Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

mandag

27

februar 2023

6

KOMMENTARER

mulligatawnysuppe – ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, rejser, supper

.

nytårsklassiker i utide

Hvis du synes, du har hørt ordet “mulligatawny” før, er det sikkert, fordi suppen er en af de retter, der serveres i den klassiske nytårsaften-film, “90års fødselsdagen”.

Der er dog absolut ingen grund til kun at nyde denne spicy og mættende suppe på årets sidste aften.

En kølig februardag kalder også på denne varmende og omfavnende suppe.

.

med rødder til de engelske herskere i Ceylon og Indien

Mange tror, at mulligatawny er en klassisk indisk suppe. Det er den ikke. Faktisk er der ingen stor tradition for at spise suppe i Indien.

Suppen er kommet til verden på Ceylon engang i årene efter 1858, hvor både Ceylon og Indien kom under engelsk overherredømme.

Det har været hårdt for englænderne at blive præsenteret for den stærkt krydrede mad, som på ingen måde mindede om den blege smagsfattige engelske kost. De engelske herskere og deres soldater ville måske nok nippe til den stærke ceylonesiske mad, men de ville alligevel hellere have noget, der lignede maden derhjemme, og de ville i al fald først og fremmest have suppe som forret.

Ordet mulligatawny kommer af tamilsk og betyder peber og vand. At suppen fik det navn skyldes, at de tamilske kokke udvandede en af deres mere substantielle retter til en suppe, som kunne falde i englændernes smag.

Suppens ry bredte sig blandt englænderne, og den krydsede det smalle stræde mellem de to lande og kom til den indiske stat Tamil Nadu, som igen satte sit præg på den. Sådan opstod en ret, der er en blanding af tamilsk, indisk og engelsk kultur.

.

kært “barn” kan tilberedes på flere måder

Det siger sig selv, at mulligatawny gennem tiden er blevet fortolket på utallige måder. Denne her er min egen.

Du kan derfor sagtens digte videre på ingredienserne. Ris, æble, bladselleri og kokosmælk synes dog at være temmelig klassiske i suppen. Men du kan fx tilføje linser og mandler. Så bliver suppen mere proteinrig.

Og er der blomkål eller broccoli, som trænger til at blive brugt, ville jeg også tilføje dem.

.

suppen er hurtigt lavet

I Indien og på Sri Lanka simrer de fleste retter over et, ofte, brændefyret ildsted i timevis. Det behøver vi ikke at gøre hos os. Ikke mindst på grund af energipriserne.

Selvfølgelig er der noget lækkert over en ret, hvor smagsnuancerne har nået at indgå en hellig alliance, men mindre kan sagtens gøre det. Eller du kan lade suppen stå til næste dag. Det har de fleste supper godt af.

.

servér indisk fladbrød til suppen

Det indiske tynde brød, chapati, passer godt til suppen.

Se opskriften her.

.

mulligatawnysuppe

(4 personer – forret)

1 spsk spidskommenfrø (eller 2 tsk stødt)

½-1 spsk karry (afhængig af styrken)

3 spsk kokos- eller olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

50 g basmatiris

ca. 6 dl grøntsagsbouillon

2 tsk gurkemeje

200 g søde eller hvide kartofler

150 g gulerødder

1 stilk bladselleri

1-2 spsk reven ingefær

1 æble

2 spsk koncentreret tomatpuré

2-3 dl kokosmælk eller havrefløde

salt, friskkværnet peber, citronsaft, rørsukker

planteyoghurt

frisk koriander eller persille

 

Stød spidskommenfrøene let i en morter (eller brug 2 tsk stødt).

Kom frøene i en gryde med karry og olie. Svits krydderierne, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Tilsæt ris, bouillon og gurkemeje.

Kog suppen 8 minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og skær gulerødder og bladselleri i skiver.

Kom kartoflerne i gryden, og kog suppen endnu 5 minutter.

Tilsæt gulerødder, bladselleri og ingefær. Kog suppen endnu 4-5 minutter. Du kan også lade den simre i længere tid som nævnt ovenfor.

Skær æblet i små terninger og kom dem i suppen sammen med tomatpureen og kokosmælk eller havrefløde.

Smag suppen godt til med salt, peber, citronsaft og et nip sukker.

