Kirstenskaarup.dk

Forfatter Arkiv

fredag

26

juli 2019

13

KOMMENTARER

nougat-is med frisk frugt

Skrevet af , Posted in desserter

.

forfriskning i hedebølgen – verdens nemmeste is

Her i årets varmeste dage er det skønt med en kølende isdessert. Jeg tror, jeg tør vove at sige, at denne is er den nemmeste plantebaserede is, der findes.

.

isen kan nydes med al slags frugt

Du kan nyde isen blot som den er – eller med din foretrukne form for frugt.

Jeg har som ekstra smagsgiver valgt nougat, men du kan fx også vælge vanille, chokolade, frugt etc., hvis du vil undgå sukkeret.

Fløden er piskbar sojafløde. Denne plantefløde indeholder nogle tilsætningsstoffer, og vil du undgå dem, så vælg kokosfløde i stedet. Se opskrift på vaniljeis med bær og pistacienødder.

Jeg har tilsat lidt spiritus til opskriften for at udgå krystallisering.

.

nougat-is med frugt

(4 personer)

75 g rørsukker

2 1/2 dl piskbar sojafløde

2 spsk flormelis

2 spsk rom eller anden spiritus

frisk frugt

evt. chokolade”caviar” eller reven chokolade

.

Smelt sukkeret på en pande og hæld det i en form i et tyndt lag. Lad sukkeret afkøle og stivne.

Læg det stivnede sukker i en plasticpose og knus det med fx en kagerulle eller slå med noget tungt, så det deles i små bitte stykker.

Pisk fløden stiv med flormelis og vend forsigtigt den knuste nougat i iscremen. Vend også forsigtigt den valgte spiritus i cremen.

Hæld iscremen i en beholder og sæt den i fryseren. Vend rundt i isen et par gange, inden den fryser helt fast.

Du kan også lave isen i en ismaskine.

Pynt med frisk frugt og evt. chokolade.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

22

juli 2019

2

KOMMENTARER

kold agurkesuppe med grillet agurk – vær klar til hedebølgen!

Skrevet af , Posted in supper

.

kølig suppe når hedebølgen hærger

Der er varslet hedebølge i løbet af ugen. Her er førstehjælp til lækker afkøling i sommervarmen.

Suppen er en helt almindelig yoghurtsuppe med agurk, som er klassisk i lande som Tyrkiet og Grækenland.

Suppen er supernem og lynhurtig at tilberede.

.

samme suppe med forskellige tilsætninger

Jeg har lavet suppen med tynde strimler grillet agurk samt tyndt høvlede radiser og ramsløgolie som “topping”.

Hvis du ikke har en grøn urteolie, kan olien udelades, eller du kan sætte en skefuld god olivenolie på suppen. En skefuld olie runder smagen af på en lækker måde.

Hvis du vil have en mere polsk version af suppen, så tilsæt finthakket surkål. Det vil dine tarmbakterier sætte pris på! Du kan også drysse med hakkede valnødder. Det vil hjernecellerne elske!

Mynte er den klassiske krydderurt til suppen, men kan du bedre lide dild, koriander eller basilikum, er det også muligheder.

.

suppen er økologisk – naturligvis!

Når jeg skriver ingredienslisterne til mine opskrifter, skriver jeg ikke ved hver enkelt ingrediens, at den skal være økologisk. Det tager jeg som en selvfølge. Det er på alle måder dumt at spise mad med gift. Selvfølgelig findes der tidspunkter, hvor en enkelt ting ikke kan opdrives økologisk, og her er det så en god idé at vælge dansk – med undtagelse af netop agurker som i denne suppe.

Jeg har ud fra nye rapporter kigget lidt på mængden af rester af sprøjtegifte i vores mad, dels i danske produkter og dels i udenlandske. Det er en gyser! Se bare på tallene nedenfor. Der er igen undskyldning for ikke at vælge økologisk, hvis det overhovedet er muligt.

Men giften er ikke blot i vores fødevarer, den ender også i grundvandet.

..

hvem har tilladt gift i vores mad?

Gad vide, hvem der fandt på at komme gift i den mad, vi spiser og i det vand, vi drikker? Vi ved alle, at giften findes, og hver eneste dag udsættes vi for en lille men mangfoldig mængde forskellige giftstoffer. Stofferne kan ikke ses, de kan ikke lugtes og de kan ikke smages (i al fald kun lidt). Vi er magtesløse. Vi har kun ét våben, og det er at vælge økologisk.

