Fyrtårne udsender lys og viser vej. Men fyrtårne kan også være mennesker, der går forrest og lyser vejen op for andre.
Den engelske labourpolitiker Jeremy Corbyn var ved valget for nylig i Storbritannien spået et dundrende nederlag. Men det gik lige modsat, og Jeremy’s parti fik yderligere 31 pladser i det engelske parlament. Mange unge mennesker tror på hans vision for fremtiden – og i den vision er også måden vi spiser på. Jeremy er vegetar og dermed et af de fyrtårne, vi har så hårdt brug for til at skubbe den grønne omstilling på spisebordet fremad.
Som med politikerens øvrige mærkesager er det ikke en døgnflue. Jeremy har været vegetar, siden han som ung arbejdede på en svinefarm.
Og som travl politiker er der god mening i at vælge falafler og taboulleh som fastfood. Det er oven i købet supersundt!.
.
kan grønne politikere ændre verden?
Jeg spørger mig selv, om der ville være færre krige og mindre aggression og ufred i verden, hvis vi spiste en plantebaseret kost?
Den russiske forfatter og filosof (og vegetar) Lev Tolstoj sagde: “Så længe der er slagtehaller, vil der være krige”.
Og det er vel sådan, at mennesker, der nægter at slå dyr ihjel, heller ikke vil slå mennesker ihjel? Jeg ved det ikke, men der kunne være en sammenhæng. I al fald tror jeg, at det er af allerstørste betydning, at de politikere vi vælger, har en holdning til spørgsmålet, om det er formålstjenligt at spise dyr.
Vi ved jo godt, at vi er “hvad vi spiser”. Forskellige undersøgelser i USAhar vist, at indsatte i fængsler i betragtelig grad ændrer adfærd og bliver mindre aggressive, hvis de spiser en hovedsagelig plantebaseret kost – eller blot kommer væk fra den fede og usunde burgerkultur med alt for mange søde drikke og får tilskud af alle de næringsstoffer, som mange af dem mangler. Ikke mindst af disse grunde er det glædeligt, at man nu har en politiker i England, der er på den grønne og sunde side af menukortet.
Hvornår får vi mon sådan en fremtidens politiker i Danmark?
.
falafler
Jeremy Corbyn har sin fast food “joint” i bydelen Islington i London. Archway Kebab hedder kebab-shoppen, hvor han ynder at købe sine falafler.
Men desværre køber folk i kebab-shoppen jo (endnu!) andre ting end vegetariske, så Corbyn siger: “Når folk køber kebabs, håber jeg altid, at de også får en god salat med, så de kan få den afbalancerede kost, vi alle har brug for.”
Måske sniger der sig også en portion “fritter” med, når Jeremy køber sine falafler. Hvem ved? Hvis du vil “frittere” en portion sunde “fritter” i ovnen samtidig med, at du bager falaflerne, såse opskriften her.
.
taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten
Salaten til falaflerne kan fx være en taboulleh, den mellemøstlige salat med bulgur og masser af persille.
Angiveligt skulle Jeremy holde af at få sine falafler med taboulleh – og med masser af hvidløgssovs til. Jeg vil yderligere anbefale en spidskålssalat.
Og så har de den dejlige tradition i Mellemøsten, at der oftest serveres friske krydderurter og radiser til en frokost- eller middagsret.
.
klassiske falafler
De klassiske falafler er små runde kugler, der er sprøde udvendig og bløde indvendig. De skal smage markant af koriander og evt. lidt chili.
Falaflerne steges ofte i friture, men da jeg gerne vil spare på fedtstoffet, har jeg valgt at bage falaflerne i ovnen. Det betyder, at de ikke bliver kuglerunde men lidt mere flade. Men de smager stadig skønt.
.
falafler med hvidløgsdip
200 g kikærter
50 g løg
4 fed hvidløg
1 bdt persille
1 bdt koriander
1 spsk spidskommenfrø
hakket chili eller chiliflager efter smag
1 spsk citronsaft
ca. 1/2 dl kikærtemel eller hvedemel
salt, friskkværnet peber
rapsolie eller olivenolie til bagning eller stegning
friske krydderurter og radiser
dip:
2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
evt. lidt chili
.
Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer.
Hak løg og hvidløg.
Afdryp kikærterne og blend dem sammen med løg og hvidløg samt ca. 1/2 dl vand.
Purér til massen er ensartet. Den må ikke være for lind.
Hak persille og koriander. Stød spidskommenfrøene i en morter. Rør de tre ting i farsen, evt. sammen med chili. Tilsæt citronsaften.
