Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

6

september 2024

4

KOMMENTARER

otte sikre vindere med squash – suppe, salat, brød og hovedretter

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

den flittige squash

Squashsæsonen er i fuld gang! Nu vokser frugterne hurtigere, end de fleste kan nå at spise. Derfor kommer her et lille udvalg af opskrifter med squash. Der ligger mange, mange flere på bloggen. Brug søgefunktionen i spalten th. under “find opskrift” og skriv “squash”.

Dyrker man selv sine squash, er de nærmest CO2 neutrale. Squash er en dejlig klimaduks. Squash har dog den bagdel, at de ikke er voldsomt næringsrige. Det meste består faktisk af vand. Derfor skal squash nydes med proteinrige produkter som bønner, linser, tofu, tempeh, kornprodukter etc. Se mere om næringsindhold i squash her.

.

squashfrikadeller

Plantefarsen af squash er lige velegnet til frikadeller, bøffer og postejer. Frikadellerne er fine til madpakken.

Se opskriften her.

.

squashsuppe med ny grønkål

Nu er også sæsonens første grønkål fremme. Nyd den grønne vitaminbombe sammen med squash i denne skønne, kolde sommersuppe.

Se opskrift på sommersuppen her.

.

ovnbagt “spaghetti” af squash

I denne ret er squashen høvlet til lange “spaghetti”-strimler.

Se opskriften her.

.

squashtærte med jordnøddebund

Squash og tomater konkurrerer i øjeblikket om opmærksomheden. Her har de fundet sammen i en dejlig tærte.

Se opskriften her.

..

squashbrød

Squash er en genial grøntsag hvor som helst. I brødet giver frugten dejlig fugtighed.

Prøv dette æltefri grydebrød med et blødt indre og en knasende skorpe.

Se opskriften her.

.

squashsalat med sorte bønner

Squash er oplagt at bruge i salater. Her er de blandet med tomater, sorte bønner og ærter.

Se opskriften her.

.

squashruller

Små squashruller med svampe/valnøddefars en en lille delikatesse.

Se opskriften her.

.

squashpandekager med fyld

Pandekager får ekstra lækkerhed med squash i dejen. Fyldet er svampe og spidskål med en misosovs.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

30

august 2024

8

KOMMENTARER

sorte bønner og fennikel med kartoffellåg a la Marokko – og årets bog

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en hyldest til kartoflen – med smag af Marokko

Retter med kartofler er de mest populære her på bloggen. Det er glædeligt, for kartoflen er en skøn knold, der kan varieres i det uendelige. Når den som her bages i tynde skiver, får den en skøn sprød kant.

.

med nordafrikansk accent

Under det sprøde kartoffellåg gemmer sig den pikante fennikel og sorte bønner. Det hele får spicy smag af den nordafrikanske harissa. Du kan købe den stærke chilipasta på glas eller i dåse – eller du kan lave den selv.

.

dagens bønner

Jeg har valgt sorte bønner, fordi jeg har en god ven, der er vild med både sorte bønner og Marokko. Men du kan bruge alle slags bønner, linser eller kikærter.

.

har du fodret din Blastocystis i dag?

– eller har du slet ikke hørt om denne fætter, som lever i tarmsystemet hos hver tredje af os, hovedsagelig hos plantespisere.

Parasitten Blastocystis har i årevis været anset for skadelig, men ny forskning peger på, at parasitten indikerer en sund livsstil og sørger for et godt økosystem i vores tarme. Forskningen viser, at folk, der huser parasitten har flere gavnlige stoffer i blodet, en bedre insulinfølsomhed, en lavere vægt samt et rigt bakteriesamfund i tarmen. Det viser igen, igen, at det er optimalt at spise plantebaseret.

De forsøgspersoner, der spiste en fiberrig kost med masser af grøntsager, havde en større sandsynlighed for at være vært for parasitten. Til gengæld bryder Blastocystis sig ikke om pizza, burger og fiberfattig skodmad.

Hvad skal man så servere for denne gavnlige beboer? ja, den elsker mad, der er så fiberrigt og grønt som muligt. Især er den vild med broccoli. Så hvorfor ikke servere en broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah til ugens hovedret? Den smager nemlig også af Nordafrika.

.

Den kendte professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet taler om et stort forskningsgennembrud med den nye viden om Blastocystis. Professoren er kendt for sin egen forskning i vores tarmmikrobiom og lige nu især i vælten på grund af sin grønne grød, der netop er guf for Blastocystis.

Mange taler om et meget større velbefindende, når dagen starter med professorens grønne grød – og det er der lige kommet en fremragende bog om.

.

forkæl dine tarmbakterier 

 

Glem alt om fjollede kure og pudsige madtrends. Den nye bog, “Professorens grønne energigrød”, af professor Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak fortæller alt om, hvad der sker i vores krop, når vi fodrer den med friske grøntsager som i professorens energigrød. Hvorfor pine sig selv med afsavn, når det er SÅ let og SÅ lækkert at optimere sit helbred og leve sundt?

