risalamande med blåbærsovs – låge nr. 24 i julekalenderen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in desserter, julemad
.
glædelig grøn jul
I aften sænker julefreden sig over land og by. Efter decembers hektiske leben er vi mange, der sætter sig omkring et veldækket bord med dem, vi holder allermest af.
Der er som bekendt 24 låger i en julekalender, så desserten er sidste kalenderhilsen for i år. Men så er der jo nytårsmaden at se frem til!
At lave og servere mad for andre er en kærlighedserklæring. Det må du varme dig ved, hvis du er en af dem, der har kokkereret i dagevis.
Julens budskab er også kærlighed. Det gælder dog ikke kærlighed til dyrene. Juleaften er den dag på året, hvor der spises allerflest dyr. Dyr, der for størstedelens vedkommende har haft et kummerligt og lidelsesfyldt liv.
Det er mit håb, at mange af mine ideer til julemad vil være på menuen i aften og de følgende juledage. Ethvert skridt i den grønne retning tæller, og mon ikke der i år trods alt er en del familier, hvor der er mere plantemad på menuen end sædvanligt? Det er mit håb.
Jeg ønsker en grøn, glædelig og velsignet jul – uden sul.
hvad med mandlen – og risen?
I Centralasien, fx i Uzbekistan hvor fotoet er taget, bugner det med mandler, nødder og kerner. Men mandler er en omdiskuteret fødevare her langt mod nord.
Der er dog ingen grund til at have dårlig samvittighed over mandlen i risalamanden, men det er muligt, at vi i fremtiden bliver nødt til at opfinde en anden tradition for juledessert. Risalamanden laves som bekendt med ris, og det er et andet, stærkt klimabelastende produkt.
.
hvorfor ris i en dessert?
Men hvordan i alverden fandt vi i Danmark på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest voluminøse middage? Oven i købet med et fransk navn.
I gamle dage var ris og kanel (og mandler) dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Og også nissen, som man skulle holde sig gode venner med, har langt tilbage i historien fået risengrød til jul.
Men så skulle det være ekstra fint! Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs og mandler. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.
Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.
Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.
Det er ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk og noget, vi skal spare på. På vore breddegrader bør vi atter se på ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende (ligesom mandeldyrkning), og ofte transporteres ris og mandler over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året! Det er det, vi spiser alle de andre dage på året, der virkelig belaster kloden. Så nyd risalamanden – trods alt!
…
risalamande med blåbærsovs
(4 personer)
100 g grødris
3 dl vand
1 tsk salt
1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel
2 dl piskbar sojafløde
2-3 spsk flormelis
1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)
25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel
blåbærsovs:
150 g blåbær
1/2 dl blåbærsirup
1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)
evt. 2-3 spsk portvin
ca. 1 spsk maizenamel
1 spsk små friske timianblade (kan udelades)
..
Kog risene i vandet med salt og kanel.
Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.
Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.
Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.
Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.
Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.
Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.
Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).
Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.
Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.
Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.
.
.
Kære Kirsten
Tak for de dejlige opskrifter især sen brune sovs. Jeg ønsker en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Kære Hella,
Selv tak. Dejligt at du kan lide sovsen, for netop brun sovs er en udfordring, når man lever plantebaseret.
Glædelig jul til dig – og et smukt nytår,
ønsker Kirsten
Rigtig glædelig jul til dig 🎄 Og tak for årets julekalender med lækkerier og kloge ord om mangt og meget!
Kærlige julehilsner fra Birgitte
Kære Birgitte,
Tusind tak – og i lige måde: glædelig jul til dig.
Det er dejligt at høre, at du har kunnet bruge julekalenderen. Så jeg håber, nogle lækre retter er landet på dit bord!
Kh Kirsten
Kære Kirsten. Glædelig jul og tak for et overflødighedshorn af inspiration til lækker mad. Jeg lavede Hasselbach selleri med blomkålssne, kartofler og sovs, og fik at vide, at det var det lækreste grønne julemad, gæsterne havde smagt. Og så skålede vi din skål. Julehilsen fra Karen ❤️
Kære Karen,
Rigtig glædelig jul til dig – og selv tak.
Det lyder som en god menu, du har sammensat, og hvor skønt at gæsterne blev SÅ glade. Og jeg syntes jo nok, jeg kunne mærke, at der var kærlige mennesker, der skålede for mig. Så rigtig mange tusind tak.
Kh Kirsten
Bruger du en hjemmelavet blåbærsirup eller har du et foretrukket mærke? Kan du anbefale en opskrift og et produkt? Bedste hilsner
Kære Christian,
Jeg bruger en købt blåbærsirup fra Urtekram. Faktisk har jeg ikke prøvet andre, men måske kan du finde anmeldelser på nettet?
God fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy