Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

12

januar 2024

4

KOMMENTARER

bagt selleri med svampe i flødesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

selleri & svampe swinger godt sammen

Sellerien hører til de grovere rodfrugter, og der er meget billig mad og masser af velsmag i sådan en knold. Da jeg var barn, kendte jeg kun boller i selleri. Det var slet ikke sjovt. Senere fik jeg smag for selleribøf, og nu har jeg efterhånden udviklet mange opskrifter med den anvendelige knold: selleri-mad der smager skønt, og roden kan også spises rå som i den franske sellerisalat, som jeg er helt vild med. Og så er der hasselbacksellerien, som jeg opfandt for et par år iden. Den har næsten allerede opnået klassiker-status.

Jo mere jeg eksperimenter med selleri, desto mere opdager jeg, hvor alsidig knolden er. Jeg kan ikke komme på nogen anden grøntsag, der besidder flere facetter end sellerien.

Sellerien svulmer bogstavelig talt af gode smagsoplevelser, hvis den parres med de rigtige ingredienser. Her er det løg, svampe, tofu og rosmarin. Og rundt om det hele smyger sig en lækker flødesovs. Ingen dårlig løsning på en enkel hverdagsmiddag, skulle jeg mene.

.

kejserhatte-svampeselleri

Jeg har bagt sellerien i ovnen. Det betyder, at den bevarer sin sellerismag, i modsætning til hvis den koges. Så bliver den lidt kedelig og vandet. Jeg har afprøvet metoden med at saltbage selleri, men det gav en totalt oversaltet selleri, så jeg anbefaler, at du blot bager den.

Det er tofu, der leverer proteinerne i retten. Hvis du ikke er til tofu, så vælg kogte kikærter, linser, kidneybønner, edamamebønner eller andre bønner i stedet for.

.

bagt selleri med svampe i flødesovs 

(4 personer)

1 selleri, ca. 3/4 kg

200 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g kejserhatte eller andre svampe

2 1/2 dl plantefløde 

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

2 spsk citronsaft

200 g tofu, gerne røget eller marineret, evt. plantepølser

2 spsk fintsnittet rosmarin (kan erstattes af timian)

2 spsk hakkede kapers

salt, friskkværnet peber

persille og/eller timian

 

Skrub sellerien helt ren. Skær den i to dele og sæt stykkerne på en bageplade med den buede side opad.

Bag sellerien i en 200 grader varm ovn 50-60 minutter. Stik i sellerien med en kniv efter 40 minutter, for at mærke, hvor mør den er. Sellerien skal ikke være for blød.

Hvis du synes, det er for energikrævende at bage sellerien i ovnen, kan du i stedet skære sellerien i store terninger og dampe dem på en grøntsagsrist eller stege dem på panden.

Skær imens løgene i både og hak hvidløgene. Svits dem i olien, til løgene er gyldne. Skær svampene i skiver og kom dem på panden. Svits svampene til de er let gyldne.

Hæld bouillon og fløde på panden. Bring det i kog og tilsæt citronsaften.

Skær tofuen i terninger (eller pølserne i mindre stykker) og tilsæt dem. Du kan evt. stege tofuterningerne gyldne på en pande først.

Skræl den bagte selleri og skær den i skiver og derefter i store trekanter.

Bland sellerien i retten og tilsæt rosmarin og kapers.

Smag til med citronsaft, salt, peber og evt. et nip sukker.

Servér retten drysset med lidt mere fintsnittet rosmarin, hakket persille og evt. timian.

Servér en salat med ris, bønner eller quinoa til selleriretten.

.

selleri-i-flødesovs

.

Share

mandag

8

januar 2024

12

KOMMENTARER

grøn jordskokkesuppe – ugens suppe – hvad skal vi spise i 2024?

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

hvilke madtrends bliver interessante i 2024?

Hvert år dukker der nye “sundheds”kure op, nogle mere gavnlige end andre. Det kan være stenalderkost, proteinkure, keto, sense, diverse slankekure etc. etc. Mange kaster sig over en ny trend, men nogle kure viser sig efterfølgende at være nytteløse eller måske oven i købet skadelige. I 2024 ser det ud til, at to fornuftige trends er ved at udfolde sig: et voksende fokus på vores tarmbakterier (tarmens mikrobiom) og periodisk faste.

Jeg vil gerne tilføje, at den livslange “kur”, det er at leve plantebaseret, er en sikker vinder. Mig bekendt er der ikke undersøgelser, som viser, at grøntsager har bivirkninger. Det eneste, man skal huske er at tage tilskud af B12-vitamin og være opmærksom på at få de nødvendige proteiner hver dag.

