Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyremishandlingArkiv

fredag

22

november 2024

8

KOMMENTARER

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder – og en lille gris på chartertur

Skrevet af , Posted in hovedretter, klima og mad

.

må jeg be’ om en bede – og lidt dyrevelfærd?

Ja, jeg b’er om beder, og jeg be’r i det hele taget om meget mere grønt på tallerknen. Det er der nemlig ikke voldsomt meget, der peger på i den netop indgåede grønne trepartsaftale.

Hvad gør man så? Man tager sagen i egen hånd, som et par af mine venner gjorde for nylig til en stor fest. Denne uges lækre ret med gule, brændte beder, stammer fra deres grønne fest, som var en fejring af alt det lækre grønne, se nedenfor.

.

håb er ikke en strategi …

… hører vi tit politikerne sige. Men det er jo i lange stræk, hvad trepartsaftalen også indebærer.

Der er mange gode tiltag i aftalen, men det ændrer ikke på, at dansk landbrug stadig er historiens bedste molbohistorie.

Vi – du og jeg – har nu i mange årtier betalt landmændene for at svine og forgifte vores jord, luft og vand. Nu skal de så kompenseres for at nedsætte svineriet. Det koster lige nu 43 milliarder kroner. Og det er kun en lille, lillebitte dråbe i de samlede omkostninger for at rette op på dyreproduktionens ødelæggende hærgen hele horisonten rundt.

Til sammenligning afsættes godt 400 millioner til fremme af plantebaserede produkter. Suk!

Greenpeace kalder aftalen “aktiv dødshjælp til vores fjorde”.

Men mon ikke politikerne i det mindste sørger for, at oplysning og opmuntring til den grønne revolution, der er nødvendig på vores allesammens tallerken, nu får maksimal fokus. Det er  planterne, der skal forvandle Danmark til et grønt land, hvor der er ren luft, rent vand og rene fødevarer til os alle.

Bliver et måltid nærende mad til landets skoleelever vedtaget politisk, er det en enestående mulighed for at introducere børnene til plantebaseret kost, som de måske ellers ikke ville få chance for at smage. Skoleeleverne er de nye generationer, der skal forvandle Danmark til et levende grønt land med masser af fuglesang og fisk i fjordene.

TV bør sende programmer til både børn og voksne, der handler om, hvordan man tryller en selleri, en rødbede eller et hvidkålshoved om til vidunderlig sanselig mad, der hylder både krop, klima og klode. Og regeringen bør husstandsomdele en lille kogebog med titlen “Grønt på gaflen”. Engang i fortiden havde landbruget stor succes med hæftet “Gris på gaflen”. Lad os nu få den gris byttet ud med grønt.

Det eneste rigtige er at angribe svineriet ved dets rod: vores sygt store produktion af svin i Danmark skal skæres ned til det antal dyr, som naturen kan kapere. Det vil i sig selv løse rigtig mange problemer med forureningen.

en lille gris på chartertur …

Jeg har ikke læst trepartsaftalen, men jeg har ikke fantasi til at tro, at der ikke findes en masse tiltag til bedre dyrevelfærd. Jeg håber det, for jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i Politiken den 17. november læste et citat af formanden for danske svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i forbindelse med den nådesløse eksport af smågrise, som sendes ud på lange transporter i lastbiler med 600 små grise, lastet i fem etager.

Jeppe eksporterer selv mere end halvdelen af sin årlige produktion på 75.000 smågrise. Heldigvis for Jeppe kan han stadig, som han siger, se sig selv i spejlet om morgenen, for det må forstås, at turen ned gennem Europa er lidt som en lystig chartertur for de små væsener, og landmanden sammenligner en lille gris med en legoklods, som jo ikke lider skade af at blive transporteret verden rundt. Jeg ville gerne kigge med i Jeppes spejl. Måske dugger det? Eller måske skal han bare gå til Louis Nielsen?

Hvis det virkelig er en fremherskende holdning i landbruget, at levende, lærenemme og følende væsener som grise sammenlignes med et stykke plastic, må vi vente længe på en bedre dyrevelfærd og dermed også befrielsen af de tusindvis af fikserede søer, der stort set ikke kan bevæge sig i de 4-5 uger, hvor de små grise dier. En praksis, der er forbudt i Sverige, Norge og Schweiz. I Tyskland og Østrig er dyrplageriet under udfasning.

