Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

fyld til burgereArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 32 2011, svampetid

Skrevet af , Posted in frokostretter, ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. august 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________-


n u  e r  d e t  s v a m p e t i d



kantareller & Co.

Nu pibler svampene frem. Problemet er den megen regn, vi har fået i juli og nu også i august. Men kommer der ophold i regnen med sol og blæst i nogle dage, er det især lige nu kantarellerne, man kan finde i store mængder. Men også Karl Johan skulle være på banen.


masser af svamperetter

Der er mange dejlige retter med svampe. Da spidskålen stadig er frisk og sprød, kan det være en idé at lave grillet spidskål med svampe. Du kan vælge enten rørhatte eller kantareller – eller købesvampe, hvis du ikke selv er svampesamler.

Andre muligheder for svamperetter er: citronrisotto med squash og svampe, grillet selleri med svampe, svampe-valnøddepostej eller stegt støvbold med karamelliserede rødløg.


grillet spidskål med kantareller


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h v i d l ø g s  –  “m a y o n n a i s e”


akvarellen er tegnet af Hanne Schrøder


skordalia – hilsen fra Grækenland

Det græske dip eller sovs, skordalia, er et dejligt alternativ til almindelig mayonnaise, hvis man tæller kalorier eller ikke spiser æg.

Kog 3-4 store kartofler og pil dem.

Kom dem i køkkenmaskinen, mens de endnu er varme. Tilsæt 5-6 fed knuste hvidløg og et drys salt. Purér massen.

Tilsæt langsomt ca. 1/2 dl citronsaft og ca. 1/2 dl olivenolie (hvis du tænker kalorier, så brug 1/2 vand, 1/2 olie).

Smag til med salt og citronsaft – og måske mere hvidløg og olie.

Servér “mayonnaisen” med sorte oliven, hakket persille og citronbåde.

Den gode gamle manér at lave dippet på, er i en morter. Man støder alle ingrdienserne sammen til massen er fløjlsblød.

Det er en glimrende form for meditation. Simpelt hen en ret for både krop og sjæl!



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s t o r e  a g u r k e r æ s



alle agurker udsolgt

I alle mine lokale supermarkeder var økologiske agurker udsolgt i går!

Det glæder mig rigtig meget på de betrængte agurkeavleres vegne. Jeg håber, at den store agurke-interesse vil rette op på deres store tab i forsommeren.

Jeg vil gerne skubbe lidt til indtagelsen af den friske og kaloriefattige frugt. Her kommer endnu en opskrift med agurk. I dag en creme eller dip, man også kan nyde som tilbehør til frikadeller eller pateer.


agurker i dildcreme



Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. august 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t  i  s a n d w i c h



rugbrødssandwich

Det er sjældent vi bruger rugbrød som sandwichbrød, men det er både lækkert, sundt og mættende.

Jeg vil foreslå en rugbrødssandwich med en salat, som jeg engang fik i Californien.


sandwich med amerikansk salat

Skær to skiver rugbrød, fx valnødderugbrødet nedenfor – eller læg salaten i et pitabrød.

Lav en salat af fintsnittet radicchiosalat og grønne salatblade, 2 dl hakkede æbler, 2 dl hakkede, tørrede figner og abrikoser, 50 g hakkede oliven uden sten, 25 g hakkede cashewnødder og evt. 1 dl emmentalerost i små terninger.

Rør en dressing af olivenolie, knust hvidløg, dild, purløg og citronsaft. Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Salaten må ikke være for våd, når den bruges til sandwich.

Pres salaten godt sammen mellem de to brødskiver.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d p a k k e t i d



lækker mad i kassen

Nu er vi i sving igen, de fleste af os. Ferien er forbi, og vi skal af sted på arbejde og i skole. Rigtig mange børn for første gang. 

Mad er tryghed, ved vi. Derfor er det vigtigt, at de små nye skolegængere har en kærlig  og sund madpakke med hjemmefra. Det kan være med til at lette overgangen til alt det nye. Den lille mad-hilsen fra mor og far giver fornyet mod i en lidt uoverskuelig verden.

Frokosten er en vigtig del af dagens mad, så der er god fornuft i at medbringe noget lækkert i kassen, både for børn og voksne Noget, der kan tåle transporten og være appetitligt, når låget lettes midt på dagen.


prøv en “whopper”


En whopper er en sandwich af anselig størrelse. Vælg godt surdejsbrød og smør det med fx artiskokcreme eller olivencreme. 

