bønnesalat med oliven, bladselleri og valnødder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
T.
nyd en ægte powersalat
Denne salat med hvide, proteinrige limabønner er et dejligt supplement til hovedretter, der ikke er specielt proteinrige. Spis den fx sammen med de græske tomatbøffer.
Bønnerne leverer proteiner, valnødderne indeholder de gode Omega 3- og 9-fedtsyrer, og oliven indeholder enkeltumættede fedtsyrer. Alle tre typer fedtsyrer regulerer kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme.
.
valnødder styrker hjernen
Det er en god idé at inkludere mange valnødder i kosten. De kan nydes i alt fra brød, salater og hovedretter til kager og desserter.
Valnødden ligner en lilleput-hjerne, og man har altid ment, at nødden var god for hjernen. Nu har forsøg bevist, at valnødder rent faktisk kan forebygge degeneration af hjernen.
Senest har forskerne kigget på valnødder i forbindelse med tarmfloraen, og det ser ud, som om en gruppe molekyler, der kaldes urolithiner, der frigives ved tarmbakteriernes fordøjelse af valnødder, er gavnlige for vores celler og tarmens immunforsvar. Du kan læse om Tudsskriftet GT,undersøgelsen i det medicinske tidsskrift GUT.
Hvis du bor i Københavns-området, vil jeg anbefale dig at købe dine valnødder og valnøddeolie i Løs Market i Saxogade i København. Jeg har tidligere nævnt butikken, hvor alt købes i “løs vægt”. Og helt specielt vil jeg sige, at butikkens valnødder fra Grenoble er af en helt særlig kvalitet, og også valnøddeolien er stærkt afhængighedsskabende!
.
bønnesalat med oliven, bladselleri og valnødder
(4 personer)
200 g limabønner (store hvide bønner) – eller andre bønner
4 stilke bladselleri
1 lille salathoved, fx radicchio
50 g valnødder
50 g oliven
1/2 dl hakket persille
1/2 dl hakket mynte
dressing:
5 spsk valnøddeolie eller olivenolie
3-4 spsk limesaft
1 spsk agavesirup
1 spsk sennep
salt, friskkværnet peber
.
Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand, 30-40 minutter. Bid i en bønne efter ca. 30 minutters kogetid. Lad gerne bønnerne mørne færdigt i kogevandet 5-10 minutter.
Afdryp og afkøl bønnerne.
Skær bladsellerien i skiver.
Snit salaten.
Hak valnødderne groft.
Bland bønner, bladselleri, salat, valnødder, oliven og de to slags urter.
Rør en dressing af olie, limesaft, agavesirup og sennep.
Smag godt til med salt, peber og evt. også sirup og/eller sennep.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
.
Den skal prøves. 🙂 Kirsten hestebønner er det de samme som limabønner ?
Knus Wanda
Nej, hestebønner er ikke det samme som limabønner. Limabønner er store, tørrede hvide bønner (du kan også bruge små hvide bønner eller andre tørrede bønner i stedet). Hestebønner kan du somme tider få friske i Danmark som sommeren, især hos indvandrerkøbmænd. Hestebønnerne er grønne og “lever” i store grønne bælge. I stedet for friske hestebønner kan du brugefrosne edamamebønner.
Knus fra Kirsten ☀️
Tak skal du have Kirsten – så blev jeg så meget klogere. 🙂
😘
Jeg får så meget inspiration, har aldrig lavet så meget lækker mad tidligere 🙂
Hi igen Viveca,
Rigtig hjertelig tak. Det glæder mig meget, hvis jeg kan være med til at højne både smagsoplevelserne og sundheden! ❤️
Kh Kirsten
Mmmmm! Endnu en dejlig salat, som vi har spist her til aften! Jeg har heldigvis lavet dobbeltportion og opbevarer dressingen i en lille flaske, så imorgen kan den også gøre lykke til frokost 🙂 Tak for en skøn opskrift, Kirsten!
Kh Charlotte
Kære Charlotte,
Mange tak for din hilsen. Jeg er glad for at høre, at du kan lide denne fyldige og mættende salat. Faktisk er den fin som tilbehør til retter, hvor der måske mangler lidt på protein-síden. Og som du siger, er den også en glimrende frokostret.
Kh Kirsten 😀
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy