Kirstenskaarup.dk

vegansk hovedretArkiv

fredag

31

maj 2019

4

KOMMENTARER

mandelpostej med bagte nye kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

valgflæsk for klima-tosser

Luften er tyk af valgflæsk i disse dage og uger. Der bliver smurt tykt på, men hvad enten der er tale om fiduser og floskler eller det flæsk, nogle spiser, er det fedt og ufordøjeligt.

Derfor anbefaler jeg en mandelpaté i disse valgtider. Pateen er et lækkert plantebaseret alternativ til fedt flæsk og anden klimabelastende mad. Meeeen … hvordan er det nu med de mandler? De er vist heller ikke helt uskyldige.

.

mandler kræver vand

I lande som Iran og Uzbekistan sælges mandlerne i store mængder sammen med andre nødder, rosiner, tørrede frugter, bønner og andre uundværlige ingredienser i de centralasiatiske køkkener. Billedet her er fra en vejbod i Uzbekistan.

Men mandler kræver vand. Hvor meget vand, de ovenstående har krævet, ved jeg ikke, men jeg ved, at man i Californien har problemer, fordi der falder for lidt regn til at give mandeltræerne vand nok. Det er et problem for vandforsyningen i staten.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du godt spise mandler en gang imellem.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.652 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med planteprotein for at kunne høste mandler. Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød?

Også avocadoer er i “bad standing”. For de kræver også vand – som alle planter – men det afhænger enormt meget af, hvor de bliver dyrket. Under de bedste betingelser forbruger 1/2 kg avocadoer 900 liter vand, så sammenlignet med kød kan de nydes uden problemer.

Der er dog mange andre ting, fx transport, der indvirker på både mandler og avocadoers klimaaftryk og CO2 belastning.

.

du kan bruge andre nødder og kerner

Hvis du synes, mandler er for belastende i dit klimaregnskab, så byt dem ud med hasselnødder eller valnødder dyrket i Danmark. Du kan også vælge græskarkerner eller solsikkekerner. Vi klima-tosser kan jo godt lide at tænke os om!

.

spis nye kartofler til

Nye kartofler og asparges sætter prikken over i’et og sammen med pateen udgør de et lille festmåltid.

Se opskriften på kartoflerne her.

.

det er ikke så tosset at være klima-tosse

Der er mange gode grunde til at tænke sig om, når man åbner munden. Og der er desværre andre udfordringer end klimaforandringerne.

Tegningerne viser, at udviklingen af det intensive landbrug har medført afviklingen af en lang række uundværlige dyrearter. Det er en påmindelse om, at landbruget ikke blot udleder alt for megt CO2 og andre klimaskadelige gasser, de sprøjter også med gift, der forurener grundvandet. Det i forening med monokulturen betyder, at mange dyrearter ikke kan overleve.

Jeg kan kun anbefale at stemme grønt på onsdag. Jeg er dog ikke helt sikker på, at politikerne er klar til at handle, men så kan vi som forbrugere heldigvis selv stemme med indkøbskurven i hånden.

 

 

.

jeg stemmer på en mandelpaté

mandelpaté 

(4 personer)

250 g champignon eller andre svampe

150 g løg

4 fed hvidløg

½ kg porrer

4 spsk kokos- eller olivenolie

150 g mandler og/eller valnødder, solsikkekerner eller græskarkerner

100 g trekornsflager eller andre kornflager, evt. glutenfrie havregryn

4-5 spsk tamari

1 spsk tørret timian eller oregano

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

 1 1/2-2 dl havrefløde eller anden fløde

salt, friskkværnet peber

evt. et par spsk mandelflager

 

Hak svampene fint.

Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.

Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.

Hak mandlerne mellemfint og rør dem i grøntsagerne.

Tilsæt kornflagerne.

Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden og rør dem i farsen.

Smag godt til med salt og peber.

Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere kornflager, hvis farsen er for lind.

Læg farsen i en smurt postejform eller et andet ovnfast fad. Pres farsen sammen i formen. Du kan evt. lægge mandelflager på toppen.

Bag pateen i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.

