Efter en lang – og forhåbentlig dejlig – sommer nærmer det nye skoleår sig. Og for de voksne er ferien måske også ved at være slut. Altså: fra næste uge er det atter madpakketid for mange!
Madpakken er en udfordring i for mange, men med en smule planlægning er der masser af lækre ting at komme på brødet, som ikke behøver tage oceaner af tid. Jeg har i denne uge lavet nogle rødbedefrikadeller, der er lækre både som pålæg og som middagsret.
En overkommelig måde at lave smørepålæg på, er at koge en hel pose tørrede ærter, bønner, kikærter, linser etc. og fryse dem ned. Så er det lynhurtigt at lave lækkert smørepålæg. Og har du desuden mandler, nødder, græskarkerner og andre frø og kerner på lager, kan du lave supersundt pålæg på ingen tid.
.
to bøger med mange flere madpakke-ideer
Jeg har udgivet to bøger med masser af ideer til pålæg og frokostmad. Tv. min seneste bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, postejer & pateer”. Th. “Den lille grønne for madpakkespisere”. Se mere om bøgerne her. Bøgerne kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.
.
rødbedefrikadeller og avocado er lækkert pålæg
Avocado går sin sejrsgang som pålæg. Og en avocado er da også både sund og lækker. Nemmere og sundere pålæg fås vist ikke. Her har den grønne frugt fået et underlag af en blodrød rødbedefrikadelle.
Plantebøffer og -frikadeller kan selvfølgelig også købes færdiglavede, eller man kan købe forskellige former for plantefars. Jeg foretrækker selv at lave farsen, men har man travlt en dag, er de færdigkøbte i mange tilfælde en udmærket løsning. At der er skred i det marked, vises med al tydelighed, når en kødgigant begynder at lave plantebøffer!
.
Danish Crown laver kovending
Nu står verden ikke længere!!! – eller måske gør den det netop. Danish Crown vil begynde at producere plantebøffer. Vi lader det lige stå et øjeblik!
Det er en kovending af format – men hvis der er nogen, der ved noget om at vende køer, så er det Danish Crown. Det gigantiske slagtehus slår 700.000 køer ihjel om året. Hertil kommer 21 millioner grise, der også må lade livet.
Prøv at lukke øjnene og forestil dig dette blodbad erstattet af planteprodukter. Tænk, når vi engang ikke mere spiser vores medskabninger. Det vil formentlig blive en fredeligere jord, og det vil med garanti fjerne verdens sultproblemer. Og dermed er også megen ufred minimeret.
Mon det er et akut anfald af kærlighed til dyr, der får slagteriet til at udvide (og på sigt forhåbentlig omlægge) produktionen? – eller noget helt andet? Det kan man kun gisne om. Givet er det, at den plantebaserede bøf er kommet for at blive, når en gigant som Danish Crown nu betræder dette område.
Forhåbentlig kan danskernes (og mange andres) lyst til plantemad nedsætte de enorme slagtninger i fremtiden. Det er en god begyndelse, at slagterigiganten nu også vil levere plantebøffer. Ethvert tiltag i denne retning hilser jeg hjertelig velkommen. At jeg nok ikke selv vil støtte firmaet er en anden ting. Men de skal have ros for at bruge danske produkter som rødbeder og ærter i produktionen af de nye plantebøffer.
.
rødbedefrikadeller med valnødder
(4 personer)
10 g tørrede svampe (kan udelades)
1 spsk spidskommenfrø (kan erstattes af fennikelfrø)
4 fed hvidløg
100 g løg
3 spsk olivenolie
1/2 kg rødbeder
150 g kartofler
50 g valnødder
50 g kikærtemel eller sojamel
100 g havregryn
2 spsk tamari
2 spsk citronsaft
ca. 100 g rasp, evt. glutenfrit
salt, friskkværnet peber
kokos- eller olivenolie til stegning
.
