Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

dyremishandlingArkiv

tirsdag

29

december 2015

19

KOMMENTARER

årets nytårsmenu 2015

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, nytår

2. januar 2016

 

når mad er medicin

kirsten.frkborg,amts.a

I dag skriver Frederiksborg Amts Avis om min nye bog, “Powerfood revolutionen”, der udkommer på tirsdag. Du kan læse omtalen her.

.

OBS: gør et kup!

Jeg har hørt, at Arnold Busck boghandlerne sælger “Powerfood revolutionen” for kr. 80,-. Så skynd dig før den bliver udsolgt. Den vejledende udsalgspris er kr. 199,90. Så der er virkelig noget at spare!

En af de allerførste kunder, Charlotte, har skrevet til mig: “Jeg synes, det er mageløst og generøst, Kirsten. Har netop siddet og bladet din bog igennem, og de mest appetitlige og lækre og sunde retter springer op fra siderne. Sikke en god begyndelse på 2016. Og på – i hvert fald i mit hjem – et sundere og mindre klimabelastende liv.”

 

en god start på det nye år

chili-sin-carne-3

Så er vi i gang med 2016. Hvis én af nytårsforsætterne har været at spise sundere og tage hensyn til kroppen, dyrene og klimaet, eller hvis du har brug for at smide lidt julefedt, så er det en god idé at følge med her på bloggen.

I dag vil jeg anbefale en dejlig varmende vinterret. Det er bidende koldt udenfor i dag, så denne chili sin (uden) carne med guacamole er et godt valg. Hvis du bruger bønner fra dåse er retten oven i købet hurtig at lave.

 


 

1. januar 2016

.

rigtig godt nytår alle sammen!

Jeg vil gerne ønske alle bloggens læsere et rigtig godt og grønt nytår. Tak fordi I fulgte med i 2015 – og ikke mindst tak for de mange kærlige hilsener jeg har fået fra jer i årets løb, ikke mindst her til jul og nytår. Det er meget opmuntrende og inspirerende med tilbagemeldinger og ros og ris. Heldigvis har jeg mest fået ros.

 

nytc3a5r

hvor grønt blev det i 2015?

Selv om der nu kom en klimaaftale i stand i Paris, har det slet ikke rykket nok med hensyn til klima og dyrevelfærd. Politikerne kan sætte nogle rammer (som måske ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på), men det er os, du og jeg , der må skabe forandringen. Det er igennem milliarder af menneskers handlinger hver dag, vores valg af mad, transport, indkøb i det hele taget, der kan flytte noget. Det er et valg at blive bevidst om, at alt hvad vi foretager os, har en effekt på omgivelserne.

Vi må få helt ind i bevidstheden, at hver eneste handling, vi vælger, ikke blot har virkning i de nære omgivelser, men også på den anden side af jorden. Det handler om solidaritet, også med de mennesker og dyr vi ikke ser i øjnene hver dag. Men i Danmark går det tilbage. Nu må der gødskes og forgiftes mere på markerne, der skal “fremstilles” flere svin etc. Milliarder brugt på genopretning af naturen er nu spildt.

Min helt store bekymring er de stakkels produktionsdyr. De har heller ikke fået det bedre. Tværtimod! Jeg kan ikke nok henstille til at boykotte dyr som ernæring. Hvis du vil spise dyr, så vælg i det mindste dyr, der har haft et nogenlunde liv.

Et lillebitte lys i mørket er, at følgerne på bloggen her vokser støt og stadigt. Jeg håber, det betyder mere grøn mad på flere tallerkener.

 

12227234_10206720916835300_7984692419732085201_n

 

Mit eget 2015 har været travlt optaget af min nye bog: “Powerfood revolutionen”, der udkommer om et par dage. Den handler om alt det gode, man kan gøre for kroppen og dermed automatisk også for klimaet og kloden. Kort sagt: de tre kærlige K’er.

