Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

mandag

23

marts 2020

22

KOMMENTARER

immunstyrkende mad er altid en god idé

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

grib til grønt

De kommende uger vil du modtage lidt flere nyhedsbreve fra mig end normalt. De vil indeholde ideer til sund og immunstyrkende mad. Hvis du bliver træt af for mange mails, er det nemt at framelde sig. Det gøres nederst i den mail, du har modtaget i dag eller i kommende mails.

Regeringen har sendt forsvaret til grænsen i kampen mod coronavirus. Jeg foreslår, at vi hver især opruster vores EGET forsvar, IMMUNFORSVARET. Jeg vil dog stærkt understrege, at mine ideer til opbyggende mad IKKE betyder, at vi kan undgå smitte – og at det heller ikke er muligt at helbrede coronavirus med mad. Men vi kan styrke vores krop bedst muligt ved at vælge de rigtige næringsstoffer. Og så smager både hvidløg, ingefær og grønkål jo forbasket godt!

I denne tid med store udfordringer har vi ekstra meget brug for den nydelse, som lækker og sund mad giver. Og så har mange af os fået tiden til at lave den.

.

hvad siger klimaet og kloden til krisen?

.

Mens jeg selv opruster (yderligere) på madfronten, filosoferer jeg over, hvilken lærdom vi kan få forærende af denne virus, der har ramt hele kloden. Først og fremmest slår det mig, at sygdommen især rammer lungerne og luftvejene.

Kan det hænge sammen med, at vi har ødelagt jordens klima, ikke mindst jordens “lunger”? Kloden har svære vejrtrækningsproblemer. Den har også problemer med forgiftet jord, luft og vand.

Jeg har haft den store oplevelse af være på trekking i Amazonjunglen. Her oplevede jeg på første hånd, hvordan regnskoven bogstavelig talt trækker vejret i rytmiske åndedrag. Mens vi i dagevis vandrede på de årtusindgamle bløde, elastiske lag af rådnende plantemateriale i junglen, oplevede vi, hvordan den gigantiske regnskov hver morgen og formiddag gav slip på enorme mængder vanddampe. Senere – hen på eftermiddagen – plaskede regnen ned. Sådan har skoven åndet ind og ud siden tidernes morgen. Et naturfænomen der har betydning for hele kloden. Læs om hvor slemt det står til her.

Hvis du vil se mere, så kig på billederne her. De er dog tilbage fra 2012 – og det står meget, meget værre til i dag. Hvorfor fælder man regnskov? Regnskov der er livsnødvendig for klodens overlevelse. Det gør man for at dyrke sojabønner til dyrefoder. Dyrene vender jeg tilbage til.

Den franske humanist, Michel de Montaigne (1533-1592), sagde “Naturen er en mild vejleder, men ikke mere mild end klog og retfærdig.” Det vi står i nu, er ikke specielt mildt. Kan det være den kloge og retfærdige natur, der taler til os?

Naturen har raset i flere år med storme, oversvømmelser, brande, jordskælv, hedebølger og smeltning af isen ved polerne. Vi havde ikke lige tid til at høre efter.

Jeg tænker på, om denne krise kan få jordens befolkninger til at lytte. For dette er ikke en besked til bestemte lande eller folk. Nej, epidemien er demokratisk. Den rammer over hele kloden. Tidligere kunne vi i Danmark varme os ved, at ebola og sars var noget fattige mennesker i u-landene døde af, samtidig med at de værste effekter af klimakrisen også rammer de svageste. Det rager jo ikke os. Men nu kan vi ikke længere skjule os. Nu må vi lytte.

.

dyr og epidemier

Bum!! Så fik vi stuearrest som en anden uartig unge. Så kan vi få tid til at tænke os lidt om. Vi kan fx overveje, om virus kan have noget at gøre med vores (mis)forhold til dyr?

Når kloden drejer på de store skruer, gør det ondt. Men det giver også anledning til reflektion og eftertanke. Er det i orden, dét vi går rundt og gør?

Alle de store epidemier og pandamier, der har været gennem historien, har lukket op for nye erkendelser og efterladt et samfund, der ikke var helt som tidligere.

Epidemiforskere har gennem mange år peget på sammenhængen mellem tæt kontakt mellem vilde dyr og mennesker og intensiv produktion af de dyr, vi spiser. De allerfleste pandemier udspringer fra dyr. Kan vi lære noget af det?

