Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

13

marts 2026

4

KOMMENTARER

pandekager med grønkålscreme, høvlet fennikel – og rent vand i hanerne

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

giftigt drikkevand – højst 10 glas om ugen

Der er gift i mere end halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer – og i 14% overskrides grænseværdierne. Og hvad ved vi overhovedet om grænseværdierne? Hvad betyder det, når mange slags gifte blandes, men hver for sig holder sig under grænseværdierne?

Mere end 300 vandboringer er siden 1999 blevet lukket, fordi vandet var forurenet med PFAS og andre giftstoffer, primært fra landbrugets sprøjtning.

Kun en tåbe frygter ikke giftigt drikkevand. Vi kan ikke overleve uden rent drikkevand. Vores krop består af omkring 60% vand.

Det er fint, at myndighederne anbefaler et maksimum indtag af alkohol, men er vi ikke ved at være der, hvor det er sundere at drikke vin end vand?

Som Pelle Dragsted siger, har vi fået rent drikkevand i dåbsgave, men det er efterhånden kun min generation, der fik den luksus. Alle nyfødte i Danmark i dag  må leve med forgiftet vand.

Hvor længe skal landbruget have lov til at slå alt og alle omkring sig ihjel? Giften rammer jo først afgrøderne, før den siver ned i jorden  – så vi får dobbelt dosis. Men mens vi kan vælge økologiske grøntsager, korn etc., så har vi ikke det valg, der hedder rent drikkevand.

I øjeblikket snakkes der om nitrat i drikkevandet i Aalborg. Denne forurening kommer hovedsagelig fra kunstgødning og anden gødning, overgødskning der stammer fra dyrenes efterladenskaber, ikke mindst enorme mængder af gylle (svinepis).

Måske vil politikerne forbyde sprøjtning med gift omkring vandboringerne. Men hvor og hvor meget? Svaret svæver i vinden. Vi kan kun gøre én ting: Stemme på de partier, der forlanger forbud mod den altomfattende nedbrydning af naturen og vores drikkevand.

Jeg har altid anbefalet, at man stemmer med indkøbsvognen. Det har jeg ikke haft megen succes med, men nu kommer der et rigtigt valg, hvor jeg håber ALLE vil stemme på et parti, der forlanger stop for giftsprøjtning omkring vandboringer (og alle andre steder!) og stop for udvidelse af det, man desværre kun kan kalde koncentrationslejre for svin. At vi nedskalerer antallet af svin i Danmark til et antal, hvor naturen igen kan leve og ånde, og så vi igen kan drikke vand fra hanen uden at være bange for at blive forgiftede og syge.

Heldigvis er der omsider flere partier, der sætter fokus på den måde, vi driver landbrug på i Danmark. For vi har nået et punkt, hvor man fristes til at sige, at det er et valg mellem mennesker og svin.

Jeg har tidligere omtalt Svinevalg 2026.

hjemmesiden Svinevalg 2026 kan du finde forslag til breve, du kan sende direkte til medlemmer af Folketinget i de forskellige partier og medierne med din mening.

Hver eneste stemme – og hvert eneste brev – tæller!

.

2 x kål

Det er nemt at få den daglige dosis kål, når der er spidskål i pandekagerne og cremet grønkål på toppen. Tyndt høvlet fennikel tilfører en ekstra smagsnuance.

.

pandekager

Pandekagerne i opskriften er lavet med kikærtemel og rismel. Så kan glutenallergikerne også være med. Men du kan bruge netop den pandekagedej, du plejer og kender.

.

grønkål med passionsfrugt

I vinterens mørke fik jeg lyst til passionsfrugt. Den lidt syrlige frugt giver mindelser om sol og sommer i Asien. Den er ikke nødvendig i retten, men giver nye og anderledes smage til grønkålen – og knas selvfølgelig. Passionsfrugt kan erstattes af kerner fra granatæble.

.

spidskålspandekager med grønkålscreme og høvlet fennikel

(4 personer)

pandekager:

75 g kikærtemel

50 g rismel

1 tsk salt

3 dl vand

150 g spidskål

olivenolie til stegning

grønkålscreme:

4-5 grønkålsblade

25 g rosiner eller tranebær

1-2 dl plantefløde

1 passionsfrugt eller ½ granatæble

salt, peber, rørsukker, citronsaft

evt. høvlet fennikel

.

