Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

fredag

25

januar 2019

16

KOMMENTARER

rodfrugtmos indbagt med sprødt pestolåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

silkeblød mos med knasende låg

Bagt rodfrugtmos er en gammel traver. Men en traver, man sagtens kan hive ud af stalden mindst et par gange hver vinter.

Det er en meget billig og enkel ret og et godt bud på, hvordan man kan nyde sæsonens tunge, mættende rodfrugter.

Jeg har tilføjet et “låg” af tynde skiver brød smurt med pesto. Det giver et knasende modspil til den bløde mos, når retten bages i ovnen. Det er nemlig værd at huske på, at madens konsistens betyder meget for vores oplevelse af nydelse og mæthed, når vi spiser. At noget blødt følges af noget knasende, så vi også “spiser” med ørerne, betyder mindst lige så meget som udseendet, hvor vi “spiser” med øjnene.

Når alle sanser involveres, har vi mindre tendens til at overspise. Voila: et slanketip!

.

brug de rødder og knolde du har

Du kan bruge de rodfrugter, du har på lager. Og du kan bruge mange eller få. Fx kartofler og selleri er et godt miks, og vil du have lidt farve på, så tilsæt søde kartofler og/eller rødbeder. Vil du have en grønlig mos, så bland med masser af hakket persille eller spinat. Hvis du bruger grønkål til pestoen, er det oplagt også at komme lidt hakket grønkål i mosen.

.

kål, quinoa og kartofler

Quinoa, det lille sydamerikanske frø med de superstærke kvaliteter, sørger for proteinet i denne ret.

Jeg har tidligere lavet et par forskellige udgaver af rodfrugtmos, hvor æg eller bønner har sørget for proteinerne, se opskrift på ovnbagt rodfrugtmos her (med æg) eller ovnbagt kartoffel- og sellerimos m. baked beans (med kidneybønner).

.

grønkålspesto

Brødskiverne er smurt med grønkålspesto. Du kan se opskriften her. En anden – og hurtigere – mulighed er at købe et glas færdiglavet pesto.

Jeg har valgt pesto af grønkål, fordi grønkål er supersund og i sæson hele vinteren. Men hvis du bedre kan lide basilikum, så vælg den.

.

rodfrugtmos indbagt med sprødt pestolåg

(4 personer)

100 g quinoa

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

ca. 1,2 kg rodfrugter: pastinakker, persillerødder, kartofler, selleri, søde kartofler etc.

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

1 økologisk citron

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

salt, friskkværnet peber

1 portion grønkålspesto

6-8 skiver groft brød

.

Hæld kogende vand over quinoaen og kom den i en gryde med dobbelt mængde vand. Kog quinoaen 15 minutter, eller til al vandet er fordampet.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til de er godt brune, men ikke brankede.

Skær de valgte rodfrugter i små terninger og kog dem i vand, der netop dækker, ca. 10 minutter. Tjek om alle rodfrugterne er møre.

Afdryp rodfrugterne. Vandet er en glimrende start på en god grøntsagsfond. Eller brug det i en suppe – eller drik det.

Mos halvdelen af rodfrugterne i en kartoffelpresser eller i en stormasket si. Mos den anden halvdel med en gaffel. Der må gerne være større stykker rodfrugt tilbage.

Rør rodfrugtmosen sammen med quinoaen, løg og hvidløg samt lidt fløde.

Tilsæt krydderurterne og 1-2 spsk reven skal af citronen. Smag godt til med 1-2 spsk citronsaft, evt. mere -skal samt salt og peber.

Læg mosen i et ovnfast fad.

.

Lav pestoen (hvis du ikke bryder dig om grønkål, så brug basilikum i stedet) – eller vælg færdigkøbt pesto.

Skær så mange tynde skiver brød, at de dækker det valgte fad. Smør skiverne med pestoen og læg dem på mosen.

Sæt fadet i en 190 grader varm ovn og bag mosen 20-25 minutter, til brødet er sprødt.

.

tip:

Hvis du ønsker farve på mosen, kan du tilsætte rødbeder (de skal koge lidt længere end de andre rodfrugter) og/eller gulerødder.

Hvis du ikke synes om ideen med pestoskiverne på toppen, så rør 1/2 dl olivenolie med 4 spsk sesamfrø og 4 fed presset hvidløg + lidt finthakket grønkål eller basilikumblade. Smør det på overfladen af mosen, inden du sætter fadet i ovnen.