Også den nyeste forskning i tarmens bakterier bekræfter, at det er grøntsagerne, der er stjernen i et sundt liv.

Heldigvis går trenden i det hele taget mod mere plantebaseret mad i 2024. Dog alt for langsomt! Men det er interessant for mig at se, hvordan plantebaseret mad er gået fra at blive udskammet og latterliggjort, som da jeg startede på denne kost for mere end 50 år siden, til nu at være nærmest hipt og bredt ankerkendt, som den optimale måde at leve på, hvis vi vil tage hensyn til både os selv, dyrene, jorden, luften, vandet og klimaet. Er der mon nogen anden “kur”, der kan stikke det?

Man kan kalde plantebaseret kost en livslang probiotisk kur, der gavner både os selv og vores omgivelser.

.

det er værd at dvæle ved tarmbakterierne

Men hvad er probiotika? det er kort fortalt den eller de ingredienser i vores mad, ofte plantefibre, som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde. Til gengæld fungerer de som superføde for de bakterier, der lever i tyktarmen.

Vi har hver især over hundrede trillioner tarmbakterier fordelt på 400-500 forskellige arter. Bakterierne vejer omkring 2 kg og kaldes også vores anden hjerne. Det skyldes, at bakteriesammensætningen i tarmen har stor indflydelse på både vores fysiske og psykiske helbred. Jeg kan varmt anbefale at læse Anette Harbech Olesens bog: “Gaven til maven”.

.

ugens suppe er god for tarmfloraen

Generelt elsker tarmbakterier grøntsager på grund af deres store fiberindhold. Men nogle grøntsager og produkter er bedre end andre. Fx er jordskokker, som i denne suppe, guf for bakterierne.

Desuden er jordskokker en gave til både blodsukkerbalancen og fordøjelsen.  Stoffet inulin i jordskokker holder blodsukkeret i ro og styrker tarmbakterierne. Når vi tænker på, hvad vi somme tider byder vores mave, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå og bagte, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe som her.

Men spis gerne mange forskellige kilder til kostfibre – grove grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Der findes mange probiotiske fibre i fx kål, asparges og ærter. Fibrene når ufordøjede ned i tyktarmen, fordi du ikke kan nedbryde dem. I tyktarmen fungerer fibrene som et festmåltid for dine egne bakterier. Når de gode bakterier får deres livret, bliver der flere af dem.

.
.

anden godt guf til tarmbakterierne

Også mælkesyregærede produkter som yoghurt, surkål, kimchi, tempeh, miso og kombucha er god næring for tarmbakterierne.

Se forskellige misoprodukter her.

.

grøn jordskokkesuppe

(4 personer)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g renset porretop (ken erstattes af løg)

2 spsk olivenolie

300 g jordskokker (kan erstattes af kartofler)

3-4 blade grønkål + evt. ekstra til chips (kan erstattes af spinat eller palmekål)

7-8 dl grøntsagsbouillon

½-1 tsk reven muskatnød

1 spsk snittet estragon

2 dl plantefløde eller kokosmælk

bergamotte- eller citronsaft

salt, peber, tamari, rørsukker

.

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Svits de tre ting i olien, til løg og porrer er bløde.

Skær jordskokkerne i mindre stykker. Riv kålen i små stykker. Kom begge dele i gryden og tilsæt bouillon, muskatnød og estragon.

Lad suppen simre under låg ca. 10 minutter.

Purér suppen og tilsæt fløden.

Smag godt til med citrussaft, salt, peber, tamari og måske et nip sukker.

Du kan servere suppen med lidt fløde på toppen samt sprøde kålchips. Riv i givet fald et håndfuld grønkål i mindre stykker. Pensl med lidt olie og drys med lidt salt.

Du kan stege chipsene sprøde i lidt olie på panden ­– eller du kan bage dem i en 160 grader varm ovn nogle minutter. Hold øje med dem, de bliver hurtigt mørke.

Hvis du vælger chipsene, så læg dem på suppen, når den serveres. Bladene bliver hurtigt bløde.

.

.

Share

fredag

5

januar 2024

6

KOMMENTARER

kartoffelkur i januar – Godt nytår

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, klima og mad

.

velkommen til et nyt (og forhåbentlig!) grønt år

Så kom vi ind i det nye år: i sandhed et udfordrende år! Krige og klimaet raser. Hvad gør man som et enkelt lille menneske? Det ser håbløst ud, men måske skal vi lytte til den store forfatter Leo Tolstoj, som sagde: :”Så længe, der findes slagtehaller, vil der være krige.”

Jeg vil gerne tilføje: Så længe, der findes slagtehaller, vil der være klimakatastrofer.