Og så har jeg igen lavet hundredvis af nye opskrifter til bloggen her. Jeg blogger også for Urtekram, og jeg leverer opskrifter til Alternativets facebook-side hver mandag.

Der er mere end nok at gøre for alle, der vil en mere ren verden uden dyremishandling. Jeg håber, du følger med i 2016. “Jorden kalder”, som de siger i Alternativet.

Kærlige nytårshilsener fra

Kirsten

 


 

 

 

29. december 2015

.

nytårskort.

grøn nytårsmenu

Vi er knap færdig med julemaden, før nytårsmenuen trænger sig på. Hvis nytårsforsættet går ud på at skåne klimaet og spise mindre kød – og måske smide et par kilo, er der god grund til at vælge grønt på årets sidste aften – og forhåbentlig fortsætte hver eneste dag i det nye år.

Her er forslag til en delikat og festlig suppe til forret, små grøntsagsruller, squashi, blinis, og større retter som aubergineruller, kartoffel/spinatroulade og små porrepateer.

Hvis du ikke er til suppe som forret, kan du fx vælge de klassiske blinis eller en anden form for pandekager.

 

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

jordskokkesuppe-m-trøffel.2

Jordskokkesuppen er en festlig forret.

 

squashi – små grøntsagsruller

 squashi

Squashi er sushi med squash og gulerødder som “omslag” i stedet for tang. Retten kan serveres som  en af flere retter.

 

blinis

blinis.nytår

Blinis – de små buttede pandekager – er en klassisk ret til nytår. De serveres som forret.

 

pandekager med spændende fyld

pandekager m-caviart.6

De fyldte pandekager er også en forret eller en lille ret blandt flere andre.

 

aubergine/squashrulle

auberginerulle-3

Den lækre rulle med aubergine og squash er en hovedret.

 

kartoffel/spinatroulade

kartoffel-spinatrulle-3-680x1024

Kartoffel/spinatrouladen er også en hovedret.

 

små porrepateer med romescosovs
porrepaté.nytår.2

De små porrepateer er en mellemret eller en hovedret.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

26

juni 2015

4

KOMMENTARER

pandestegt spidskål m blåskimmelsovs og ristede mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter

29. juni 2015

 

spis hele frugten

citronskal

De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.

Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.

Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.

Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.

Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.

Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.

 


 

27. juni 2015

 

der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd

svin.angst

I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.

Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.

Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.

Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.

Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.

I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?

Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.

Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.

Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?

 

 


 

 

 

26. juni 2015

 

spidskål på panden

spidskål-stegt.2

Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.

Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.

Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.

Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.

 

stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler

50 g mandler

4 spsk olivenolie

2 spidskål

100 g blåskimmelost, evt. roquefort

sojafløde eller anden fløde

1 økologisk citron

frisk timian

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.

Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.

Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.

Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.

Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.

Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.

 

 

kartoffelsalat med opdateret mormordressing

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

4

marts 2015

4

KOMMENTARER

bagte kartofler med fyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. marts 2015

 

mælk er for kalve

Jeg blev glad, da jeg for nylig så, at man nu fraråder komælk til børn under 1 år. Tænk, hvor mange bittesmå væsener, der har skreget sig gennem hele deres første leveår, fordi de små maver ikke kan fordøje den ufordøjelige komælk. Komælk er skabt til kalve, der vokser hurtigt og er et stort dyr i forhold til en lille baby.

Men hvad med kalken? Det bliver jeg ofte spurgt om. Og her taler jeg om voksne menneskers behov. Vi behøver nemlig heller ikke komælk. Men en ubegribelig intensiv kampagne fra mælkebønder og Arla har fået folk til at tro, at det er nødvendigt at drikke komælk. Det er det absolut ikke!

Der findes udmærkede plantemælk af sojabønner, havre, ris, mandler mv. Man kan også selv lave en dejlig mandelmælk.

Mange mennesker er heller ikke klar over, at frugter og grøntsager også indeholder gode mængder kalk. Her er en liste over de vigtigste kalkleverandører.