Hvad kalder man behandlingen af såvel små som store grise i Danmark? Svineri!

.

når grønt går til fest

Heldigvis er der også smukke lysglimt i det mørke, der hviler over vores firbenede venner.

Der er nemlig masser af fest og nydelse på tallerknen, hvis grøntsagerne får lov til at spille hovedrollen.

For nylig holdt mine gode venner, plantepusheren Peter og hans kæreste Hanne, en smuk fest for 60 venner og familie. Menuen var én stor fejring af den grønne mad. Denne ret med beder er min fortolkning af en af de i alt 7 serveringer.

Der var kun få plantespisere blandt gæsterne, men alle var glade og mætte – og overraskede over hvor fantastisk denne mad smagte. Jeg er sikker på, at de går ud i verden og fortæller, at plante-mad er glæde-mad. Sådan kan glæden ved grønt sprede sig som ringe i vandet.

.

fejring af grønt er en fejring af livet

Foruden denne ret med brændte gule beder, stod den grønne festmenu på:

Ristet blomkål med hvide bønner, marconamandler og trøfler

Syltede kantareller, persillerod og ristet majsbouillon

Sherrystegt lions mane (svamp) med sprøde kartofler

Græskarravioli, bladbede og saltet citron

Grillet knoldselleri med pistacienødder og salvie

Æbler med pecannødder og estragon

.

 

.

cashewcreme som bund

En lækker sovs som bund for bederne fuldender retten. Du kan lave sovsen som i opskriften nedenfor, men du kan også i stedet for cashewsmørret selv blende cashewkerner til en creme:

Læg 100 g cashewkerner i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med plantefløde og evt. lidt vand.

Smag cashewcremen godt til med citronsaft, reven -skal, salt og peber.

.

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder

(4 personer)

¾ kg gule beder

75 g macadamianødder eller hasselnødder

olivenolie

1 spsk fennikelfrø

2 spsk kapers

frisk kørvel

cashewcreme:

4 spsk cashewsmør

1- 1½  dl plantefløde 

1 tsk misopasta og/eller tamari

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

evt. frosne edamamebønner

 

Skær bederne i både.

Hak de valgte nødder groft og rist dem gyldne i lidt olie sammen med fennikelfrøene. Sæt dem til side.

Varm 2 spsk olie op og tilsæt bederne. Steg dem 5 minutter på hver side ved middelvarme. Skru lidt op for varmen, og svits til bederne bliver mørke, men ikke brankede. De må gerne bevare lidt bid. Drys med salt og peber.

Rør cashewsmørret lindt med fløde og misopasta rørt ud i ganske lidt varmt vand.

Smag til med misoen, citronsaft, reven citronskal, tamari og peber.

Servér bederetten på et fad eller portionsvis. Drys med de ristede nødder, kapers og kørvel, evt. også tynde strimler citronskal eller reven skal.

.

Hvis du vil supplere med flere proteiner, så servér let dampede edamamebønner til bederne.

.

endnu flere ideer til julens fester

Har du brug for flere gode råd til årets fester, anbefaler jeg i al beskedenhed min nye bog, “Grøn gæstemad”. Et helt afsnit er med ideer til julens fester.

Du kan købe bogen hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

Share

fredag

1

marts 2024

9

KOMMENTARER

blomkål i sød chilisovs med grillet sesamtofu – sandheden om dyre”velfærd”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lad os kalde en spade for en spade

Forfatteren til “Det blinde øje”, Mathilde Walter Clark, har netop modtaget Politikens litteraturpris for sin fine bog om, hvordan vi bruger ord til at retfærdiggøre vores  mishandling af dyr, i dette tilfælde mink. Prisen kunne næppe være mere velanbragt.

Forfatteren påviser, hvordan vores valg af ord dækker over de pinsler, som dyrene udsættes for. Bogen er kommet i flere oplag og viser, at der heldigvis er interesse blandt danskerne for at dæmme op for mishandlingen af dyr i produktionen. Eller i det mindste af kaste lys på uhyrlighederne.