I 1985 gik jeg rundt på kødmarkedet i Wuhan i Kina uvidende om, hvad der ville ske 35 år senere. Det var stærke sager, jeg oplevede dengang, og det er næppe blevet bedre siden. For en plantespiser var det rystende at se katte, hunde, aber, desmerdyr, slanger, fugle og mange, mange andre dyr kæmpe om pladsen i burene, der var mere trange end dem, der bydes en dansk burhøne.

Kan vi i fremtiden etisk forsvare dét, der foregår på de kinesiske kødmarkeder? Kan vi forsvare hvad der foregår i Vestens dyrefabrikker?

Dyr er levende væsener, der har krav på et liv som godt som muligt. Hvis coronaviruset kan være med til at give den indsigt, at dyr ikke er noget man spiser, men noget man kæler med, så vil det være en enorm lettelse, ikke blot for dyrene, alle os, der holder af dem, men så sandelig også for klimaet. I dag slagtes der på verdensplan 60 milliarder – 60 MILLIARDER! – dyr om året. Alene i Danmark drejer det sig om 20 millioner svin og 120 millioner kyllinger + alle køerne etc. Denne produktion er med til at ødelægge klima, flora og fauna. Den enorme dyreproduktion har været med til at lægge kimen til den ulykke, vi står med nu.

Vi bliver nødt til at overveje, om ikke prisen for kød på tallerknen er for høj.

.

hvad siger videnskaben?

Grafen her viser, hvordan smittekilderne bevæger sig. Vi har nu en historisk mulighed for at skrue ned for det vanvid det er at producere dyr for at spise dem. Jeg taler her ikke om den fattige bonde i Afrika, der lever af mælk fra en ko eller to – eller den økologiske landmand, der har brug for dyr i kredsløbet. Det er de gigantiske dyrefabrikker, vi må gøre op med – og de store markeder i Asien med både vilde og tamme dyr. Vi har fået tilbuddet nu. Vil vi tage imod det?

.

kødspisning en betydelig faktor

I det svenske “Aftonbladet” udtaler overlæge i infektionssygdomme med Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Björn Olsen, at det at spise kød er en betydelig faktor i pandemiernes opståen. Læs mere her.

Du kan finde flere links til sammenhængen mellem dyreproduktion og pandemier på Dansk Vegetarforenings Facebook-side.

.

skal JEG tage ansvar?

Kan man forestille sig, at coronavirus hænger sammen med klimakrisen? Jeg har i årevis diskuteret klimakrisen med både nære og fjerne venner. Nogle er helt overbeviste om, at de intet kan gøre alene. Det er de andre, der skal ændre adfærd, så vil de måske også overveje at gøre det. Men hvad nu, hvis de andre heller ikke ændrer adfærd? Så er vi parkeret på den holdeplads, hvor vi befinder os nu.

Men nu er vi tvunget til at handle – alle sammen. Vi står overfor en global katastrofe. Nu gælder det livet. Nu handler det om hele menneskehedens ansvar overfor den samlede, sårbare klode. Nu er det nemt at se, hvad ens egen indsats betyder. Vi må stå sammen. Alle sammen.

Og her står vi så: med alle muligheder for at ruste op på den grønne front – globalt. Muligheder for at vande, pleje og værne om vores fælles jord. Vi har fået en enestående gave i en grim indpakning. Vil vi forstå at pakke den ud?

Tidligere topchef i FN, Michael Møller, taler om nødvendigheden af det internationale samarbejde, og fortsætter: ” Det er en helt naturlig menneskelig refleks, at når det går godt, tager man fremgang for givet. Men det er en stor fejltagelse. De internationale strukturer, som ligger til grund for vores velfærd, er en plante, der skal vandes og plejes, ellers går den til grunde.” “… Men det er min forhåbning, at det er nu, pendulet svinger den anden vej.”

Jeg giver det sidste ord til etikprofessor Peter Singer, om dyreholdet, der førte til udbruddet af corona-epidemien:

“Gav vi os tid til at overveje, hvad vi egentlig gør – men det gør de færreste – ville vi indse, at vores retfærdiggørelse af det, vi gør mod dyrene, refererer til vores egen påståede overlegenhed. Omtrent som da hvide mennesker engang påberåbte deres egen races overlegenhed for at legitimere deres underkuelse af “underlegne” mennesker med anden baggrund.”

.

revolutionen begynder i køkkenet

Som sagt ovenfor, kan vi ikke komme ud af coronaens kløer ved at skifte madvaner nu. Men vi kan måske undgå fremtidige pandemier – og klodens kollaps – hvis vi vælger plantebaseret mad. NU!

