Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julemadArkiv

tirsdag

24

december 2019

8

KOMMENTARER

risalamande med blåbærsovs – låge nr. 24 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in desserter, julemad

.

glædelig grøn jul

I aften sænker julefreden sig over land og by. Efter decembers hektiske leben er vi mange, der sætter sig omkring et veldækket bord med dem, vi holder allermest af.

Der er som bekendt 24 låger i en julekalender, så desserten er sidste kalenderhilsen for i år. Men så er der jo nytårsmaden at se frem til!

At lave og servere mad for andre er en kærlighedserklæring. Det må du varme dig ved, hvis du er en af dem, der har kokkereret i dagevis.

Julens budskab er også kærlighed. Det gælder dog ikke kærlighed til dyrene. Juleaften er den dag på året, hvor der spises allerflest dyr. Dyr, der for størstedelens vedkommende har haft et kummerligt og lidelsesfyldt liv.

Det er mit håb, at mange af mine ideer til julemad vil være på menuen i aften og de følgende juledage. Ethvert skridt i den grønne retning tæller, og mon ikke der i år trods alt er en del familier, hvor der er mere plantemad på menuen end sædvanligt? Det er mit håb.

Jeg ønsker en grøn, glædelig og velsignet jul – uden sul.

 

hvad med mandlen – og risen?

I Centralasien, fx i Uzbekistan hvor fotoet er taget, bugner det med mandler, nødder og kerner. Men mandler er en omdiskuteret fødevare her langt mod nord.

Der er dog ingen grund til at have dårlig samvittighed over mandlen i risalamanden, men det er muligt, at vi i fremtiden bliver nødt til at opfinde en anden tradition for juledessert. Risalamanden laves som bekendt med ris, og det er et andet, stærkt klimabelastende produkt.

.

hvorfor ris i en dessert?

Men hvordan i alverden fandt vi i Danmark på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest voluminøse middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel (og mandler) dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Og også nissen, som man skulle holde sig gode venner med, har langt tilbage i historien fået risengrød til jul.

Men så skulle det være ekstra fint! Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs og mandler. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk og noget, vi skal spare på. På vore breddegrader bør vi atter se på ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende (ligesom mandeldyrkning), og ofte transporteres ris og mandler over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året! Det er det, vi spiser alle de andre dage på året, der virkelig belaster kloden. Så nyd risalamanden – trods alt!

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 ..

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

 

.

Share

søndag

22

december 2019

4

KOMMENTARER

mini nøddefrikadeller til en festlig frokost

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad, pålæg

.

smørrebrød med små nøddehapsere til frokosten

De små lune nøddefrikadeller spises på et godt stykke rugbrød med marinerede agurker, kaperscreme og karse på toppen.

De kan serveres varme eller kolde.

.

kaperscreme

Frikadellerne kan nydes på den gammeldags manér med syltet rødbede eller syltede agurker som pynt, men du kan også bruge råsyltede agurker og kaperscreme.

Kaperscremen er lavet af havre creme fraiche (du kan også bruge plantebaseret mayonnaise) smagt til med kapers, salt, peber og et nip rørsukker.

.

marinerede agurker

De marinerede agurker smager skønt sødt/syrligt og er supernemme at lave. Se opskriften her. Jeg kan også anbefale de marinerede løg, som du finder på samme side.

Du kan skære agurkeskiverne på tværs eller på langs. Jeg har skåret skiverne på langs og rullet dem til små “rør” – bare for synets og afvekslingens skyld.

.

hasselnødder – nordens mandler

Der er ingen tvivl om, at vi bliver tvunget til at lægge vores spisevaner om – hvad enten vi har lyst eller ej. Og det skal være NU.

En af de største gevinster klimamæssigt (og for dyrene) er at droppe alle animalske fødevarer. Det er noget af det, der batter allermest.

