krydret linsegryde
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
en smag af spicy Indien
krydret linsegryde
250 g røde linser
6 kardemommekapsler
1 spsk fennikelfrø
4 spsk olivenolie
250 g løg
4 fed hvidløg
1-2 tørrede chili efter smag
2 tsk gurkemeje
2 spsk finthakket ingefær
6-8 dl grøntsagsbouillon (vand + Herbamare)
450 g kartofler
250 g pastinak og/eller persillerod
400 g gulerødder, gerne forskellige farver
4 stængler bladselleri
2 dl sojafløde eller anden fløde
salt, peber, råsukker
lime- eller citronsaft
Skyl linserne godt og afdryp dem.
Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikelfrøene.
Rist krydderierne i en tør gryde, indtil de begynder at dufte. Hæld olien ved.
Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med smuldret chili efter smag. Svits til løgene er klare.
Tilsæt gurkemeje, ingefær, linser og ½ l grøntsagsbouillon. Kog linserne under låg 10 minutter.
Skær kartofler og pastinak eller persillerod i terninger. Tilsæt dem og kog retten endnu 10 minutter.
Skær bladselleri og gulerødder i skiver og kom dem i gryden. Lad retten simre endnu 5-10 minutter.
Tilsæt sojafløden og smag til med salt, peber og citrussaft, evt. også ingefær og sukker.
Servér linseretten med kogte ris og evt. salat af bagte rødbeder og selleri.