I dag begynder skolerne igen efter sommerferien, og der er atter brug for sunde madpakker til små og store. Derfor har jeg udviklet nogle nye plantebøffer, som egner sig til burgere, men de kan også spises på ganske almindeligt rugbrød. Og selvfølgelig også som middagsmad med god gammeldags sovs og kartofler til.
den kødfri burger
Forleden kunne man i Politiken læse, at Bill Gates og firmaet Impossible Foods har udviklet den kødløse, veganske burger. Den skulle angiveligt smage næsten som kød med sivende blod og det hele. Det lyder ikke rart, og det betyder formentlig, at bøffen ikke vil tale til vegetarer eller veganere. Men det er jo også lige meget, vi har vores egne gode plantebøffer uden nogen former for tilsætningsstoffer.
Men den nye bøf er et fantastisk skridt fremad for de stakkels produktionsdyr, hvis produktet bliver udbredt world-wide til de milliarder, der i dag spiser kød fra levende dyr.
Jeg skrev straks begejstret om den nye bøf på Facebook. Det skulle jeg ikke have gjort, for det var der en del, der tog ilde op. I den første artikel, jeg læste om sensationen, stod der nemlig ikke noget om, at de gærceller, der bl.a. findes i bøffen, er GMO-modificeret. Det er naturligvis noget skidt, og jeg skulle ikke have været så hurtig med min begejstring. Jeg ville aldrig hverken anbefale eller selv sætte tænderne i mad med GMO. Men det rokker ikke ved, at opfindelsen er revolutionerende, og mon ikke bøffen kan laves uden GMO?
100% GMO-frie bøffer får du her
Ikke fordi jeg vil gå Bill Gates i bedene, men det handler altså også om bøffer her på bloggen i dag. Vel at bemærke bøffer af de reneste, økologiske, GMO-frie råvarer, tilberedt med kærlighed.
Bøfferne er utrolig billig mad, og så smager de faktisk ret skønt!
Ovenfor er tre slags nystegte – eller rettere bagte – bøffer: squashbøffer, kikærtebøffer og auberginebøffer.
guf til madpakken
For mange er det en sur pligt at smøre madpakker, men det behøver ikke at være nogen belastning.
Hvis du på en ledig dag bager/steger et udvalg af burgerbøffer eller frikadeller, kan du lægge dem i fryseren og tage dem op efter behov.
Det samme kan du gøre med brød. Men bliver det for ambitiøst, kan man heldigvis købe godt brød mange steder.
Jeg har valgt at lægge bøfferne i burgerboller bagt af æltefri dej. Det er ikke det sundeste, så har du mod på det, så bag nogle rugbrødsboller/muffins. De er meget sundere end det hvide brød.
Du kan selvfølgelig også lægge bøfferne/frikadellerne på en helt almindelig skive rugbrød.
rugbrødsmuffins
aubergineburger
Denne burgerbøf har aubergine som hovedingrediens. Den er lagt sammen i burgerbollen med skiver af mangofrugt, en dejlig chutney af rabarber og rosiner lavet af min ven Ole, samt masser af frisk koriander.
squashburger
Bøffen her er lavet af squash og på toppen har bøffen fået ristede løg og kantareller.
guf for de lækkersultne
kikærteburger
Kikærtebøffen er toppet med tynde skiver af gulerod, radiser, tallerkensmækker og trøffelmayo.
nøddeburger
Nøddebøffen har fået selskab af grillet peberfrugt, lidt tomatpesto, en mild chili og masser af persille.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er et kæmpestort etisk skridt Kvickly har taget ved at fjerne burhønseæg fra deres hylder.
Der må være lys for enden af tunnellen, hvad angår dyremishandling, når en stor kæde som Kvickly tager dette skridt. Jeg håber, det blot er det første spæde skridt i retning af respekt for dyrene.
Når hverken forbrugere eller producenter forstår dyrenes lidelser, er der grund til at have dyb respekt for en forhandler som Kvickly.
Nu venter jeg bare på, at de andre store kæder vil gå samme vej.
På vegne af hundredtusindvis af burhøns vil jeg gerne sende en varm tak til Kvickly.
Der kan stadig fås æg fra såkaldte frilandshøns samt skrabeæg. Vil du være sikker på æg fra høns, der har et godt hønseliv, så vælg udelukkende økologiske æg. Her kommer hønsene ud i fri luft.
Her til morgen har der igen været gang i madpakkesmøringen.
Det virkelig glædelige er, at hele 72% af danske skolebørn har rugbrød med i madpakken.
Og behøver ikke at være klamme madder med æg eller ost. Man kan bage rugbrødet som burgere, der for børn er meget mere spændende at guffe i sig end de flade madder.
Et valnødderugbrød er lynhurtigt lavet. Dejen skal blot røres og IKKE æltes. Og så kan dejen bages i muffinsforme til små burgerboller.
Nu starter skolen efter sommrferien, og ideer til en lækker madpakke står måske ikke ligefrem i kø.
Så er der hjælp at hente i “den lille grønne for madpakkespisere“. Her er opskrifter på masser af sunde brød: rugbrød, sandwichbrød, burgerboller, pittabrød, wraps, pandekager og meget mere.
Og så kan du få ideer til sundt og lækkert smørepålæg og transportvenlig mad som vietnamesiske forårsruller, calzoner, lommepizzaer, supper og salater etc. Og så er der selvfølgelig også lidt guf til den (sunde) søde tand.
Jeg er vild med dild, og i går fandt jeg nogle smukke dildkroner, som jeg måtte have – bare for deres skønhed, men de kan også give et skønt pift til mange retter.
Dildkronerne bruges mest til syltning, men jeg elsker smagen og bruger dem også som smagsgiver i supper og salater. De små frø kan med fordel drysses på begge dele – eller en hel dildkrone kan koges med i en suppe. De små gule frø giver en pikant kommensmag.
Prøv fx en græskarsuppe med dildkroner. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg er svoren nikon-fan og har lige opgraderet mit fotoapparat. I mit arbejde med mad synes jeg, atdet er næsten lige så morsomt at fotografere maden som det er at opfinde den.
Med flere kogebøger på vej, er det vigtigt at levere gode billeder, så jeg glæder mig rigtig meget til at lære det nye apparat at kende. Du får lige en prøve fra det nye kamera.
Retten på billedet er “Porrer bagt med mandel- og rosinrasp”. Opskriften kommer på bloggen senere.
Til min store forundring er spidskålen en grøntsag, som rigtig mange mennesker slet ikke kendte indtil for få år siden. Jeg er vokset op med spidskål – og har altid elsket den smukke og milde kål, som kan nydes både rå og tilberedt med lige stor fornøjelse.
I denne uge har jeg grillet spidskålen. Det er en lynhurtig ret at tilberede, og det lidt brændte klæder kålen rigtig godt. De glaserede løg og den proteinrige linsesalat fuldender måltidet.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
. restemad i luksusudgave Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er slut med den tid, hvor vi kunne finde på at […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