.

at “lave” dyr har store omkostninger

Den lille fætter ovenfor holdt mig med selskab i sommerhuset, endnu denne sommer. Men den er truet, sammen med milliarder af andre små og store dyr, fordi vi her i landet “laver” 13 millioner svin om året. Tæller vi hele produktionen med: køer, lam, ænder, kyllinger etc. kommer vi op på det svimlende antal af mere end 200 millioner slagtede dyr her i landet årligt.

Intet andet land i verden “laver” så mange dyr pr. indbygger. Det kan hverken dyrene eller naturen holde til. Den samme udbytning sker mange andre steder på kloden. Vi er bare de værste.

Den 97årige engelske naturforsker David Attenborough siger:

Vi må ændre vores madvaner. Vor tids sande tragedie er stadig i gang – tabet af biodiversitet. Halvdelen af jordens frugtbare jord er nu landbrugsjord. Planeten kan ikke understøtte billioner af kødspisere. Hvis vi alle kun spiste planter, ville vi kun have brug for halvdelen af de arealer, vi bruger i øjeblikket.”

Siden jeg forstod, hvad der foregik, har mit nytårsønske hvert år været bedre velfærd for produktionsdyrene – og langt færre. Det er det stadigvæk. Men det gælder profitten og eksporten, for faktisk sender vi de fleste af de døde dyr til udlandet.

Mit håb for 2024 er, at vi finder tilbage til jordforbindelsen – bogstavelig talt – at vi ser, at dyreproduktion ikke blot skader dyrene, det fjerner selve livsgrundlaget for  mennesker. Dyrene lider, klimaet lider, luften og vandet lider. Og vi mennesker lider.

Lad 2024 blive året, hvor mange flere spiser meget mere grønt – i kærlighed til produktionsdyrene og den planet, der brødføder os – og alle de små og store dyr, der er nødvendige for balancen i naturen.

Hvis du i årets løb mangler den perfekte vært/værtindegave til venner eller familie, der ikke har tænkt over sammenhængen imellem det, vi spiser, og vores omgivelser, kan  jeg varmt anbefale Mathilde Walter Clarks lille bog: “Hvordan man laver dyr”. Den koster kun kr. 84,95.

Rigtig godt og grønt nytår!

.

nytårskur er kartoffelkur

Januar er på mange måder en udfordring: den er mørk, den er kold, og måske er kassen tom efter jul og nytår.

Men her kommer hjælpen: de skønneste kartoffelfrikadeller med selleri og porrer. Det er mad, de fleste har råd til i en udfordrende måned. Og så kan frikadellerne også lokke et lille smil frem, håber jeg.

.

kartoffel/sellerifrikadeller

(14-15 frikadeller)

75 g valnødder

300 g kartofler

300 g selleri

100 g grøn porretop (kan erstattes af løg)

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret, smuldret rosmarin eller anden krydderurt

ca. 50 g havregryn

evt. lidt rasp

1 spsk balsamico eller citronsaft

friskkværnet peber, tamari

.

Hak valnødderne mellemfint og rist dem på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær kartofler og selleri i små terninger og kog dem møre, ca. 8 minutter. Hæld vandet fra (gem det) og damp grøntsagerne tørre.

Mos kartofler og selleri med en gaffel.

Snit porretoppen og hak hvidløgene. Svits dem i olien, til porrerne er bløde.

Rør porrer, rosmarin og havregryn i mosen og tilsæt valnødderne.

Rør lidt af kogevandet i farsen, så den bliver sammenhængende.

Smag godt til med balsamico eller citronsaft, peber og tamari.

Klem farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt rasp og/eller havregryn – eller måske lidt mere væde. Smag godt til igen. Lad farsen trække lidt igen.

Form med melede hænder og en ske frikadeller af farsen og steg dem gyldne i olie på en pande. Olien skal være godt varm, når du sætter frikadellerne på panden, ellers kan de hænge i.

.

spis salat til

Salaten på billedet er med terninger af kogte rødbeder, majskorn, rå blomkål, et par dl kogt quinoa og mynteblade. Hakkede valnødder på toppen vil være en ekstra gevinst.

Dressingen kan være en citron/oliedressing smagt til med salt, peber og sennep.

Salaten ligger i et frisk majsblad, fordi jeg lavede den i majssæsonen og brugte friske majs fra kolben. Men du kan sagtens vælge frosne majskerner.

Vil du have en slags sovs til frikadellerne, så prøv den lækre gomasovs af sesamfrø.

Jeg har brugt en dip af planteyoghurt smagt til med reven peberrod, citronsaft, tamari og peber.

.

gomasovs

.

Share