Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

auberginekaviar

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

auberginekaviar

1 stor aubergine

olivenolie

1 spsk hakket skalotteløg

3 fed hvidløg

1-2 tsk spidskommen

citronsaft

evt. 1 tomat

½ granatæble

mynte

 

Skær auberginen i små terninger og steg dem bløde og let brændte i lidt olie på en godt varm pande.

Eller bag auberginen i ovnen. Prik den i så fald med en gaffel og læg den i en 180 grader varm ovn ca. 30 minutter (fx hvis du alligvel har ovnen tændt).

Kom auberginekødet i køkkenmaskinen og mos det sammen med løg og hvidløg.

Rør lidt olivenolie i og smag til med spidskommen, salt, peber og citronsaft.

Skær tomaten i små terninger (fjern kernerne) og rør dem i.

Tag kernerne ud af granatæblet og servér kaviaren med kernerne på toppen og lidt frisk mynte.

 

tip

Man kan lave auberginekaviar på mange måder. Du kan tilsætte lidt finthakket peberfrugt i stedet for tomat og/eller hakkede valnødder – og kan også smage til med frisk hakket eller tørret chili.

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

risottofrikadeller

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

risottofrikadeller

____________________________________________________________________________________________________________________________


 

en rest risotto uden væde (eller nykogt ris)

HUSK (loppefrøskaller) eller

1 æg + rasp

ca. 4 spsk sojafløde eller anden fløde

olie til stegning


 

Her er en dejlig måde at bruge en rest risotto på. Hver dansker smider hvert år over 60 kg mad ud – lige ned i skraldespanden. Det koster rigtig meget, både på ens egen konto og ressourcemæssigt. Og det siger sig selv, at det tærer hårdt på klimaet.

Derfor er det en rigtig god ide at genbruge så mange madrester som muligt. Meget kan man spise til frokost næste dag, men fx en rest ris eller andre korn kan blive til skønne frikadeller i en håndevending.

Og så har jeg – til glæde for de mange mennesker, der ikke spiser æg – fundet ud af, at naturlægemidlet HUSK (som er godt for fordøjelsen) er fantastisk til at binde på samme måde som æg eller hørfrøskum, som veganere bruger. HUSK er bare meget nemmere at have med at gøre.

 

Hvis du fx har en rest risotto på 2-3 dl, så tilsæt en lille spsk HUSK og rør fløden i. Du kan også tilsætte revne grøntsager som squash eller gulerødder.

Lad ingredienserne samle sig og form små frikadeller med hænderne.

Steg frikadellerne i godt varm olie på en pande.

Frikadellerne kan bruges som pålæg – eller spises som hovedret sammen med kogte kartofler og et par gode salater, gerne med rodfrugter.


tip

Du kan tilsætte krydderier efter smag til frikadellefarsen. Jeg har kommet lidt gurkemeje i frikadellerne på billedet.

 

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

citronrisotto med squash og svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

citronrisotto med squash og svampe

____________________________________________________________________________________________________________________________


2 tørrede shiitakesvampe

1 tørret skovøresvamp

1 håndfuld tørrede Karl Johansvampe

4 spsk avocadoolie (eller anden olie)

4 dl risottoris

ca. ½ l kogende bouillon

2 spsk frisk timian (gerne citrontimian)

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g squash

1 citron

persille

evt. parmesanost


Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid. Skær dem i små stykker. Fjern stokkene fra shiitakesvampene.

Svits svampe og ris i 2 spsk olie et par minutter. Tilsæt timian og hæld den kogende bouillon på risene lidt ad gangen. Læg låg på gryden ind imellem og lad risene opsuge væden, før du tilsætter mere.

Hak imens løg og hvidløg. Skær squashene i skiver.

Svits løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt squashene og svits dem med ved god varme i 2 minutter.

Skær lidt af den gule citronskal i tynde strimler og riv ca. 1 spsk skal fint. Rør den revne skal i risene sammen med 3 spsk citronsaft samt et godt drys friskkværnet peber.

Tilsæt så meget bouillon, som du finder passende. Nogle kan lide en ”tør” risotto – andre vil gerne have den mere suppeagtig. Tyg på et par riskorn for at finde ud af, om risene er tilpas møre. De må gerne være ”bidefaste” – al dente.

Rør svampe og squash i risottoen og smag til med salt, peber og citronsaft. Varm risottoen godt igennem.

Servér risottoen portionsvis med citronstrimlerne, lidt frisk timian og hakket persille. Giv evt. parmesanost til.


tip

Du kan sagtens bruge friske svampe i stedet for tørrede. Vælg fx 200-300 g blandede Karl Johan, andre rørhatte, kantareller og/eller champignon, bøgehatte, østershatte etc.

Svits friske svampe sammen med løg og squash og tilsæt dem først til risene til sidst.


Share