Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

coleslaw

Skrevet af , Posted in salater

coleslaw


Coleslaw er en klassisk salat med fintstrimlet hvidkål (eller spidskål).

Det siges, at det var hollænderne, der tog salaten med til Amerika, da de emigrerede til det nye land i forrige århundrede. Hvordan det end forholder sig, er coleslaw i dag en af de mest populære salater i U.S.A.

Der findes mange opskrifter på coleslaw. Denne her er min egen tolkning tilsat rosiner og solsikkekerner.

Du kan også tilsætte hakkede peberfrugter og/eller snittet bladselleri.

 

1 dl solsikkekerner

200 g gulerødder

ca. 1/2 l fintsnittet hvidkål eller spidskål

1 dl rosiner

1 bdt persille eller purløg

dressing

5 spsk olivenolie (eller 1/2-1 dl mayonnaise)

2-3 spsk citronsaft

sennep

 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Riv gulerødderne groft. Bland gulerødder og hvidkål med rosiner og kerner.

Rør en dressing af enten olivenolie eller mayonnaise. Smag til med salt, peber, citronsaft og sennep.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med klippet grønt.

.

 

 

Share

onsdag

21

august 2013

4

KOMMENTARER

det helbredende køkken

Skrevet af , Posted in Uncategorized



det helbredende køkken – gør en forskel på 4 uger

Der findes mellem 150-180.000 danskere, der lever med diabetes 2.

Der er formentlig lige så mange danskere, der ikke ved, at de har diabetes 2.

Hver 2. time dør der en dansker af diabetes.

1,8 million danskere har forhøjet kolesteroltal. Omkring 1/2 million af disse får medicin for den forhøjede kolesterol.

Endnu flere danskere er overvægtige.

For alle disse mennesker har vi skrevet denne bog – der også er til dig, der måske bare vil bevare dit gode helbred.


en bog for alle, der vil skabe balance i deres liv

“Det helbredende køkken” henvender sig simpelt hen til alle, der vil skabe mere velvære og balance i deres liv. Her er en kort og overskuelig kur, der fører til synlige resultater på kun 4 uger, men som er aldeles uden hokus-pokus.


baseret på forskning

Bogen er især skrevet til folk, der lider af diabetes 2 (eller er i risikozonen), har for højt kolesteroltal eller vejer for meget. Forskning viser nemlig, at kuren her er vejen ud af disse problemer. Efter kort tid begynder overskydende vægt at trille af til fordel for et stabilt blodsukker, et lavere kolesterolniveau og ikke mindst – et mindre medicinforbrug. Bogen er baseret på en mindre undersøgelse på Privathospitalet Arresødal samt på større amerikanske forsøg.


følg 4 ugers kuren

“Det helbredende køkken” indeholder en 4 ugers kur, der bryder de vaner, som styrer vores forhold til mad, og introducerer masser af lækre, nye grønne retter. For grøn mad er smuk og velsmagende. Det beviser opskrifterne i denne bog. Og så er den farverige og sansestimulerende mad, der indgår i kuren, ikke kun en gevinst for sundheden og vægten, den har også en positiv indflydelse på husholdningsbudgettet!


spis så meget du vil

Og så må du vel at bemærke spise lige så meget af den lækre mad, du kan. Her er ingen restriktioner, blot du følger opskrifterne. Kun skal du holde igen med nødder, mandler og andre fedtholdige kerner samt avocado – og så naturligvis desserterne!

Bogens forfattere er eksperter i sundhed og kost, og du får her masser af gode råd og konkrete tip til, hvordan du holder motivationen højt under kuren og skaber et lettere liv med et bedre helbred.


om forfatterne

Mikael Bitsch er overlæge ved Rigshospitalet og har igennem en lang årrække forsket i livsstil, overvægt og ”mad som medicin”.

Catharina Rosendal er underviser og projektleder indenfor medicin med stor fokus på sundhed, ernæring og hvad man med de rigtige redskaber selv kan gøre for sin sundhed.

Kirsten Skaarup – også kaldt ”den grønne frk. Jensen” – har i mange år arbejdet med sund mad og udgivet 20 kogebøger, bl.a. bestselleren ”Vegetarisk køkken”, der er udkommet i langt over 100.000 eksemplarer. Senest har Kirsten Skaarup udsendt klimakogebogen “Det kærlige køkken” (www.detkaerligekoekken.dk), der dog er udsolgt fra forlaget i øjeblikket. Kirsten Skaarups seneste bog er “Powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi”.

Søren Lange arbejder som chefkok og ernæringskonsulent og har en indgående viden om madens betydning for sundheden.


Omfang 208 sider

Bogen er udsolgt i papirudgave, men den kan købes i elektronisk form hos Saxo.dk til kr. 72,00.

Læs mere her.

Se mere end 1000 sunde opskrifter af Kirsten Skaarup her: www.kirstenskaarup.dk


Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 2, 2011

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. januar 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

f o r k ø l e l s e s t i d


Lige nu ligger rigtig mange danskerne i sengen med næsen i vejret. Enten med forkølelse eller influenza.

