Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

24

maj 2024

0

KOMMENTARER

kold rødbedesuppe med kardemomme og peberrodsfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, supper

.

nu åbner sæsonen for kolde supper

Nu skal de fineste dybe tallerkner, skåle og terriner findes frem. Det er sæson for kolde supper!

Med sommertemperaturer allerede i maj, er det tid at nyde en kølende suppe. Jeg har valgt rødbede til denne suppe, selv om rødbeden mest er en vintergrøntsag. Men lige nu er der faktisk små nye, supersunde rødbeder, som er lækre i denne forret.

.

små lækre violette knolde

Rødbeder er fiberrige, kalorielette og antioxidante. De indeholder C-vitaminer – og B-vitaminerne tiamin og folat. Desuden mineraler som magnesium, kalk og jern.

.

livgivende og kølende suppe

Rødbeden er supersund og styrker immunforsvaret. Men rødbeder indeholder også stoffet oxalsyre, der kan hæmme optagelsen af kalk, ligesom fx spinat og rabarber. Det vil dog være usandsynligt, at man indtager så meget oxalsyre, at det bliver skadeligt for helbredet. Denne suppe kan du i al fald roligt nyde. Du kan også bruge bladene på de nye små rødbeder. De kan anvendes som spinat, de kan indgå i salater – eller de kan koges med i en suppe som denne.

.

farvel og på gensyn til ramsløgene

Mine ramsløg får lige lov at brillere en sidste gang i denne sæson. De er i fuld blomst, og snart er det tid at høste de grønne frø, der kan syltes eller lægges i fryseren til glæde vinteren igennem.

.

suppe som hovedret

Vil du lave suppen mere mættende og proteinrig, så tilsæt en håndfuld kogte bønner, linser elle kikærter.

Du kan også udvide suppen til en hovedret ved at fordoble ingredienserne og tilsætte bælgfrugter, sprødstegte terninger af tofu eller plantestykker fra PlantMate.

.

kold rødbedesuppe med kardemomme og peberrodsfløde

(4 personer)

50 g solsikkefrø

4 kardemommekapsler eller ½-1 tsk stødt kardemomme

100 g rødløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kartofler

250 g rødbeder

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

2 dl plantefløde

citronsaft, salt, friskkværnet peber, evt. tamari

reven peberrod efter smag

evt. spiselige blomster eller frisk timian/basilikum

.

Rist solsikkefrøene gyldne og duftende sammen med kardemommen.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien.

Svits løgene nogle minutter.

Skær kartofler og rødbeder i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen 8-10 minutter og lad den afkøle lidt i gryden.

Blend suppen og tilsæt ca. 1½ dl plantefløde.

Hvis suppen er for tyk, så tilsæt mere bouillon/fløde.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber, evt. også lidt tamari.

Sæt suppen i køleskabet indtil serveringen.

Smag den resterende fløde til med peberrod, citronsaft, salt og peber.

Servér suppen portionsvis og sæt en spsk peberrodsfløde på hver portion.

Drys med spiselige blomster og/eller krydderurter.

.

.

Share

fredag

17

maj 2024

0

KOMMENTARER

forårsterrine med nye kartofler, asparges og gulerødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

byd de nye kartofler velkommen

Så kom de endelig: de danske asparges, og så småt også de nye kartofler. Nu er det en sand fryd at være grøntsagsspiser.

Derfor har jeg lavet dette fad med forsommerens første friske danske grøntsager. Jeg har tilladt mig at kalde det en terrine, men det er lidt af en tilsnigelse. For terrine er fransk og indikerer en slags kold postej. Men da denne ret også serveres kold og kan skæres i skiver som en terrine, blev et helt almindeligt kartoffelfad forfremmet til en fransk terrine.