Vi kan nemlig undgå meget gift, hvis vi spiser økologiske produkter, men vi kan ikke købe giftfrit vand. I al fald ikke de i mængder, vi har brug for at indtage hver eneste dag.

Et af de nyeste gift-fund i grundvandet er det potentielt kræftfremkaldende pesticid med et navn, der er lige så uhyggeligt som dets virkning: chlorothalonil-amidsulfonsyre. Produktet kan give skader på cellernes DNA.

I april gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på dette pesticid i vores drikkevand, og der er indtil nu fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien i ni boringer rundt om i landet. Og det er bare et enkelt eksempel. Hertil kommer mange andre pesticider – plus alle dem, der slet ikke er målt for endnu. Men sprøjtegifte trænger ikke ned i grundvandet, siger landmændene. Hmmm …

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er især blevet brugt som svampebekæmpelse i produkter som kartofler, løg, porrer, forskellige bærtyper, hvede m.fl. Læs evt. mere hos DR.

Mens det er svært at undgå forgiftet vand, er der til gengæld store muligheder for at købe giftfri grøntsager.

Fødevareinstituttet fortæller, at vi næsten kan halvere vores indtag af sprøjtegifte i grøntsager ved at vælge fem produkter i økologisk udgave: kartofler, korn, æbler, tomater og bladgrønt. Det er en lille indsats med en stor virkning.

.

.

tal at tænke over:

0% giftrester i økologisk frugt og grønt

42% af ikke-økologiske grøntsager indeholder giftrester (salat 9%, tomater 8%, hvedemel 7%, kartofler 7%)

71% af ikke-økologisk frugt indeholder giftrester (æbler fører med  15%)

.

dansk contra udenlandsk

grøntsager:

72% af danske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

53% af udenlandske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

50% af ikke-økologisk dansk salat indeholder giftrester

83% af udenlandsk ikke-økologisk salat indeholder giftrester

13% af danske ikke-økologiske tomater indeholder giftrester

62% af udenlandske tomater indeholder giftrester

24% af danske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

64% af udenlandske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

frugt:

30% af danske ikke-økologiske æbler indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder giftrester

23% af danske ikke-økologiske pærer indeholder giftrester

88% af ikke-økologiske udenlandske pærer indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske vindruer indeholder giftrester (23 forskellige)

værd at vide i jordbærsæsonen:

0% sprøjtegifte i økologiske jordbær

70% af danske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

76% af udenlandske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

Økologisk Landsforening har sitet Ren Madglæde. Her kan du læse meget mere om giftrester i maden.

.

 

kold agurkesuppe med grillet agurk og radiser 

(4 personer)

1 stor salatagurk

ca. 3 dl planteyoghurt

2 dl plantefløde

2 dl grøntsagsbouillon 

2-3 fed hvidløg

en lille håndfuld mynteblade

evt. 4 spsk finthakket surkål (kan udelades)

salt, friskkværnet peber

evt. et nip chiliflager

4 radiser

olivenolie eller urteolie

 

Skær ca. 5 cm af agurken og skær dem i små stave. Grill dem gyldne på en grillpande. Du kan udelade denne pynt, hvis du vil spare tid.

Riv resten af agurken groft og pres hvidløgene.

Pisk yoghurt, fløde, mynte og bouillon sammen. Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt mere yoghurt og/eller fløde.

Hak myntebladene og rør dem i suppen.

Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. også et nip chiliflager.

Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres. Smag til igen.

Høvl radiserne til meget tynde skiver på langs.

Sérver agurkesuppen portionsvis med de grillede agurker, radiserne og et par mynteblade på toppen.

Dryp suppen med lidt urteolie eller olivenolie.

Giv et stykke godt brød til.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

16

juli 2019

4

KOMMENTARER

gulerods- og bønnepaté med kartoffelsalat

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, salater

.

en gylden paté til sommermiddagen

Her kommer en idé til dét, jeg kalder rigtig mad – eller i al fald lidt gammeldags mad. Men hvad er rigtig mad? Nogle (alt for mange!!!) synes, at rigtig mad er noget med kød eller fisk. Det kan der for så vidt være noget om, al den stund det handler om proteiner. Og kød har i tusindvis af år leveret proteiner. Men nu er vi kommet ind i en ny tid, hvor det er nødvendigt, at proteinerne kommer fra planter og ikke fra dyr. I denne paté kommer proteinerne fra kidneybønner eller sojaflager. Man kan kalde pateen for fremtidens bud på en bæredygtig “steg”.

