Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

fredag

3

maj 2024

12

KOMMENTARER

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

ramsløg 1

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.

Share

fredag

26

april 2024

0

KOMMENTARER

forårsomeletter med asparges, radiser, ærter og sennepsmayo

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

de er her – næsten!

Det er svært at vente. Jo nærmere aspargeshøsten kommer, desto mere VENTER jeg. Så det måtte jo ende med nogle udenlandske, økologiske asparges, som heller ikke er så ringe endda.

De aspargesene nydes bedst – ligesom de første danske kartofler – med en lækker økologisk jomfruolivenolie, måske også med lidt krydderurter og salt. Meeeen … lidt tilbehør skader heller ikke, så jeg nød mine første stængler med en forårsomelet og to andre forårsbebudere: ærter og radiser.

.

ramsløg passer også fint til omeletten

Du kan også nyde omeletterne med de første vilde urter, bl.a. ramsløg.

. ter, bl.a. ramsløg, .

kog ikke for meget

Mon ikke, du også har mødt en aspargesmorder? Det sker desværre, at asparges bliver kogt alt, alt for længe, simpelt hen bliver dødkogt.

Stænglerne skal stadig være sprøde, når de er kogt. Det betyder, at tynde asparges skal koges ca. 2 minutter, og tykkere ca. 4 minutter.

Hvide asparges skrælles. Grønne og lilla skrælles evt. nederst på stilken, hvis skrællen er tyk.

.

asparges elsker mayo og dild

forårsomeletter med asparges, radiser og ærter

(4 personer)

omeletter:

100 g kikærtemel

50 g rismel

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 6 dl vand

1 tsk salt

olie til stegning

 

400 g asparges

1 bdt radiser

100 g bælgede ærter

dild

2 dl mayo

1 dl plantefløde

sennep efter smag

tamari, peber

.

Bland de to slags mel med loppefrøskaller og salt. Pisk så meget vand i, at dejen bliver temmelig tynd. Lad dejen stå nogle timer, gerne til næste dag.

Vurdér dejen inden stegningen. Den vil sikkert have tyknet. Tilsæt om nødvendigt mere vand. Dejen skal være lidt tynd. Steg 4-6 omeletter af. Kom dejen på en meget varm pande med olie.

Vend omeletterne, når der er mange små bobler på overfladen.

Start evt. med at bage et par spsk dej, for at tjekke om konsistensen er i orden. Ellers tilsæt mere mel eller vand.

Skræl hvide asparges og kog dem 2-4 minutter afhængig af tykkelsen.

Skær radiserne i tynde skiver på et mandolinjern.

Rør mayoen med fløden og smag godt til med sennep, tamari og peber.

Servér omeletterne med de kogte aparges på toppen. Pynt med radiser og ærter. Drys med dild og servér omeletterne med sennepsmayoen.

.

snart titter de op af den sorte jord

Dette pragteksemplar knejsede på en mark på Samsø for et par år siden.

.

Share

fredag

19

april 2024

2

KOMMENTARER

tre forårssalater med ramsløg

Skrevet af , Posted in forretter, salater, tilbehør

.

nyd den korte sæson

Ramsløg og andre vilde urter starter årets madfest. Nu er der ikke længe til aspargesene og de første nye kartofler er fremme. Ja, faktisk er der allerede udenlandske asparges, og jeg har med fryd taget hul på en af årets største madglæder.

Ramsløg passer fint til asparges og til friske salater, men hvis du ikke bor i nærheden af et ramsløg-“sted”, kan du bruge alle mulige almindelige salatblade til salaterne nedenfor. Du kan også tilføje andre planter fra naturen som skvalderkål eller mælkebøtteblade. Og de friske ærter kan byttes ud med frosne, optøede.

At spise lokale råvarer efter årstiden er ikke blot en stor glæde, det er også til gavn for klimaet. Det fortæller en ny, dejlig bog om: en gave til os alle, se nederst i indlægget.

.

radiser er også en forårsbebuder

Denne salat med ramsløg er et friskt forårspust med nye radiser og ærter. Du kan evt. også tilsætte små nye danske kartofler (når de kommer) – og salaten kan desuden optimeres med lidt knas, fx kan du med fordel tilsætte ristede boghvedekerner eller ristede mandelflager.

Jeg har også drysset med lidt ramsløgblomster og blomster af løgkarse. Her kan du også bruge de grønne blade.

Jeg har brugt ristet sesamolie i dressingen. Det giver en let røget smag, men har du ikke lige olien stående, kan du sagtens nøjes med olivenolie.

Ristet sesamolie er dog en god olie at investere i. Den giver fin smag til retter, hvor man vil have en let røget aroma ind. Man bruger kun olien i små mængder, og den kan holde sig længe i køleskabet.

.

ramsløgsalat med avocado, ærter og radiser

(4 personer)

et par store håndfulde ramsløgblade, evt. også lidt skvalderkål og/eller mælkebøtteblade

2-3 faste avocadoer

1 økologisk citron

1 bdt radiser

100 g bælgede ærter

25 g sesamfrø eller nødder/mandler

sesamdressing:

2 spsk ristet sesamolie

2 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft

ca. ½ spsk reven citronskal

ca. 1 spsk sennep, fx tangsennep eller anden mild sennep

salt, friskkværnet peber, ahornsirup

.