 

det helbredende køkken

En af de bedste kure mod forkølelse og influenza er en super suppe. Nedenfor er en smagsprøve fra “Det helbredende køkken”, som udkom i går, og allerede har vakt stor opmærksomhed. Læs mere om bogen længere nede.

 

super opkvikker

“Det helbredende køkken” handler ganske vist om mad, der balancerer blodsukker og kolesterol – og hjælper vægtnålen den rigtige vej, men bogen indeholder også denne opskrift på en fantastisk opkvikkende suppe.


gå-væk-forkølelse

1 dl amarant (eller quinoa)

1 dl brune ris

½ l grøntsagsbouillon

½ tsk thailandsk carrypasta (eller 1 chili)

2 tørrede shiitakesvampe

1-2 spsk finthakket ingefær

200 g kartofler

80 g løg

150 g rosenkål

150 g renset hokkaidogræskar

100 g røget eller marineret tofu

2 dl kokosmælk (evt. sojamælk)

1 god håndfuld mynteblade

6 fed hvidløg


Kom amarant og ris i en gryde med bouillon og carrypasta. Bræk svampene i små stykker og kom dem i – smid stokkene ud. Tilsæt også ingefæren. Kog suppen 15 minutter.

Skær kartoflerne i små tern og kog dem med 5 minutter.

Skær løgene i tern og rosenkålene i kvarte. Tilsæt dem og kog dem med yderligere 5 minutter.

Skær græskarret i små tern og tilsæt dem. Kog suppen endnu ca. 5 minutter. Tjek om risene er møre. Måske må der tilsættes lidt mere bouillon.

Skær tofuen i små tern og kom dem i suppen sammen med kokosmælken. Lad suppen koge op og smag til.

Kom myntebladene og hakket hvidløg i suppen og sluk for varmen.


tip

En suppe med alle de næringsstoffer, man har brug for, er noget af det hurtigste mad, der findes. Denne suppe er god og stærk og vidunderlig varmende på en kold vinterdag. Ingefær og hvidløg er godt for mange ting, bl.a. åndedrætsorganerne.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. januar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

s å  e r  d e t  i  d a g !

 

I dag udkommer “Det helbredende køkken”, som allerede i går ryddede forsiden på B.T. – og inde i bladet fik bogen flot omtale på hele to sider.


 

Den nemme (og lækre!) kur, som bogen indeholder, er ikke blot for folk med forhøjet kolesterol. Også personer, der ligger på vippen til diabetes 2  – eller allerede har det – samt overvægtige, vil nyde godt af bogens mange råd og sunde mad.


 

Se bogen hos boghandleren – eller køb den her: http://boghallen.dk


 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________

h a n g  t i l  t a n g

 

 

Efter min artikel om tang i går i Politiken har jeg fået mange forespørgsler om at spise tang fra de danske farvande.

Jeg går ud fra, at man kan spise tang fra de danske have, men jeg har ikke specielt kendskab til hvilke typer.

Så vidt jeg ved, kan man ikke købe dansk tang.

Hvis du vil forske mere i tang, så læs den ultimative bog om tang: Ole G. Mouritsen: Tang – grøntsager fra havet (Nyt Nordisk Forlag).

Eller kig på disse sider:

http://videnskab.dk/composite-3689.htm

http://www.tangbog.dk/?page_id=167

http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2010/977_tang.aspx


 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

16. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

k o m m e r  p å  t i r s d a g



På tirsdag udkommer den nye bog, der henvender sig til alle med diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Glæd dig! Der er mere end 100 lækre opskrifter på helbredende mad.

Jeg har skrevet bogen sammen med en overlæge og to ernæringsfolk.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

s k a t t e  f r a  h a v e t s  b u n d

 

tang på tallerkenen

I dag, søndag, kan du i Politikens tillæg MAD – http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article1167696.ece – læse mit indlæg om, hvordan du bruger tang i madlavningen – og få nogle spændende orientalske opskrifter med tang.

Når vi danskere tænker på tang, rynker vi lidt på næsen. Det ligger jo der i vandkanten og lugter. Men den tang, som fx japanerne spiser 5-10 g af om dagen, er dyrket under kontrollerede forhold og er en anden type tang. Mest kender vi nok tang fra sushi, men der er utallige andre muligheder for at spise tang.

Tang er noget af det mest næringsrige, der findes. Langt sundere end de fleste planter dyrket på landjorden. Så vi vil vinde rigtig meget – både ernærings- og smagsmæssigt – ved at tage tangen til os.

Tang bruges fortrinsvis i supper og salater. Her er et par ideer til, hvordan tang kan blandes med gode danske råvarer:

 

kartoffelsalat med tang

speltsalat med tang

broccoli/rissalat med tang

orientalsk spidskålssalat med tang


Klik på billederne, så får du opskrifterne.