Læg de to skiver brød sammen med fx salat, en skive avocado, en skive marineret tofu eller en squashfrikadelle (eller kartoffelfrikadelle eller bønnefrikadelle), radiser, skiver af rød peber, fintsnittet forårsløg og evt. krydderurter.


børnemad

Der er forskel på, om frokosten er til børnehave- og skolebørn eller til voksne. Til børnene må madderne gerne være enkle og gerne medbragt i små beholdere, så de små selv kan vælge eller blande.

Rester fra aftensmaden er altid populære. Jeg har lige konsulteret to dejlige teenagepiger, Anna Sofie og Carla, om deres madpakke-favoritter. De fortalte, at de elsker “madpakker” med rester fra aftensmaden dagen før: et stykke tærte, pizza, lasagne eller ligende.

Så tænk på reste-muligheden, når du laver aftensmaden, for disse “rester” er også fine i madpakken til den voksne.

Giv altid børnene frugt med, enten en banen, æble, pære, en skive melon – eller den klassiske gulerod etc.-  eller lav en lækker frugtsalat af mange slags frugt.



voksenmad

Den voksne smider som regel ikke så meget med madkassen som børn. Derfor er der bedre muligheder for at medbringe noget mere flydende. Det kan være en tyk suppe – eller en dressing til salaten eller pittabrødet.

Det er vigtigt at maden ikke bliver våd og sjasket, inden den skal spises.



burger – nu med god samvittighed

En burger er altid populært, men rent instinktivt tænker man: USUNDT!

Sådan behøver det ikke at være. I denne uge får du opskrift på godt hjemmebagt rugbrød, der også kan blive til rugbrødsboller til burgere –  og noget sundt at smøre på og fylde i brødene.

Se også under fyld til burgere.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


valnødderugbrød

Dette brød er bagt med gær. Det skal blot røres sammen og ikke æltes. Derfor er det lynhurtigt at lave og behøver ikke at stå natten over som surdejsrugbrød.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy hummus

Hummus er formentlig det mest populære “grønne” pålæg, der findes. Her er hummusen blevet opgraderet med lidt chili, men den kan naturligvis også laves uden.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hummus af edamamebønner


Edamamebønner er friske sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller i orientalske butikker. De giver en dejlig afveksling til kikærterne – og så skal edamamebønnerne ikke koges først.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

claus dalbys surdejsrugbrød

Skrevet af , Posted in brød

Min gode ven, havemanden Claus Dalby, kan ikke kun trylle med blomster, han er også et geni i et køkken. Ikke mindst hans rugbrød leverer velsmagende energi til rugbrøds”motoren”.

.

Claus Dalbys surdejsrugbrød

første dag:

90-100 g g surdej (fx fr Bageriet Aurion)

¾ l lunkent vand

2 spsk råsukker

4 spsk tamari (soja)

1 spsk salt

375 g hvedemel

375 g groft rugmel

anden dag:

½ l lunkent vand

½ kg rugflager

ca. 2 dl frø, fx hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø etc.

 

første dag:

Rør surdejen ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem godt sammen.

Sæt dejen tildækket og lunt til næste dag (1/2-1 døgn).

 

anden dag:

Tilsæt ½ l lunkent vand, rugflager og de ønskede frø.

Tag ca. 100 g dej fra. Kom det i et glas med skruelåg og sæt det i køleskabet til næste bagning.

Hæld dejen i to bageforme – eller i andre forme. Dæk dem til og lad dejen hæve 2-3 timer.



Bag brødene ved 100 grader i 1 time. Skru op til 175 grader og bag brødene endnu 1 time.

Lad brødene hvile til næste dag, inden du skærer skiver af dem.

Brødene kan holde sig i køleskabet i mindst 2 uger. De kan også fryses, men krummen bliver lidt tør.

.

små rugbrødsmuffins

De små runde rugbrøds”boller” er bagt i en muffinsform.

.

rugbrødsburger

Jeg har opfundet rugbrødsburgeren i håb om, at de mange danske børn, der ikke spiser rugbrød, vil kaste sig over denne lækkerbid.

Skær bollen igennem og smør den med hummus, jordnøddesmør eller mayonnaise smagt til med sennep.

Læg burgeren sammen med en skive postej eller paté, men en kartoffel- eller bønnefrikadelle, med skiver af avocado eller grillede grøntsager.

Læg også tomatskiver og evt. agurkeskiver samt lidt grønt imellem.

Læs mere om fyld til burgere her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

14

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 32

Skrevet af , Posted in frokostretter

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. august 2010

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


d r o p  p l a s t i c p o s e n


Når termometeret måler ekstreme varmegrader eller regnen vælter ned i spande, er vi formentlig nogle, der tænker på, om vi kan nå at hjælpe naturen tilbage i balance. Hvadenten vi selv er skyld i klimaforandringerne eller ej, kommer vi ikke uden om det faktum, at vi har forurenet jorden i en ufattelig grad.