Pisk de to slags mel og salt ud i vandet.

Snit spidskålen meget fint og rør den i dejen. Smag til. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen af dejen og tilsæt evt. mere væde eller mere mel. Steg små pandekager i godt varm olie på en pande. Hold dem varme.

Riv grønkålen af ribberne og hak den fint. Lad kålen simre i fløden sammen med de tørrede frugter ca. 10 minutter.

Hvis fløden er for flydende, kan du jævne den med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Tilsæt evt. kerner af passionsfrugt (kan udelades).

Smag flødekålen til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Hvis du vælger at medtage fennikel, så høvl fire håndfulde på et mandolinjern.

Servér pandekagerne med cremekålen, evt. med høvlet fennikel på toppen.

Skal pandekagerne udgøre en hovedret, anbefaler jeg også at servere en bønnesalat og/eller en kartoffelsalat.

.

.

bønnesalat med valnødder og oliven

Se opskrift på bønnesalaten her.

.

kartoffelsalat med sennepsdressing

Se opskrift på kartoffelsalaten her.

.

Share

fredag

6

marts 2026

8

KOMMENTARER

hvidkåls”steak” med svampe, bønner og sesamsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

et lyst hoved rækker langt

Kål kan ikke overvurderes. Vi bør spise masser af kål. Hver dag. Derfor skal der variationer til. Stuvet hvidkål, kåldolmere og hvidkålssupper er fine, men variation skærper appetitten. Derfor foreslår jeg i dag stegte skiver af hvidkål med to slags bønner, svampe og en “fed” sovs – med inspiration fra Japan, solens rige. Og nu hvor solen også stråler i mit køkken, vil jeg vise mit “arbejdsværelse”.

.

velkommen indenfor i mit forårskøkken

Omsider kom solen og de første løgplanter. Man får næsten lyst til noget lækkert gæstemad!

.

mit – næsten nye – værksted

Når man tilbringer mange af døgnets timer i sit køkken, er det dejligt at “laboratoriet” er funktionelt, lyst og venligt. Og når jeg her fra femte sal oven i købet har udsigt til Vejlesø, skal jeg ikke klage!

.

skåle fra hele verden 

Jeg har mange skåle og tallerkener hjembragt fra alverdens lande. Her blander nogle af dem sig med det klassiske danske musselmalede.

Billedet tv. af hvidløgsfed er af kunstneren Bettina Kofmann. Den midterste akvarel er omslaget til min første bog: “Vegetariske festmiddage” og er malet af kunstneren Annika Winther. Maleriet af citronen er af Elsa Øiestad.

Vitrinen er bygget af Møbelsnedkerfirmaet Klassiq.

Når tulipanerne “knitrer”, ved man, at det er forår.

.

Skålene er fra Marokko. Fadet er fra genbrug. Flisen th. er fra Iran. Alle kærlige tanker sendes i den retning!

.

Den antikke italienske skål er hjembragt fra Rom.

.

Citroner er smukke at kigge på, og så er de en uundværlig smagsgiver. Ikke mindst de saltsyltede.

.

Og som H.C. Andersen sagde: “En lille blomst må man ha'” – og selvfølgelig en kogebog eller to!

.

enkel og billig mad med smag af Japan

De stegte hvidkåls”bøffer” serveres med tørrede eller friske shiitakesvampe, edamamebønner, gråærter og en cremet gomasovs (sesamsovs), se nedenfor.

Den milde hvidkål får et japansk spark med krydderiblandingen chichimi, se nedenfor.

.

hvidkåls”steak” med svampe, bælgfrugter og gomasovs

(4 personer)

100 g gråærter (markærter) eller andre bælgfrugter

100 g frosne edamamebønner

3 spsk tamari

2 spsk mirin eller 1 spsk ahornsirup

1 spsk riseddike eller anden eddike

8 tørrede shiitakesvampe eller 100 g friske

1 portion gomasovs, se nedenfor

1 lille hvidkålshoved

olivenolie

½ -1 spsk chichimi (en blanding af chilipeber, sorte og hvide sesamfrø, yuzu citrusskal, ingefær, tang og japansk szechuanpeber – betyder syv smage) – kan udelades

.

 

Sæt gråærterne eller andre bælgfrugter i blød 6-8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 40 minutter, se kogetider her. Afdryp bælgfrugterne.

