Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyremishandlingArkiv

fredag

1

marts 2024

9

KOMMENTARER

blomkål i sød chilisovs med grillet sesamtofu – sandheden om dyre”velfærd”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lad os kalde en spade for en spade

Forfatteren til “Det blinde øje”, Mathilde Walter Clark, har netop modtaget Politikens litteraturpris for sin fine bog om, hvordan vi bruger ord til at retfærdiggøre vores  mishandling af dyr, i dette tilfælde mink. Prisen kunne næppe være mere velanbragt.

Forfatteren påviser, hvordan vores valg af ord dækker over de pinsler, som dyrene udsættes for. Bogen er kommet i flere oplag og viser, at der heldigvis er interesse blandt danskerne for at dæmme op for mishandlingen af dyr i produktionen. Eller i det mindste af kaste lys på uhyrlighederne.

Mathilde Walter Clark sætter ord på, hvordan vores holdning til produktionsdyr helt kører af sporet, når vi ikke kalder tingene ved deres rette navn. Det er nemt at dulme sin dårlige samvittighed (for vi véd det jo godt!), når begreber som pelsmodning dækker over det faktum, at man holder dyr, der normalt har et territorie på op mod 3 km, og er skabt til at leve ved vand, indespærret i et lille bur i otte måneder – og at ord som huldstyring betyder, at dyrene sultes i vinterkulden, for at kunne levere mere afkom.

Mathilde Walter Clark har fået mig til at tænke over, hvordan vi med god samvittighed også kan købe kød fra dyr, og spise det uden at få det galt i halsen, når pakningerne forsynes med ord, der dækker over noget helt andet end sandheden. Eller rettere fortier sandheden.

Jeg vil blot nævne ordet dyrevelfærd. Hvem vil ikke gerne have velfærd? Også for dyrene. Men der er generelt ikke meget dyrevelfærd i dansk landbrug. Ordet velfærd dækker over mishandling. Man har oven i købet inddelt det i tre grader: kød med lidt mishandling, kød med medium mishandling, og kød med maksimum mishandling.

Måske ville omstillingen til en plantebaseret kost gå hurtigere, hvis vi kaldte en spade for en spade, og mærkede kødpakningerne med det, de retteligt indholder. En udvidet forbrugervejledning. Det kunne være:

“Hakket kød af udpint malkeko. Leverede 35 kg mælk om dagen. Levede hele sit 5 år unge liv i en stald. Aflivet med boltpistol og overskæring af halspulsårerne. Maksimum mishandling” eller

“Koteletter af 8 måneder gammel kalv. Havde 12 timer med sin mor efter fødslen. Medium mishandling” eller

“Hakket svinekød af 2 år gammel fødemaskine. Har produceret 80 grise og været fikseret 2 måneder om året i sin levetid. Maksimum mishandling” eller

“Kylling med brækkede ben. Slået ihjel i strømførende vandbad. Levet sit 45 dage unge liv i en stald med knap 5000 andre individer”. Maksimum mishandling

Et andet foretrukket ord i landbruget, der skal sløre sandheden, er planteværn. Det ord betyder slet og ret GIFT.

Giftene fra landbrugets produktion findes nu i mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark. I mere end hver tiende boring er grænseværdien overskredet.

I årtier er landbruget blevet støttet med milliarder af kroner for at drive rovdrift på dyr, natur og klima. Nu bliver de bedt om at skrue lidt ned for uhyrlighederne. Jo, det vil de måske nok overveje, HVIS altså de får penge for det!

Kan det blive mere grotesk? Kejseren har jo ikke noget tøj på. Hvem får øje på det først?

.

der er heldigvis alternativer

Lad os vende blikket mod mad uden lidelse.

I denne opskrift er smagen draget østpå, den kunne være hentet i Kina, Indonesien eller andre lande i Østasien. Her er både mildt og krydret, blødt og sprødt.

Og da det gerne må gå lidt stærkt, har jeg grebet den færdigkøbte chilisovs på flaske. Smagen er både sød og stærk – og det passer perfekt til blomkål.

.

sprøde proteiner

Denne virkelig enkle ret får sine proteiner fra grillet tofu. Selv om tofuen serveres med blomkålen i den forholdsvis stærke sovs, må tofuen gerne få lidt ekstra smag også. De fleste mennesker, der har smagt tofu naturel, er som regel flygtet langt væk. Det kan jeg godt forstå, for tofu uden smag kan godt minde lidt om kagepap.

Men vælg røget tofu eller tofu med smag af chili eller krydderurter. Det er også nemt at sætte sit eget præg på tofuen. Se om forskellige muligheder her.