 

kalkleverandører

Prøv fx en dejlig grønkålssuppe.

 


 

5. marts 2015

.

drab på dyr og mennesker sidestilles

Ifølge MetroXpress vil Dansk Folkeparti ændre straffeloven, så drab på mennesker og dyr sidestilles. Grov vold og drab på dyr skal sidestilles med vold og drab på mennesker.

Det er et interessant forslag, som jeg i den grad byder velkommen. Men under det hele lurer den tanke, at dyr betyder hunde og katte. Jeg er bange for, at køer og grise ikke henregnes til dyr af Dansk Folkeparti. Vores skyklapper er så store, at vi helt ser bort fra, at 30 millioner årligt svin pines og plages. Og så er der alle køerne og hønsene.

Så gad vide, hvordan begrebet DYR skal fortolkes? Dansk Folkeparti kæmper jo for retten, ja nærmest pligten, til at spise svinekød. Men så dobbeltmoralsk er partiet vel ikke?

Hvis forslaget skal tages alvorligt og bliver vedtaget, bliver der trængsel i fængslerne af svinebønder og slagteriarbejdere. Måske bliver man nødt til at inddrage svinefabrikkerne til afsoningerne. Der er lys forude!

svin

 


 

4. marts 2015

 

kartofler med merværdi

fyldte-kartofler-5

Sidst på vinteren er kartoflerne lidt trætte. Så i marts, hvor der endnu er 3 måneder til de nye guldklumper, har de gamle kartofler brug for en opgradering.

Vi spiser mest kartofler som tilbehør, men disse fyldte kartofler udgør en hovedret – med en fyldig salat til, fx en rødbedesalat med korn.

 

rødbede/æblesalat med hvedekorn og peberrodsdressing

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Se opskriften her.

 

fyldt kartoffel med skalotteløg og svampe

fyldt-kartoffel-1

bagte kartofler m fyld

4 store bagekartofler

fyld 1:

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

100 g svampe

olivenolie

2 tsk sennepsfrø (kan udelades)

1 limefrugt

2 spsk sesamfrø

frisk timian

fyld 2:

2 spsk tomatpuré eller sød chilisovs

evt. lidt chili

2 spsk græskarkerner

karse

 

fyldte-kartofler-4

Skrub kartoflerne helt rene og sæt dem på en bageplade.

Bag kartoflerne møre i en 200 grader varm ovn 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Stik i kartoflerne med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær kartoflerne igennem på langs. Udhul dem, så der kun er en tynd skal tilbage.

Mos det udtagne kartoffelkød. Du kan bruge et eller to slags fyld.

Hak skalotteløg, hvidløg og svampe.

Varm 1 spsk olivenolie på en pande og rist sennepsfrøene. Tilsæt løg og svampe og rist dem gyldne. Tilsæt 2 spsk limesaft og et drys salt og peber.

Rør løg og svampe i halvdelen af kartoffelmosen. Smag til med salt og peber og top fyldet op i fire af kartoffelskallerne.

Rør tomatpuré eller chilisovs i resten af mosen. Smag til med salt og peber og evt. mere chili. Rør græskarkernerne i mosen.

Kom fyldet i de sidste kartoffelskaller.

Sæt de fyldte kartofler i ovnen igen og bag dem yderligere ca. 15 minutter.

Pynt de bagte kartofler med friske krydderurter.

fyldt-kartoffel

 

flere ideer til fyld

kartofler.fyldte

1. hakkede oliven

hakket, tørret tomat

ristede mandelsplinter

 

2. ristede cashewnødder

hakkede kapers

snittet forårsløg eller purløg

 

3. hakket frisk tomat

hakket koriander

smuldret fetaost

 

4. blåskimmelost og hakket bladselleri

 

en fyldt kartoffel er også dejlig i madpakken

kartoffel.fyldt.2

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share