100 g speltkerner (evt. hvedekerner eller perlebyg)
50 g skalotteløg
2 fed hvidløg
100 g finvalsede havregryn
2 dl vand eller grøntsagsbouillon
4 spsk snittet frisk salvie
4 spsk sojamel
evt. 50 g hakkede valnødder
4-6 spsk tamari
4 spsk olivenolie + ekstra til stegning
hvede-, kikærte- eller sojamel til formning af bøfferne
Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter sammen med speltkernerne.
Afdryp kikærter og kerner.
Hak løg og hvidløg og kom dem i køkkenmaskinen sammen med kikærter, kerner, havregryn og 1-2 dl vand eller bouillon.
Purér massen – men ikke for meget. Farsen må gerne være lidt grov. Den skal være tilpas fast, så den nemt kan formes til bøffer.
Tag farsen over i en skål og tilsæt salvie, sojamel, evt. valnødder samt tamari.
Smag farsen godt til med tamari og friskkværnet peber. Rør olien i til sidst.
Tag farsen ud på et bræt og rul den til en pølse. Skær 8-10 skiver, afhængig af, hvor store du ønsker bøfferne.
Form bøfferne pæne og runde med melede hænder og sæt dem på en plade eller tallerken.
Sæt bøfferne i køleskabet 1-2 timer, inden du steger dem.
Steg bøfferne i godt varm olie og skru lidt ned for varmen. Steg bøfferne 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne. Dryp lidt mere olie på bøfferne, når du vender dem.
tip
Bøfferne er velegnede både som en hovedret sammen med kogte korn eller kartofler – og som burgerbøffer. Faktisk har jeg udviklet opskriften til en restaurant, der manglede gode veganske bøffer til deres burgere.
burger m pulled portobello
Prøv også en burger med pulled portobello. Det er fyld af skønt krydrede og marinerede svampe.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
danske bønder producerer bjerge af dyr i Østlandene
De danske svinebaroner nøjes ikke med at pine dyr, forpeste luften og forurene jorden i Danmark. De har enorme dyrefabrikker i Ukraine, Polen, Litauen og andre lande mod øst.
Svinefabrikken Luka i Ukraine huser således 54.000 svin. Det er vel at bemærke ikke kæledyr, og der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig de bjerge af døde dyr, som dette betyder.
Forestil dig de pinsler, de stakkels fødemaskiner gennemlever. De meste af deres liv er de fikseret uden mulighed for bevægelse. Smågrisene fjernes fra moderen, når de er 28 dage gamle. Herefter opfedes de i rekordfart til 105 kg, hvorefter de slagtes.
En del af kødet havner i pølser. Nu står grillsæsonen for døren og dermed indtagelsen af kilometervis af pølser.
Hvis du vil se, hvordan man laver pølser, så kig her.
Hvis kartofler udsættes for lys, bliver de grønfarvede. Det er et giftstof, der dannes, og kartofler med grønne pletter bør kasseres.
Især de nye kartofler er lysfølsomme, og hvis forhandleren ikke opbevarer kartoflerne tildækket, bliver de nemt grønne.
Tilbage i 1700- og 1800-tallet, inden vi overhovedet ville spise kartofler, mente man, at kartoflerne var skadelige indtil de var “modne”, dvs engang hen i august. Og faktisk indeholder kartofler giftstoffet solanin, ligesom også tomater og peberfrugter. Filosoffen Rudolf Steiner mente oven i købet, at man bliver dum af at spise kartofler.
Jeg løber risikoen og anbefaler en salat med de nye kartofler. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg gjorde ikke. Jeg fandt disse smukke lilla asparges forleden i Høsterkøb Planteskole. Er det mon nu en ny smart splejsning, tænkte jeg. Men nej. Det er bestemt ikke nogen nyhed. Kun i Danmark.
De lilla asparges stammer fra Ligurien og er allerede beskrevet i bogen Dell’arte del Cucinare af Bartolomeo Scappi sidst i 1500-tallet. Og i de mellemliggende århundreder har italienerne så bevaret denne kulinariske hemmelighed for sig selv.
Smagen er lidt mere nøddeagtig end de grønne og hvide. Læs mere om den eksotiske specialitet hos Gourmetgarage.
.
sidste udkald for asparges
servering
Spis de lilla asparges på samme måde som dens to fætre. De lilla skal – ligesom de grønne – ikke skrælles. Kog dem blot 2-3 minutter.
Her er de serveret med pesto af pistacienødder (opskriften følger på torsdag) og papirtynde radiser.
Lige siden vi begyndte at flyve sydpå med Tjæreborg og Spies, har vi spist mindre rugbrød. Vi fik smag for sydeuropæernes hvide brød, og det er dårligt for sundheden. Der er stort set ingen næring i det hvide brød.
Selv om det er moderne med fancymadpakker så lad alligevel basis i madpakken være rugbrød.
.
spis hele kerner
Kniber det alligevel med at få spist nok rugbrød, så spis hele rugkerner. Heldigvis har hele kerner som perlebyg, perlespelt, hel hvede og hel rug slået igennem som tilbehør i stedet for den importerede ris – og som en mættende og lækker del af en salat.
