Bulgur er knust hvede, der spises meget som salat i Mellemøsten.
Hemmeligheden bag en lækker taboulleh er persille – masser af persille. Ja, det kan næsten ikke blive for meget. Det betyder masser af jern. Desuden er der mynte, agurk og tomater i salaten.
.
Den klassiske taboulleh spises som tilbehør til mange retter i Mellemøsten. Prøv den fx sammen med falafler.
.
falafler og taboulleh
taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten
200 g bulgur
4 dl vand
2 dl finthakket persille
1/2 dl finthakkede mynteblade
½ salatagurk
250 g tomater
50 g skalotteløg
dressing:
1 spsk spidskommenfrø
2 tsk stødte nelliker
3 tsk stødt kanel
1 tsk reven muskatnød
1 tsk friskkværnet peber
¾ dl olivenolie
4-5 spsk limesaft
1-2 fed hvidløg
.
Sæt bulguren i blød i vand en halv times tid. Afdryp den og kog den i dobbelt mængde vand tilsat lidt salt ca. 15 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Afkøl kornene.
Hak persillen mega-fint. Hak mynten lidt grovere. Vend urterne grundigt i bulguren.
Skær agurken og tomaterne i bittesmå terninger (fjern kernerne fra tomaterne).
Hak ligeledes skalotteløget fint. Bland grøntsagerne i bulguren.
Stød spidskommen og nelliker i en morter og bland dem med de to andre krydderier.
Rør olien med limesaft og presset hvidløg. Tilsæt krydderierne og smag til med salt, limesaft og måske lidt flere krydderier.
Mon ikke vi alle længes efter at sætte tænderne i en nyopgravet kartoffel, at nyde de første sprøde asparges og slikke nybælgede søde ærter i os?
Vi har lige taget hul på den første forårsmåned, og det betyder, at de allerførste grønne blade er indenfor en lille måneds rækkevidde, nemlig ramsløgene og de vilde planter. Men ellers må vi utålmodigt vente på de rigtige grøntsager. Heldigvis er rodfrugterne stadig gode og giver næring og velsmag til en virkelig tilfredsstillende middag. Giv rødderne en af sæsonens sidste chancer med denne nemme ret.
Du kan vælge mange eller få rodfrugter. Det kan være kartofler, gulerødder i flere farver, jordsokker, rødbeder, persillerødder, pastinakker, søde kartofler, selleri etc. Løg og hvidløg giver et ekstra pift til rødderne.
Jeg har valgt at karamellisere rodfrugterne, men vil du undgå sukker, kan du blot udelade det søde. Du kan evt. drysse grøntsagerne med tørrede krydderurter som oregano, merian eller rosmarin.
Som tilbehør foreslår jeg bulgur med edamamebønner og et dip lavet af miso. Alle tre ting leverer gode proteiner.
Hvis du ikke tåler gluten, kan bulguren erstattes af quinoa, hel boghvede eller ris.
Den mælkesyregærede miso (god for tarmfloraen) kan erstattes af jordnøddesmør eller tahin.
hvad er miso?
Miso er en “pasta”, som stammer fra Japan, hvor den har været spist i århundreder på grund af sine ernærings- og smagsmæssige egenskaber. Miso er mælkesyregærede bønner, korn eller boghvede, som tarmfloraen holder rigtig meget af. Og mere og mere forskning fortæller, at netop tarmfloraen er meget vigtig for vores immunsystem. Miso fås lys eller brun. Misoen til dippet i denne opskrift er den brune, men du kan sagtens bruge den hvide i stedet.
Miso bruges i den klassiske japanske misosuppe, som smagsgiver i mange retter, som dressing – eller som her til et dip.
Miso rækker langt (og kan holde sig flere måneder i køleskabet). Har du købt en pose, så drik gerne i den kolde tid en kop styrkende misosuppe hver dag.
Miso må aldrig koge. Så ødelægges vigtige enzymer.
grøntsagerne er parate til ovnen
.
bagte karamelliserede rodfrugter med valnøddebulgur og misodip
1 kg rodfrugter, fx gulerødder i forskellige farver, persillerødder, pastinakker, rødbeder, jordskokker, søde kartofler, kartofler etc.