Men også klimabelastende ting fra planteriget som mandler og ris bliver vi nødt til at spare på i fremtiden. Det skal dog siges, at ingen af de to ting kommer i nærheden af dyreproduktion, når de handler om klimabelastning og forurening. Ikke desto mindre bliver vi nødt til at tænke på alt, hvad vi putter i munden, og i rigtig mange tilfælde kan vi nemt erstatte mandler med hasselnødder. En enkelt mandel i risalamanden juleaften vælter dog ikke vognen, men det kunne jo egentlig lige så godt være en hasselnød. Men vanens magt er stor. Derfor er det så svært at ændre madvaner.

Jeg har her på bloggen nogle meget populære mandelfrikadeller. Her har jeg erstattet mandlerne med nødder, og det er mindst lige så godt.

God julefrokost!

små nøddefrikadeller

(20-25 stk.)

200 g squash

100 g kartofler

1 1/2 tsk salt

25 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

100 g hasselnødder

1 spsk meget fintsnittet rosmarin eller anden krydderurt efter smag

50 g havregryn, evt. glutenfrie

2 spsk kikærte- eller sojamel, evt. hvedemel

1/2-1 dl sojafløde eller anden fløde

.

Riv squash og kartofler. Læg dem i en fintmasket sigte og drys saltet på. Vend det godt ind i grøntsagerne.

Lad grøntsagerne afdryppe i sigten en halv times tid.

Hak løg og hvidløg fint og svits dem i olien et par minutter.

Hak hasselnødderne fint. Jeg har brugt en persillehakker, men har du en fancy køkkenmaskine, kan du sikkert bruge den.

Kom nødderne på panden med løgene og rist dem, til de er let gydne.

Pres så meget væde som muligt ud af grøntsagerne.

Rør løg og nødder i grøntsagerne sammen med rosmarin, havregryn, mel og fløde samt et lidt salt og peber.

Rør farsen sammen. Den skal være temmelig fast. Smag den til.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile 1/2-1 time.

Form 20-25 frikadeller med hænderne og vend dem i lidt mel.

Steg frikadellerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

 

.

Share

fredag

20

december 2019

4

KOMMENTARER

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme – nytår 2019/20

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, julemad, nytår

.

en festlig tærte til årets sidste aften

Med få dage til jul har de fleste af os sikkert bestemt menuen til julemiddagen og diverse julefrokoster.

Så nu er det tid at tænke på nytårsmenuen!

Jeg har et par forskellige forslag, og her er den første. Det er igen jordskokker, der spiller hovedrollen, fordi de både er meget velsmagende og meget sunde. Men skulle du ikke bryde dig om jordskokker, kan de erstattes af svampe.

Tærten vil være passende at servere sammen med en forret, fx en suppe, og endnu en lille ret.

Du kan også få ideer fra de foregående års nytårsmenuer, nytår 2017 og nytår 2018.

.

butterdejsbund eller …

Jeg har valgt butterdej til bund i tærten eller tærterne. Hvis du vil komme nemmere om ved retten, kan du bage butterdejen i én stor tærteform. Jeg synes dog, det er mere festligt med portionstærterne, men de er også en smule arbejdskrævende.

Hvis du ikke tåler gluten og dermed heller ikke butterdej, kan du bruge en glutenfri bund, se fx denne dej med boghvedemel og rismel. Eller denne her med havremel og boghvedemel.

Begge disse bunde bliver sprøde, når de bages, og ikke “flagede” som butterdejen.

.

mandel/trøffelcremen

Det er mandelcremen, der især giver karakter til tærten, og der skal en god stor skefuld på tærten. Jeg har brugt kogte hvide bønner sammen med mandler i cremen.

Du kan, hvis du vil spare tid, godt udelade bønnerne, men jeg har taget dem med for at give retten mere fylde og mæthed. Cremen bliver mere fyldig og fast med bønnerne.