.

.

 

Share

mandag

21

januar 2019

2

KOMMENTARER

skorzoner-tagliatelle med edamamebønner og rød peber (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

roden til alt godt – især til knogler og blodsukker 

 

I denne vinter er jeg stødt på flere skorzonerrødder i butikkerne end sædvanligt, for faktisk er det ikke en af de grøntsager, vi spiser mest af i Danmark.

Den lange pælerod kaldes også fattigmandsasparges, men jeg synes nu ikke smagen minder specielt meget om asparges. Måske tænkes der mere på de to grøntsagers udseende: begge er lange, blege og slanke.

.

rødderne går lige i knoglerne 

Det ville være synd at sige, at skorzonerrødderne gør sig til. Det er ikke på grund af udseendet, man vælger denne tilbageholdende rod. Men man skal ikke skue roden på skallen. Bag den brune “indpakning” gemmer sig nemlig en sund og kalorielet rod.

Skorzonerrødder indeholder A- (betakaroten), B- og C-vitaminer, men endnu vigtigere er det gode indhold af kalk, magnesium, jern og fosfor. Kalk og magnesium er især vigtigt for knoglerne.

Skorzonerrødder er rige på stoffet inulin, som også findes i jordskokker. Inulin stabiliserer blodsukkeret og er derfor især gavnligt for diabetikere.

Desuden fremmer inulin en sund tarmflora og virker kolesterol-regulerende.

.

pasta på den sunde måde

“Pasta” af skorzonerrod er både sundt, lækkert og nemt at lave.

Men hvad kan man ellers bruge den lidt ukendte rod til: den mest klassiske tilberedning er gratinering med hvid sovs i ovnen. Og så kan skorzonerroden nydes på samme måde som asparges: letkogt og serveret med en hollandaisesovs eller en eller anden form for dip.

Men der er mange andre muligheder, jeg har fx lige lavet skrozoner-karbonader med æble og spicy jordnøddesovs. De dukker op på bloggen senere.

Læg altid skrællet skorzonerrod direkte i koldt vand med citron eller eddike, da rødderne ellers misfarves.

.

en gave til glutenallergikere

.

Som glutenallergiker må man sige farvel til den klassiske pasta lavet af hvedemel. Det fik mig til at opfinde denne “pasta”ret med tynde strimler af skorzonerroden.

Når roden høvles tyndt, enten med en tyndskræller eller på et mandolinjern får man strimler, der minder om de pastatyper, der hedder fettuccine eller tagliatelle.

Proteinerne i pastaretten kommer fra edamamebønner, men du kan bruge alle mulige andre bønner, fx kidneybønner, sorte bønner eller kikærter, evt. linser eller hårdtstegte små terninger af tofu.

.

skorzoner-tagliatelle med edamamebønner og rød peber

(4 personer)

1 økologisk citron

400 g skorzonerrødder + ca. 75 g til sovs

50 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

1/2 dl hvidvin (kan udelades)

2 dl plantefløde

1 stor rød peberfrugt

200 g optøede edamamebønner

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. frisk oregano eller basilikum 

Gør en skål klar med vand, isterninger og 2 spsk citronsaft.

Skræl skorzonerrødderne med en tyndskræller.

Skær strimler af rødderne med tyndskrælleren – eller brug et mandolinjern – og læg dem straks i citronvandet. Lad ”tagiatellen” ligge i vandet en halv times tid.

Hak løg og hvidløg. Skræl og riv den sidste skorzonerrod.

Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.

Tilsæt hvidvinen og lad løg og rødder simre for svag varme 5 minutter.

Tilsæt plantefløden.

Skær peberfrugten i små terninger og kom dem i sovsen sammen med edamamebønnerne.

Smag sovsen til med citronsaft, evt. lidt reven citronskal, sukker, salt og peber.

Læg ”tagliatellen” i kogende vand 3 minutter. Afdryp den og vend den i sovsen.

Drys evt. med oregano eller basilikum ved serveringen.

.

 

.

Share

mandag

14

januar 2019

18

KOMMENTARER

kikærteomeletter med svitset grønkål og granatæble

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

kikærteomelet – den får du ikke pip af!