Rør så meget mel i farsen, at den bliver lidt fastere. Smag godt til med salt og peber.
Tril med melede hænder ca. 20 små kugler.
Du kan enten stege falaflerne i rigeligt olie på en pande eller uden olie i ovnen.
Jeg har valgt at bage mine falafler i ovnen for at spare på olien.
Hvis du bager falaflerne i ovnen, så sæt kuglerne på bagepapir på en bageplade. Sæt pladen i en 190 grader varm ovn og bag dem 10 minutter. Vend dem og bag dem ca.10 minutter mere. De skal være gyldne men må ikke bage for længe. Så bliver de tørre.
Hvis du vil have yoghurten til dippen lidt fastere, så sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter en times tid.
Rør yoghurten med presset hvidløg, olie og evt. lidt hakket, frisk chili eller tørrede chiliflager. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.
Servér fx falaflerne medtaboulleh og en spidskålssalat. – Og gerne med friske krydderurter og radiser.
Bulgur er knust hvede, der spises meget som salat i Mellemøsten.
Hemmeligheden bag en lækker taboulleh er persille – masser af persille. Ja, det kan næsten ikke blive for meget. Det betyder masser af jern. Desuden er der mynte, agurk og tomater i salaten.
.
Den klassiske taboulleh spises som tilbehør til mange retter i Mellemøsten. Prøv den fx sammen med falafler.
.
falafler og taboulleh
taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten
200 g bulgur
4 dl vand
2 dl finthakket persille
1/2 dl finthakkede mynteblade
½ salatagurk
250 g tomater
50 g skalotteløg
dressing:
1 spsk spidskommenfrø
2 tsk stødte nelliker
3 tsk stødt kanel
1 tsk reven muskatnød
1 tsk friskkværnet peber
¾ dl olivenolie
4-5 spsk limesaft
1-2 fed hvidløg
.
Sæt bulguren i blød i vand en halv times tid. Afdryp den og kog den i dobbelt mængde vand tilsat lidt salt ca. 15 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Afkøl kornene.
Hak persillen mega-fint. Hak mynten lidt grovere. Vend urterne grundigt i bulguren.
Skær agurken og tomaterne i bittesmå terninger (fjern kernerne fra tomaterne).
Hak ligeledes skalotteløget fint. Bland grøntsagerne i bulguren.
Stød spidskommen og nelliker i en morter og bland dem med de to andre krydderier.
Rør olien med limesaft og presset hvidløg. Tilsæt krydderierne og smag til med salt, limesaft og måske lidt flere krydderier.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Som grøntsagselsker MÅ jeg hver år et par dage til Samsø for at nyde øens fantastiske grøntsager. Nu er jeg på vej ud på de små veje for at kigge på de mange grøntagsboder, kartoffelmarker og aspargesbede – og for at se om jeg kan få nye ideer til at forvandle alle de skønne råvarer til dejlig mad.
Foreløbig er her en lille forret med asparges, som jeg håber vil smage.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
hvide asparges m. dijondressing og ristede mandler
.
dressing:
1 dl olivenolie eller hampefrøolie
2-3 spsk estragoneddike
ca. 1 spsk dijonsennep
2 tsk tørret estragon
1 tsk tørret timian
40 g mandler
12 tykke hvide asparges
frisk estragon og/eller basilikum
Jeg har valgt den smukt grønne hampefrøolie til dressingen, fordi den indeholder omega 3-fedtsyrer. Men andre olier kan også bruges.
Pisk olien grundigt sammen med eddike, sennep og krydderurter. Tiksæt er drys salt og peber og smag godt til. Måske skal der lidt mere eddike i.
Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.
Skræl aspargesene og kog dem i vand med et drys sukker ca. 3 minutter. Afdryp dem.
Aspargesene kan serveres varme eller kolde.
Læg 3 asparges på hver tallerken og dryp med olien. Drys mandlerne på og pynt med friske krydderurter.
. . . sådan skriver svenskeAftonbladet. Udtalelsen kommer efter endnu en undersøgelse – denne gang fra Harvard School of Public Health – der konkluderer, at rødt kød og kødpålæg er helbredsskadeligt, primært gælder det hjerte-karsygdomme og kræft. Især risikoen for tyktarmskræft er forøget ved indtagelse af det røde kød og kødpålæg.
Der er nu så mange undersøgelser, der peger i denne retning, at det er ufatteligt, at myndighederne ikke går ud og advarer mod denne risiko. På samme måde som der bliver advaret mod rygning.
