.

simremad er efterårs- og vintermad

Selv om efteråret er solrigt og lunt, bliver dagene kortere, og temperaturen falder. Det kalder på efterårsmad, på simremad.

Simremad er mad, der skal tilberedes ved lav varme i lang tid. Det er en metode, der mest bruges til kød. Vores tyggeapparat er nemlig ikke skabt til at tygge råt kød, og derfor skal det nedbrydes langsomt, ofte i timevis, før det kan tygges og fordøjes af mennesker.

Denne enkle ret med grøntsager skal dog blot simre en halv time eller mindre. Det er hurtig og billig hverdagsmad med stor velsmag.

.

hvornår er man vegetar eller veganer?

Netmediet Videnskab.dk har for nylig bragt en interessant artikel, der handler om, hvad det vil sige at være vegetar eller veganer. Overskriften lyder “Derfor spiser vegetarer kød”. Men det er ærgerlig vildledning, for hverken vegetarer eller veganere spiser kød.

At vegetarer skulle spise kød er et interessant udsagn, for definitionen på en vegetar er en person, der ikke spiser kød eller fisk, men andre animalske produkter som fx mælkeprodukter, ost og æg. En veganer spiser ingen former for animalske produkter.

Artiklen citerer såkaldte “vegetarer”, som fortæller, at de engang imellem spiser kød. Og det er naturligvis helt legalt, men de er bare ikke vegetarer. Man er heller ikke cyklist, hvis man kører i bil.

Det at mange definerer sig som kødspisende vegetarer eller ostespisende veganere er dog en meget glædelig ting, fordi det viser, at disse mennesker synes, at det er en ønskværdig måde at leve på. Det skaber bare en masse forvirring, ikke  mindst på restauranter, hvor folk fx ofte siger, “Jeg er vegetar, men jeg spiser fisk”.

Når jeg på en restaurant spørger efter plantebaseret mad, bliver jeg med næsten 100%´s sikkerhed spurgt: “Du spiser vel kylling?” Når jeg siger nej, kommer næste spørgsmål: “Fisk spiser du da”? Jeg fortæller så tjeneren, at jeg ikke spiser nogen former for dyr, og at kyllinger og fisk også er dyr. Det har vedkommende ofte ikke tænkt over.

Jeg får også tit spørgsmålet: “Hvad må du spise?” Hvortil jeg svarer, at jeg må spise lige nøjagtigt det, jeg har lyst til. Jeg er ikke medlem af en sekt eller en forening med strikse regler. Jeg kan bare ikke få rester af døde dyr ind i min mund. Så for mig er valget ganske let, ja tvingende nødvendigt.

Den slags kan man selvfølgelig sagtens leve med, men det ville være ønskværdigt, hvis folk, der lever delvist vegetarisk eller vegansk, ville sige, “Jeg lever hovedsageligt vegetarisk” eller “Jeg er stort set 80% veganer (eller plantespiser)” – eller lignende.

Enhver har naturligvis lov til at spise det, de har lyst til. Men lad være med at skabe forvirring om, hvad ordene betyder.

Hvordan man definerer sig hænger i høj grad sammen med, om man er plantespiser af etiske grunde eller af hensyn til klimaet eller ens egen sundhed. Folk, som spiser med hensyntagen til dyrene, vil typisk helt undgå animalske produkter, mens klima- og helbredsspiserne ofte vil vælge en mere varieret tilgang.

Jeg vil gerne understege, at det grønne valg ikke er forbundet med strikse regler eller forbud. Enhver kan spise, hvad de vil. Men man kan ikke lave om på definitionerne. Det synes jeg er ærgerligt, at Videnskab.dk gør.

For alle grønne veje er gode veje! Ingen skal udskammes for deres spisevaner. Vi er alle sammen på vej, og nogle veje er bredere end andre. Enhver ekstra gulerod, enhver ekstra plantefrikadelle, ethvert stykke kød byttet ud med en falaffel tæller for en bedre fremtid — for dyr og for mennesker.

.

nyd æblehøsten

Har man høstet mange æbler i år, kan det være svært at overkomme at spise de mange dejlige frugter. Så med mindre man spiser æblekage hver dag, kan det være vanskeligt at få brugt de mange æbler. Så her er en rigtig efterårs- og vintergryde, hvor æblerne kommer til deres gode ret.

.

æbler i selskab med svampe og rosmarin

Svampe, æbler, løg og rosmarin er en dejlig blanding. Hvis du vil gøre retten ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte kidneybønner eller kikærter.

Desuden kan du servere quinoa som tilbehør.

..

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

(4 personer)

3 laurbærblade

3 spsk olivenolie

100 g små skalotteløg eller gule løg i både

4 fed hvidløg

1/2 kg champignon

2 spsk citronsaft

1 kg madæbler, fx Belle de Boskoop

2-3 dl grøntsagsbouillon

3-4 stilke rosmarin

salt, friskkværnet peber

evt. 150 g quinoa og/eller bønner, kikærter etc.

.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive de æteriske olier.

Del store skalotteløg i halve eller kvarte. Bevar små løg hele. Hak hvidløgene.

Kom begge dele i gryden med laurbærbladene og svits løgene et par minutter.

Tilsæt svampene og svits dem for rask varme 3-4 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær æblerne i både (bevar skrællen). Kom æblerne i gryden sammen med bouillon og rosmarin.

Tilsæt et lille drys salt og peber og læg låg på gryden. Lad retten simre ca. 30 minutter under låg. Tilsæt om nødvendigt lidt mere bouillon.

Smag til med salt og peber og servér fx gryderetten med quinoa med hasselnødder og tomater. Se om kogning af quinoa her.

.

.