Hvis du ikke synes, suppen er stærk nok, så tilsæt også et lille nip tørrede chiliflager.

Servér suppen med lidt yoghurt på toppen og drys med koriander eller hakket persille.

.

.

Share

fredag

24

februar 2023

4

KOMMENTARER

broccoli- og blomkålspie med kartoffelbund og mandellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

kærlighed til kål

Kål gemt bag et mandellåg. Lyder det ikke godt? Men er det en pie? – eller måske en tærte? eller måske blot fire lag velsmag? Døm selv.

.

formen har bestemt indholdet

Jeg bliver tit spurgt, hvor jeg får mine ideer til plantebaserede retter fra, og til det kan jeg svare, at de kommer helt af sig selv. Ja, de står faktisk i kø. Det kan være, at en ny ret materialiserer sig, når jeg ser en grøntsag, men det kan også være en bestemt form eller tallerken, der bestemmer dagens ret.

I dette tilfælde er det formen, der har inspireret til retten. Jeg fik for nylig det smukke tærte/piefad og den lille form af mine gode venner, plantepusheren Peter og hans kæreste, Hanne.

Vi var taget på en lille tur til Lund i Sverige for at fejre min fødselsdag, og da de søde mennesker ved, at jeg er vild med farver, havde de hjembragt de smukke art decoforme fra Tyskland sammen med en tilsvarende postejform, som jeg glæder mig til at fylde med dejlig plantefars ved lejlighed.

Synes du selv om designet, er det muligt at købe det på nettet. Firmaet hedder Tranquillo-shop. Og det er ingen reklame, blot en serviceoplysning.

.

med eller uden tærtedej?

Hvis du vil lave en ægte pie eller tærte, så bag retten med tærtedej i bunden. Det giver en endnu mere fyldig ret.

Se opskrift på en glutenfri tærtebund her eller her.

Hvis du vil have et alternativ til tofucremen, så vælg en cashewcreme i stedet.

Broccoli kan byttes ud med romanescokål.

 

broccoli- og blomkålspie med kartoffelbund og mandellåg

(4 personer)

200 g løg

olivenolie

6 fed hvidløg

400 g kartofler

300 g blomkålsbuketter

300 g broccolibuketter

250 g silketofu

3 spsk gærflager (kan udelades)

1-2 spsk sennep eller efter smag

1 økologisk citron

1-2 spsk fintsnittet rosmarin

salt, friskkværnet peber, tamari

50 g mandler (kan udelades)

.

Skær løgene i ringe og svits dem i 3 spsk olie et par minutter ved rask varme.

Skær hvidløgene i skiver.

Høvl kartoflerne til meget tynde skiver på et mandolinjern.

Kom hvidløg og kartofler på panden og svits dem ved høj varme, til de er let gyldne.

Skær de to slags kål (du kan evt. nøjes med én slags) i små buketter.

Pisk tofuen glat med gærflagerne og 4 spsk olivenolie.

Smag godt til med sennep, citronsaft, lidt reven citronskal, rosmarin, salt og peber og måske en smule tamari.

Læg kartofler og løg i et lavt ovnfast fad. Drys med lidt salt og peber.

 

Læg kålbuketterne ovenpå og fordel tofucremen på toppen.

Skær mandlerne i flager og drys dem på. Dryp med lidt olivenolie.

Bagetiden afhænger af, hvor tyk din form er. Denne tærteform er kraftig, men bruger du en metalform, går det hurtigere med bagningen.

For at spare strøm har jeg sat tærten i en kold ovn og tændt den på 200 grader (varmluft).

Jeg slukkede efter 30 minutter og lod tærten stå ved eftervarme 10-15 minutter.

Det er forskelligt, hvor hurtigt en ovn varmes op, så hold selv øje med bagningen. Dæk tærten, hvis den bliver for mørk på overfladen, inden den er færdigbagt.

.

 

Share

mandag

20

februar 2023

2

KOMMENTARER

fettuccine af skorzonerrødder med edamamebønner og svampe (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

fastelavn er mit navn  … snart kommer fasten

Fastelavn er sjov og løjer, udklædning, slå katten af tønden og ikke mindst fastelavnsboller.

