ramsløg på 117 måder – næsten!
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ramsløg, tilbehør
.
ramsløg – kongen af forår …
Kongen af forår kalder man ramsløg. Men regeringsperioden er kort: fra april til omkring juni kan man finde det smukke tæppe af lancetformede blade i mange skovområder. Lige nu er det bladene, snart kommer blomsterne, og til sidst kan man høste de grønne frø. Og herefter forsvinder Kong Ramsløg fra jordens overflade indtil næste forår.
Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man. Selvfølgelig har jeg ikke 117 forslag til anvendelse af ramsløg, men her er en buket af ideer.
Ramsløg kan nydes og konserveres på mange måder. Dette udvalg viser nogle af de muligheder, både for at konservere bladene og frøene til senere brug, men også ideer til at nyde de friske blade, som er på deres højeste lige nu.
Derfor skal man kende sin besøgelsestid, hvis man vil nyde godt af de C-vitaminrige blade. Og det er værd at vide, at man kan konservere både blade og frø på forskellige måder, så man kan have et lager vinteren igennem.
Hvis du vil opbevare friske blade nogle dage i køleskabet, så kom de skyllede og let fugtige blade i en plasticpose. Pust luft i posen, så den er helt udspilet, og luk den, så luften ikke siver ud. Så holder bladene sig friske i flere dage.
.pas på forveksling
Når du vil høste ramsløg, kan du nærmest gå efter duften. Det store grønne, bølgende hav i skovbunden udsender nemlig en umiskendelig duft af hvidløg.
Er du ny ramsløg-høster, så pas på, at du ikke forveksler bladene med den meget giftige liljekonval. Hvidløgsaromaen er et sikkert tegn på, at du har fat i de rigtige blade. Men liljekonvalblade er også kraftigere, og de er blanke på begge sider. Ramsløgblade er matte på undersiden. Desuden sidder ramsløgbladet kun på én lang, tynd stængel.
.
gratis sundhed og små tryllestave
Ramsløg er kun et enkelt eksempel på naturens gavmildhed. Her i foråret vælter det op af jorden med vilde urter smækfulde af vitaminer og mineraler.
Ramsløg er især meget rige på C-vitamin, og de styrker tarmfloraen og immunsystemet.
I salaten ovenfor er der brugt både blade og blomster af ramsløg. Stænglerne med de smukke hvide blomster ligner en lille tryllestav med en stjerne i toppen.
Se opskriften på salaten her.
.
suppe med ramsløg
Ramsløg med deres sødlige skarphed kan bruges i alle mulige retter. Her er de med til at give personlighed til en kikærtesuppe.
Se opskriften på suppen her.
.
en forårssalat
Her er endnu en rigtig forårssalat med ramsløg. Se opskriften her.
.
asparges med ramsløgtapenade
Se opskriften på asparges-retten her. Se opskrift på tapenaden nedenfor.
.
konservering af ramsløg
Mens vi nyder de friske ramsløgblade, er det en god idé samtidig at sikre sig et vinterforråd.
Ramsløgblade er egnede til frysning og til brug i ramsløgolie og pesto m.m. De grønne frø, som kommer efter blomstringen, er lækker og smuk drys på mange retter.
Til nydelse her og nu kan bladene fritteres i dej, eller de kan bages sprøde i en 100 grader varm ovn ca. 15 minutter (hold øje med dem). De pensles forinden med olie og drysses med lidt salt samt evt. gærflager.
Bladene kan også snittes fint og røres i smør.
Du kan lave ramsløgsalt, hvis du tørrer bladene helt knastørre og smuldrer dem. Bland dem i salt, og du har en dejlig aromatisk smagsgiver.
.
gem de gratis glæder
konservering af ramsløgblade og frø
Ramsløg har i stor stil holdt deres indtog i de danske køkkener. Båret frem af det nye nordiske køkken giver de grønne lancetformede blade og deres frø en let hvidløgsagtig velsmag til en lang række retter. Og så pynter de hvide blomster, når de kommer frem sidst i maj og varsler, at nu er sæsonen ved at være slut.
Når blomstringen er afsluttet, skal de små grønne frø høstes. Jeg anbefaler, at du venter med frøhøsten, til blomsterne har smidt alle de små hvide kronblade. Det er ellers noget af et pillearbejde at få dem fjernet.
Det er SÅ dejligt at gemme et stykke dansk skovbund og nyde den gennem årets mørke måneder.
.
ramsløgfrø
Frøene sidder som små skærme, og du kan plukke både dem og selve stænglen med. Det hele smager af hvidløg.
Ramsløgfrø er lækre friske, syltede eller frosne til at drysse på en suppe eller salat, eller de kan kommes i en lasagne eller andre tilsvarende retter, ja, du kan bruge dem overalt, hvor du ønsker en let hvidløgssmag.
.