Du kan bevare ramsløgbladene hele eller snitte dem.

Skær avocadokødet i små terninger. Vend dem straks i citronsaft.

Skær radiserne i skiver.

Bland ramsløgblade, avocadoer, radiser og ærter.

Rist sesamfrø eller nødder/mandler gyldne på en tør pande.

Rør de to slags olie sammen med citronsaft, citronskal, sennep, et par spsk vand samt et drys salt og peber.

Pisk dressingen godt sammen og smag til, evt. også med lidt sirup.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og drys med sesamfrø eller nødder/mandler.

.

grønt-i-grønt

Det er det smukkeste lysegrønne forår derude. Nu er det bare om også at få grønt hevet ind i køkkenet og lagt på tallerknen. Meget grønt! Meget MERE grønt!

Her er en salat, som kan optimeres til en frokostret eller måske ligefrem middagsret, hvis du tilføjer kogte korn, bønner etc., se under tip nedenfor. Det er gode proteinkilder. Og vi skåner klimaet kolossalt, når vi vælger planteproteiner frem for animalske proteiner.

.

grønt-i-grønt – forårssalat med ramsløg og solsikkedressing

(4 personer)

6 kejserhatte eller andre svampe

olie til stegning

200 g broccoli

1 stor håndfuld ramsløgblade

1 stor håndfuld grønkålsblade (kan erstattes af grøn salat, palmekål eller spinat)

1 stor håndfuld solsikkespirer eller andre spirer

50 g bælgede ærter

dressing:

4 spsk solsikkekerner

3-4 spsk plantefløde

2 spsk solsikkeolie eller olivenolie

tangsennep eller dijonsennep

1-2 spsk lime- eller citronsaft

salt, peber, ahornsirup

.

Skær svampene i tynde skiver og steg dem sprøde i godt varm olie. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.

Svampene er også lækre oven på pålæg som postejer og frikadeller eller som fyld i burgere.

Du kan evt. også stege svampene på almindelig vis, så de forbliver bløde.

Del broccolien i små buketter og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Riv evt. ramsløgene i mindre stykker. Bland dem med broccoli, spirer og ærter.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Findel dem i food processoren og tilsæt fløde, olie, lidt sennep, citrussaft samt et drys salt og peber.

Blend dressingen og smag godt til med de forskellige ingredienser samt sirup.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys svampene på. Jeg har yderligere drysset med lidt ramsløg- og grønkålsblomster.

tip

Du kan udelade svampene.

Hvis du vil tilføre flere proteiner, så tilsæt et par håndfulde kogte korn, quinoa, bønner, linser eller kikærter.

.

knasende stilke

Det er lige nu, vi har mulighed for at nyde ramsløg ad libitum. Om nogle uger er de væk igen. Hvis du skal på ramsløg-jagt i de kommende dage, er her en salat af de hvidløgsduftende grønne blade med en anden af forsommerens stjerner: de hvide asparges.

Et par håndfulde små skud af skvalderkål og mælkebøtte giver et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Du kan også tilsætte friske ærter til salaten.

Hvis du ikke er så heldig at kunne finde ramsløg i naturen, kan du i stedet bruge romainesalat eller hjertesalat.

Hvis du har lyst til en suppe med ramsløg, så kig her.

.

ramsløgsalat med asparges og mormordressing

400 g hvide asparges

75-100 g ramsløg

1 forårsløg

1 bdt radiser

25 g græskarkerner

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk citronsaft

1-2 tsk rørsukker

.

Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand tilsat 1 tsk salt.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen og afdryp dem. Overhæld dem med koldt vand og afkøl dem.

Snit ramsløgene og forårsløget.

Skær radiserne i tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.

Bland grøntsagerne med græskarkernerne.

Smag fløden godt til med citronsaft, sukker, salt og peber. Dressingen skal være tydeligt sur-sød.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

en grøn gave til os alle

Du kender sikkert allerede århusianske Anette Høeg Nielsen, der står bag bloggen madmedgloed. 

Anette er en passioneret skribent og madformidler, der i høj grad er med til at rykke på den grønne dagsorden. Det kan man ikke mindst få vished for i hendes nye bog: “Det grønne årstidskøkken”. Som titlen siger, er bogen opdelt i de fire årstider, for det er vigtigt at spise grøntsagerne, når de er i sæson. I det hele taget taler Anette i bogen varmt for, at vi skal passe på klimaet, jorden og dens ressourcer.

“Det grønne årstidskøkken” er ikke blot en bog til tiden, det er også en bog med hjertet på rette plads. Opskrifterne er lækre og lige til at gå til. Allermest begejstret er jeg for den rundhåndede brug af bælgplanter i opskrifterne. De er fremtidens proteiner, og her kan begynderen i det grønne køkken med kærlig vejledning lære, hvor nemt det er at lave lækker plantebaseret mad med alle næringsstoffer.

Hvis vi alle spiste efter Anettes opskrifter, ville planeten være et smukt sted at leve. Tak til Anette for denne smukke grønne gave, som jeg håber når ud til rigtig mange mennesker.

“Det grønne årstidskøkken”. Indb. 282 sider. Ca. kr. 224,95. Forlaget Turbine. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

 

Share