Men oprindelig indvarslede fastelavn kirkens faste, som begyndte askeonsdag og varede 40 dage (dog ikke søndage!) indtil påskedag. I det tidsrum måtte man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk og andre animalske produkter. De rigeste kunne dog købe sig fri fra dette generende mådehold.

Det er interessant, at man kaldte det faste, for det var kun kød og andre animalske fødevarer, der blev forsaget. Faktisk er det lige netop sådan, vi alle bør spise i verden anno 2023 – hver dag, året rundt!

Hvis vi alle spiste plantebaseret, som man gjorde i den gamle fastelavns-“faste”,  ville vi kunne nedsætte vores klimaaftryk med op mod 1/3 – og der ville være mad nok til alle mennesker på denne lille sårbare klode.

.

hos mig er det “faste” året rundt

For de fleste lyder faste som afsavn, men hvis faste betyder at spise plantebaseret, er der masser af velsmag og nydelse. Hvis man skal gå frem efter kirkens gamle forskrifter, er den mad, du finder her på bloggen faktisk fastemad. Og hvis jeg selv må sige det, er der ingen, der behøver at undvære en god madoplevelse, hvis man følger med her, endsige gå sulten fra bordet.

Er det derimod en rigtig faste, altså dage uden nogen form for fast føde, kan det godt være en udfordring. Jeg har engang været på en 7 dages faste i Sverige, kun med grøntsagsafkog som næring. Det var på ingen måde let for et madøre som mig. Hver gang jeg lukkede øjnene, defilerede den ene lækre plantefrikadelle efter den anden forbi mit indre blik.

.

tilbage til rødderne

Det er stadig sæson for rodfrugter, og her i fastetiden kan jeg anbefale de lange slanke skorzonerrødder.

Jeg har fundet ud af, at stænglerne egner sig fortræffeligt til glutenfri pasta, den brede “fettuccine”.  Når den lidt klistrede brune hud er høvlet af rødderne, åbenbarer det fineste hvide “kød” sig. Og det egner sig fortræffeligt til at erstatte den klassiske fettuccine af hvedemel.

Mange af os kommer nemt til at spise alt for mange produkter med det hvide næringsfattige hvedemel. Her er rødderne et fantastisk alternativ.

.

vælg evt. andre rødder

Det største problem ved denne ret er, at det kan være svært at finde skorzonerrødder. Hvis det skulle være tilfældet for dig, så vælg i stedet lange eksemplarer af persillerod eller pastinak. Høvl dem i lange strimler som beskrevet nedenfor i opskriften og skær dem i den ønskede bredde. De to rødder er dog ikke helt så “elastiske” som skorzonerrødderne, og resultatet bliver knap så godt. Vil du have rød pasta, er rødbeder et godt bud.

Hvis det slet ikke lykkes med rødderne, kan du naturligvis vælge den traditionelle pasta. Sovsen er for lækker til ikke at prøves!

..

fettuccine af skorzonerrødder med edamamebønner og svampe

(4 personer)

150 g rosenkål

100 g løg

4 fed hvidløg

1 rød chili eller efter smag

2 spsk olivenolie

250 g svampe, fx østershatte

citronsaft

100 g frosne edamamebønner

2 ½ dl havrefløde

1 spsk meget fintklippet rosmarin

salt, friskkværnet peber

200 g skorzonerrødder

.

Tag 12-14 af de yderste pæne blade af rosenkålene. Overhæld dem med kogende vand og sæt dem til side.

Skær resten af rosenkålene i kvarte.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Svits løg og chili et par minutter.

Skær svampene i mindre stykker og tilsæt dem sammen med rosenkålene.

Hæld et par spsk citronsaft ved og svits, til rosenkålene er let gyldne.

Kom edamamebønner og fløde på panden. Tilsæt rosmarin og et drys salt og peber.

Lad sovsen simre et par minutter og smag godt til med salt, peber, rosmarin og citronsaft.

Skræl skorzonerrødderne med en tyndskræller og læg dem straks i vand med citronsaft.

Skær meget tynde skiver af rødderne på et mandolinjern – på den lange led. Læg straks skiverne i citronvandet.

Bring vandet med rødderne i kog og lad dem simre 4-5 minutter.

Afdryp ”fettuccinen” og vend den i sovsen.

Pynt med de hele rosenkålsblade og evt. lidt frisk rød chili.

.

.

Share