ugens menu uge 42, halløj og halloween
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
26. oktober 2011
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
g i f t i g s o j a s k a n d a l e
soja og giftige sprøjtemidler
Politiken fortæller i dag om børn i Argentina, der er mistænkt for at få kræft, fordi der bruges enormt giftige sprøjtemidler i dyrkningen af den soja, som anvendes til foder for danske produktionsdyr.
Jeg har gang på gang i årevis tordnet for, at det er vanvid at dyrke soja for at sende det halvvejs rundt om jorden og putte det i dyr, som har et kummerligt liv og en kummerlig død.
Det er en ufattelig dyr og ressourcekrævende øvelse, der ingen mening giver. Sojaen og de andre foderplanter burde blive, hvor de er dyrket, og spises af de fattige bønder på stedet.
danish crown nægter ansvar i giftskandale
I Danmark importerer vi over en million ton soja fra Argentina om året. Sojaen er gensplejset og ender i de dyr, danskerne spiser – også i høns og kyllinger og dermed i æg. Ved vi, hvor meget af giften, der ender i dette kød og disse æg? Jeg tror det ikke, og det er endnu en grund til at vælge økologisk.
Danish Crown, som er Europas største slagteri, kender til de chokerende tal om børn der får kræft i områder, hvor der sprøjtes intensivt – fra jorden og fra luften – med midler, som slet ikke er tilladt i Danmark.
Men det kan Danish Crown ikke tage sig af. Heller ikke landmændene. De fodrer med det gensplejsede og stærkt besprøjtede foder.
Ingen kan åbenbart tage sig af det. Det er lige til at tude over.
tag ansvar
Jeg mener, at tiden nu er kommet til, at forbrugeren virkelig må tage sagen i egen hånd. Verden er blevet så lille, at vi ikke mere kan påberåbe os uvidenhed. Hver gang, man tager et stykke kød i munden, er man ikke blot med til at ødelægge klimaet og pine dyrene, man er medvirkende til at sagesløse børn på den anden side af jorden dør af kræft.
jeg dør uden proteiner
Til dem, der tror, de dør af underernæring, hvis de ikke får proteiner fra kød, vil jeg sige: spis quinoa! De små frø kommer ganske vist også fra Sydamerika, nærmere betegnet Bolivia. Men quinoa dyrkes økolgisk af bønder i små kollektiver, som får en fair betaling for deres arbejde.
Quinoa er sammen med sojabønner et af de mest proteinrige planteprodukter, vi kender.
Quinoa kan spises i stedet for ris som tilbehør, det kan spises i en suppe, som fyld i grøntsager – eller som en salat. Prøv denne her:
quinoasalat med stribede rødbeder og granatæble
Klik på billedet, så får du opskriften.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
25. oktober 2011
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
g å t i l r ø d d e r n e
uhmm … tid til de tunge grøntsager
Nu er det tid til ovnbagte grøntsager og duftende skønne supper med knolde og rødder. Mad der varmer og fylder.
Men det er også vigtigt at spise en del af grøntsagerne rå. De rå grøntsager har ikke mistet næring undervejs i bagning eller anden varmebehandling. Her er ren og skær levende plantevitalitet.
En af de rå salater, der vækker mest glæde, når jeg er ude med smagsprøver, er den franske sellerisalat. Og nemmere kan det heller ikke blive.
fransk sellerisalat
Klik på billedet, så får du opskriften.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
h j æ l p b r ø d r e n e g r i s e
hjælp de stakkels svin
Kunstnerparret Lars Muhl og Githa Ben-David flyttede for nogle år siden på landet. Det viste sig at blive et rent helvede af svineproduktion.
Det har fået parret til at protestere mod de urimelige forhold svin opdrættes, transporteres og slagtes under. De har derfor oprettet http://www.stopsvineriet.nu/ – her kan du skrive under, hvis du også synes, vandviddet er gået for vidt.
stop svineriet.nu
Når du går ind påhttp://www.stopsvineriet.nu/ kan du se dokumentation for svineriet, kigge på et par film – og selvfølgelig skrive under.
danskerne køber ikke økologisk
Hvis vi dog så i det mindste købte økologisk kød. Det gør vi ganske vist inde i vores hoveder, når vi bliver spurgt, men ved køledisken ser det helt anderledes ud. Kun 1% af danskerne køber kød fra dyr, der har haft et nogenlunde forsvarligt liv.
dyrevenner – foren jer!