Mathilde Walter Clark sætter ord på, hvordan vores holdning til produktionsdyr helt kører af sporet, når vi ikke kalder tingene ved deres rette navn. Det er nemt at dulme sin dårlige samvittighed (for vi véd det jo godt!), når begreber som pelsmodning dækker over det faktum, at man holder dyr, der normalt har et territorie på op mod 3 km, og er skabt til at leve ved vand, indespærret i et lille bur i otte måneder – og at ord som huldstyring betyder, at dyrene sultes i vinterkulden, for at kunne levere mere afkom.

Mathilde Walter Clark har fået mig til at tænke over, hvordan vi med god samvittighed også kan købe kød fra dyr, og spise det uden at få det galt i halsen, når pakningerne forsynes med ord, der dækker over noget helt andet end sandheden. Eller rettere fortier sandheden.

Jeg vil blot nævne ordet dyrevelfærd. Hvem vil ikke gerne have velfærd? Også for dyrene. Men der er generelt ikke meget dyrevelfærd i dansk landbrug. Ordet velfærd dækker over mishandling. Man har oven i købet inddelt det i tre grader: kød med lidt mishandling, kød med medium mishandling, og kød med maksimum mishandling.

Måske ville omstillingen til en plantebaseret kost gå hurtigere, hvis vi kaldte en spade for en spade, og mærkede kødpakningerne med det, de retteligt indholder. En udvidet forbrugervejledning. Det kunne være:

“Hakket kød af udpint malkeko. Leverede 35 kg mælk om dagen. Levede hele sit 5 år unge liv i en stald. Aflivet med boltpistol og overskæring af halspulsårerne. Maksimum mishandling” eller

“Koteletter af 8 måneder gammel kalv. Havde 12 timer med sin mor efter fødslen. Medium mishandling” eller

“Hakket svinekød af 2 år gammel fødemaskine. Har produceret 80 grise og været fikseret 2 måneder om året i sin levetid. Maksimum mishandling” eller

“Kylling med brækkede ben. Slået ihjel i strømførende vandbad. Levet sit 45 dage unge liv i en stald med knap 5000 andre individer”. Maksimum mishandling

Et andet foretrukket ord i landbruget, der skal sløre sandheden, er planteværn. Det ord betyder slet og ret GIFT.

Giftene fra landbrugets produktion findes nu i mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark. I mere end hver tiende boring er grænseværdien overskredet.

I årtier er landbruget blevet støttet med milliarder af kroner for at drive rovdrift på dyr, natur og klima. Nu bliver de bedt om at skrue lidt ned for uhyrlighederne. Jo, det vil de måske nok overveje, HVIS altså de får penge for det!

Kan det blive mere grotesk? Kejseren har jo ikke noget tøj på. Hvem får øje på det først?

.

der er heldigvis alternativer

Lad os vende blikket mod mad uden lidelse.

I denne opskrift er smagen draget østpå, den kunne være hentet i Kina, Indonesien eller andre lande i Østasien. Her er både mildt og krydret, blødt og sprødt.

Og da det gerne må gå lidt stærkt, har jeg grebet den færdigkøbte chilisovs på flaske. Smagen er både sød og stærk – og det passer perfekt til blomkål.

.

sprøde proteiner

Denne virkelig enkle ret får sine proteiner fra grillet tofu. Selv om tofuen serveres med blomkålen i den forholdsvis stærke sovs, må tofuen gerne få lidt ekstra smag også. De fleste mennesker, der har smagt tofu naturel, er som regel flygtet langt væk. Det kan jeg godt forstå, for tofu uden smag kan godt minde lidt om kagepap.

Men vælg røget tofu eller tofu med smag af chili eller krydderurter. Det er også nemt at sætte sit eget præg på tofuen. Se om forskellige muligheder her.

.

hjemmelavet sovs

Hvis du ikke har lyst til at bruge den færdigkøbte chilisovs, kan du i stedet lave din egen barbecuesovs, der er som skabt til blomkål, se opskriften her.

..

alternative proteiner

Hvis du hører til dem, der ikke er så vild med tofu, så giv alligevel disse grillede stykker chancen. De er ret lækre.