.

meget mere valg”flæsk” her

Opskriften er fra min seneste bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere om bogen her.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet. Et af de områder, hvor vi uden videre kan ændre adfærd, er at stoppe al madspild. “Arrrggghhhh”, tænker du måske: “jeg orker ikke at høre mere på al den snak om madspild og klima og bæredygtighed. Jeg lukker ørerne og stikker hovedet i busken”.

Det vil jeg på det kraftigste fraråde. For så snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Det er sikkert nemmere at leve, som man plejer, men det er måske også blevet lidt vaneagtigt, og måske fører det til træghed i krop og tanke – og dermed mindre fleksibilitet.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop, og bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, det giver et friskere liv, det giver overskud på husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk. Hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

8

april 2019

2

KOMMENTARER

ristet blomkål og hasselnødder på majsbund

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en bund der stråler som forårssolen

Her er en solgylden ret, der matcher foråret udenfor. Den gyldne bund er af majsmel, men det er ikke den sædvanlige polentadej. Her har jeg rørt majsmel med silketofu og havremælk til en slags tyk pandekagedej. Meningen er, at majsbunden, nødderne og limabønnerne (butter beans) på toppen leverer proteinerne, mens de flerfarvede blomkål indeholder både vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer.

Du kan dog godt servere “tærten” uden bønnerne. I en snæver vending kan du bruge bønner fra dåse. Ellers sæt bønnerne i blød mindst 8 timer og kog dem møre i nyt vand 35-40 minutter. Se evt. om kogning af bønner her.

.

kulørt blomkål

Her er lilla og gul blomkål sammen med grøn romanescokål. Grønsagernes farve indeholder vigtige plantestoffer, og dem kan man ikke købe på apotektet. Derfor er det vigtigt at vælge grøntsager med mange forskellige farver.

Du skal dog ikke løbe byen rundt, hvis du ikke kan finde kulørt blomkål. Den gode gammeldags, hvide kan også bruges. Jeg har anvendt lilla, grøn og hvid blomkål i retten.

.

Hvis du ikke har en støbejernspande eller anden ovnfast pande, kan du bage bunden i et almindeligt tærtefad eller en bageform. Du kan med fordel brede dejen ud i et tyndere lag, end jeg har gjort. Min bund blev nemlig lige lovlig bastant!

Hvis du er til det stærke, så tilsæt lidt frisk hakket eller smuldret, tørret chili til majsdejen.

.

Du kan bruge meget andet forskelligt “topping” til tærten, fx er stegte løg og svampe i flødesovs også en fin løsning (udelad i så fald jordnøddesovsen).

.

jordnøddesovs (sataysovs)

En stærk indonesisk sataysovs passer fint til “tærten”. Især hvis du ikke har kommet chili i dejen.

.

ristet blomkål og hasselnødder på majsbund

(4 personer)

250 g silketofu (kan erstattes af havre creme fraiche)

4 dl havremælk eller anden mælk

200 g fuldkornsmajsmel (eller polenta)

1-2 tsk sort salt, friskkværnet peber

2 spsk gærflager

1 spsk gule chlorella-alger (kan udelades)

1 tsk gurkemeje

2 spsk citronsaft

topping:

150 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

600 g blomkål, gerne i forskellige farver

evt. 1 dåse store hvide bønner (butter beans), eller tørrede kogte, se ovenfor

25 g hasselnødder

frisk krydderurt

evt. jordnøddesovs (sataysovs)

 .

.

Pisk tofu, havremælk, majsmel, salt, gærflager, evt. alger samt gurkemeje grundigt sammen.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dejen i en smurt ovnfast form eller pande. Jeg har brugt en støbejernspande.

Bag majsbunden i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til den er gennembagt (afhængigt af tykkelsen på både formen og dejen).

Rist imens løg og kål: skær løgene i både og hvidløgene i skiver.

Del blomkålen i små buketter.

Rist løgene til de er let gyldne. Tilsæt blomkålen og svits den nogle minutter. Den må gerne forblive sprød.

Hvis du ønsker yderligere proteiner så svits en dåse afdryppede butter beans eller andre bønner med på panden. Du kan også udbløde og koge tørrede bønner.

Læg grøntsagerne på majsbunden, når den er bagt.

Skær nødderne igennem og rist dem gyldne på en tør pande. Drys dem på retten.

Drys også med friske krydderurter efter valg. Jeg har brugt timian.

Lav evt. jordnøddesovsen.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share