En af de ting, det er nemt at ændre på, er at droppe plasticposen, når vi køber ind. I Kina har de små tynde engangsposer allerede været forbudt i flere år, og nu breder et forbud mod plasticposer sig også i USA, hvor Californien overvejer at følge trop. I San Francisco har de ligefrem “posemonstre” – mennesker der løber rundt i brugte plasticposer – for at gøre opmærksom på problemet.

Jeg indser, at det er svært at få folk til at skære ned på kødindtaget – en af de allerstørste syndere i CO2-udledningen – men at skaffe sig en dejlig indkøbspose af stof brude være til at overse for os allesammen.

Plastic er stærk giftig for naturen og ressourcekrævende. Og så tager det 400 år at nedbryde plastic.


Posen her har min søde veninde Ida købt med hjem til mig fra USA. Den gør samtidig fin reklame for det grønne liv. Den har jeg altid med mig, når jeg køber ind.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s v a m p e s æ s o n e n  “r e g n e t”  i  g a n g


Vi er mange, der ikke var så glade for styrtregnen forleden, men svampene, ja, de nyder det. De vrimler simpelt hen frem i skovbunden. Hvis det ikke bliver ved med at regne, får vi en perfekt svampesæson.

Måske har du allerede været ude og samle kantareller og spist dem stuvet på den sædvanlige måde. Mangler du ideer til andre anvendelsesmåder, er her en salat med kantareller og broccoli, som klæder hinanden godt.


broccolisalat med kantareller


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

50 g skalotteløg

1 spsk rapsolie

100 g kantareller

250 g broccoli

1 dl tørrede tranebær

 

dressing

4 spsk olivenolie

ca. 1 tsk ristet sesamolie

2 spsk citronsaft


 

Hak løgene og skær kantarellerne i mindre stykker. Svits de to ting i olien et par minutter.

Del broccolien i små buketter, skær stokken i små terninger. Kom broccolien på panden sammen med tranebærrene. Svits kun kort tid, til broccolien skifter farve til mørkere grøn. Afkøl grøntsagerne. Bevar væden fra svitsningen.

Rør en dressing af rapsolie, sesamolie og citronsaft. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. august 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

b u r g e r  m e d  f a l a f l e r


Der er ingen ende på fyld til burgere. Prøv fx med de små “kugler”, falafler. Du kan oven i købet købe dem frosne i en udmærket kvalitet (Nutana). Men du kan også selv lave dem, se opskriften i min bog “det kærlige køkken – grøn mad til en sårbar planet”.

Du kan smøre burgeren med en af de muligheder, jeg nævner længere nede på siden. En anden mulighed er:


burgersmør med mandler

Sæt 2 dl yoghurt eller sojayoghurt til afdrypning i et kaffefilter og rør 2 spsk hakkede mandler i sammen med 3 spsk hakkede, soltørrede tomater i olie og en lille håndfuld basilikumblade. Smag til med salt og peber.


burger med falafler

Smør burgeren med mandelsmørret. Skær 2-3 falafler igennem og læg dem på bunden. Drys med et par tynde løgskiver og skiver af syltet agurk. Læg et salatblad øverst og læg “låget” på.


_________________________________________________________________________________________________

15. august 2010

_______________________________________________________________________________________________________________

s u p e r  s ø n d a g s  s a n d w i c h


Hvis du bor i den del af landet, hvor regnen ikke vælter ned, skal du måske på en lille skovtur? måske ud og samle kantareller? Der kommer snart gode opskrifter på kanteraller her på bloggen.

Men snup en lækker sandwich med på turen.

Brug godt groft sandwichbrød (det hvide er helt uden værdi) og smør brødet med pesto. Vend skiver af avocado i limesaft og læg dem på brødet. Drys evt. med lidt tørret chili og hakkede oliven. Læg skiver af tomat øverst.

Klap sammen og nyd den dejlige sandwich. Den er selvfølgelig også god i madpakken.


____________________________________________________________________________________________________________________

14. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


j a m e n,  h a r  v i  d a  h e l t

h æ g t e t  o s  a f  n a t u r e n ?


I Danmark har vi ikke tidligere dyrket majs i større stil. Det gør vi nu – på 173.000 hektar. Til dyrefoder vel at bemærke.

Nu viser det sig, at majsmarkerne øger vandforureningen kraftigt, fordi denne afgrøde fører til udledning af større mængder kvælstof i form af nitrat end andre afgrøder (Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet).