Men det er også muligt at lave retten endnu hurtigere, hvis du udelader tofuen og i stedet får proteinerne fra bønner eller linser. Du kan så blande en dåse bønner eller linser (eller koge dem selv først) sammen med blomkålen og sovsen. Så har du en slags sammenkogt ret, og den tager ikke meget mere end 15 minutter at tilberede.

.

blomkål i chilisovs med sesamgrillet tofu

¾ kg blomkål

150 g løg

1 helt hvidløg

evt. 1/2-1 dl olivenolie

2 ½ dl sød chilisovs

1 bdt purløg eller grøn top af forårsløg

evt. reven ingefær

tamari (soja)

200 g fast tofu, gerne røget eller med anden smag

evt. flydende røg (købes i specialbutikker eller på nettet)

sesamfrø

evt. bambus- eller andre træspyd

25 g cashewkerner 

Du kan tilberede blomkålen på to måder.

Enten:

Del kålen i buketter, læg dem i kogende vand, damp dem 4-5 minutter. Afdryp dem. Så sparer du det meste af olien.

Skær løgene i tynde både og hvidløgne i skiver. Svits de to ting i 2 spsk olie til løgene er gyldne. Bland dem med kålen.

Eller:

Steg buketter af blomkålen, både af løgene og skiver af hvidløgene i en stor pande, til alle ingredienser er gyldne.

Bland i begge tilfælde chilisovsen i blomkålen og varm den igennem.

Du kan evt. smage chilisovsen til med ingefær og tamari.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i små stykker som på fotoene. Hvis du ikke bruger røget tou, kan du marinere neutral tofu i et par spsk olivenolie tilsat 1-2 tsk flydende røg. Lad gerne tofuen ligge i marinaden fra dagen før, du skal bruge den. Vend rundt engang imellem.

Træk tofustykkerne på grillspyd (lad dem først ligge lidt i vand) eller læg dem på en bageplade. Pensl tofuen med olie og drys med sesamfrø og en smule salt.

Sæt pladen eller spyddene under grillen i ovnen og grill tofuen til den er gylden. Vend spyddene eller stykkerne ind imellem.

Servér chilikålen drysset med klippet purløg eller snittet top af forårsløg samt cashewkerner. Du kan evt. riste kernerne gyldne på en tør pande.

Giv tofuspyddene til separat.

..

..

Share

tirsdag

29

december 2015

19

KOMMENTARER

årets nytårsmenu 2015

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, nytår

2. januar 2016

 

når mad er medicin

kirsten.frkborg,amts.a

I dag skriver Frederiksborg Amts Avis om min nye bog, “Powerfood revolutionen”, der udkommer på tirsdag. Du kan læse omtalen her.

.

OBS: gør et kup!

Jeg har hørt, at Arnold Busck boghandlerne sælger “Powerfood revolutionen” for kr. 80,-. Så skynd dig før den bliver udsolgt. Den vejledende udsalgspris er kr. 199,90. Så der er virkelig noget at spare!

En af de allerførste kunder, Charlotte, har skrevet til mig: “Jeg synes, det er mageløst og generøst, Kirsten. Har netop siddet og bladet din bog igennem, og de mest appetitlige og lækre og sunde retter springer op fra siderne. Sikke en god begyndelse på 2016. Og på – i hvert fald i mit hjem – et sundere og mindre klimabelastende liv.”

 

en god start på det nye år

chili-sin-carne-3

Så er vi i gang med 2016. Hvis én af nytårsforsætterne har været at spise sundere og tage hensyn til kroppen, dyrene og klimaet, eller hvis du har brug for at smide lidt julefedt, så er det en god idé at følge med her på bloggen.

I dag vil jeg anbefale en dejlig varmende vinterret. Det er bidende koldt udenfor i dag, så denne chili sin (uden) carne med guacamole er et godt valg. Hvis du bruger bønner fra dåse er retten oven i købet hurtig at lave.

 


 

1. januar 2016

.

rigtig godt nytår alle sammen!