Overhæld svampene med kogende vand og lad dem stå en halv times tid.
Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter. Stød dem let i en morter.
Hak hvidløg og løg og steg dem temmelig mørke på panden i 1 spsk olie.
Kog rødbederne møre, afkøl og flå dem.
Riv rødbeder og kartofler groft.
Hak valnødderne.
Pres væden ud af svampene og hak dem. Gem væden.
Bland rødbeder, kartofler, løg, valnødder, svampe og spidskommen.
Rør kikærtemel og havregryn i farsen sammen med 2 spsk olie, tamari og citronsaft.
Tilsæt så meget rasp, at farsen bliver tilpas fast. Hvis den er for fast, tilsættes lidt af svampevæden.
Rør farsen godt sammen og smag til med salt og peber.
Lad farsen hvile 1/2-1 time i køleskabet.
Form 15-16 frikadeller med hænderne. Sæt frikadellerne på panden i godt varm olie og skru ned for varmen.
Steg frikadellerne gyldne, 6-7 minutter på hver side. Det er vigtigt, at frikadellerne bliver gennemstegte.
.
.
rødbedebøffer fra “Klimakærlige bøffer, frikadeller …”
Rødbede er en dejlig grøntsag til både bøffer og frikadeller. Her er en stabel bøffer, som du finder opskrift på i “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”
Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt.
Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.
Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.
Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.
Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.
men hvorfor spise postej fra dyr?
Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.
Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet.
Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.
Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede.
Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.
Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner
I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.
Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.
Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.
For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.
.
grønt grundkøkken
Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.
Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.
Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc.
Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt. Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!
Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!
Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00
Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?
Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.
.
æbler i dressingen
I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.
Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.
Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.
I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene
I 2010 var der 153 anmeldelser
I 2011 var antallet 180
Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.
Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.
Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.
I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.
Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.
.
er guderne mon tunghøre?
Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?
En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv.
Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.
Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.
Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.
Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.
Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.
Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
børn dør af kræft, fordi vi skal have billigt kød og mælk på bordet
Sagen med sprøjtet genmanipuleret soja fra Argentina, der havner i danske produktionsdyr, giver en rigtig dårlig smag i munden.
Dansk Landbrug har kendt til de frygtelige forhold for befolkningen i de stærkt giftsprøjtede områder i årevis. Men alle fralægger sig et ansvar for kræfttilfælde, misdannelser af børn mm. i disse områder.
Det her handler nemlig om penge – ikke om menneskeliv.
de ansvarlige vasker hænder
Jeg ville nu heller ikke mistænke slagteriet Danish Crown for fine fornemmelser i den sag (eller i det hele taget for den sags skyld), og de sagde da også forleden: “Det ville være en smule overformynderisk, hvis vi skulle fortælle dem, hvordan deres landbrug skulle gribes an.” Sådan!
Heller ikke mejerigiganten Arla mener, de har noget ansvar. Det havde jeg nu HELLER ikke forventet. Da jeg for mange år siden besøgte mejeriselskabet sammen med en gruppe andre madskribenter, spurgte vi ledelsen, om de ikke kunne tænke sig at markedsføre en økologisk mælk.
De nålestribede mænd slog sig på lårene af grin. Noget lignende halal-hippie vrøvl havde de dog aldrig hørt.
På det tidspunkt var forbrugerne ikke vågnet op, men det skete kort efter, og inden længe havde Arla kartoner på hylderne med økologisk mælk og græssende køer på kartonen.
sagen lander på DIT bord
Det er altså igen forbrugeren, der skal tage affære. Indfør Arla-frit område i dit hjem, ligesom jeg har gjort. Lad være med at spise kød fra Danish Crown. Så vil der meget snart være bæredygtige produkter på bordet.
de kan i Holland
I Holland er industrien og landmændene for flere år siden enedes om at fodre deres produktionsdyr med bæredygtigt foder. De vil i 2015 have udfaset al giftsprøjtet argentisk foder.