De råsyltede ramsløgfrø minder lidt om kapers og kan bruges som tilsmagning i mange retter – eller de kan drysses på smørrebrød som en aubergine”silde”mad eller en kartoffelmad – hvor i øvrigt også de friske skærme pynter og smager. De første nye kartofler kan lige nå at møde ramsløgfrøene.
Hvis du fryser frøene, bevarer de deres smukke grønne farve. Hvis du eddikesylter dem, mister de farven og kommer til at minde om kapers i udseende.
.
kartofler elsker ramsløg
en kartoffelmad med ramsløg i både top og bund er ærke-dansk smørrebrød. De nye kartofler er røgede og har asparges, sprøde kartoffelchips, radiser og mayo på toppen. Øverst en ramsløgskærm med frø.
(foto fra bogen “Grønt smørrebrød”).
..
ramsløgkapers
sylteeddike eller riseddike
rørsukker
salt, friskkværnet peber
skærme af ramsløgfrø
Du skal bruge så meget eddike, at den dækker dine ramsløgfrø.
Smag eddiken til med sukker, salt og peber.
Du kan sylte frøene med de hele skærme og stængler, eller du kan pille frøene af.
Pres skærmene eller frøene godt sammen i eddiken i et lufttæt glas.
Du kan bruge frøene efter nogle få dage. Men de kan holde sig i flere måneder.
Når frøene ligger i eddiken, mister de hurtigt deres flotte grønne farve.
.
frysning af ramsløg
Både friske ramsløgblade og frøene kan fryses. De skal blot skylles og lægges i frysepose.
Både blade og frø bevarer deres farve under frysningen.
Blade og frø kan holde sig i fryseren i adskillige måneder.
Frosne ramsløgblade er især velegnede til pesto eller supper.
ramsløgolie
100 g ramsløg
2 dl raps- eller olivenolie
Vask bladene grundigt, dup dem tørre og snit dem.
Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt ramsløgene. Vend dem rundt i olien til de er helt varmebehandlede. Fjern gryden fra varmen.
Lad ramsløgene stå i olien til næste dag.
Hæld ramsløg og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt.
Brug de oliepressede ramsløg i et brød eller en suppe, evt. i en postej eller i frikadeller.
Hæld olien på en flaske.
Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.
Du kan med fordel lave en større portion end de 2 dl, jeg foreslår. Du kan fx to- eller tredoble olien.
Den smukt grønne olie egner sig især til at dryppe på en suppe.
Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.
.
.
agurkesuppe med ramsløgolie
Ramsløgolie giver både velsmag og et smukt udseende til en agurkesuppe.
Se opskriften her.
.
ramsløgmayo
ramsløgmayo
½-1 dl mayo
½-1 dl afdryppet planteyoghurt
ca. ½ dl plantefløde
ca. 20 blade ramsløg
citronsaft
salt, friskkværnet peber
Blend mayo, yoghurt, fløde og ramsløg. Du kan også vælge kun at bruge mayo.
Vurdér konsistensen.
Smag mayoen til med citronsaft, salt og peber.
.
ramsløgpesto
50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner
100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller ruccola
4 fed hvidløg
ca. 1 dl olivenolie
4 spsk gærflager (kan evt. udelades)
citronsaft
Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender.
Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.
Rør gærflagerne i.
Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.
Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid. Den kan også fryses ned.
Pestoen er lækker som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.
.
tapenade med ramsløg
50 g ramsløg
100 g grønne oliven uden sten
2 spsk kapers
evt. 1-2 fed hvidløg
3-4 spsk olivenolie
1 økologisk citron
salt, friskkværnet peber
Snit ramsløgbladene og blend dem sammen med oliven og kapers. Brug en food processor eller en stavblender.
Hvis du vil have mere hvidløgssmag end ramsløgene kan levere, så tilsæt presset hvidløg efter smag.
Tilsæt olie, 2-3 tsk reven citronskal og 1-2 spsk citronsaft.
Smag tapenaden til med salt og friskkværnet peber.
.
grøn mad skal brede sig som ringe i vandet – lad os lave en tsunami
Hvis du tænker: “nej, ikke endnu et klimaopråb”, kan jeg ikke fortænke dig i det. For os, der kæmper på den grønne front, virker det, som om dem, der skal forme vores fremtid er både døve og blinde.
Men vi er NØDT TIL at kæmpe videre. Jeg ved, at DU gør det. Men kan du måske brede det lækre grønne mad-budskab ud til venner og bekendte? Vi er nødt til at få omstillingen på tallerken til at brede sig som ringe i vandet – og det haster. Vi har brug for en orkan, en tsunami.
Jeg tror på velsmag som en meget vigtig faktor i den grønne forvandling.
Så læs alligevel lige indlægget ovenfor af klimadebattør m.m. Jens-André P. Herbener, som i Politiken den 29. april under overskriften “Drejebog til en bæredygtig verden” skriver om vores på alle planer dødbringende forbrug af andre levende væsener.
.
Moder Jord har alt, hvad vi har brug for i vores ernæring
.