I denne virus-tid er det klogt at sætte ind med så mange næringsstoffer som muligt.  Et godt immunsystem oparbejdes over længere tid – men det er aldrig for sent at komme i gang.

Ovenfor er det en power-suppe med masser af hvidløg, mandler og grønkålspesto. Se opskriften her.

.

guide til sunde næringsstoffer

For at par år siden udsendte jeg denne bog med titlen “Powerfood revolutionen” med opskrifter på mad med ekstraordinært mange gavnlige stoffer.

OBS OBS: hvis du allerede HAR “Powerfood revolutionen” skal du IKKE tænke på at anskaffe dig “Sund vegetarisk”. Det er nøjagtig den samme bog – blot med en ny titel.

For et par måneder siden kom bogen i en ny udgave med ny titel: “Sund vegetarisk”. Allerede nu er bogen udkommet i 2. oplag.

Foruden de mange opskrifter til alle dagens måltider, indeholder bogen et lille leksikon med forklaring på mange forskellige næringsstoffer, hvad de kan og hvor de findes.

Arnold Busck-kæden sælger i øjeblikket bogen til kun kr, 99,95.

.

Share

fredag

20

marts 2020

8

KOMMENTARER

små indiske kålfrikadeller i tomatsovs med mandelris fra Kashmir

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en lille madgave til jer med god tid

Her er en skønt krydret eksotisk ret til dem, der prioriterer lækker, sund mad og hyggeligt samvær i køkkenet.

Det er nogen tid siden, jeg lavede denne indiske ret. Som de fleste indiske retter er også denne en smule tidskrævende. Så jeg har været lidt tilbageholdende med at udgive den, fordi jeg ofte får klager, hvis opskrifterne er for omfattende.

Men nu er mange af os med ét hug blevet slået hjem. Det er på en tragisk baggrund, men derfor kan man jo godt nyde al den ekstra tid til bl.a. at lave mad – og måske filosofere over den “pest”, der har ramt os. Madlavning, eftertanke og fordybelse er tre ting, der passer sammen som fod i hose. Her næres både sjæl og krop.

Disse uger og måneder er også tiden, hvor man – hvis man ikke allerede er i gang – bør sætte alt ind på at spise sundt og immunstyrkende. Hvis man ikke har prioriteret opbyggende mad før, er det på høje tid NU. Lad de stakkels dyr være og nyd naturens egne frembringelser. Dét, der vokser op af jorden.

De allerfleste retter på bloggen er immunstyrkende og opbyggende for både kroppen og klimaet.

Så hvis du står med en eller flere grøntsager og mangler ideer, så kig i søgefunktionen th. Så får du masser af forslag til retter med fx rødbeder, selleri, jordskokker, kartofler, kål, ramsløg etc. Der ligger mindst 1500 opskrifter på bloggen.

.

masser af varme krydderier

I Indien laver de “frikadellerne” i denne ret som små kugler eller boller, lidt større end en valnød. Vælger man den udgave, bliver retten en slags boller i tomatsovs.

I Indien frituresteges “bollerne”, men jeg har valgt almindelig stegning, da jeg ikke er vild med for meget olie. Jeg har også lavet kuglerne eller bollerne lidt større, nærmest som en lille frikadelle.

.

ris fra Kashmir

I den nordlige, indiske delstat, Kashmir, har de tradition for at spise ris med forskellige slags tilsætninger. Det kan være ærter, mandler eller cashewnødder – og som regel også krydderier som kanel, gurkemeje, kardemomme etc.

Ris passer godt til frikadelle-retten, men du kan også blot vælge almindelige løskogte ris. Men der er en idé med at drysse med krydderier og mandler eller nødder: ekstra mange gode næringsstoffer!

.

små indiske kålfrikadeller i tomatsovs 

(4 personer)

200 g blomkål

200 g hvidkål eller spidskål

50 g løg

2 spsk kokosolie + ekstra til stegning

1 chili, styrke efter smag, evt. tørrede chiliflager

2 tsk spidskommenfrø

1 tsk frø af kardemomme

2 tsk gurkemeje

2-3 tsk garam masala, se evt. nedenfor (kan evt. udelades eller erstattes af curry)

salt, friskkværnet peber

1 stor tomat

1/2 dl hakket frisk koriander

salt, friskkværnet peber

100 g kikærtemel

evt. lidt hvedemel eller rismel

 

Tag ca. 50 g blomkål fra og findel resten af blomkålen samt hvidkålen i en food processor. Kom kålen i en skål.

