Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

krydret linsegrydeArkiv

tirsdag

28

april 2015

4

KOMMENTARER

linsepande med pasta og gedeost

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

mens linserne er fremme – spicy og indisk

linsegryde1

Her er endnu en dejlig linseret. Det er en sammenkogt ret a la Indien. Den er skønt krydret med kardemomme, fennikel og chili. Spis retten med løskogte ris.

Se opskriften her.

 

 


 

 

alt i én pande

linsepande-m-pasta.2

Jeg bliver ofte spurgt om gode hverdagsretter. Her er et eksempel på en hverdagsret. Men faktisk går jeg slet ikke ind for hverdagsretter, hvis det betyder mad med dårlige råvarer, manglende smag, bikset tankeløst sammen og tilberedt uden kærlighed.

Jeg synes bestemt ikke, at hverdagsretter skal være mindre lækre, livgivende og glæde-skabende end festmad. Trods alt består livet mest af hverdage. Jeg går ind for, at maden på hverdage – og alle andre dage – skal være en af dagens store oplevelser: Mad med vidunderlig smag og fuld af energi og glæde.

Panderetten her er tilberedt med enkle, men gode råvarer. Smag selv!

 

linsepande-m-pasta

 .

linsepande med pasta og gedeost

150 g brune eller sorte linser

150 g pasta (skruer, sløjfer eller anden ”småpasta”)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g svampe

2 spsk citronsaft

200 g gulerødder

1 spsk snittet salvie

en håndfuld ramsløgblade eller frisk spinat

125 g blød gedeost eller yoghurt, evt. vegansk, se også under Tip

3-4 spsk olivenolie

 

linser-3-glas-i

pasta-kukørt

Du kan vælge brune, sorte eller røde linser. Jeg har brugt små flerfarvede pastasløjfer, men du kan også vælge skruer eller anden “småpasta”.

 

Kog linserne møre, 15-20 minutter og afdryp dem.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Afdryp den.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Svits dem i olien til løgene er let gyldne. Skær svampene i kvarte eller i skiver. Kom dem på panden og rist dem ved rask varme. Drys med lidt salt og hæld citronsaften ved.

Skær gulerødderne i skiver og svits dem med nogle minutter. De må gerne beholde ”biddet”.

Hvis du bruger spinatblade så vend dem med på panden.

Kom salvien i retten og smag til med salt og peber.

Rør gedeosten lind med olien.

Sæt gedeosten på panderetten i nogle klatter og drys med friske, snittede ramsløg i sæsonen. Udenfor ramsløg-sæsonen kan du bruge spæde spinatblade.

Spis et godt stykke brød til linseretten og evt. en salat, se nedenfor.

 

linsepande-m-pasta.1

tip

I stedet for gedeost eller yoghurt kan du servere ærtepuré med estragon til panderetten.

 

ærtepuré med estragon

ærtepuré.2

 

speltsalat med julesalat og blåbærdressing

speltsalat m julesalat 2

Du kan evt. servere en salat med hele kerner og julesalat til linsepanden.

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

krydret linsegryde

Skrevet af , Posted in hovedretter

en smag af spicy Indien

linsegryde-11

krydret linsegryde

250 g røde linser

6 kardemommekapsler

1 spsk fennikelfrø

4 spsk olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

1-2 tørrede chili efter smag

2 tsk gurkemeje

2 spsk finthakket ingefær

6-8 dl grøntsagsbouillon (vand + Herbamare)

450 g kartofler

250 g pastinak og/eller persillerod

400 g gulerødder, gerne forskellige farver

4 stængler bladselleri

2 dl sojafløde eller anden fløde

salt, peber, råsukker

lime- eller citronsaft

 

linsegryde-3

linsegryde-4

 

Skyl linserne godt og afdryp dem.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikelfrøene.

Rist krydderierne i en tør gryde, indtil de begynder at dufte. Hæld olien ved.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med smuldret chili efter smag. Svits til løgene er klare.

Tilsæt gurkemeje, ingefær, linser og ½ l grøntsagsbouillon. Kog linserne under låg 10 minutter.

Skær kartofler og pastinak eller persillerod i terninger. Tilsæt dem og kog retten endnu 10 minutter.

Skær bladselleri og gulerødder i skiver og kom dem i gryden. Lad retten simre endnu 5-10 minutter.

Tilsæt sojafløden og smag til med salt, peber og citrussaft, evt. også ingefær og sukker.

Servér linseretten med kogte ris og evt. salat af bagte rødbeder og selleri.

 

linsegryde1

 

Share