Læs mere om tang her.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________s

 

s k a l  v i  i k k e  p r i o r i t e r e  m a d e n ?


Når man tænker på, hvor meget maden betyder for vores helbred og velbefindende – for slet ikke at tale om jordens og dyrenes ditto – så er det forbavsende, hvor ofte jeg hører, at folk ikke har tid til at lave (ordentlig) mad.

Jamen, det er da mageløst. Med alle andre ting i vores liv ved vi, at der skal en indsats til, for at tingene fungerer. Vores krop har vi bare ikke rigtig noget forhold til. Den klarer sig nok.


man har en holdning …

I går havde jeg en rigtig opmuntrende snak med Inge-Lise, den ene halvdel af mine allerældste venner. Hun og hendes mand Vagn har altid levet sundt, økologisk og virkelig fornuftigt. Men ALLE de grøntsager, sagde Inge-Lise for et års tid siden, DET tog altså for lang tid.

I går fortalte inge-Lise mig glædesstrålende, at hun fuldstændig havde ændret holdning.

Dels syntes hun ikke, det var så besværligt, dels nød hun og Vagn den endnu mere grøntsagsrige kost med alle de fantastiske smagsnuancer i fulde drag. Det var med andre ord til fulde indsatsen værd at bruge et kvarters tid på noget virkelig opbyggeligt.


brokkolipande til tvivlerne

Til dem, der gerne vil leve sundt, men nægter at bruge tid i køkkenet, har jeg lavet denne ret:

Del et par brokkolihoveder i små buketter.

Skær 200 g røget eller marineret tofu i tern. Svits dem gyldne i lidt olie på en stor pande.

Tilsæt broccolien og svits den med et par minutter. Drys evt. med tørret chili og/eller gurkemeje.

Hæld et par spsk tamari ved og servér retten med hel kogt spelt eller perlebyg.

Du kan udvide retten ved at starte svitsningen med hakkede løg og hvidløg. Og du kan drysse den færdige ret med ristede sesamfrø, mandler eller andre kerner.



Og jeg garanterer: det tager ikke over 15 minutter at tilberede dette overflødighedshorn af næringsstoffer og velsmag.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. januar 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g r ø n  i  h e l e  h o v e d e t


Hennes & Mauritz på den grønne gren

Hvis du er grøn – ikke blot i hovedet – men over det hele og ligesom jeg elsker grøntsager, også dem der ikke er helt spiselige, så kig på Hennes & Mauritz‘ såkaldte “home collection”. Her har de både servietter, viskestykker og løbere med skønne grøntsagsmotiver.

Se bare her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

sidste nyt fra svineriet

Hver eneste dag året rundt dør der 25.000 smågrise i de danske stalde. Det giver 9 millioner døde smågrise på et år.

Der er mange grunde, en af dem er, at søerne drives til det yderste som fødemaskiner. Dybest set handler det selvfølgelig om grådighed.

Der er kun én, der kan ændre det: det er kunden. Nægt at støtte dyremishandling.

Tag en kødfri dag om ugen.

 


 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________

13. januar 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

p å  v a n d  o g  b r ø d


… helt så slemt er det ikke, men ugens menu består af januar-spæg-dit-kød-forslag. Det er virkelig enkel, kalorielet og billig mad her i sparemåneden.

En mættende suppe med et godt stykke brød til, er dejligt en gang imellem. Kartofler, bønner og brød er super basal mad, der både mætter og giver energi.


levende energi fra rå rødbeder

Har du brug for lidt ekstra vitaminer så snup også en salat – jeg foreslår en rå rødbedesalat med tranebær og cashewnødder.


gør som Paul McCartney

Og du behøver selvfølgelig ikke kun at spise disse delikatesser på en fredag. Du kan gøre som Paul McCartney foreslår i England: tag OGSÅ en kødfri mandag:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

smagen af brød og smagen af vand

– går tilbage – næsten – til tidernes morgen. En klog mand har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”

Vi har i mange år haft glemt smagen af godt brød, men heldigvis er der dukket gode bagere op, og i dag kan man få rigtig godt brød. Men der ligger også meget skodbrød på supermarkedernes hylder.

Når man selv bager, ved man, hvad man får. I denne uge er der opskrift på et lidt udsædvanligt fletbrød:

ælt

flet

hæv

pensl, drys og bag

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsuppe med kidneybønner


Brød og kartofler – mere enkelt kan det ikke blive! Ikke desto mindre smager det dejligt. Og det er billigt og sundt. Du kan yderligere optimere suppen ved at komme et par håndfulde buketter af broccoli i.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

fletbrød med nigellafrø


De små sorte nigellafrø giver brødet en pikant smag. Du behøver naturligvis ikke flette brødet. Du kan bage et ganske almindeligt brød – eller trille boller af den.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbedesalat med cashewnødder


Som vintergrøntsag er rødbeden svær at slå. Den er smækfyldt med en masse gode vitaminer og mineraler, ikke mindst jern. Spis den gerne rå som her. Så får du alle de vitale stoffer.

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share