Jeg kunne til nød acceptere det, hvis det var mad til verdens 1 milliand sultende mennesker – mine tanker går lige nu til millionerne i Pakistan, der kæmper mod både vand og sult – men nej, majsen bliver spist af de dyr, vi bagefter her i Vesten mæsker os med.

Vi KAN ikke være det bekendt. Der går 10 kg foder til 1 kg kød. Hertil kommer den massive forurening i dyrkningen. Vi sidder lunt i smørhullet her i Danmark. Skal der virkelig en katastoffe til, før vi fatter, at vi har hægtet os næsten helt af naturen?

Spis grønt – det er den største gave til naturen – og dig selv!

________________________________________________________________________________________________

13. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________

s m ø r  b a r e  t y k t  p å


I denne uge handler det om madpakker. Frokosten er en vigtig del af dagens måltider, og da madpakken ofte skal transporteres, gælder det om at finde robust – men også delikat – mad.

I dag vil jeg anbefale et smørepålæg af bønner. Der er det fantastiske ved bønner, at de er både vitamin- og proteinrige – og så indeholder de ikke ret mange kalorier. Så: smør bare tykt på!


smørepålæg af bønner

5 dl kogte bønner (kidney-, hvide eller sorte bønner)

4 fed hvidløg

2 tsk spidskommen

2 tsk tørret timian eller oregano

olivenolie

paprika

citronsaft

 

Purér bønnerne i køkkenmaskinen eller med en stavblender sammen med hvidløg, spidskommen og den valgte krydderurt.

Rør lidt vand eller en lille smule olie i pureen og smag til med paprika, citronsaft, salt og peber.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s å  e r  d e t  m a d p a k k e t i d  i g e n !

Mon ikke vi er nogen, der spørger os selv, hvor den sommer blev af. Efter en kold vinter og en regndryppende forsommer blev det endelig rigtig dejlig dansk sommer – og så var alle de vejrmæssige udfordringer heldigvis hurtigt glemt. Det blev en skøn sommer med mængder af dejlige nye grøntsager.

Nu er kornet så ved at blive høstet – og børnene er begyndt i skolen. Vi andre kaster os over arbejdet med fornyet energi – og så skal rugbrødsmotoren fodres både hos små og store.

Madpakker er en delikat sag! (dog ikke altid delikat at spise). Men også på dette område af spiseriet kommer den grønne mad ind som en klar vinder. Jeg skrev engang en bog, der hed “Den lille grønne for madpakkespisere”. Den var fyldt med forslag til spændende grøn madpakkemad (desværre er bogen helt udsolgt).

Som kødspiser tror man det næppe, men der er utallige muligheder for grønne madpakker. Jeg vil i denne uge koncentrere mig om burgere, der er sådan en dejlig form for frokost. En “fuldfed” burger er nem at transportere, den bliver ikke slatten – og de fleste børn (og voksne) elsker den. En lille salat eller to skal der selvfølgelig også være i skoletasken eller mappen.


I Indien – her i Mumbai – kan man købe dejlige vegetariske sandwich på gaden. Sandwichene ristes over et lille kulbål, så man får et skønt varmt brød. Så heldige er vi ikke i Danmark. Vi må smøre vores egne madpakker!

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

I dag har Fødevarestyrelsen udsendt følgende advarsel:

Skyl frugt og grønt før du spiser det.

Hvert år giver frugt og grønt, især fra udlandet, både opkast og diarré hos forbrugerne, på grund af bakterier og virus. Fødevarestyrelsen vil derfor lære forbrugerne at blive bedre til at skylle frugt og grønt.

Og jeg vil gerne tilføje for egen regning: som regel er grøntsagerne også giftsprøjtede.

Derfor: spis danske ØKOLOGISKE grøntsager, når de er i sæson. Så hjælper du dig selv, klimaet, dyrene og hele kloden.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  f r o k o s t

_____________________________________________________________________________________________________________________________

en herlig madpakke til små og store


Hvad mon der gemmer sig bag indpakningen …?

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnefrikadeller


… måske en skøn bønneburger.

Klik HER, så får du opskriften.

Du kan også finde en opskrift en bønnefrikadeller her.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyld til burgere



Fyld til burgere kan varieres i det uendelige.

Klik på billedet, så får du nogle forslag.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

opskrift på burgerboller


Måske vil du selv bage burgerbollerne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

rød-hvid hvidkålssalat


En salat eller to hører helt bestemt med til en sund og lækker frokost. Vælg en stabil beholder til at transportere salaten i.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


spidskålssalat med mormordressing


Denne salat med sur-sød mormordressing vil de fleste børn synes om.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

glæd dig til næste uge


Der handler det om de skønne artiskokker, som er i sæson lige nu.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer –

så klik her

__________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share