Det kan vi også i Danmark. Kom nu Arla og Danish Crown. Bevis at I er værdige til forbrugernes tillid.
I aftes i TV-avisen kunne man møde et par, der ved hjælp af rå mængder piskefløde, smør og kød havde tabt rigtig mange kilo.
Det er altid glædeligt, når overvægtige taber sig, men jeg er bekymret for disse menneskers blodårer og blodsukkerbalance. Men de havde hørt, at kulhydrater var noget, man blev tyk af! Måske kender parret slet ikke forskellen mellem de gode og de dårlige kulhydrater.
Et par eksperter udtalte sig, men det var ærlig talt ikke særlig klart, at der er FORSKEL på kulhydrater.
skrot alt det hvide
Det er nemt at huske, hvilke kulhydrater, der er dårlige. Det er så simpelt som alt raffineret: hvidt mel, hvidt brød, afskallede korn, hvide ris, hvidt sukker, pasta af hvidt mel mv.
grov kost
Har man blot en enkelt gang mæsket sig i brød med groft mel og hele kerner, salater med perlebyg, chiliretter med kidneybønner, linsebøffer, hummus, pasta af fuldkornsmel og meget, meget mere i den gode grove retning, kender man den gode og langvarige mæthedsfølelse.
Det er mad, der giver balance både i krop og sjæl.
du kan ikke blive grov nok
Foruden en skøn mæthedsfølelse balancerer disse produkter blodsukkeret. Og alle de grove fødevarer forebygger hjerte-karsygdomme og diabetes 2 – og så er de så forbasket lækre!
Og husk, det er Halloween i dag – frem med græskarret!
Der arbejdes i øjeblikket på en ny dansk kostpyramide.
Kostpyramiden indeholder de officielle anbefalinger til hvor meget eller hvor lidt vi skal spise af de forskellige fødevaregrupper for at leve sundest muligt.
Og det er interessant, hvordan rådene har forandret sig gennem årene – til den gode side heldigvis.
I 1957 anbefalede Landbrugets Informationskontor (hvorfor mon dem? suk), at kvinder skulle have 140 g frugt og grønt dagligt. I 1976 var tallet steget til 250 g frugt og grønt – og fra 2005 skal vi have mindst 600 g af det sunde og grønne dagligt. Det er da en forbedring, der er til at tage og føle på. Desværre er det kun 3% af danskerne, der lever op til de officielle kostråd!
den vegetariske kostpyramide
Hvis du ikke vil vente på de nye anbefalinger – og i øvrigt vil pleje din krop og din planet optimalt, kan du roligt spise efter denne vegetariske kostpyramide:
Pyraamiden stammer fra sitet “Your vegetarian Kitchen”. Dér kan du finde meget mere forklaring på de enkelte fødevaregrupper og hvad de indeholder.
Klik på billedet, som kommer du ind på “Your vegetarian Kitchen”.
Jeg skrev i går om hjerte- og hjernemad – og der ER god grund til at tænke sig om, før man putter noget i munden.
Det anslås, at der i dag er 420.000 danskere, som lider af hjerte-karsygdomme. Det er 30% mere end man hidtil har troet – og i 2020 vil der være 60.000 flere, men mindre folk tar’ gaflen i den anden hånd og begynder at spise mad, der afkalker årerne i stedet for at fedte dem til.
Behandlingen af alle disse mennesker koster i dag 7 milliarder kr. Tænk hvor mange skønne grøntsager, man kunne købe for de penge, og hvor friske vi alle sammen ville blive, hvis vi spiste plantemad i stedet for animalske produkter.
vælg den livgivende mad
Det er primært de fede fødevarer med mættet fedt som ost og alle de andre fede mælkeprodukter, der fedter vores årer til.
Lige nu er der et lille positivt lys i mørket, for den nye fedtafgift har betydet, at vi i øjeblikket køber 30% mindre ind af de fede ting. Det er især fløde, ost og smør, der i mindre grad lander i indkøbskurven.
Hvis den gode trend varer ved, vil man kunne måle det på folkesundheden, men desværre vurderer eksperterne, at virkningen vil fortage sig på længere sigt, når forbrugerne har vænnet sig til de nye høje priser.
For at hjælpe forbrugerne ud af mælkesumpen burde sundhedsministeren udlevere pjecer med ideer til, hvordan man undgår mad med mættet fedt og kolesterol. Det kunne være opskrifter på mad med sojamælk- og fløde, tofu mm, der er helt kolesterolfrie produkter.
Det ville vænne forbrugerne til langt mere livgivende mad.
grønkål gavner
Som jeg skrev i går, er det værd at bekymre sig om Omega 3 fedtsyrerne. De finde bl.a. i grønkål og nødder.
Her i denne salat er begge dele:
grønkålssalat med granatæble, glaserede valnødder og hvidløg
Det er så heldigt, at hjernen og hjertet elsker den samme mad. Dvs mad med bl.a. Omega 3 fedtsyrer. Omega 3 forbedrer fx kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller og er med til at modvirke hjerte-karsygdomme.
undgå Alzheimer
Vil du undgå sygdomme som Alzheimers og hjerte-karsygdomme, skal du derfor spise meget mad med Omega 3 olien. Den fås bl.a. i fisk, men hvis du ikke spisr fisk, finder du Omega 3 fortrinsvis i nødder og frø som valnødder, hasselnødder, mandler og hørfrø, samt i grønkål og spinat.
Så husk masser af nøddedrys på salater og supper – eller spis en dejlig hjertestyrkende grønkålssuppe. Det er også ren hjernemad!
Det dejlige og – ind imellem – tørre efterårsvejr betyder, at det stadig er muligt at samle en god portion kantareller. Hvis man altså kender et godt kantarelsted!
Og hvad er skønnere på en kølig efterårsdag end at hjemføre sin fangst og lave en dejlig varmende suppe af de lækre svampe. Derfor er ugens forret en cremet kantarelsuppe.
Man kan jo også købe svampene, hvis man ikke selv er svampesamler. Den store portion ovenfor et fotograferet i Letland, som leverer mange svampe til de danske butikker.
fuldkorn hitter
Omsider er vi i Danmark ved at få øjnene op for velsignelsen ved fuldkorn. I mange år var hvidt mel, slasket brød uden næring og andre letfordøjelige ting dét vi havde lyst til at spise.
Det er nu ved at vende. Det at bide i et fuldkorn, der giver modstand til tænderne, nøddeagtig velsmag i munden og mæthed i maven er blevet in.
De hele korn er desuden næringsrige, de virker stabiliserende på blodsukkeret, og de forebygger hjertesygdomme.
Fuldkorn indeholder først og fremmest B-vitaminer, jen og zink.
perlebyg er en klar vinder
Af samtlige søgninger, der havner her på bloggen, kommer perlebyg ind som en klar nr. 1! Det er et rigtig godt tegn, og jeg udvikler derfor i øjeblikket en del opskrifter med det lækre korn, som i øvrigt uden videre kan erstattes af perlespelt.
De hele korn kan bruges i salater, i hovedretter og som tilbehør. I denne uge skal vi have en hovedret med perlebyg, sorte bønner og svampe. Her er masser af vitaminer og gode proteiner.
Har du været i naturen og fundet mange vilde svampe, kan du erstatte champignonerne med kantareller, tragtkantareller eller rørhatte.
. små plante”bøffer” med asparges Her i den korte, skønne asparges-sæson gælder det om at være opfindsom med stænglerne. Asparges kan heldigvis varieres i det […]
. glædelig pinse – mal med mad Jeg ønsker glædelig pinse med en rigtig forårstærte! Forårets yndlinge kan nydes på mange måder. Her er et […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
