En tærte er altid velkommen, og denne her kan fryses – hvis altså der bliver noget til overs! Tærten er lavet med sæsonens sidste hilsener fra køkkenhaven. Men tag ikke fejl: hverken porrer eller grønkål er vintertrætte.
.
der er stadig grønkål og porrer i haven
Noget af det bedste, der findes, er gode venner. Noget af det næstbedste, der findes, er gode venner med en køkkenhave!
Da jeg i påsken fik besøg af mine gode venner, Drengene fra Dogville (som jeg kalder dem, fordi de bor i Hundested), kom de med et par stokke grønkål, både grøn og lilla, naturligvis – og en ordentlig favnfuld porrer. Det var altsammen grøntsager, der havde hygget sig i René’s økologiske have vinteren over. Og de var superfriske. Men nu er det ved at være allersidste udkald for de gamle grøntsager, men de er stadig skønne, ikke mindst når de havner i en tærte som denne.
.
tærte med sprød bund
Jeg har fået et par poser kamut-mel og -flager til afprøvning fra mine gamle venner i Bageriet Aurion i Hjørring. Melet egner sig glimrende til brød og boller – og i denne tærte giver melet en dejlig sprød bund. Men du kan sagtens bruge andre typer mel.
Kamut er en ældgammel hvedeart og kaldes også kæmpedurum. Kamut indeholder 30% mere protein end almindelig hvede og flere fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Melet har en god bageevne og tåles i nogle tilfælde af mennesker, der er overfølsomme overfor gluten. Du kan læse om næringsindholdet i kamuther – og om de mange sundhedsfremmende egenskaber kornet har.
.
én stor tærte eller flere små
Du kan bage én stor eller flere små tærter som ovenfor. I denne tærte har jeg brugt det øverste grønne fra porrerne, som jeg måtte skære af, for at de kunne passe i min bageform.
.
ny rapport fra Concito – skær ned på kødet
Når man spiser mad som denne tærte er det heldigvis nemt at undvære kød. Her er masser af smag og næringsstoffer – og god mæthedsfornemmelse.
Mange, der læser med her, har sikkert allerede skåret ned på indtaget af kød – eller helt droppet den store klimasynder. For endnu en gang at understrege vigtigheden af mindre kødspisning har den grønne tænketank Concito netop udgivet en rapport om nødvendigheden af at vi danskere – vi er en af verdens mest kødspisende nationer og overskrider langt, hvad planeten kan bære – bør skære drastisk ned på vores kødforbrug. Du kan læse rapporten her.
.
tilmeld dig Klimaudfordringen fra Folkekirkens Nødhjælp
Det er os i den rige verden, der har skabt klimaforandringerne, men det er de fattige i den tredje verden, der især betaler regningen og mærker konsekvenserne med oversvømmelser, orkaner, tørke etc.
For at sætte fokus på klimaforandringerne har Folkekirkens Nødhjælp netop lanceret “Klimaudfordringen”. Kampagnen handler om at mindske madspild, spise grønt, spise lokalt og efter årstiden etc. Du kan tilmelde dig klimaudfordringen her. Der er
seks gode grunde til at tilmelde sig Klimaudfordringen
Du får lækre og klimavenlige opskrifter tilsendt hver søndag i fem uger.
Du får tips og tricks til at leve mere klimavenligt.
Du deltager præcis, som det passer dig – gå all in, eller brug blot et par af opskrifterne.
Du er med i lodtrækningen om lækre og bæredygtige præmier.
Du får en sjov udfordring, som du kan dele med familie og venner.
Du hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer.
Jeg har selv fornøjelsen at være en af ambassadørerne for kampagnen og giver gode tips og tricks til en grønnere hverdag samt en række klimakærlige opskrifter.
.
porretærte med grønkåls/cashewcreme
(4 personer)
bund:
100 g kamutmel, havremel eller hvedemel
50 g kamutflager eller havregryn
50 g hvedemel eller havremel
50 g smørbar eller andet fedtstof
1 dl vand
1 tsk salt
fyld:
100 g cashewnødder
2 dl havrefløde eller anden fløde
4 fed hvidløg
1 spsk tørret oregano eller basilikum
1 spsk citronsaft
2 spsk loppefrøskaller eller 2 æg
100 g grønkål
6-8 porrer
4 spsk olivenolie
.
Sæt cashewnødderne i blød 6-8 timer.
Ælt ingredienserne til bunden sammen. Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen, til dejen er fast og kan æltes.
Lad dejen hvile en halv times tid.
Blend cashewkernerne med fløden. Rør presset hvidløg, krydderurt, citronsaft og et drys salt og peber i cremen. Smag godt til.
Rør loppefrøskallerne i. Hak grønkålen fint og tilsæt den.
Læg porrerne i kogende vand og kog dem 6-8 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp porrerne godt.
Rul dejen ud og læg den i en tærte- eller bageform. Jeg har brugt en form, der måler 22×30 cm.
Prik dejen med en gaffel og sæt den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.
Læg grønkålscremen i den forbagte bund og fordel porrerne ovenpå. Pensl med olie og sæt formen i ovnen igen.
Bag tærten færdig, indtil overfladen er gylden, 25-30 minutter. Lad tærten afkøle lidt, før du serverer den.
Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.
Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen.
Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.
.
congee af ris og grøntsager
.
grødens fire sæsoner
Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.
Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.
Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.
Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.
FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.
Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.
I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.
Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.
Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.
I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.
Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.
Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.
Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.
Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.
.
vegetarer drømmer ikke om kød
Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod!
Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.
Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder.
Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.
Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.
.
kalorielet svamp
De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.
Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.
Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.
.
pommes frites næsten uden kalorier
I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.
Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.
Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.
Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.
Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.
Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.
Quinoa er et lille, meget proteinrigt frø, der er blevet dyrket af inkaerne i Sydamerika i hundredvis af år.
Quinoa fås gul, rød og sort. Proteinindholdet er højest i den sorte quinoa.
Quinoa indeholder 11-13 g protein pr. 100 g. Se mere om næringsindholdet i quinoa påBageriet Aurions hjemmeside.
Bageriet Aurion startede import af økologisk dyrket quinoa fra et Danida-støttet projekt i Bolivia. De fattige bønder i området fik med aftalen en fair pris for deres frø, og vi fik til gengæld et velsmagende og optimalt næringsmiddel.
Quinua er et frø i gåsefodsfamilien. Navnet quinua betyder “Moder korn” på de lokale indianeres sprog. Dyrkningen foregår i op til 4.000 meters højde i tørre områder i Andesbjergene. Quinuaen, som dyrkes i området ved den store saltsø, Salar de Uyuni, går under betegnelsen “Quinua Real”, og den har den højest mulige kvalitet på grund af optimale dyrkningsforhold.
Forarbejdningen, dvs. vaskning (da skallen indeholder saponin, et naturligt forekommende sæbestof) foregår hos Andean Valley. Denne rensning er af en meget høj standard. Den sidste rensning sker ved en håndsortering, hvor 10 indianske kvinder håndsorterer ca. 1.000 kg quinoa om dagen.
Nu dyrkes quinoa også i Danmark.
anvendelse af quinoa
Quinoa skylles grundigt i lunkent vand.
Frøene koges i knap dobbelt mængde letsaltet vand ca. 15 minutter. Hvis ikke al vandet er kogt væk, afdryppes frøene. Lad evt. quinoaen afkøle i gryden.
Quinoa er et sundt alternativ til ris, og den er desuden mere klimavenlig.
Quinoa kan serveres som salat, som tilbehør, og den kan bruges til frikadeller, postejer og til fyld i grøntsager etc.
Her er forslag til quinoasalat med appelsin, quinoasalat med misodressing og quinoasalat med stribede rødbeder:
. selleriskiver giver en skøn glutenfri lasagne Nu er vi gået ind i rodfrugtsæsonen, og jeg vil gerne endnu en gang hylde sellerien. Det er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