Jeg vil gerne ønske alle bloggens læsere et rigtig godt og grønt nytår. Tak fordi I fulgte med i 2015 – og ikke mindst tak for de mange kærlige hilsener jeg har fået fra jer i årets løb, ikke mindst her til jul og nytår. Det er meget opmuntrende og inspirerende med tilbagemeldinger og ros og ris. Heldigvis har jeg mest fået ros.

 

nytc3a5r

hvor grønt blev det i 2015?

Selv om der nu kom en klimaaftale i stand i Paris, har det slet ikke rykket nok med hensyn til klima og dyrevelfærd. Politikerne kan sætte nogle rammer (som måske ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på), men det er os, du og jeg , der må skabe forandringen. Det er igennem milliarder af menneskers handlinger hver dag, vores valg af mad, transport, indkøb i det hele taget, der kan flytte noget. Det er et valg at blive bevidst om, at alt hvad vi foretager os, har en effekt på omgivelserne.

Vi må få helt ind i bevidstheden, at hver eneste handling, vi vælger, ikke blot har virkning i de nære omgivelser, men også på den anden side af jorden. Det handler om solidaritet, også med de mennesker og dyr vi ikke ser i øjnene hver dag. Men i Danmark går det tilbage. Nu må der gødskes og forgiftes mere på markerne, der skal “fremstilles” flere svin etc. Milliarder brugt på genopretning af naturen er nu spildt.

Min helt store bekymring er de stakkels produktionsdyr. De har heller ikke fået det bedre. Tværtimod! Jeg kan ikke nok henstille til at boykotte dyr som ernæring. Hvis du vil spise dyr, så vælg i det mindste dyr, der har haft et nogenlunde liv.

Et lillebitte lys i mørket er, at følgerne på bloggen her vokser støt og stadigt. Jeg håber, det betyder mere grøn mad på flere tallerkener.

 

12227234_10206720916835300_7984692419732085201_n

 

Mit eget 2015 har været travlt optaget af min nye bog: “Powerfood revolutionen”, der udkommer om et par dage. Den handler om alt det gode, man kan gøre for kroppen og dermed automatisk også for klimaet og kloden. Kort sagt: de tre kærlige K’er.

Og så har jeg igen lavet hundredvis af nye opskrifter til bloggen her. Jeg blogger også for Urtekram, og jeg leverer opskrifter til Alternativets facebook-side hver mandag.

Der er mere end nok at gøre for alle, der vil en mere ren verden uden dyremishandling. Jeg håber, du følger med i 2016. “Jorden kalder”, som de siger i Alternativet.

Kærlige nytårshilsener fra

Kirsten

 


 

 

 

29. december 2015

.

nytårskort.

grøn nytårsmenu

Vi er knap færdig med julemaden, før nytårsmenuen trænger sig på. Hvis nytårsforsættet går ud på at skåne klimaet og spise mindre kød – og måske smide et par kilo, er der god grund til at vælge grønt på årets sidste aften – og forhåbentlig fortsætte hver eneste dag i det nye år.

Her er forslag til en delikat og festlig suppe til forret, små grøntsagsruller, squashi, blinis, og større retter som aubergineruller, kartoffel/spinatroulade og små porrepateer.

Hvis du ikke er til suppe som forret, kan du fx vælge de klassiske blinis eller en anden form for pandekager.

 

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

jordskokkesuppe-m-trøffel.2

Jordskokkesuppen er en festlig forret.

 

squashi – små grøntsagsruller

 squashi

Squashi er sushi med squash og gulerødder som “omslag” i stedet for tang. Retten kan serveres som  en af flere retter.

 

blinis

blinis.nytår

Blinis – de små buttede pandekager – er en klassisk ret til nytår. De serveres som forret.

 

pandekager med spændende fyld

pandekager m-caviart.6

De fyldte pandekager er også en forret eller en lille ret blandt flere andre.

 

aubergine/squashrulle

auberginerulle-3

Den lækre rulle med aubergine og squash er en hovedret.

 

kartoffel/spinatroulade

kartoffel-spinatrulle-3-680x1024

Kartoffel/spinatrouladen er også en hovedret.

 

små porrepateer med romescosovs
porrepaté.nytår.2

De små porrepateer er en mellemret eller en hovedret.

 

Share