2 hele hvidløg
3-4 spsk olivenolie
2-3 spsk rørsukker (evt. ahornsirup)
bulgur med edamamebønner:
3 dl fuldkornsbulgur (kan erstattes af quinoa, hel boghvede eller ris)
1/2 l vand
8 abrikoser
150 g edamamebønner
25 g valnødder
evt. frisk mynte
misodip:
6 spsk lys miso (kan erstattes af jordnøddesmør eller tahin)
6 spsk varmt vand
1 dl sojafløde eller anden fløde
4 spsk olivenolie
ca. 1 spsk tamari
1-2 spsk limesaft
evt. 1 fed hvidløg
evt. chili efter smag
4 spsk sesamfrø
Skrab eller skræl grøntsagerne så lidt som muligt. Skær dem evt. igennem. Skær hvidløgene over på det bredeste sted. Læg grøntsagerne på en bageplade.
Pensl grøntsagerne med olie og drys med halvdelen af sukkeret og lidt salt.
Bag grøntsagerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter. Vend grøntsagerne. Pensl med lidt olie og drys med resten af sukkeret. Bag grøntsagerne, til de er gyldne, endnu ca. 20 minutter.
.
bulgur med edamamebønner og valnødder
Kog imens bulguren: kom kornene i en gryde med vandet. Skær abrikoserne i små terninger og bland dem i bulguren sammen med et drys salt. Lad bulguren simre under låg.
Se efter at kornene ikke koger tør. Tilsæt evt. mere vand.
Sluk for gryden efter 10 minutter og bland edamamebønnerne i bulguren. Lad bulguren stå endnu 10 minutter.
misodip
Rør misodippet sammen. Smag godt til med tamari og limesaft. Tilsæt evt. presset hvidløg og et nip chiliflager.
Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande. Rør halvdelen i dippet og drys resten på grøntsagerne.
Servér de bagte grøntsager med den kogte bulgur og sovsen separat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Som grøntsagselsker MÅ jeg hver år et par dage til Samsø for at nyde øens fantastiske grøntsager. Nu er jeg på vej ud på de små veje for at kigge på de mange grøntagsboder, kartoffelmarker og aspargesbede – og for at se om jeg kan få nye ideer til at forvandle alle de skønne råvarer til dejlig mad.
Foreløbig er her en lille forret med asparges, som jeg håber vil smage.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
hvide asparges m. dijondressing og ristede mandler
.
dressing:
1 dl olivenolie eller hampefrøolie
2-3 spsk estragoneddike
ca. 1 spsk dijonsennep
2 tsk tørret estragon
1 tsk tørret timian
40 g mandler
12 tykke hvide asparges
frisk estragon og/eller basilikum
Jeg har valgt den smukt grønne hampefrøolie til dressingen, fordi den indeholder omega 3-fedtsyrer. Men andre olier kan også bruges.
Pisk olien grundigt sammen med eddike, sennep og krydderurter. Tiksæt er drys salt og peber og smag godt til. Måske skal der lidt mere eddike i.
Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.
Skræl aspargesene og kog dem i vand med et drys sukker ca. 3 minutter. Afdryp dem.
Aspargesene kan serveres varme eller kolde.
Læg 3 asparges på hver tallerken og dryp med olien. Drys mandlerne på og pynt med friske krydderurter.
. . . sådan skriver svenskeAftonbladet. Udtalelsen kommer efter endnu en undersøgelse – denne gang fra Harvard School of Public Health – der konkluderer, at rødt kød og kødpålæg er helbredsskadeligt, primært gælder det hjerte-karsygdomme og kræft. Især risikoen for tyktarmskræft er forøget ved indtagelse af det røde kød og kødpålæg.
Der er nu så mange undersøgelser, der peger i denne retning, at det er ufatteligt, at myndighederne ikke går ud og advarer mod denne risiko. På samme måde som der bliver advaret mod rygning.
.
grillet kød er værst
Det mest helbredsskadelige er at spise grillet kød. Og nu står grill-sæsonen for døren, så det gælder om at bytte kødet ud med tofu, veganske pølser og alle de dejlige grøntsager. En læser har bedt mig om opskrifter på grøn grillmad, og det vil jeg komme tilbage til, skønt jeg bestemt ikke er nogen grill-mester.
