spidskålssalat med fersken og dild
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
en super-skøn søndagssalat
Forleden besøgte jeg min fødeø, Falster. Jeg havde mine bange anelser hvad angik grøn mad. Da jeg endnu boede på øen, var det mest grønne, der kunne opdrives, toppe af sukkerroer.
Men som jeg nu har erfaret flere steder i provinsen, er der ved at ske noget på madfronten. Jeg havde sammen med brormand bestilt bord på Zarens Hus i Nykøbing (er desværre nu lukket) og havde i forvejen sikret mig, at vi kunne få vegetarisk mad. Det var der ingen problemer med. Restauranten foreslog selleribøffer, og det er jo en god gammel kending, så det sagde vi ja tak til.
Det viste sig imidlertid, at restauranten havde en helt fantastisk god buffet med friske salater, kartofler i flere versioner og et par lækre sovse. Kun én af salaterne indeholdt en smule kød, så vi kunne blive mere end mætte af de virkelig gode salater. En af dem, jeg var mest vild med, er denne salat med spidskål, fersken og dild. Det er en superenkel sag, der smager super!
Zarens Hus er en af de ældste bygninger i Nykøbbing F. Det gamle bindingsværkshus stammer fra sidst i 1600-tallet. Huset har fået sit navn, fordi den russiske zar Peter den Store besøgte huset under den store nordiske krig i begyndelsen af 1700-tallet.
den smukke restaurant i Zarens Hus
foto: Hans Skaarup
.
spidskålssalat med fersken og dild
1 lille spidskålshoved
3-4 ferskner (kan erstattes af mandariner eller abrikoser)
1/2 bdt dild
dressing:
1 dl sojafløde eller anden fløde
1-2 spsk citronsaft
1 tsk dijonsennep
1/2 bdt dild
Snit spidskålen fint.
Del fersknerne, tag stenene ud og skær kødet i tynde både.
Bland spidskål og ferskner med 1/2 bdt klippet dild (ca. 1/2 dl).
Rør fløden til dressingen sammen med citronsaft og sennep. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.
Rør 1/2 bdt klippet i dressingen og hæld den over salaten.
Vend rundt og nyd den enkle salat.
tip
Du kan drysse salaten med ristede solsikkekerner.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
.
Hej Kirsten!
Tak for en inspirerende sammensætning af spidskål og ferskner – den gav mig idéen til en dejlig morgenmadssalat med spidskål og nektariner (ja, det er jo næsten ferskner, og det var, hvad jeg havde i huset). Dilden droppede jeg – den er vist ikke til morgenbrug, og så brugte jeg friskpresset appelsin til dressing og blåbær til pynt. Lækkert.
Mange hilsener
fra
Merete.
Hi Merete,
Ih, hvor det lyder lækkert. Salat er virkelig en overset ting til morgenmad, men det er jo genialt, når man blander den med frugt og bær. Og nektariner er nøjagtig lige så gode som ferskner. Abrikoser kan også bruges. Tusind tak for tippet!
Kh
Kirsten
Mmmmm, ja, abrikoser vil helt sikkert også være godt – ja, og sikkert også blommer. Og med hensyn til salat til morgenmad er det ofte på menu’en her hos mig, da det er vigtig for mig at få grøntsager allerede fra dagens begyndelse. Spinat med melon og bær er en af sommerfavoritterne, og om vinteren er det ofte snittet kål med æble, pære, lidt bær og nødder, der er på programmet.
kh
Merete.
Uhmmm … Merete, de ideer lyder også rigtig lækre. Og det er en virkelig god idé at starte dagen med grøntsager. Hvis man ikke spiser grød, lægger grøntsagerne en rigtig god bund – og man kan jo også tilføje hele korn, bønner eller kikærter. Desværre har vi ikke tradition for salat til morgenmad, men dine gode forslag kan måske inspirere andre. Jeg synes også en varm suppe med mange grøntsager er skøn på en kold vintermorgen. Men det er der heldigvis lang tid til!
Kh
Kirsten
Selv om vi ikke har tradition for salater til morgenmad, er det bestemt værd at afprøve for de, som endnu ikke har turdet gøre forsøget. Det giver en god og dejlig mæthed, som ikke er tung, og det hjælper til med at forhøje indtaget af frugt og grønt. Og ja, en dejlig varm grøntsagssuppe på en grå og kold vintermorgen giver en skøn start på dagen – men lige nu må vi nyde at stå op til sol og lune temperaturer.
Kh
Merete.
Ja, lige nu må vi nyde alle de dejlige bær – og de tungere frugter, der snart skal høstes. Og æbler og pærer kan jo også fint nydes som morgen-salat med blomkål, spidskål, spinat, jordskokker etc. – eller reven rødbede.
Kh
Kirsten
Denne spidskål med – ja, jeg brugte godt nok nektariner og frysetørret dild – er virkelig lækker. Jeg er helt ny på din blog og nyder alle dine skønne indlæg og opskrifter. MEN har ikke før kastet mig ud i dem. Grønt har aldrig været populær hos min lille familie. Men nu skal det prøves. Og så er det skønt med din dejlige inspiration og gode opskrifter. Jeg prøver at “snige” det ind ad bagdøren. Så det er virkelig “op ad bakke” for dig, at du har fået mig med på vognen.
Mange glade hilsener
Hanne
Kære Hanne,
Hjertelig velkommen til bloggen. Jeg håber, du vil få megen glæde af at smage på den grønne mad. Det er mit mål at udarbejde vegetariske opskrifter, der er virkelig lækre. Dét at spise grønt skal være en oplevelse og et tilvalg af smagsoplevelser og sundhed – ikke et fravalg. Jeg hører jævnligt fra bloggens kvindelige læsere, at deres mand og børn er blevet glade for den grønne mad. Så jeg håber, at også din familie vil få nogle gode oplevelser.
Det er dejligt at høre, at du kan lide spidskålssalaten. Og heldigvis kan man sagtens improvisere og bruge andre ingredienser. Måske vil du også synes om denne spidskålssalat med brombær: http://wp.me/p5bjYH-23m.
Rigtig god fornøjelse med den grønne mad – og
kærlige hilsener fra Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy