.

enkel og hurtig sommermad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen i år har fyldt med smag. Tomater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne.

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

en lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne tomater), små danske tomater, oliven og artiskokhjerter fra glas. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset, så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag – fås i supermarkeder eller helsekostbutikker). Du kan også bruge det lækre cashewsmør.

.

farverigt betyder som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

..

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager (kan udelades)

1/2 dl olivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 glas (eller dåser) artiskokhjerter

50 g sorte oliven uden sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber. Der kan evt. tilsættes 1 fed knust hvidløg.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér cremen til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig

Tænker du mon somme tider: “nytter det overhovedet noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? og “hvorfor gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, er det godt at vide, at der faktisk er videnskabelige tal, der viser, at kødproduktion er en dårlig idé. Og at hver eneste gram sparede animalske produkter tæller.

For nogle år siden udgav Tidsskriftet Science et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

skal vi ikke se at få vendt den ko?

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion var, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med plantebaseret mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skrev The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man ved, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for.

.

alting nytter

Hvis man indimellem er modløs, er det godt at tænke på, at selv små tiltag har betydning. Studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriprodukter med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

..