Er du imod den gigantiske mishandling af forsvarsløse dyr, er der en 100% sikker måde at hjælpe dyrene på: lad være med at spise kød.
Landmændene vil hurtigt finde ud af at dyrke dejlige grøntsager i stedet, og alle – vi selv og jorden – bliver meget sundere og gladere.
Det giver en forrygende god smag i munden at være dyrevenlig.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
23. oktober 2011
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
s l u t p å k a r t o f f e l f e r i e n
gang i madpakkerne igen
Så starter hverdagen igen i morgen efter en smuk efterårsferie med sol og gyldent løv.
Selv om ferien sikkert ikke er blevet brugt til at tage kartofler op, som man gjorde før i tiden, kan man alligevel sende en kærlig tanke til kartoflen og fx komme en lækker kartoffelfrikadelle i madpakken.
indiske kartoffelfrikadeller
Klik på billedet, så får du opskriften.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
19. oktober 2011
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
h a l l o w e e n b e t y d e r
s k æ l v e n d e s k e l e t t e r
&
g l ø d e n d e g r æ s k a r
31. oktober: udsigt til græskar
Den amerikanske skik med at fejre Halloween sidst i oktober er ved at slå stærke rødder i Danmark.
Traditionen kan spores tilbage til en hedensk højtid blandt keltere og irere, hvor man ærede de døde. Udvandrere fra Storbritannien tog skikken med sig til Amerika, hvor Halloween i dag er en kæmpestor begivenhed.
Traditionen med at ære de døde kender vi i Danmark som Allehelgensaften, der dog er anderledes stilfærdig.
gru, gys og uhygge
I USA kan det ikke blive morbidt nok. Det er virkelig åndernes fest. Gravsten i papmaché placeres udenfor hoveddøren side om side med uhyggeligt udseende græskarlygter. Hvide lagenånder flagrer i træerne. Skeletterne rasler, flagermusene basker, majskernerne popper, og græskarrene har deres storhedstid.
Måske bliver der lavet uhyggelige lygtemænd af de store gule kugler, måske bliver græskarrene kogt til en dejlig suppe.
Børnene klæder sig ud som til fastelavn – helst gruopvækkende – og de går fra dør til dør og laver ballade, hvis de ikke får slik og søde sager.
elsket af nogle, hadet af andre
Nogle i Danmark – mest voksne – synes at Halloween er en fjollet skik. Børn derimod er vilde med ideen om endnu en lejlighed til at klæde sig ud og tigge om slik og søde sager. Men under alle omstændigheder: sidst i oktober …
… må der græskar til
Og selvfølgelig også her på bloggen. Derfor er ugens suppe lavet med det orange hokkaidogræskar.
zapallitos er et andet medlem af græskarfamilien
Hovedretten er fyldte zapallitos, en græskartype, som desværre ikke ses så meget i Danmark. Jeg har købt mine zapallitos på Tofegaard Gartneri syd for Køge.
Kan du ikke skaffe zapallitos så brug i stedet en anden type græskar, evt. squash.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s o p s k r i f t e r
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
græskarsuppe med nigellafrø
En gylden græskarsuppe er delikat og varmende i oktober. Som de fleste supper er denne supernem. Det hele koges i én gryde og blendes: voilá!
Klik på billedet, så får du opskriften.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
zapallitos med fyld af perlebyg
Zapalittos er ikke nogen helt almindelig grøntsag. Men kan du få fat i den, er den oplagt at servere med en form for fyld. Her er det den populære perlebyg.
Klik på billedet, så får du opskriften.
Allehelgenaften Allehelgenaften Bolivia brødrene grise Danish Crown dyremishandling fransk sellerisalat Gartneri Toftegaard gensplejsede produkter Githa Ben-David granatæble græskar græskarsuppe med nigellafrø gys og gru til Halloween gys og gru til Halloween Halloween hokkaidogræskar indiske kartoffelfrikadeller irere irere kartoffelferie kartoffelfrikadeller keltere kræft og sprøjtning landmænd Lars Muhl madpakke nigellafrø økologisk kød perlebyg proteiner quinoa quinoasalat med rødbeder og granatæble rodfrugter rødder soja sprøjtning af soja i Argentina squash Storbritannien stribede rødbeder svineproduktion svinetransport USA USA www.stopsvineriet.nu zapallitos zapallitos med fyld af perlebyg