Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

claus dalbys surdejsrugbrød

Skrevet af , Posted in brød

Min gode ven, havemanden Claus Dalby, kan ikke kun trylle med blomster, han er også et geni i et køkken. Ikke mindst hans rugbrød leverer velsmagende energi til rugbrøds”motoren”.

.

Claus Dalbys surdejsrugbrød

første dag:

90-100 g g surdej (fx fr Bageriet Aurion)

¾ l lunkent vand

2 spsk råsukker

4 spsk tamari (soja)

1 spsk salt

375 g hvedemel

375 g groft rugmel

anden dag:

½ l lunkent vand

½ kg rugflager

ca. 2 dl frø, fx hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø etc.

 

første dag:

Rør surdejen ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem godt sammen.

Sæt dejen tildækket og lunt til næste dag (1/2-1 døgn).

 

anden dag:

Tilsæt ½ l lunkent vand, rugflager og de ønskede frø.

Tag ca. 100 g dej fra. Kom det i et glas med skruelåg og sæt det i køleskabet til næste bagning.

Hæld dejen i to bageforme – eller i andre forme. Dæk dem til og lad dejen hæve 2-3 timer.



Bag brødene ved 100 grader i 1 time. Skru op til 175 grader og bag brødene endnu 1 time.

Lad brødene hvile til næste dag, inden du skærer skiver af dem.

Brødene kan holde sig i køleskabet i mindst 2 uger. De kan også fryses, men krummen bliver lidt tør.

.

små rugbrødsmuffins

De små runde rugbrøds”boller” er bagt i en muffinsform.

.

rugbrødsburger

Jeg har opfundet rugbrødsburgeren i håb om, at de mange danske børn, der ikke spiser rugbrød, vil kaste sig over denne lækkerbid.

Skær bollen igennem og smør den med hummus, jordnøddesmør eller mayonnaise smagt til med sennep.

Læg burgeren sammen med en skive postej eller paté, men en kartoffel- eller bønnefrikadelle, med skiver af avocado eller grillede grøntsager.

Læg også tomatskiver og evt. agurkeskiver samt lidt grønt imellem.

Læs mere om fyld til burgere her.

 

Share

2 Kommentarer

  1. Tina Finck

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.