.
grillet kød er værst
Det mest helbredsskadelige er at spise grillet kød. Og nu står grill-sæsonen for døren, så det gælder om at bytte kødet ud med tofu, veganske pølser og alle de dejlige grøntsager. En læser har bedt mig om opskrifter på grøn grillmad, og det vil jeg komme tilbage til, skønt jeg bestemt ikke er nogen grill-mester.
Når det gælder pålæg, så byt leverpostejen ud med en linsepostej, der har fået enorm ros.
I England har de en dejlig prins. Han har ikke blot blåt blod i årerne – han har også grønt blod!
Prins Charles er en fantastisk ambassadør for det grønne og bæredygtige. For nylig holdt han en tale i Tyskland på en konference om fødevaresikkerhed.
Her sagde prinsen tingene lige ud: at det er katastrofalt dyrt for samfundet at tillade de multinationale selskaber at lave stadig billigere og billigere fødevarer.
Nu ville jeg personligt ikke kalde frembringelserne for “fødevarer”, for de totalt værdiløse raffinerede produkter er mere beregnet til at tage livet af folk end de er egnede til ernæring.
Vi ser konsekvenserne i dag, siger Prins Charles, med faldende sundhed, stærkt stigende antal af diabetes 2, overvægt og andre fedmerelaterede sygdomme.
Tænk hvis vores landbrugsprins blot ville dyrke økologisk dernede i Sønderjylland. Det ville være et godt signal at sende.
Men indtil den politiske vilje og indsigt ændrer sig (og landmænds og fabrikanters), må vil selv vælge så uforarbejdede fødevarer som muligt – og økologisk. Det er et stort skridt på vejen.
Mon ikke alle vi grøntsagselskere drømmer om at dyrke vores egne grøntsager? Jeg gør i al fald, men må nøjes med krydderurter på altanen.
.
følg med i begynderhaven.dk
Men er du så heldig at have et stykke jord, og er du begynder, er der mange gode råd at hente på siden: begynderhaven.dk.
Her giver den entusiastiske gartner, Martin, masser af gode råd om både køkkenhaven og blomsterhaven, om drivhuset og om krydderurter. Og du kan slå op under både de enkelte planter og under månederne, sådan at det er nemt af følge årets gang i haven.
Noget af det enkleste for en begynder at kaste sig over er krydderurter – og salat, radiser og ærter. Hvis du allerede har gang i salatbedet, så prøv en enkel salat med grønne blade, radiser og ærter. Klik på billedet, så får du opskriften.
Alle politikere ved det (og en hel del andre): at klodens befolkning vil vokse med et par milliarder de kommende 20-30 år.
Det betyder, at der ikke vil være mad nok her på kloden, hvis vi ikke ændrer adfærd. Men vi hører intet om dette fra danske politikere, der i det hele taget i den grad mangler en grøn profil.
.
.
undgå madspild, nedsæt kødforbruget og sæt køerne på græs
Det er der nogle regeringer, der handler på. Senest det britiske parlament, hvor politikerne nu går ud og anbefaler, at briterne begynder at tænke over det med maden.
Dels må vi høre op med det enorme fråseri, der ligger i at smide frisk mad ud.
Dels siger de engelske politikerne, at vi skal nedsætte vores kødforbrug. Opdræt af dyr er mere ressourcekrævende end hele trafiksektoren.
Endelig anbefaler politikerne, at alle køer skal på græs. Køer er – som jeg skrev forleden – ikke født til at spise produkter som soja og korn, der importeres fra fattige lande, hvor befolkningen selv burde have spist de produkter, der puttes i køerne i den vestlige verden.
I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Faktisk kasserer hver familie mad for 10.000 kr. om året. Det er penge, man kunne få meget sjovt for – ikke mindst kunne man vælge at købe økologiske varer.
Madspild er på alle måder rigtig dumt. Det er dårligt for miljøet, og det er dårligt for pengepungen.
Lige nu er du sikkert i fuld gang med at nyde de nye kartofler (glæd dig til næste torsdag – så kommer en opskrift med de nye kartofler), men skulle du have en lille portion af de gamle liggende, så smid dem endelig ikke ud.
De gamle kartofler finder fin anvendelse i ugens kartoffel-spinatroulade, der oven i købet kan serveres som festmad.
Det er en af bloggens læsere, Lone, der har gjort mig opmærksom på retten.
. restemad i luksusudgave Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er slut med den tid, hvor vi kunne finde på at […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