Tø edamamebønnerne op og bland dem med de kogte ærter/bønner.

Hæld kogende vand på tørrede svampe og lad dem udbløde nogle timer. Skær dem i skiver og fjern stokkene.

Rør en dressing af tamari, mirim og riseddike. Tilsæt 1 dl væde fra svampene. Læg svampene i dressingen og lad dem simre 8-10 minutter.

Tilsæt bønnerne til svampene og varm dem op. Tilsæt evt. lidt mere svampevæde og hold bønner og svampe varme.

Lav gomasovsen, se nedenfor.

Skær fire skiver i passende tykkelse af hvidkålshovedet. Skær sådan, at bladene sidder på stokken.

Steg hvidkålen gylden på begge sider. Hold så godt sammen på lagene som muligt. Steg ved svag varme og vær sikker på, at skiverne bliver gyldne og helt gennemstegte.

Servér hvidkålen med svampe og bønner på toppen. Drys med chichimi og giv sovsen til separat.

.

.

sesamsovs

En gomasovs er en rigtig god følgesvend til mange grøntsagsretter. Sovsen er lavet af knuste sesamfrø.

.

gomasovs

25 g sesamfrø

1 1/2 dl tofunaise eller anden form for mayo

2 spsk tamari

2 spsk citronsaft

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie (evt. anden olie)

.

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er gyldne.

Knus frøene og rør dem i mayo’en sammen med tamari, citronsaft og sirup.

Smag godt til med tamari og ristet sesamolie.

.

Share

fredag

27

februar 2026

4

KOMMENTARER

marokkansk inspireret gulerodssuppe og bønnetagine med artiskokker

Skrevet af , Posted in forretter, hovedretter, supper

.

med inspiration fra Marokko

Selv om foråret venter lige om hjørnet, kan det stadig være dejligt at varme sig med et par skønt krydrede retter, inspireret af Marokko. Det er samtidig mad, der passer perfekt til de danske kostanbefalinger, der mildest talt ikke følges af ret mange danskere. Det er svært at forstå, for at spise plantebaseret byder jo på daglige glæder og store smagsoplevelser. Men vi er åbenbart et land af masochister.

.

selvskade

Vi danskere vil ikke spise efter de officielle kostanbefalinger. VI VIL IKKE! Som trodsige børn nægter vi at gå om bord i de oceaner af sunde og livgivende grøntsager, der er til vores rådighed, at nyde de duftende, aromatiske frugter og slet ikke at berige vores krop med de cool bælgfrugter, der giver styrke og store muskler.

Hvorfor vi danskere arbejder så hårdt på at begå selvmord med kniv og gaffel, er der mig bekendt ikke noget svar på. Vi ved, at menneskets hjerne elsker sukker, salt og fedt, og det er også fint nok i ganske små mængder, især når maden skal smages til.

Men vi har gang i noget helt andet, og det er ikke produkterne på fotoet ovenfor, vi spiser. Fødevareinstituttet har netop udgivet deres seneste undersøgelse af hvad vi spiser her i landet: “Danskernes kostvaner 2021-2024” (se rapporten her). Det er ikke opløftende læsning. På stort set alle områder går det den forkerte vej i valget af fødevarer. Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet siger om danskernes kostvaner: “Det går simpelt hen værre på stort set alle målelige parametre med vores kostvaner. Bortset fra to undtagelser”. De to undtagelser er, at voksne, især mænd, spiser mere fuldkorn  – og at vi har forøget indtaget af bælgfrugter fra godt 0 procent til 0,9 procent. Ja, vi må finde luppen frem!

Grøntsagsforbruget er faldet fra 200 g dagligt til 165 g. Frugtforbruget er faldet fra 190 g dagligt til 82 g. De to tilsammen burde være 600 g dagligt.

Sisse Fagt understreger vigtigheden af især at få flere bælgfrugter på menuen. Proteinerne i bælgfrugter skal erstatte proteinerne i vores overdrevne indtag af kød. Der skal også skæres drastisk ned på sukker, salt og fedt – og færdigretter.