.

hjemmelavet sovs

Hvis du ikke har lyst til at bruge den færdigkøbte chilisovs, kan du i stedet lave din egen barbecuesovs, der er som skabt til blomkål, se opskriften her.

..

alternative proteiner

Hvis du hører til dem, der ikke er så vild med tofu, så giv alligevel disse grillede stykker chancen. De er ret lækre.

Men det er også muligt at lave retten endnu hurtigere, hvis du udelader tofuen og i stedet får proteinerne fra bønner eller linser. Du kan så blande en dåse bønner eller linser (eller koge dem selv først) sammen med blomkålen og sovsen. Så har du en slags sammenkogt ret, og den tager ikke meget mere end 15 minutter at tilberede.

.

blomkål i chilisovs med sesamgrillet tofu

¾ kg blomkål

150 g løg

1 helt hvidløg

evt. 1/2-1 dl olivenolie

2 ½ dl sød chilisovs

1 bdt purløg eller grøn top af forårsløg

evt. reven ingefær

tamari (soja)

200 g fast tofu, gerne røget eller med anden smag

evt. flydende røg (købes i specialbutikker eller på nettet)

sesamfrø

evt. bambus- eller andre træspyd

25 g cashewkerner 

Du kan tilberede blomkålen på to måder.

Enten:

Del kålen i buketter, læg dem i kogende vand, damp dem 4-5 minutter. Afdryp dem. Så sparer du det meste af olien.

Skær løgene i tynde både og hvidløgne i skiver. Svits de to ting i 2 spsk olie til løgene er gyldne. Bland dem med kålen.

Eller:

Steg buketter af blomkålen, både af løgene og skiver af hvidløgene i en stor pande, til alle ingredienser er gyldne.

Bland i begge tilfælde chilisovsen i blomkålen og varm den igennem.

Du kan evt. smage chilisovsen til med ingefær og tamari.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i små stykker som på fotoene. Hvis du ikke bruger røget tou, kan du marinere neutral tofu i et par spsk olivenolie tilsat 1-2 tsk flydende røg. Lad gerne tofuen ligge i marinaden fra dagen før, du skal bruge den. Vend rundt engang imellem.

Træk tofustykkerne på grillspyd (lad dem først ligge lidt i vand) eller læg dem på en bageplade. Pensl tofuen med olie og drys med sesamfrø og en smule salt.

Sæt pladen eller spyddene under grillen i ovnen og grill tofuen til den er gylden. Vend spyddene eller stykkerne ind imellem.

Servér chilikålen drysset med klippet purløg eller snittet top af forårsløg samt cashewkerner. Du kan evt. riste kernerne gyldne på en tør pande.

Giv tofuspyddene til separat.

..

..

Share

tirsdag

29

december 2015

19

KOMMENTARER

årets nytårsmenu 2015

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, nytår

2. januar 2016

 

når mad er medicin

kirsten.frkborg,amts.a

I dag skriver Frederiksborg Amts Avis om min nye bog, “Powerfood revolutionen”, der udkommer på tirsdag. Du kan læse omtalen her.

.

OBS: gør et kup!

Jeg har hørt, at Arnold Busck boghandlerne sælger “Powerfood revolutionen” for kr. 80,-. Så skynd dig før den bliver udsolgt. Den vejledende udsalgspris er kr. 199,90. Så der er virkelig noget at spare!

En af de allerførste kunder, Charlotte, har skrevet til mig: “Jeg synes, det er mageløst og generøst, Kirsten. Har netop siddet og bladet din bog igennem, og de mest appetitlige og lækre og sunde retter springer op fra siderne. Sikke en god begyndelse på 2016. Og på – i hvert fald i mit hjem – et sundere og mindre klimabelastende liv.”

 

en god start på det nye år

chili-sin-carne-3

Så er vi i gang med 2016. Hvis én af nytårsforsætterne har været at spise sundere og tage hensyn til kroppen, dyrene og klimaet, eller hvis du har brug for at smide lidt julefedt, så er det en god idé at følge med her på bloggen.

I dag vil jeg anbefale en dejlig varmende vinterret. Det er bidende koldt udenfor i dag, så denne chili sin (uden) carne med guacamole er et godt valg. Hvis du bruger bønner fra dåse er retten oven i købet hurtig at lave.

 


 

1. januar 2016

.

rigtig godt nytår alle sammen!

Jeg vil gerne ønske alle bloggens læsere et rigtig godt og grønt nytår. Tak fordi I fulgte med i 2015 – og ikke mindst tak for de mange kærlige hilsener jeg har fået fra jer i årets løb, ikke mindst her til jul og nytår. Det er meget opmuntrende og inspirerende med tilbagemeldinger og ros og ris. Heldigvis har jeg mest fået ros.