I de senere år har forskerne fundet ud af, at vores tarmbakterier, vores tarmmikrobiom, har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske helbred, ikke mindst på grund af Oluf Borbye Pedersens forskning. Denne viden formidles på fornemste vis i “Professorens grønne energigrød”. Bogen er en meget grundig forklaring på, hvad der sker i vores fordøjelsessystem, når vi spiser bestemte fødevarer.

Hvis du fodrer dine tarmbakterier med den rette ernæring, forebygger de sygdom og medvirker til et sundt liv. Der er tale om en slags kemifabrik, der arbejder 24/7 og påvirker vores krop på utallige måder. Man kalder nu ligefrem tarmsystemet for vores anden hjerne.

Hvis vi vil give vores 2 kg tarmbakterier de optimale betingelser, behøver vi kun en blender og friske, fiberrige grøntsager. Så er man i gang med professorens grønne grød.

Grøden behøver ikke kun at være morgenmad, den kan nydes alle døgnets timer. Hovedsagen er, at vi får så mange grøntsager og frugter pr. dag som overhovedet muligt. Og det bliver en leg, hvis man boltrer sig i bogens 16 energifyldte opskrifter, udviklet af medforfatteren Mette Mølbak. Mette er madjournalist på Politiken, og hun skriver jævnligt kloge klummer om vigtigheden af vores ernæring, om de gode grøntsager og i det hele taget om at passe på vores krop og klima og tænke os om, når vi står i supermarkedet. Jeg har kæmpe respekt for Mette Mølbak’s indsats for den grønne dagsorden.

I bogen fortæller Mette også om sin egen diagnose med schlerose, og om hvordan grøn mad hjælper hende med at tackle sygdommen.

Hvis du kun vil lave én investering i dit helbred i år, så køb denne bog – og lev efter den. Den er mere end guld værd.

Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak: Professorens grønne energigrød. 180 sider. Indb. kr. 214,95. Bogen fås hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

sorte bønner og fennikel med kartoffellåg a la Marokko

(4 personer)

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

400 g fennikel

2 spsk olivenolie

1 dåse sorte bønner (drænet vægt 250 g – eller 125 g tørrede, udblødte og kogte)

2 ½ dl plantefløde

1 dl tomatpuré

2 spsk olivenolie

½ spsk kanel

1-2 tsk harissa

flagesalt

700 g kartofler

 

Stød spidskommenfrøene let i en morter og rist dem på en tør pande, til de dufter.

Skær løg og fennikel i tynde både.

Kom olien på panden med spidskommen og tilsæt løg og fennikel. Svits grøntsagerne, til løgene er let gyldne. Drys med lidt salt og tilsæt de afdryppede sorte bønner.

Rør plantefløden med tomatpuré, olie, kanel og harissa. Smag godt til med harissa og salt.

Vend grøntsager og bønner i flødeblandingen og hæld den i en ovnfast form.

Høvl kartoflerne til tynde skiver på et mandolinjern.

Sæt skiverne tæt sammen øverst på retten.

Dryp med lidt olie og drys med flagesalt.

Bag bønneretten i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden og kartoflerne bløde, 30-40 minutter.

Servér evt. marokkanske safranbrød til retten.

.

.

Share

fredag

23

august 2024

4

KOMMENTARER

bønnegryde fra Mellemøsten med bagte rødbeder, marinerede valnødder og brombær

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

brombær i eksotisk selskab – styrk immunforsvaret med lækker mad

Tank immunforsvaret op i naturens eget apotek med lækker og livgivende mad.

De nye rødbeder er klar til at blive nydt, og brombærrene er på deres højeste. De to ting har fundet sammen i denne ret med kidneybønner, løg og marinerede valnødder, der giver skøn syrlighed.

Med et drys af spidskommen og sesamfrø får retten et ægte mellemøstligt touch.

.

kidneybønner, kikærter eller linser

I Mellemøsten er man glad for bønner. Både dem, der råbes fra minareterne, og dem, der ligger på tallerknen og nærer vores celler.

Jeg har valgt kidneybønner til retten, men de kan nemt skiftes ud med andre former for bønner, kikærter eller linser.

.

za’atar

Det mellemøstlige sesam- og urtedrys, za’atar, giver ekstra smagsoplevelse til bønneretten.

Drysset består af spidskommen, sesamfrø, sumac og tørret oregano. Har du ikke sumac, kan det udelades.

Se opskriften her.

Hvis du ikke har lyst til at lave za’atar, så drys i stedet de bagte rødbeder og løg med spidskommen. Vælger du za’atar, kan du lave en større portion og opbevare den i et glas. Za’atar er en dejlig smagsgiver til mange retter.

.

med en smag af Mellemøsten

Bønner er basismad i Mellemøsten (og i mange andre lande). Her får de en skøn smag, dels af za’atar og marinerede valnødder, dels af friskosten labneh, som også signalerer Mellemøsten.