Før kartoflen for alvor blev basismad i Danmark, var bælgfrugter som ærter, hestebønner, gråærter mv. en almindelig del af kosten i hundredvis af år. Det har vi for længst glemt, og al begyndelse er svær. Men jeg hepper på bønnerne og tror, at vi blot skal have udbredt det glade budskab, at bønner er svaret på snart sagt alle problemer, hvadenten det er klima eller helbred.

Jeg bliver nødt til her at citere Henrik Palle, journalist på Politiken, der med sine syrligt/søde og ironisk/kærlige bemærkninger altid er spot on. Han siger:

“Man er hvad, man spiser. Hvad spiser danskerne? Svin.”

I al beskedenhed ville vi være godt kørende, hvis vi spiste efter opskrifterne her på bloggen. Så jeg fortsætter i denne uge ufortrødent med endnu en bønneret. Som forret foreslår jeg en enkel gulerodssuppe med mandler.

Fortæl gerne venner og bekendte, at de kan abonnere på nye ugentlige opskrifter. Gå ind på kirstenskaarup.dk. Under “Abonnér på bloggen via email”, kan man tegne gratis abonnement.

marokkansk inspireret gulerodssuppe med mandler

(4 personer)

25 g mandler

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

2 fed hvidløg

olivenolie

150 g kartofler

350 g gulerødder

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

harissa

frisk koriander eller basilikum

Smut mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Knus spidskommenfrøene let i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem sammen med 2 spsk olie.

Svits løgene, til de er klare.

Skær kartofler og gulerødder i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen ca. 10 minutter og blend den. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon og/eller plantefløde.

Smag til med citronsaft og lidt reven -skal samt salt og peber.

Rør lidt harissa ud i olivenolie. Der skal ikke bruges særlig meget – harissa er stærkt.

Servér suppen portionsvis med lidt fløde og harissa på toppen. Drys med de ristede mandler og koriander eller basilikum.

.

.

marokkanernes yndlingsgryde

I Marokko ses overalt på gaden og i restauranterne dampende taginer – panden med det koniske låg – hvor maden simrer i timevis. Det er hovedsagelig kødretter, der behøver lang tilberedning. Langt enklere er det med grøntsagsretter, der ofte tilberedes på kort tid. Her er det blot bønnerne, der skal udblødes og koges – hvis man ikke vælger bønner på dåse eller i kartonbrik.

Denne bønneret kan også tilberedes i en ganske almindelig gryde.

.

marokkansk inspireret bønnetagine med artiskokker

(4 personer)

150 g hvide limabønner (butterbeans) eller dobbelt mængde fra dåse/brik

100 g rødløg

4 fed hvidløg

1 portion ras el hanout, se nedenfor

2 spsk olivenolie

2 stilke bladselleri

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

1 glas artiskokhjerter i olie, ca. 280 g

ca. 2 dl kokosfløde

evt. ingefær

citronsaft, salt, peber

frisk timian eller koriander

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Svits krydderierne i olien, til de dufter.

Tilsæt løgene og svits dem et par minutter.

Skær bladsellerien i skiver og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Lad det koge et par minutter.

Kom artiskokhjerterne, de kogte bønner og kokosfløden i gryden.

Lad retten simre et par minutter. Hvis du ønsker væden jævnet, så tilsæt lidt maizenamel rørt ud i vand.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Drys med frisk timian eller koriander og servér ris til retten. Det behøver ikke at være importerede ris. Det er en rigtig god idé at erstatte ris med hele kerner af dansk havre, hvede eller byg. Et nyt dansk produkt er de såkaldte havreris, som er hele kerner af havre.

.

klassisk marokkansk krydderi 

Der er to uundværlige smagsgivere i marokkansk madlavning, og det er blandingskrydderiet ras el hanout (som betyder butikkens chef) og harissa. Begge dele kan købes færdig, men du kan også selv lave dem.

Her er opskrift på en ras el hanout-blanding, men de fleste husholdninger i Nordafrika har deres egen blanding, så vælg selv de smage, der tiltaler dig.

Hvis du laver en større portion, kan den opbevares i et lufttæt glas.

 .

ras el hanout

1/2  spsk stødte spidskommenfrø

1/2  spsk stødte korianderfrø

1/2  spsk stødte fennikelfrø

½ spsk stødt kanel

1 tsk stødt gurkemeje

½ tsk reven muskatnød

½  tsk stødt allehånde

½ tsk stødte nelliker

1 knivspids cayennepulver

.

.

Share