for dyrevelfærden. For som I siger: “I Venstre vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag. Vi kan helt ærligt ikke være andet bekendt.”

I ved selvfølgelig også, at færre dyr i staldene vil betyde bedre dyrevelfærd – og færre dyr betyder mindre CO2 udslip. Så jeres kamp for dyrevelfærden er samtidig en kamp for klimaet. Jeres indsats for dyrevelfærden bliver en kæmpegave til alle to- og firbenede.

.

valnødde-peberdip

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)

1 stor rød peberfrugt eller 2 mindre (evt. grillet og flået)

1/2 spsk spidskommenfrø

2 fed hvidløg

kerner fra 1/2 granatæble

1/2 dl olivenolie

50 g valnødder

frisk chili eller harissa (stærk chilisovs)

evt. 25 g rasp

citronsaft

1/2 dl hakket mynte

granatæble

Du kan bruge peberfrugten rå – eller du kan grille og flå den.

Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Hak den grillede eller rå frugt og blend den med spidskommenfrø, hvidløg, kerner af granatæble og olivenolie.

Hak valnødderne fint med en kniv (du kan også blende dem med, men så bliver de meget findelte) og rør dem i sovsen sammen med chili eller harissa efter smag.

I den originale opskrift tilsættes rasp, se billedet nedenfor. Jeg foretrækker sovsen uden rasp, men det er en smagssag.

Smag til med citronsaft, salt og peber. Rør myntebladene i og smag til igen.

 

valnødde-granatdip

Her er, som i den originale syriske opskrift, rasp i sovsen/dippet.

Det betyder, at sovsen bliver mere som en “pasta”. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share