Vidste du i øvrigt, at vi i Danmark slet ikke ville spise kartofler, da de dukkede op hos os i 1700-tallet. De var tidligere kommet til Europa fra Sydamerika, og det var de såkaldte kartoffeltyskere, der tog planten med til Danmark, men den gang mente man, at kartoflen var giftig. Og noget er der om det, for kartoflen tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin.

Da man endelig begyndte at få smag for kartoflen her i landet, måtte man ikke spise den før i august. Nye kartofler blev anset for usunde. Hvis de var blevet introduceret i dag, var de måske slet ikke blevet tilladt! Hvem ved?

Og Rudolf Steiner mente, at man blev dum af at spise kartofler. Men jeg løber alligevel risikoen og glæder mig over de nye små knolde.

Glædelig pinse!

.

sammenlagt er det forsommerens bedste!

En terrine skal kunne skæres i skiver, og det kan denne “terrine” også, hvis den står i pres efter bagningen. Lad den gerne stå i pres til dagen efter, den er bagt.

Du kan også sagtens spise “terrinen” varm og direkte fra ovnen. Så er den blot ikke skærefast.

Som bekendt er asparges trevlede, og de kan være svære at skære igennem. Derfor har jeg her valgt grønne asparges, som er blødere end de hvide. Foretrækker du de hvide, så læg dem på tværs i formen i stedet for på langs. Så kan du stadig skære terrinen i skiver.

.

ramsløgfrø

Jeg har lagt terrinen sammen med ramsløgfrø som smagsgiver. Frøene kan høstes, når blomsterne er afblomstrede. Det er de ikke endnu, så jeg har brugt sidste års frø, som har overvintret i fryseren. Men du kan evt. bruge hakkede kapers i stedet.

Som pynt har jeg brugt friske skærme af ramsløg.

.

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

(4 personer)

¾ kg nye kartofler

250 g grønne asparges

100 g små nye gulerødder

2 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller

evt. 3 spsk gærflager (kan evt. undværes)

salt, friskkværnet peber

2 spsk citronsaft + lidt reven skal (fra økologisk citron!)

friske timianblade, basilikum eller dild

evt. skærme af ramsløgfrø (kan erstattes af skiver af hvidløg) eller dildskærme

.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern. Det er vigtigt, at skiverne er meget tynde.

Skræl evt. det nederste stykke af de grønne asparges.

Skær gulerødderne igennem på langs.

Pisk fløden grundigt med loppefrøskaller, alger og/eller gærflager (begge dele kan udelades).

Smag godt til med salt, peber og citronsaft samt lidt reven -skal.

Læg kartoffelskiverne lagvis med asparges og gulerødder. Brug en lav ovnfast form. Dryp lidt af flødemassen mellem lagene og drys med rund hånd med den valgte krydderurt.

.

.

.
Det øverste lag skal være kartofler. Gem lidt af fløden.

Læg pres på terrinen og lad den stå en halv times tid.

Bred resten af fløden ud på overfladen af terrinen og læg evt. skærme af ramsløgfrø eller dildskærme på.

Sæt formen i en 190 grader varm ovn og bag den 35-40 minutter. Hvis overfladen undervejs bliver for mørk, så dæk formen til.

Tag formen ud af ovnen, når kartoflerne er helt bløde, og sæt terrinen under pres igen, til den er afkølet, gerne til næste dag.

Skær skiver af terrinen og nyd den med en tomatsovs, det kan være den spanske nøddesovs, romesco, eller en japansk gomasovs.

Hvis du vil servere ekstra tilbehør til, kan jeg anbefale en sprød quinoafrikadelle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

et fad med dansk sommer

 

.

Share

fredag

10

maj 2024

10

KOMMENTARER

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg, smørrebrød

.

fremtidens proteiner findes i en pose – klar til brug

Tilskyndet af en stor artikel i Politiken den 5. maj om de proteinrige produkter fra PlantMate, vil jeg gøre opmærksom på en virkelig god postej med plantestykker fra PlantMate.

