Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

Skrevet af , Posted in salater

bulgursalat fra Mellemøsten

taboulleh

Taboulleh er en klassisk salat fra Mellemøsten – lavet med de knuste hvedekerner, bulgur, og med en dejlig krydret dressing.

 

hak persillen fint

En af hemmelighederne ved en god taboulleh er ekstremt finthakket persille og en masse mynte.

 

taboulleh.3taboulleh.persille

 

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

250 g bulgur

100 g persille

20 g mynteblade

½ salatagurk

250 g tomater

50 g skalotteløg

dressing:

2-3 kardemommekapsler

2 tsk korianderfrø

3 tsk spidskommenfrø

2 tsk stødte nelliker

3 tsk stødt kanel

1 tsk reven muskatnød

1 tsk friskmalet peber

¾ dl olivenolie

4-5 spsk citronsaft

2 fed hvidløg

 

Sæt bulguren i blød i vand en halv times tid. Afdryp den og kog den i dobbelt mængde vand tilsat lidt salt ca. 15 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Afkøl kornene.

Hak persillen mega-fint. Hak mynten lidt grovere. Vend urterne grundigt i bulguren.

Skær agurken og tomaterne i bittesmå terninger (fjern kernerne fra tomaterne).

Hak ligeledes skalotteløget fint. Bland grøntsagerne i bulguren.

Tak kornene ud af kardemommekapslerne og rist dem på en tør pande sammen med koriander og spidskommen.

Stød de tre krydderier i en morter og bland dem med de fire andre krydderier.

Rør olien med citronsaft og presset hvidløg. Tilsæt krydderierne og smag til med salt, citronsaft og måske lidt flere krydderier.

taboulleh.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.