Aubergine giver en dejlig konsistens til en burgerbøf. Men aubergine smager ikke af så meget i sig selv. Derfor skal farsen smages godt til med krydderurter og tamari. Du kan også tilsætte en smule chili.
.
burgerbøffer af aubergine
100 g løg
4 fed hvidløg
4 spsk kokos- eller olivenolie
400 g auberginer
2 spsk citronsaft
4 spsk frisk snittet salvie eller 1 spsk tørret salvie, merian, oregano eller timian
100 g majskerner
1 spsk loppefrøskaller (Husk)
1/2 dl havre-, kokos-, soja- eller anden plantefløde
100 g havregryn, evt. glutenfri
2 spsk kikærte- eller sojamel
2 spsk tamari
topping:
skiver af mangofrugt
stærk chutney
frisk koriander
Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie, til de er bløde.
Skær auberginen i små terninger og kom dem på panden. Tilsæt endnu et par spsk olie og svits auberginerne gyldne ved rask varme.
Tilsæt citronsaft og den valgte krydderurt sammen med et drys salt og peber.
Purér blandingen i køkkenmaskinen eller brug en stavblender. Tilsæt majskernerne.
Pisk loppefrøskallerne ud i fløden. Pisk et minuts tid. Rør det i farsen sammen med havregryn og mel. Smag godt til med tamari og peber.
Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér derefter konsistensen. Hvis farsen er for lind, så tilsæt flere havregryn. Hvis den er for fast, så rør mere fløde i.
Form med melede hænder 5-6 burgerbøffer og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Pensl overfladen med lidt olivenolie.
Bag bøfferne i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Vend bøfferne og bag dem endnu 10-15 minutter, til de er gyldne på overfladen.
Afkøl bøfferne, inden de lægges i en burger. Jeg har her brugt boller bagt af æltefri hvededej, men enrugbrødsburger eller muffin vil faktisk være mere passende og er meget sundere.
Bøfferne kan naturligvis også serveres varme som aftensmad med bløde løg, sovs og kartofler. Så sødt som i gamle dage …
burger”topping”
Som “topping” kan du bruge utallige ting som grillet, flået peberfrugt, mild chili, ristede svampe, avocado, guacamole, syltede agurker, løgringe, tomat- og agurkeskiver, salatblade etc.
Jeg har her valgt skiver af mangofrugt og en dejlig stærk chutney af rabarber og sultanarosiner.
Du kan smøre de to stykker burgerbolle med jordnøddesmør, mandelsmør, hummus, (vegansk) mayonnaise etc.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er et kæmpestort etisk skridt Kvickly har taget ved at fjerne burhønseæg fra deres hylder.
Der må være lys for enden af tunnellen, hvad angår dyremishandling, når en stor kæde som Kvickly tager dette skridt. Jeg håber, det blot er det første spæde skridt i retning af respekt for dyrene.
Når hverken forbrugere eller producenter forstår dyrenes lidelser, er der grund til at have dyb respekt for en forhandler som Kvickly.
Nu venter jeg bare på, at de andre store kæder vil gå samme vej.
På vegne af hundredtusindvis af burhøns vil jeg gerne sende en varm tak til Kvickly.
Der kan stadig fås æg fra såkaldte frilandshøns samt skrabeæg. Vil du være sikker på æg fra høns, der har et godt hønseliv, så vælg udelukkende økologiske æg. Her kommer hønsene ud i fri luft.
Her til morgen har der igen været gang i madpakkesmøringen.
Det virkelig glædelige er, at hele 72% af danske skolebørn har rugbrød med i madpakken.
Og behøver ikke at være klamme madder med æg eller ost. Man kan bage rugbrødet som burgere, der for børn er meget mere spændende at guffe i sig end de flade madder.
Et valnødderugbrød er lynhurtigt lavet. Dejen skal blot røres og IKKE æltes. Og så kan dejen bages i muffinsforme til små burgerboller.
Nu starter skolen efter sommrferien, og ideer til en lækker madpakke står måske ikke ligefrem i kø.
Så er der hjælp at hente i “den lille grønne for madpakkespisere“. Her er opskrifter på masser af sunde brød: rugbrød, sandwichbrød, burgerboller, pittabrød, wraps, pandekager og meget mere.
Og så kan du få ideer til sundt og lækkert smørepålæg og transportvenlig mad som vietnamesiske forårsruller, calzoner, lommepizzaer, supper og salater etc. Og så er der selvfølgelig også lidt guf til den (sunde) søde tand.
Jeg er vild med dild, og i går fandt jeg nogle smukke dildkroner, som jeg måtte have – bare for deres skønhed, men de kan også give et skønt pift til mange retter.
Dildkronerne bruges mest til syltning, men jeg elsker smagen og bruger dem også som smagsgiver i supper og salater. De små frø kan med fordel drysses på begge dele – eller en hel dildkrone kan koges med i en suppe. De små gule frø giver en pikant kommensmag.
Prøv fx en græskarsuppe med dildkroner. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg er svoren nikon-fan og har lige opgraderet mit fotoapparat. I mit arbejde med mad synes jeg, atdet er næsten lige så morsomt at fotografere maden som det er at opfinde den.
Med flere kogebøger på vej, er det vigtigt at levere gode billeder, så jeg glæder mig rigtig meget til at lære det nye apparat at kende. Du får lige en prøve fra det nye kamera.
Retten på billedet er “Porrer bagt med mandel- og rosinrasp”. Opskriften kommer på bloggen senere.
Til min store forundring er spidskålen en grøntsag, som rigtig mange mennesker slet ikke kendte indtil for få år siden. Jeg er vokset op med spidskål – og har altid elsket den smukke og milde kål, som kan nydes både rå og tilberedt med lige stor fornøjelse.
I denne uge har jeg grillet spidskålen. Det er en lynhurtig ret at tilberede, og det lidt brændte klæder kålen rigtig godt. De glaserede løg og den proteinrige linsesalat fuldender måltidet.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
. supernem spicy curryret fra Indien Når foråret lader vente på sig, kan vi varme os med krydderier, der fyrer op under den indre varme […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