 

En kikærteomelet er en velkendt ret blandt plantespisere, men jeg skulle blive temmelig gammel, før jeg stiftede bekendtskab med den. Faktisk skete det først for nogle måneder siden, da jeg sammen med mine gode venner, Jytte og Troels, spiste på Café Acacia på Gl. Kongevej i København.

Jeg vil varmt anbefale denne lille kvalitetsbevidste café drevet af mor og datter. Desværre florerer der stadig mange fordomme mod vegansk mad. Og den kan også godt være kedelig. Det gælder for al slags mad. Men sådan er det ikke hos Acacia. De serverer vanvittig lækker plantebaseret mad (og kager!).

Jeg nød selv en lækker risotto med græskar, men jeg fik lov at smage på Troels’ kikærteomelet, og jeg var helt solgt. Her er en slags efterligning af retten hos Acacia.

.

guddommeligt godt

Buddhaerne fra Thailand har fået lov at være underlag for et par kikærteomeletter. Jeg har serveret dem med svitset palmekål, rosenkålsblade og kerner af granatæble.

Men du kan selvfølgelig lave din egen foretrukne “topping” til omeletterne. Det kan fx være en svampestuvning, svitsede terninger af aubergine, tomater og squash, bagte og flåede peberfrugter med høvlet fennikel, bagte tomater med oliven, guacamole af avocado og tomater etc., etc.

.

Tilsætning af reven gulerod og squash giver lethed til omeletterne.

Servér gerne yoghurt til omeletterne. Her er den smagt til med reven muskatnød, men du kan også vælge din foretrukne krydderurt, frisk eller tørret.

.

Hvis du kender sort salt (Himalayasalt), kan jeg anbefale det til disse omeletter. Saltet har en umiskendelig smag af æg, der kommer fra svovlforbindelser i saltet. Men skal en kikærteomelet smage af æg? Det må bero på en smagssag. Nogle vil nok hævde, at en omelet bør indeholde “the real thing”, nemlig æg, men da antallet af plantespisere øges dag for dag – nærmest eksplosivt – er der behov for ideer til plantebaseret mad, der ligner det, man har sagt farvel til.

Ifølge avisen “The Economist” bliver plantebaseret mad det helt store i 2019. Korrespondenten John Parker skriver, at 25% af amerikanere mellem 25-34 år nu er enten veganere eller vegetarer. De nye madvaner ser ud til at være en steppebrand, der breder sig. Derfor kan jeg kun anbefale at man skifter æggeomeletten ud med en kikærteomelet – selv om æg ikke er det mest klimabelastende i den animalske afdeling. Men når man tænker på, at alle de små nyklækkede hanekyllinger ender deres få minutter korte liv i en kværn, er det måske alligevel værd at give det en tanke.

.

kikærteomeletter med svitset grønkål og granatæble

(4 personer)

omelet:

100 g gulerod

100 g squash

125 g kikærtemel

3 dl vand

2 spsk gærflager (kan udelades)

1 tsk bagepulver

salt (gerne sort, se ovenfor), friskkværnet peber

kokos- elle olivenolie til stegning

topping:

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk kokos- eller olivenolie

150 g rosenkål

8-10 blade palmekål eller tilsvarende grønkål

2 dl planteyoghurt naturel

reven muskatnød

1/2 granatæble

.

Lav først ”toppingen” og hold den varm:

Skær løg og hvidløg i både. Svits dem gyldne i oliven.

Skær rosenkålene i kvarte og snit palmekålen. Evt. grønkål deles i små buketter.

Tilsæt de to slags kål og svits dem 7-8 minutter eller til rosenkålene er gyldne og bløde.

Drys med lidt salt og peber.

Smag yoghurten til med reven muskatnød, salt og peber, evt. også saft fra granatæblet.

Omeletterne er lækrest, når de nydes varme og nystegte.

.

Omeletterne: riv gulerod og squash.

Pisk kikærtemelet grundigt ud i vandet. Tilsæt grøntsagerne, gærflager, bagepulver og et drys salt og peber. Den sorte salt tilfører en lidt ægge-agtig smag. Smag til.

Steg 4-6 små ”omeletter” af dejen i godt varm olie.

Servér omeletterne med kålen på toppen og drys med kerner af granatæble. Se evt. her, hvordan du nemmest får kernerne ud af skallen, uden at køkkenet bliver oversprøjtet med rød saft.

.

 

Share