350 g bælgede edamamebønner (evt. kogte kidneybønner eller kikærter)
50 g valnødder
50 g sorte oliven
1 bdt persille
½ dl mayonnaise eller sojafløde (soja quisine)
dip:
1 1/2 dl soja- eller mandelfløde
2-3 spsk tamari (soja)
Tag forsigtigt bladene af kålen og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp dem.
Snit forårsløgene og svits dem i olien. Skær gulerødderne i papirtynde strimler på langs. Brug fx et mandolinjern. Skær strimlerne i kortere stykker. Kom gulerødderne på panden og vend dem et øjeblik i olien. Tilsæt de valgte bønner.
Hak valnødder, oliven og persille. Kom dem i fyldet. Rør mayonnaise eller fløde i blandingen og smag godt til med salt og peber.
Fordel fyldet på kålbladene. Fold siderne ind og rul bladene sammen til en fast rulle.
Du kan enten bruge spidskålsrullerne i madpakken, og så serveres de blot, som de er.
Vil du bruge dem som hovedret, så læg rullerne i et lavt ovnfast fad og hæld lidt grøntsagsbouillon i fadet. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.
Du kan servere et flødedip til rullerne: Rør de 1 1/2 dl sojafløde med tamari. Smag godt til. Servér dippet til rullerne separat.
Giv gerne en salat til af kogte kerner som perlebygeller perlespelt.
tip
Edamamebønner er smukt grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med kinesiske varer.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Politiken fortæller i dag om børn i Argentina, der er mistænkt for at få kræft, fordi der bruges enormt giftige sprøjtemidler i dyrkningen af den soja, som anvendes til foder for danske produktionsdyr.
Jeg har gang på gang i årevis tordnet for, at det er vanvid at dyrke soja for at sende det halvvejs rundt om jorden og putte det i dyr, som har et kummerligt liv og en kummerlig død.
Det er en ufattelig dyr og ressourcekrævende øvelse, der ingen mening giver. Sojaen og de andre foderplanter burde blive, hvor de er dyrket, og spises af de fattige bønder på stedet.
danish crown nægter ansvar i giftskandale
I Danmark importerer vi over en million ton soja fra Argentina om året. Sojaen er gensplejset og ender i de dyr, danskerne spiser – også i høns og kyllinger og dermed i æg. Ved vi, hvor meget af giften, der ender i dette kød og disse æg? Jeg tror det ikke, og det er endnu en grund til at vælge økologisk.
Danish Crown, som er Europas største slagteri, kender til de chokerende tal om børn der får kræft i områder, hvor der sprøjtes intensivt – fra jorden og fra luften – med midler, som slet ikke er tilladt i Danmark.
Men det kan Danish Crown ikke tage sig af. Heller ikke landmændene. De fodrer med det gensplejsede og stærkt besprøjtede foder.
Ingen kan åbenbart tage sig af det. Det er lige til at tude over.
tag ansvar
Jeg mener, at tiden nu er kommet til, at forbrugeren virkelig må tage sagen i egen hånd. Verden er blevet så lille, at vi ikke mere kan påberåbe os uvidenhed. Hver gang, man tager et stykke kød i munden, er man ikke blot med til at ødelægge klimaet og pine dyrene, man er medvirkende til at sagesløse børn på den anden side af jorden dør af kræft.
jeg dør uden proteiner
Til dem, der tror, de dør af underernæring, hvis de ikke får proteiner fra kød, vil jeg sige: spis quinoa! De små frø kommer ganske vist også fra Sydamerika, nærmere betegnet Bolivia. Men quinoa dyrkes økolgisk af bønder i små kollektiver, som får en fair betaling for deres arbejde.
Quinoa er sammen med sojabønner et af de mest proteinrige planteprodukter, vi kender.
Quinoa kan spises i stedet for ris som tilbehør, det kan spises i en suppe, som fyld i grøntsager – eller som en salat. Prøv denne her:
Nu er det tid til ovnbagte grøntsager og duftende skønne supper med knolde og rødder. Mad der varmer og fylder.
Men det er også vigtigt at spise en del af grøntsagerne rå. De rå grøntsager har ikke mistet næring undervejs i bagning eller anden varmebehandling. Her er ren og skær levende plantevitalitet.
En af de rå salater, der vækker mest glæde, når jeg er ude med smagsprøver, er den franske sellerisalat. Og nemmere kan det heller ikke blive.
Kunstnerparret Lars Muhl og Githa Ben-David flyttede for nogle år siden på landet. Det viste sig at blive et rent helvede af svineproduktion.
Det har fået parret til at protestere mod de urimelige forhold svin opdrættes, transporteres og slagtes under. De har derfor oprettethttp://www.stopsvineriet.nu/ – her kan du skrive under, hvis du også synes, vandviddet er gået for vidt.
stop svineriet.nu
Når du går ind påhttp://www.stopsvineriet.nu/kan du se dokumentation for svineriet, kigge på et par film – og selvfølgelig skrive under.
danskerne køber ikke økologisk
Hvis vi dog så i det mindste købte økologisk kød. Det gør vi ganske vist inde i vores hoveder, når vi bliver spurgt, men ved køledisken ser det helt anderledes ud. Kun 1% af danskerne køber kød fra dyr, der har haft et nogenlunde forsvarligt liv.
dyrevenner – foren jer!
Er du imod den gigantiske mishandling af forsvarsløse dyr, er der en 100% sikker måde at hjælpe dyrene på: lad være med at spise kød.
Landmændene vil hurtigt finde ud af at dyrke dejlige grøntsager i stedet, og alle – vi selv og jorden – bliver meget sundere og gladere.
Det giver en forrygende god smag i munden at være dyrevenlig.
