I dag begynder skolerne igen efter sommerferien, og der er atter brug for sunde madpakker til små og store. Derfor har jeg udviklet nogle nye plantebøffer, som egner sig til burgere, men de kan også spises på ganske almindeligt rugbrød. Og selvfølgelig også som middagsmad med god gammeldags sovs og kartofler til.
den kødfri burger
Forleden kunne man i Politiken læse, at Bill Gates og firmaet Impossible Foods har udviklet den kødløse, veganske burger. Den skulle angiveligt smage næsten som kød med sivende blod og det hele. Det lyder ikke rart, og det betyder formentlig, at bøffen ikke vil tale til vegetarer eller veganere. Men det er jo også lige meget, vi har vores egne gode plantebøffer uden nogen former for tilsætningsstoffer.
Men den nye bøf er et fantastisk skridt fremad for de stakkels produktionsdyr, hvis produktet bliver udbredt world-wide til de milliarder, der i dag spiser kød fra levende dyr.
Jeg skrev straks begejstret om den nye bøf på Facebook. Det skulle jeg ikke have gjort, for det var der en del, der tog ilde op. I den første artikel, jeg læste om sensationen, stod der nemlig ikke noget om, at de gærceller, der bl.a. findes i bøffen, er GMO-modificeret. Det er naturligvis noget skidt, og jeg skulle ikke have været så hurtig med min begejstring. Jeg ville aldrig hverken anbefale eller selv sætte tænderne i mad med GMO. Men det rokker ikke ved, at opfindelsen er revolutionerende, og mon ikke bøffen kan laves uden GMO?
100% GMO-frie bøffer får du her
Ikke fordi jeg vil gå Bill Gates i bedene, men det handler altså også om bøffer her på bloggen i dag. Vel at bemærke bøffer af de reneste, økologiske, GMO-frie råvarer, tilberedt med kærlighed.
Bøfferne er utrolig billig mad, og så smager de faktisk ret skønt!
Ovenfor er tre slags nystegte – eller rettere bagte – bøffer: squashbøffer, kikærtebøffer og auberginebøffer.
guf til madpakken
For mange er det en sur pligt at smøre madpakker, men det behøver ikke at være nogen belastning.
Hvis du på en ledig dag bager/steger et udvalg af burgerbøffer eller frikadeller, kan du lægge dem i fryseren og tage dem op efter behov.
Det samme kan du gøre med brød. Men bliver det for ambitiøst, kan man heldigvis købe godt brød mange steder.
Jeg har valgt at lægge bøfferne i burgerboller bagt af æltefri dej. Det er ikke det sundeste, så har du mod på det, så bag nogle rugbrødsboller/muffins. De er meget sundere end det hvide brød.
Du kan selvfølgelig også lægge bøfferne/frikadellerne på en helt almindelig skive rugbrød.
rugbrødsmuffins
aubergineburger
Denne burgerbøf har aubergine som hovedingrediens. Den er lagt sammen i burgerbollen med skiver af mangofrugt, en dejlig chutney af rabarber og rosiner lavet af min ven Ole, samt masser af frisk koriander.
squashburger
Bøffen her er lavet af squash og på toppen har bøffen fået ristede løg og kantareller.
guf for de lækkersultne
kikærteburger
Kikærtebøffen er toppet med tynde skiver af gulerod, radiser, tallerkensmækker og trøffelmayo.
nøddeburger
Nøddebøffen har fået selskab af grillet peberfrugt, lidt tomatpesto, en mild chili og masser af persille.
Aubergine giver en dejlig konsistens til en burgerbøf. Men aubergine smager ikke af så meget i sig selv. Derfor skal farsen smages godt til med krydderurter og tamari. Du kan også tilsætte en smule chili.
.
burgerbøffer af aubergine
100 g løg
4 fed hvidløg
4 spsk kokos- eller olivenolie
400 g auberginer
2 spsk citronsaft
4 spsk frisk snittet salvie eller 1 spsk tørret salvie, merian, oregano eller timian
100 g majskerner
1 spsk loppefrøskaller (Husk)
1/2 dl havre-, kokos-, soja- eller anden plantefløde
100 g havregryn, evt. glutenfri
2 spsk kikærte- eller sojamel
2 spsk tamari
topping:
skiver af mangofrugt
stærk chutney
frisk koriander
Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie, til de er bløde.
Skær auberginen i små terninger og kom dem på panden. Tilsæt endnu et par spsk olie og svits auberginerne gyldne ved rask varme.
Tilsæt citronsaft og den valgte krydderurt sammen med et drys salt og peber.
Purér blandingen i køkkenmaskinen eller brug en stavblender. Tilsæt majskernerne.
Pisk loppefrøskallerne ud i fløden. Pisk et minuts tid. Rør det i farsen sammen med havregryn og mel. Smag godt til med tamari og peber.
Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér derefter konsistensen. Hvis farsen er for lind, så tilsæt flere havregryn. Hvis den er for fast, så rør mere fløde i.
Form med melede hænder 5-6 burgerbøffer og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Pensl overfladen med lidt olivenolie.
Bag bøfferne i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Vend bøfferne og bag dem endnu 10-15 minutter, til de er gyldne på overfladen.
Afkøl bøfferne, inden de lægges i en burger. Jeg har her brugt boller bagt af æltefri hvededej, men enrugbrødsburger eller muffin vil faktisk være mere passende og er meget sundere.
Bøfferne kan naturligvis også serveres varme som aftensmad med bløde løg, sovs og kartofler. Så sødt som i gamle dage …
burger”topping”
Som “topping” kan du bruge utallige ting som grillet, flået peberfrugt, mild chili, ristede svampe, avocado, guacamole, syltede agurker, løgringe, tomat- og agurkeskiver, salatblade etc.
Jeg har her valgt skiver af mangofrugt og en dejlig stærk chutney af rabarber og sultanarosiner.
Du kan smøre de to stykker burgerbolle med jordnøddesmør, mandelsmør, hummus, (vegansk) mayonnaise etc.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
. vinterens grønneste suppe Når det blæser en halv pelikan i januar, er der ikke noget som en varmende suppe sprængfyldt med gode næringsstoffer. Denne […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