 

nytc3a5r

hvor grønt blev det i 2015?

Selv om der nu kom en klimaaftale i stand i Paris, har det slet ikke rykket nok med hensyn til klima og dyrevelfærd. Politikerne kan sætte nogle rammer (som måske ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på), men det er os, du og jeg , der må skabe forandringen. Det er igennem milliarder af menneskers handlinger hver dag, vores valg af mad, transport, indkøb i det hele taget, der kan flytte noget. Det er et valg at blive bevidst om, at alt hvad vi foretager os, har en effekt på omgivelserne.

Vi må få helt ind i bevidstheden, at hver eneste handling, vi vælger, ikke blot har virkning i de nære omgivelser, men også på den anden side af jorden. Det handler om solidaritet, også med de mennesker og dyr vi ikke ser i øjnene hver dag. Men i Danmark går det tilbage. Nu må der gødskes og forgiftes mere på markerne, der skal “fremstilles” flere svin etc. Milliarder brugt på genopretning af naturen er nu spildt.

Min helt store bekymring er de stakkels produktionsdyr. De har heller ikke fået det bedre. Tværtimod! Jeg kan ikke nok henstille til at boykotte dyr som ernæring. Hvis du vil spise dyr, så vælg i det mindste dyr, der har haft et nogenlunde liv.

Et lillebitte lys i mørket er, at følgerne på bloggen her vokser støt og stadigt. Jeg håber, det betyder mere grøn mad på flere tallerkener.

 

12227234_10206720916835300_7984692419732085201_n

 

Mit eget 2015 har været travlt optaget af min nye bog: “Powerfood revolutionen”, der udkommer om et par dage. Den handler om alt det gode, man kan gøre for kroppen og dermed automatisk også for klimaet og kloden. Kort sagt: de tre kærlige K’er.

Og så har jeg igen lavet hundredvis af nye opskrifter til bloggen her. Jeg blogger også for Urtekram, og jeg leverer opskrifter til Alternativets facebook-side hver mandag.

Der er mere end nok at gøre for alle, der vil en mere ren verden uden dyremishandling. Jeg håber, du følger med i 2016. “Jorden kalder”, som de siger i Alternativet.

Kærlige nytårshilsener fra

Kirsten

 


 

 

 

29. december 2015

.

nytårskort.

grøn nytårsmenu

Vi er knap færdig med julemaden, før nytårsmenuen trænger sig på. Hvis nytårsforsættet går ud på at skåne klimaet og spise mindre kød – og måske smide et par kilo, er der god grund til at vælge grønt på årets sidste aften – og forhåbentlig fortsætte hver eneste dag i det nye år.

Her er forslag til en delikat og festlig suppe til forret, små grøntsagsruller, squashi, blinis, og større retter som aubergineruller, kartoffel/spinatroulade og små porrepateer.

Hvis du ikke er til suppe som forret, kan du fx vælge de klassiske blinis eller en anden form for pandekager.

 

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

jordskokkesuppe-m-trøffel.2

Jordskokkesuppen er en festlig forret.

 

squashi – små grøntsagsruller

 squashi

Squashi er sushi med squash og gulerødder som “omslag” i stedet for tang. Retten kan serveres som  en af flere retter.

 

blinis

blinis.nytår

Blinis – de små buttede pandekager – er en klassisk ret til nytår. De serveres som forret.

 

pandekager med spændende fyld

pandekager m-caviart.6

De fyldte pandekager er også en forret eller en lille ret blandt flere andre.

 

aubergine/squashrulle

auberginerulle-3

Den lækre rulle med aubergine og squash er en hovedret.

 

kartoffel/spinatroulade

kartoffel-spinatrulle-3-680x1024

Kartoffel/spinatrouladen er også en hovedret.

 

små porrepateer med romescosovs
porrepaté.nytår.2

De små porrepateer er en mellemret eller en hovedret.

 

Share

fredag

26

juni 2015

4

KOMMENTARER

pandestegt spidskål m blåskimmelsovs og ristede mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter

29. juni 2015

 

spis hele frugten

citronskal

De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.

Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.

Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.

Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.

Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.

Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.

 


 

27. juni 2015

 

der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd

svin.angst

I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.

Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.

Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.

Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.

Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.

I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?

Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.

Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.

Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?

 

 


 

 

 

26. juni 2015

 

spidskål på panden

spidskål-stegt.2

Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.

Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.

Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.

Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.

 

stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler

50 g mandler

4 spsk olivenolie

2 spidskål

100 g blåskimmelost, evt. roquefort

sojafløde eller anden fløde

1 økologisk citron

frisk timian

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.

Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.

Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.

Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.

Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.

Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.

 

 

kartoffelsalat med opdateret mormordressing

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share