PlantMate’s produkter er meget protein- og fiberrige, og baseret på ærter og bønner. De er 100% økologiske samt gluten- og sojafri, og så er de uden tilsætningsstoffer.

PlantMate satser på råvarer, der kan dyrkes i Danmark, som ærter, hestebønner og lupiner.

De tørrede plantestykker, som produceres i mange former og faconer, har ingen smag i sig selv, så man kan selv tilsætte nøjagtig den smag, man ønsker.

Plantestykkerne har meget lang holdbarhed, og er langt billigere end kød (både hvad angår pengepung og klimabelastning). Der indgår heller ikke dyremishandling i dette fremtidens protein.

Plantestykkerne er velegnede til postejer, frikadeller og bøffer, til spaghetti bolognese og andre pastaretter, til sammenkogte retter og til pålægssalater.

PlantMate’s produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker.

.

en vinderpostej

Denne postej med plantestykker har en struktur, der minder om en kødbaseret leverpostej. Mange plantespisere vil gerne spise noget, der minder om det, de er vant til. Det er der mulighed for med denne opskrift.

Postejen fungerer lige godt som middagsret, som frokostret og som pålæg.

.

bemærk postejens overflade

Se lige postejens overflade. Den er blevet “opfundet”, fordi en følger spurgte, om jeg havde idé til, hvordan hans plantepostej kunne få en overflade som en leverpostej.

Det havde jeg ikke, så jeg måtte i gang med nogle forsøg. De resulterede i denne “topping” af plantefløde, tamari, olie og maizenamel. Den fungerer ret godt, synes jeg.

.

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

(4 personer)

50 g plantestykker fra PlantMate

75 g hasselnødder (eller andre nødder/mandler)

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

50 g havregryn

1-1 ½ dl plantefløde + ½ dl olivenolie

2-3 spsk tamari

evt. 1 tsk flydende røg

ca. 1 spsk smuldret tørret salvie

salt, friskkværnet peber

topping:

1 spsk plantefløde

1 spsk tamari

1 spsk olivenolie

2 tsk maizenamel

salaten består af snittet rød spidskål, pærer, rosiner og hasselnødder

 

Sæt plantestykkerne i blød i vand, der dækker, 20-30 minutter.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Blend nødderne i en foodprocessor. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak svampene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er bløde.

Pres al væden ud af plantestykkerne og findel dem i foodprocessoren sammen med løg/svampe.

Tag farsen over i en skål og rør de ristede nødder og havregrynene i sammen med 1 dl fløde og ½ dl olivenolie.

Smag godt til med tamari, evt. flydende røg, salvie, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen. Farsen skal være tilpas fast. Tilsæt om nødvendigt mere væde eller flere havregryn og evt. salvie.

Pres farsen godt sammen i en ovnfast form.

Rør ingredienserne til toppingen sammen og smør det på postejens overflade.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sluk for varmen og lad postejen stå endnu et kvarters tid i ovnen. Hold øje med at overfladen ikke bliver for mørk.

Postejen kan serveres lun eller kold med ristede svampe og “bacon”.

.

postejen er velegnet som pålæg 

Postejen kan bruges til en almindelig flad postejmad – eller den kan serveres som et flot stykke smørrebrød – måske pyntet med ristede svampe og sprød bacon.

.

plantebacon

sprød daikon”bacon”

½ kinaradise

1-2 tsk salt

1-2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

3 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg

rapsolie til stegning

 

Skær – på den lange led – det ønskede antal skiver af kinaradisen. Drys dem med salt og lad dem stå en halv times tid.

Skyl saltet godt af. Det er vigtigt, da ”baconen” ellers kan blive for salt.

Rør tamari, sirup, olie og røg sammen. Smag til.

Læg skiverne i marinaden og vend godt rundt.

Steg skiverne i rigeligt, godt varm rapsolie.

Læg skiverne på fedtsugende papir. Brug dem straks, da ”baconen” ellers bliver blød.

.

Share