Så starter hverdagen igen i morgen efter en smuk efterårsferie med sol og gyldent løv.
Selv om ferien sikkert ikke er blevet brugt til at tage kartofler op, som man gjorde før i tiden, kan man alligevel sende en kærlig tanke til kartoflen og fx komme en lækker kartoffelfrikadelle i madpakken.
Den amerikanske skik med at fejre Halloween sidst i oktober er ved at slå stærke rødder i Danmark.
Traditionen kan spores tilbage til en hedensk højtid blandt keltere og irere, hvor man ærede de døde. Udvandrere fra Storbritannien tog skikken med sig til Amerika, hvor Halloween i dag er en kæmpestor begivenhed.
Traditionen med at ære de døde kender vi i Danmark som Allehelgensaften, der dog er anderledes stilfærdig.
gru, gys og uhygge
I USA kan det ikke blive morbidt nok. Det er virkelig åndernes fest. Gravsten i papmaché placeres udenfor hoveddøren side om side med uhyggeligt udseende græskarlygter. Hvide lagenånder flagrer i træerne. Skeletterne rasler, flagermusene basker, majskernerne popper, og græskarrene har deres storhedstid.
Måske bliver der lavet uhyggelige lygtemænd af de store gule kugler, måske bliver græskarrene kogt til en dejlig suppe.
Børnene klæder sig ud som til fastelavn – helst gruopvækkende – og de går fra dør til dør og laver ballade, hvis de ikke får slik og søde sager.
elsket af nogle, hadet af andre
Nogle i Danmark – mest voksne – synes at Halloween er en fjollet skik. Børn derimod er vilde med ideen om endnu en lejlighed til at klæde sig ud og tigge om slik og søde sager. Men under alle omstændigheder: sidst i oktober …
… må der græskar til
Og selvfølgelig også her på bloggen. Derfor er ugens suppe lavet med det orange hokkaidogræskar.
zapallitos er et andet medlem af græskarfamilien
Hovedretten er fyldte zapallitos, en græskartype, som desværre ikke ses så meget i Danmark. Jeg har købt mine zapallitos på Tofegaard Gartneri syd for Køge.
Kan du ikke skaffe zapallitos så brug i stedet en anden type græskar, evt. squash.
Zapalittos er ikke nogen helt almindelig grøntsag. Men kan du få fat i den, er den oplagt at servere med en form for fyld. Her er det den populære perlebyg.
Man kan også læse om Mogens Lykketofts holdning i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening.
Som sædvanlig er er mange spændende nyheder i brevet, læs fx om fisk contra kvæg, om kåringen af Danmarks bedste madblogger, Månebarnet, nye restauranter i København og meget mere.
Hver gang vi sætter tænderne i et stykke svinekød, tager vi også en bid af regnskoven.
I Danmark har vi restriktioner med hensyn til import af tømmer fra regnskovene. Men vi har intet forbud mod at rydde regnskov, så bønderne i Sydamerika og Asien kan dyrke soya til dyrefoder i den rige del af verden.
Gitte Seeberg
generalsekretær i WWF Danmark, siger til Politiken den 31. juli: “Regeringen er alt for fokuseret på tømmer og tager slet ikke højde for det store pres, vi gennem Danmarks import af soja og planteolie lægger i udviklingslandene.”
Faktisk HAR vi forpligtet os til at sætte ind mod afskovning, men de milliarder tons soja, der er nødvendige for at opføde grise, er åbenbart vigtigere for politikerne end klodens klima.
spis sojaen før grisen
Det siger sig selv, at både dyrene og klimaet ville være de store vindere (og vores egen livvidde), hvis vi spise sojaprodukter som tempeh og tofu i stedet for at sende sojaen gennem grisen, før vi spiser DEN. Prøv fx:
Forleden lod Politiken en af Danmarks største kødspisere anmelde restauranten “Raw 42” i København.
Det kan undre, at man lader en mand så langt fra den naturlige mad anmelde netop en raw food-restaurant, men faktisk giver Adam Price restauranten en tilsyneladende fair omtale.
Det ville glæde mig, hvis omtalen skaffer rigtig mange kunder til “Raw42”. En stor del af ubehandlet mad i kosten er en rigtig god idé. Sundt og lækkert!
Jeg må indrømme det: nogle retter tager flere kegler end andre. En af de supper, som mine venner har været helt vilde med denne sommer, er en kold, krydret mangosuppe.
Når vennerne beder om opskriften, ved jeg, at jeg har ramt noget rigtigt. Jeg har tidligere bragt opskriften her på bloggen, men jeg gentager den lige, hvis den skulle være gået nogens næse forbi.
Bortset fra at suppen smager godt, er det praktisk, at den ikke skal koges. Bouillonen laves ved at opløse ca. 1 spsk grøntsagsbouillon i kogende vand og afkøle det.
Hvis du selv dyrker peberfrugter, tomater og squash, er der masser af frugter at høste lige nu.
Det har inspireret mig til ugens hovedret med netop disse tre råvarer, som jeg synes, passer rigtig godt sammen. Og så er det samtidig dejligt let sommermad.
Til retten er brugt de små lækre blommetomater, som er blevet fyldt med løg og krydderurter.
Og squashene står og ber’ om at blive plukket – eller man får dem virkelig billigt i øjeblikket hos grønthandleren.
Perlebyg eller -perlespelt gør denne salat dejlig proteinrig. Hvis du tilmed serverer valnøddedippet nævnt ovenfor sammen med grøntsagsrullerne, har du en rigtig dejlig hovedret.
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. i dag er det bededag Sjældent er de danske sind i kog som netop nu, hvor kampen om Store Bededag raser. Så hvad er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