Hvis du ikke tilsætter bønner, så rør i stedet de malede mandler med havre creme fraiche, da cremen ellers bliver for flydende.

Det er vigtigt at smage til med trøffelolie. Det er den markante trøffelsmag, der giver retten dens karakter. Skulle du ikke bryde dig om trøffelolie, er det vigtigt, at du smager cremen til med et andet markant smagsemne.

.

retten kan tilberedes i forvejen

Jeg synes ikke det er særlig sjovt at stå med krævende retter nytårsaften midt i Dronning Margrethe og det første glas champagne, så jeg sætter pris på at servere noget denne specielle aften, der kan tilberedes i forvejen. Det kan så enten serveres koldt eller varmes op.

Denne tærte kan serveres enten kold eller varm.

Du kan lave både jordskokkerne og mandelcremen dagen i forvejen. Og du kan udstikke tærterne fx om formiddagen og sætte dem i ovnen lige inden serveringen.

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme

(4 personer)

mandelcreme:

50 g limabønner (butter beans)

50 g mandler

1½- 2 dl plantefløde

ca. 2 tsk trøffelolie

salt, friskkværnet peber

marinade til jordskokkerne:

3 spsk sirup

3 spsk balsamico

3 spsk olivenolie

2 spsk tamari (soja)

tærte + fyld:

400 g jordskokker

4 plader frossen butterdej

hvedemel

brøndkarse eller anden krydderurt

 

Start med at sætte de hvide bønner i blød ca. 8 timer, før du skal lave retten. Afdryp og kog bønnerne i rigeligt vand ca. 40 minutter. Afdryp og afkøl dem lidt, før du ”smutter” skindet af bønnerne (gem det og brug det til fx brødbagning).

Du kan evt. bruge bønner fra dåse.

Blend mandlerne, til de er findelte. Tilsæt de kogte bønner og blend med så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med salt, peber og trøffelolie. Pas på med olien, den giver meget smag.

Du kan tilberede cremen dagen før, den skal serveres.

Rør marinaden til jordsokkerne sammen og smag til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Skær jordskokkerne i kvarte eller i mindre stykker, hvis de er meget store. Det er ikke nødvendigt at skrælle jordskokkerne. Fjern blot evt. mørke pletter og vær sikker på, at de er skrubbet helt rene.

Vend jordskokkerne i marinaden. Du kan enten bage dem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter, eller du kan lade dem simre i marinaden i en gryde.

Vend rundt i jordskokkerne ind imellem, mens de bages/simrer. De må ikke blive for bløde.

Du kan tilberede jordskokkerne dagen før, de skal bruges. Hvis du serverer tærten varm, så lun jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 5 minutter.

Regn med en plade butterdej pr. person. Den hurtige måde at bage tærten på, er at lægge dejen i én stor, smurt tærteform. Jeg har valgt at servere mine tærter portionsvis. I så fald gør du sådan:

Vælg to glas eller lign. med en diameter på ca. 3 cm’s forskel, fx 16-18 cm til bundene og 3 cm mindre til ”ringene”, som udgør tærternes sider.

Rul de fire ”bunde” ud og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Stik derefter 12-16 stykker ud i samme størrelse som bundene. Stik derefter ud med det mindre glas til ringene. Du kan vælge at lave 12 eller 16 ringe, afhængig af, hvor meget dej, der er til rådighed.

Rør et par spsk hvedemel ud i vand til en tyk jævning. Pensl jævningen på de fire bunde rundt i kanten, og ”byg” ringene ovenpå. Pensl mellem hvert lag ringe, så de ikke skiller ad, når de bages.

Pensl alle fire tærter med lidt plantefløde og bag dem gyldne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Fordel jordskokkerne i tærtebundene og læg en stor skefuld mandel/trøffelcreme på toppen (cremen skal ikke være varm). Læg brøndkarse eller en anden krydderurt øverst.

Tærterne kan serveres varme eller kolde.

.

 

.

Share