Skær de resterende 50 g blomkål i meget små buketter.

Hak løg og chili fint og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt knuste spidskommen- og kardemommefrø. Rist dem indtil de dufter. Rør gurkemeje og garam masala i.

Bland de svitsede ting og de små blomkålsbuketter i skålen med de to slags kål.

Hak tomaten fint og rør den i farsen sammen med hakket koriander.

Tilsæt et drys salt og peber.

Rør kikærtemelet i blandingen og smag til. Tilsæt evt. flere krydderier og/eller chili. Farsen skal have markant smag af krydderier.

Pres farsen sammen i skålen og lad den stå en times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere mel i.

Form små “kugler” på størrelse med en stor valnød. Der bliver 26-28 stk. af denne portion.

Jeg har valgt at stege farsen mere i retning af en lille dansk frikadelle. Så bliver der ca. 12.

Varm rigeligt olie op på en pande og steg kuglerne/frikadellerne gyldne på begge sider. Pas på: de kan blive bitre, hvis de steges for hårdt.

I Indien frituresteges kålkuglerne, men jeg synes det bliver for fedt.

Servér de små kugler/frikadeller i en tomatsovs, se nedenfor, og drys med frisk koriander. Giv gerne ris til.

 

tip

Garam masala er et indisk blandingskrydderi. Næsten enhver husholdning har sin egen blanding, som der vogtes over, som var det den hellige gral.

Du kan købe garam masala som en færdig krydderiblanding, men du kan også selv blande krydderierne.

Garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding først i retten, når den er næsten færdig.

Det er muligt at købe færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egen blanding.

Min blanding består af lige dele tørret knust kanal, paprika, ingefær, peber, fennikel, chili, nelliker, kardemomme, spidskommen, laurbærblad og gurkemeje.

Bland alle krydderierne godt.

Garam masala-blandingen opbevares i et lufttæt glas.

.

Meeras masalablanding

Da jeg for en del år siden var på kokkeskole hos Meera i Cochin i Indien, fik jeg lov til at bringe hendes opskrift på garam masala:

friskmalet peber

stødt kanel

stødte nelliker

stødte kardemommefrø

stødte fennikelfrø

stødte frø af stjerneanis

 

Bland samme mængde af hvert krydderi og opbevar masalaen i et tætsluttende glas.

Stød fx 1 spsk af hvert krydderi ad gangen, da masalaen er bedst, når den er nogenlunde frisk.

indisk tomatsovs 

(4 personer)

100 g løg

6 fed hvidløg

1 chili

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

4 spsk kokosolie

400 g tomater

1-2 dl grøntsagsbouillon

2 tsk gurkemeje

1-2 spsk reven ingefær

25 g rosiner

1 spsk riseddike eller anden eddike

rørsukker, salt, friskkværnet peber

 

Hak løg, hvidløg og chili efter smag. Kom dem i en gryde med krydderierne og olien.

Svits løg og krydderier til løgene er let gyldne.

Skær tomaterne i terninger og tilsæt dem sammen med 1 dl bouillon, gurkemeje, ingefær og rosiner.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre for svag varme 15-20 minutter.

Tilsæt eddiken og smag til med krydderier, sukker, salt og peber.

.

Kashmir-ris 

(4 personer)

2 spsk kokosolie

2 laurbærblade

50 g løg

200 g basmatiris

3 1/2 dl vand

1 stang kanel

4 hele nelliker

salt

gurkemeje

25 g mandler

 

Varm olien op og svits laurbærbladene et par minutter.

Hak løget og tilsæt det. Svits et par minutter. Tilsæt ris, vand, kanel, nelliker og et drys salt.

Lad risen simre under låg 12-14 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Lad risen stå 5-6 minutter.

Fjern kanel og nelliker fra risen og servér den med et lille drys gurkemeje og halve mandler. Du kan evt. riste mandlerne.

.

Share

tirsdag

17

marts 2020

10

KOMMENTARER

immunstyrkende suppe – sundt og lækkert på få minutter

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

styrk immunforsvaret

Vi er blevet så vant til, at vi kan kontrollere vores liv. Bliver vi syge, går vi til lægen og regner med at blive helbredt. Med corona-virus er der bare ingen kur. Hvad kan vi gøre?

Pludselig er vi katapulseret ind i en ny virkelighed, hvor vi ikke kan gøre så meget. Vi  har fået en ny, meget uvelkommen gæst. En virus, der ikke findes nogen kur imod.