Prøv en kartoffelsalat med rugkerner og asparges. Her får du samtidig supergode proteiner.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat m. rugkerner, asparges og sennepsdressing
Ugens forret, en kold rødbedesuppe, har jeg hentet i Lituens tidligere hovedstad, Kaunas. I De baltiske lande estår menuen ofte poå retter med kartofler og rødbeder. Med den nye rødbeder er denne suppe lidt af et fund. Her er sødme fra rødbederne og bid fra syltede agurker.
Hovedretten, der egentlig er en frokostret, har jeg fået inspiration til på min tut til Samsø, der lige nu bugner med nye kartofler, asparges – og køer på græs! Måske har de leveret mælken til rygeosten, der serveres til salaten.
I mange år har det været svært at få danske asparges. Især de hvide. Det er helt anderledes i år. I alle mine butikker har der været skønne tykke og sprøde, danske asparges. Og når man, som jeg, netop har hentet en favnfuld hjem fra Samsø, så er der brug for de gode ideer til at nyde stænglerne.
Her er to salater. Klik på billederne, så får du opskrifterne.
Det er ganske vist: på Samsø graver de guld! De gyldne knolde vælter bogstavelig talt op af jorden lige nu.
På fastlandet venter vi utålmodigt på de første kartofler fra Samsø, men også samsingerne er glade for guldet i mulden. Så glade og stolte er de, at de netop har afholdt en konkurrence om, hvilken restaurant, der kunne frembringe den bedste kartoffelmad.
Og så glade er de for madderne, at de ikke vil lade os andre smage!
.
.
konkurrence i kartoffelmad
Vinderen af konkurrencen blev Ballen Badehotel. Nr. 2 blev Det lille Sommerhotel i Ballen, hvor kartoffelmaden ovenfor stammer fra. Det var dog ikke andenpræmien, men en helt almindelig mad.
Veninden og jeg var ellers ekstatiske ved tanken om at spise os gennem de tre første vindere i kartoffelmad-konkurrencen. Men allerede på Ballen Badehotel viste det sig, at det havde de ikke på menuen. Heller ikke Det lille Sommerhotel kunne indvie de glade gastronomiske turister i deres anden-præmie-kartoffelmad.
Endnu en gang må jeg undre mig over, at restauranterne på Samsø slet ikke er interesseret i at give turisterne nogle unikke kulinariske oplevelser med deres fantastiske råvarer.
.
hos Søren i Kæret
Der er heldigvis én undtagelse: min gamle ven Søren Ørum, som har restaurant Ved Kæret i Nordby.
Søren har desværre kun åbent i juli og august, men er du på Samsø på dette tidspunkt så kig endelig ind til Søren. Han er en guddommelig kok, og jeg ved af glædelig erfaring, at Søren på bestilling laver vidunderligt vegetarisk.
Vil du i dag blot have en salat med samsøkartofler så prøv denne med pasta. Du kan bruge alle slags pasta.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat med kulørt pasta
.
røgede kartofler
Hvis du skulle have lyst til at ryge kartofler til en kartoffelmad, nu hvor grillen er i gang, så kig her.
Jeg elsker grøntsagsboderne på Samsø! Det her er grøntsagshimlen med friske nye kartofler, asparges, masser af jordbær – og agurker, der har fået lov at udvikle deres personlighed.
Jeg har forsynet mig med flere kilo af de skønneste fede, hvide asparges og de slanke grønne. Om en god uges tid er det slut med et af årets største højdepunkter, så nu skal der nydes igennem hver dag indtil Sct. Hans.
Jeg fik dejlige sprøde hvide asparges påRestaurant Skipperly i Ballen. Det viser sig nemlig, at det ikke er blevet den mindste smule lettere at få vegetarisk mad på Samsø end det altid har været.
I Tyskland er restauranterne derimod i den grad på tæerne i aspargessæsonen med menukort med 15-20 forskellige aspargesretter. Sidste år kontaktede jeg turistbureauet på Samsø for at få dem til at foreslå restauranterne på øen noget lignende.
Men nej: restauratørerne på Samsø har ikke lyst til at promovere øens fremragende råvarer med specielle menuer. Jeg fatter det ikke!
Men Skipperly kan! Tak for det. Vi fik en virkelig fin vegetarisk middag i restauranten på Ballen havn, som jeg vil anbefale til alle, der skal til Samsø. Vegetar eller ej.
Vinderne i en netop overstået konkurrence om øens bedste kartoffelmad findes heller ikke på menukortene.
Læs mere om konkurrencen og om Samsøs kartofler her på siden i morgen.
Tilbage til aspargesene. Nyd dem fx som i denne salat. Klik på billedet, så får du opskriften.
Ærtepureen af de friske, rå ærter er delikat som tilbehør til pakkerne med kartofler og asparges. Men pureen er også god som dip, måske til sommerens grillede grøntsager.
I denne menu har jeg fortyndet pureen lidt og brugt den som dressing i salaten.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