En paté kan spises som middagsret – eller bruges som pålæg i madpakken. Er pateen både smuk og smagfuld, er det dejlig festmad.

Denne gulerodspaté kan laves på to måder, enten med bønner eller med sojaflager.

Hvis du bruger sojaflager i stedet for bønner, bliver pateen ikke helt skærefast. Så vælger du dén udgave, så udelad de tynde gulerodsskiver i formen, så du kan servere pateen direkte fra formen.

Pateen er lidt arbejdskrævende, og du kan evt. komme nemmere om ved tilberedningen, hvis du bruger kidneybønner fra karton eller dåse.

.

de nye gulerødder er parate

Her er et bundt nye friske gulerødder. De giver både smag og skønhed til pateen. Men du kan sagtens udelade dem. Jeg har brugt dem, fordi jeg er lidt “pyntesyg”, når det handler om mad. Jeg synes, at mad gerne må være både velsmagende og smuk at se på.

.

paté med tilbehør

Jeg foreslår, at pateen serveres med nye kogte kartofler eller grillede grøntsager  – evt. en salat med kartofler, se nederst i indlægget.

 

gulerods- og bønnepaté

2 dåser kidneybønner  – eller 200 g tørrede bønner (kan erstattes af 150 g sojaflager, se ovenfor)

4 tørrede shiitakesvampe (kan erstattes af 150 g champignon)

50 g solsikkekerner

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

200 g renset porre

1 rød peberfrugt

4 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1 spsk tørret oregano

1/2 kg gulerødder

2 spsk loppefrøskaller

ca. 1 dl plantefløde eller anden fløde

100-150 g havregryn, evt. glutenfrie

tamari

limesaft

en håndfuld friske timianstængler

 

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand, 30-40 minutter. Afdryp dem. Hvis du bruger dåsebønner så skyl og afdryp dem.

Hæld kogende vand over svampene og lad dem udbløde en halv times tid. Eller hak friske svampe.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

.

Hak hvidløg og chili fint (fjern kernerne fra chilien). Afdryp de udblødte svampe, skær stokkene fra og hak hattene fint.

Snit porrerne og hak peberfrugten fint.

Svits hvidløg, chili, porrer, peberfrugt og svampe i olien. Tilsæt gurkemeje, peber og oregano. Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt et lille drys salt.

Skær en af gulerødderne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern. Læg skiverne tæt sammen i en smurt postejform. Læg evt. lidt bagepapir i bunden, så du er sikker på, at gulerødderne slipper, når du vender pateen ud.

.

Riv resten af gulerødderne.

Kør bønnerne i food processoren sammen med de ristede solsikkekerner til bønnerne er halvt pureret. Der må gerne være nogle hele eller halve bønner tilbage.

Pisk loppefrøskallerne grundigt ud i fløden.

Rør fløden, de svitsede grøntsager og de revne gulerødder i bønnemosen (eller bland dem med sojaflagerne, hvis du har valgt den udgave – i så fald skal der måske lidt mere væde i farsen).

Tilsæt 100 g havregryn.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde i eller lidt flere havregryn. Farsen skal være temmelig fast.

Smag til med tamari og limesaft. Det er vigtigt, at farsen smager af noget.

Læg forsigtigt farsen oven på gulerodsskiverne i postejformen. Tryk farsen godt sammen og læg nogle kviste timian øverst.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag pateen 40-45 minutter. Overfladen skal være gylden som på fotoet nedenfor.

Lad pateen afkøle lidt, før du vender den ud på et fad, så gulerodsskiverne vender opad. Pynt med lidt flere timiankviste.

.

.

passende tilbehør

kartoffelsalat

En salat med kartofler passer godt til gulerods- og bønnepateen.

Bland skiver af kogte kartofler med små buketter af letdampet broccoli, radiser i skiver, oliven, evt. tynde strimler af saltet citronskal og masser af dild.

Vend salaten i en dressing af olivenolie, limesaft, sennep og chiafrø eller birkes. Smag til med salt, peber og et nip rørsukker.

.

.

mange flere pateer og postejer her

Bønne- gulerodspateen er med i min nye bog med mange opskrifter på klimakærlig mad med plantefars.

Se mere om bogen her.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share