Men som ved alle andre store udfordringer i livet, er det min erfaring, at det hjælper på ens velbefindende at handle, at gøre noget selv.  Med den alvorlige virustrussel, vi står overfor, er der dog i øjeblikket ikke meget andet at gøre end at vaske hænder – OG at styrke sit immunforsvar. Sidstnævnte er så til gengæld både lækkert og opbyggeligt. Jo stærkere og sundere kroppen er, desto nemmere vil vi komme igennem sygdom, hvis vi rammes.

Mange har i øjeblikket fået mangelvaren TID forærende. Noget af de bedste, man kan bruge denne gave på, er at lave lækker og opbyggende mad til sig selv og sine kære. Har man børn, er det en kærkommen lejlighed til at arbejde sammen i køkkenet og snakke om, hvordan man bedst opbygger sin krop. Madlavning og snak om sund mad giver masser af nærvær og gode oplevelser.

.

nyd en supersuppe

Denne suppe er en slags power-food. Det geniale ved immunstyrkende mad er, at den også er opbyggelig for kloden og klimaet. Voila: tre gevinster i ét hug! Suppen smager samtidig fantastisk, og en suppe tager sjældent mere end 20 minutter at tilberede.

Noget af det bedste til at styrke og udrense kroppen er supper, fordi du får en masse forskellige næringsstoffer sammen med meget væde. I denne suppe har jeg brugt bl.a. broccoli og gurkemeje, som begge virker antiinflammatoriske. Broccoli er desuden rig på kalk, som styrker knoglerne, og fibrene i kålen binder kolesterol. Og jo flere slags kål, desto bedre. I suppen på billedet øverst, er også tilsat terninger af rød spidskål.

Ingefær og hvidløg virker antiinflammatoriske og bakteriedræbende.

.

fordi man er lille, kan man godt være stærk

Suppen får ekstra kraft fra pestoen af brøndkarse. Brøndkarse ligger øverst på den amerikanske liste over dét, man kalder “powerhouse”-produkter. Dvs ting med ekstraordinært mange gode næringsstoffer. Desuden indeholder både hørfrøolien, valnødderne og brøndkarsen Omega 3 fedtsyrer, som mange får for få af.

Lige nu, hvor det er højsæson for ramsløg, kan du dog bytte karsepestoen ud med en ramsløgpesto. Ramsløg er også supersunde og indeholder bl.a. mange gange mere C-vitamin end citroner. Og netop C-vitamier er, sammen med A-, D- og E-vitaminer, vigtige for et stærkt immunforsvar.

.

spis suppe hver dag

Det er ganske nemt at sammensætte en suppe, hvis man har en lille smule indsigt i de forskellige smagsnuancer. Så kig i grøntsagsskuffen og skab selv dine egne sunde supper.

Men mangler du alligevel inspiration, vil jeg minde om min bog: Supper & Co. (læs evt. mere om bogen her).

Supper & Co. indeholder opskrifter på supper fra mange lande. Her er mere end 70 supper (+ tilbehør som brød mv.) til morgenmad, til frokost, til middag og til dessert. Mange af supperne kan serveres som hovedret.

Se evt. bogen hos Saxo.

.

broccolisuppe med brøndkarsepesto

100 g belugalinser

100 g løg

2 spsk kokosolie eller anden olie

2-3 spsk reven ingefær

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

8-10 dl grøntsagsbouillon

250 g gulerødder

250 g søde kartofler

250 g broccoli (eller blomkål)

evt. en håndfuld små cherrytomater (i sæsonen)

6 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber, tamari

lime- eller citronsaft

pesto:

1 stor potte brøndkarse eller nogle håndfulde ramsløg

50 g valnødder

2 fed hvidløg

ca. 1/2 dl hørfrøolie (kan erstattes af olivenolie)

limesaft

.

Lav først pestoen: kom alle ingredienserne i køkkenmaskinen eller blenderen. Blend til pestoen er findelt.

Smag til med salt, peber og limesaft.

 

brøndkarsepesto

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt ingefær, gurkemeje, peber og bouillon. Bring suppen i kog.

Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Skær evt. tomater igennem. Skær gulerødderne og de søde kartofler i halve skiver. Hak hvidløgene.

Kom grøntsagerne i gryden og kog dem 5-6 minutter. Sluk for varmen og smag til med salt, peber, tamari og limesaft.

Servér suppen portionsvis med en skefuld pesto på hver portion.

.

.

Share