Når det gælder pålæg, så byt leverpostejen ud med en linsepostej, der har fået enorm ros.
I England har de en dejlig prins. Han har ikke blot blåt blod i årerne – han har også grønt blod!
Prins Charles er en fantastisk ambassadør for det grønne og bæredygtige. For nylig holdt han en tale i Tyskland på en konference om fødevaresikkerhed.
Her sagde prinsen tingene lige ud: at det er katastrofalt dyrt for samfundet at tillade de multinationale selskaber at lave stadig billigere og billigere fødevarer.
Nu ville jeg personligt ikke kalde frembringelserne for “fødevarer”, for de totalt værdiløse raffinerede produkter er mere beregnet til at tage livet af folk end de er egnede til ernæring.
Vi ser konsekvenserne i dag, siger Prins Charles, med faldende sundhed, stærkt stigende antal af diabetes 2, overvægt og andre fedmerelaterede sygdomme.
Tænk hvis vores landbrugsprins blot ville dyrke økologisk dernede i Sønderjylland. Det ville være et godt signal at sende.
Men indtil den politiske vilje og indsigt ændrer sig (og landmænds og fabrikanters), må vil selv vælge så uforarbejdede fødevarer som muligt – og økologisk. Det er et stort skridt på vejen.
Mon ikke alle vi grøntsagselskere drømmer om at dyrke vores egne grøntsager? Jeg gør i al fald, men må nøjes med krydderurter på altanen.
.
følg med i begynderhaven.dk
Men er du så heldig at have et stykke jord, og er du begynder, er der mange gode råd at hente på siden: begynderhaven.dk.
Her giver den entusiastiske gartner, Martin, masser af gode råd om både køkkenhaven og blomsterhaven, om drivhuset og om krydderurter. Og du kan slå op under både de enkelte planter og under månederne, sådan at det er nemt af følge årets gang i haven.
Noget af det enkleste for en begynder at kaste sig over er krydderurter – og salat, radiser og ærter. Hvis du allerede har gang i salatbedet, så prøv en enkel salat med grønne blade, radiser og ærter. Klik på billedet, så får du opskriften.
Alle politikere ved det (og en hel del andre): at klodens befolkning vil vokse med et par milliarder de kommende 20-30 år.
Det betyder, at der ikke vil være mad nok her på kloden, hvis vi ikke ændrer adfærd. Men vi hører intet om dette fra danske politikere, der i det hele taget i den grad mangler en grøn profil.
.
.
undgå madspild, nedsæt kødforbruget og sæt køerne på græs
Det er der nogle regeringer, der handler på. Senest det britiske parlament, hvor politikerne nu går ud og anbefaler, at briterne begynder at tænke over det med maden.
Dels må vi høre op med det enorme fråseri, der ligger i at smide frisk mad ud.
Dels siger de engelske politikerne, at vi skal nedsætte vores kødforbrug. Opdræt af dyr er mere ressourcekrævende end hele trafiksektoren.
Endelig anbefaler politikerne, at alle køer skal på græs. Køer er – som jeg skrev forleden – ikke født til at spise produkter som soja og korn, der importeres fra fattige lande, hvor befolkningen selv burde have spist de produkter, der puttes i køerne i den vestlige verden.
I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Faktisk kasserer hver familie mad for 10.000 kr. om året. Det er penge, man kunne få meget sjovt for – ikke mindst kunne man vælge at købe økologiske varer.
Madspild er på alle måder rigtig dumt. Det er dårligt for miljøet, og det er dårligt for pengepungen.
Lige nu er du sikkert i fuld gang med at nyde de nye kartofler (glæd dig til næste torsdag – så kommer en opskrift med de nye kartofler), men skulle du have en lille portion af de gamle liggende, så smid dem endelig ikke ud.
De gamle kartofler finder fin anvendelse i ugens kartoffel-spinatroulade, der oven i købet kan serveres som festmad.
Det er en af bloggens læsere, Lone, der har gjort mig opmærksom på retten.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