Området er godt at kigge på, for igen, igen er “nyheden” om, at vi danskere spiser alt for meget kød daglig besked i medierne. Ja, faktisk spiser vi dobbelt så meget som gennemsnittet i verden. Her hjælper kun bønner!

Du kan se opskrift på labneh her.

.

labneh

har du lyst laboratoriefremstillet kød?

Jeg siger selv straks nej tak. Jeg skal ikke bede om noget, der har sin oprindelse i dyr.

Men kød dyrket af stamceller fra dyr er nu blevet tilladt i England. I første omgang kun til dyrefoder til kæledyr som hunde og katte (næsten 9% af alt kød, der produceres globalt blev i 2018 spist af kæledyr).

Det drejer sig om stamceller fra æg, som i løbet af en lille uges tid vokser sig til noget, der skal forestille at være kyllingekød. Firmaet Meatly står bag.

“Menneskets nuværende globale livsstil kan ikke understøttes meget længere. Vi er nødt til at finde alternative måder at spise på. Kød fremstillet i et laboratorium er en af løsningerne”, siger fabrikanten Owen Ensor fra firmaet Meatly, til Politiken. Ensor er selv veganer.

Kødet indeholder samme næringsstoffer som kyllingekød, men ikke antibiotika (som vil mindske antibiotikaresistens), steroider, bakterier og hormoner. Produktion af “kødet” anslås at have brug for 28% mindre vand og 64% mindre jord end produktion af levende kyllinger. Hertil kommer mindre forurening af jord og vand – og en mindre CO2 belastning.

VIL man have kød, vil laboratoriekød selvsagt betyde en ubeskrivelig udfrielse for mange af de billioner af dyr verden over, der tortureres hver dag. De bliver i en “kunstig-kød-fremtid” slet ikke født. Og så er det selvfølgelig også en kæmpe gevinst for klimaet.

Jeg siger alligevel nej tak, fordi der findes alle de næringsstoffer og skønne smagsoplevelser i planteriget, som jeg har brug for.

..

farven lilla

De stoffer, der giver frugt og grøntsager deres farve, kaldes flavonoider. Det er stoffer, der forebygger sygdomme og skadedyr hos planterne, og forskere mener, at disse egenskaber også gælder for os, der spiser planterne. Der findes mere end 4000 af disse stoffer, og de regnes for forebyggende for mange sygdomme, fx hjerte-karlidelser og nogle former for kræft.

Ikke mindst den lilla farve er et meget kraftigt plantestof, der virker stærkt antioxidant og betændelseshæmmende samt kolesterolregulerende. Og så er farven lilla samtidig smuk at se på. Foruden de lilla rødbeder er der i bønneretten lilla brombær, som kan byttes ud med blåbær, der har de samme fremragende egenskaber.

Naturen bugner her i eftersommere med lilla farver. Lige nu hænger de lilla brombær tæt og tungt på grenene og udgør små vitaminbomber. De er både søde og sunde. Og så er de uden bivirkninger – og helt gratis.

.

bønner fra Mellemøsten med bagte rødbeder, marinerede valnødder og brombær

(4 personer)

250 g kidneybønner eller 2 dåser a 240 g drænet vægt

3/4 dl olivenolie

3-4 spsk citronsaft

1-2 fed presset hvidløg

salt, friskkværnet peber

50 g valnødder

½ dl mild eddike

rørsukker efter smag

½ kg rødbeder

250 g løg

evt. 2 spsk za’atar

100 g brombær

evt. labneh

hakket grønkål, kørvel eller andre krydderurter

.

Hvis du vælger tørrede bønner, så sæt dem i blød ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand ca. 30 minutter. Afdryp bønnerne.

Rør olien med citronsaft og presset hvidløg og smag godt til med salt og peber. Hæld dressingen over de varme bønner og vend godt rundt.

Del valnødderne i mindre stykker. Varm eddiken op med sukker efter smag samt lidt salt. Lad sukkeret smelte og smag godt til. Dressingen skal være tilpas sød/syrlig. Læg valnødderne i dressingen og lad dem gerne stå til næste dag.

Skær rødbederne i skiver eller trekanter. Del løgene på midten eller skær dem i både.

Læg rødbederne på en bageplade i et enkelt lag. Dryp med olivenolie og vend godt rundt i rødbederne.

Bag rødbederne i en 190 grader varm ovn. Bag dem først 20 minutter.

Læg løgene på pladen og dryp med lidt mere olie. Hvis du ikke laver za’atar, kan du drysse både rødbeder og løg med spidskommen.

Bag grøntsagerne endnu ca. 20 minutter. Hvis løgene ikke er gyldne, så giv dem lidt mere tid i ovnen.

Lav evt. en portion za’atar.

Bland bønnerne med grøntsagerne. Du kan vælge at servere retten enten varm eller kold. Hvis du ønsker den varm, så sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Servér bønneretten med  de marinerede valnødder og brombærrene på toppen. Drys med finthakket grønkål eller en krydderurt som kørvel, koriander, persille eller mynte.

Dryp evt. med lidt labneh.

Servér evt. ris til.

.

 

Share