Når der nu åbenbart skal lovgives om, hvad de stakkels små børn skal tvinges til at spise, må jeg undre mig over, at det er noget af det mest usunde, der findes, man tvinger i børnene.
Svinekød gør ikke noget godt for vores krop, og fedt i store mængder er i høj grad med til at udvikle hjerte-karsygdomme. Men udgifterne til behandling af mennesker, der har spist sig til sygdomme, ofrer man på det alter, der hedder GRIS. Og nu er det så værgeløse børn, det går ud over.
Jeg vil derfor gerne foreslå to slags lækre frikadeller, der går rent hjem – både hos små og store. Og så er de supersunde.
Der er et ordsprog, som siger, at “når mørket er tættest, er lyset nærmest”.
Jeg håber, der passer. I de mange år, jeg har arbejdet for bedre dyrevelfærd og flere grøntsager på tallerknerne, har det næppe set mørkere ud. Dyremishandlingen i danske stalde når hver dag nye højder. Og nu skal vi så til at mase endnu flere stakkels dyr ind i burene af jern og stål. Milliarder og atter milliarder af dyr kloden over lider, mens de selv uvidende er med til at ødelægge vores klima og vores jord. Blot for at mennesker kan tilfredsstille deres behov for kød.
Og så alligevel … lige nu synes jeg, der er ved at blive kastet lys over en ny måde at spise på. En måde, der tager hensyn til naturen og klimaet – og dermed automatisk til vores egen krop men så sandelig også til dyrene.
.
kål når det er lækrest
Når rosenkål og blomkål bages i stedet for at dampes, koges eller svitses, får de en dejlig mild smag. Og med nøddedrysset dukkah bliver det en oplevelse for alle smagsløg!
De to slags kål passer som tilbehør til frikadeller, “bøffer”, postejer, pateer etc., se forslag nedenfor, men kålen kan også indgå sammen med andre salater i en frokost eller på et tag-selv-bord.
den supersunde kål
Man kan roligt kalde kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål har været i skammekrogen i lang tid. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges. Det undgår man, når kålen bages, og heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.
Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.
Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.
Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse, og de små runde kugler er super-antioxidante og derfor selvskrevne i en detox-kur.
Som de andre kålsorter indeholder også blomkål Omega 3 og virker antioxidant, antiinflammatorisk og afgiftende for kroppen. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.
ovnbagt blomkål og rosenkål med dukkah
400 g blomkål
400 g rosenkål
4 spsk olivenolie
25 g rosiner
1/2 granatæble eller 3 spsk tørrede kerner (kan erstattes af tørrede tranebær)
Skær blomkålen i små buketter. Del rosenkålene i kvarte.
Bred de to slags kål ud på en bradepande og hæld olien over. Vend k¨len rundt i olien. Drys med lidt salt.
Bag kålen i en 170 grader varm ovn, til kålen er let gylden.
Bland rosiner og kerner fra granatæblet sammen med kålen.
Du kan afkøle kålen eller spise den varm.
Rør en dressing af olie, 2-3 spsk citronsaft, presset hvidløg, lidt chili, reven citronskal og et drys salt. Smag dressingen godt til og hæld den over kålen.
Drys med dukkah’en.
dukkah – nøddedrys
Det mellemøstlige nøddedrys, dukkah, smager skønt med fine toner fra de ristede nødder og frø, spidskommen, evt. chili og krydderurter. Dukkah passer fint til den bagte kål.
De to slags bagte kål passer fint som tilbehør til postjer, pateer, bøffer eller frikadeller.
bøffer med kerner og kikærter
Kernebøffer med kikærter er gode i en burger, men de kan også spises som en hovedret, fx sammen med tilbehør af de bagte rosenkål og blomkål.
squashfrikadeller
Squashfrikadeller er lækre – både som hovedret sammen med de bagte kål – eller som pålæg.
porrepaté
En porrepatéer også et godt bud som hovedret sammen med rosenkål og blomkål.
Vi bliver lidt i det asiatiske. Her er dejlig indisk hverdagsmad. Disse kartoffelfrikadeller spises døgnet rundt i Indien, også som morgenmad.
Frikadellerne er dejligt krydrede. Du kan servere forskellige dips til, fx jordnødde- og kokosdip. Du kan også give den indiske yoghurt-salat, raita, til.
Du kan også spise frikadellerne med linse- og risretten nedenfor.
Mens vi er ved risen: her er en hurtig hverdagsret med ris og linser. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, kan man servere en tomatsovs til – og en salat, fx med frugt.
Risen er basiskost i Det fjerne Østen. I Laos, Thailand, Cambodia, Vietnam og landene deromkring er det risen, der dominerer. Det er dels den kogte eller dampede ris, der spises som tilbehør, dels rispasta og risplader, der bruges de de rå, vietnamesiske forårsruller, der er meget populære på disse kanter.
Da foråret er lige om hjørnet i Danmark, må det være passende at fejre det med forårsruller fra varmere himmelstrøg.
limesaft er en vigtig smagsingrediens i maden
Jeg kan dårligt komme i tanker nogen anden form for mad, der som den asiatiske indeholder så bred en palet af smagsnuancer. Her balancerer det søde med det sure, det stærke med det blide, det hårde med det bløde. Og citrussaft spiller en stor rolle.
en kok der koger med kærlighed
I byen med de smukke kalkstensbjerge, Vang Vieng i Laos, mødte jeg kokken Pa Vanh.
Pa Vanh er 74 år, men arbejder på fuld kraft i køkkenet på familiens hotel, Verandah, som ligger lige ned til floden Nam Song med de karakteristiske bjerge i baggrunden, indhyllet i en eventyragtig dis.
Jeg har sjældent spist så lækker mad som Pa Vanhs. Jeg mødte hende allerede inden jeg havde sat mig ned, og da jeg spurgte, om hun kunne lave vegetarisk mad, blev hun ellevild. Om hun kunne!!! Ja, det var faktisk det, hun elskede allermest. Og jeg skal love for, at dét Pa Vanh fremtryllede var lavet med kærlighed. Jeg smagte både hendes curryretter og ikke mindst hendes vegetariske forårsruller med chilidip og knuste jordnødder.
Pa Vanhs vietnamesiske forårsruller
udsigten fra Restaurant Verandah
Køerne drives hjem langs Nam Song floden hen mod aften, mens jeg nyder Pa Vanhs kokkekunst.
klisterris hører til i Laos
I det nordlige Thailand og Laos er det klisterrisene, der dominerer. Risen dampes over kogende vand i en flettet kurv. Og risen klistrer sammen, deraf navnet.
Klisterrisen steges her til riskager på et fortov i Vang Vieng.
Før riskagerne kommes i den spruttende olie, ligger de til tørre i solen på fortovet.
grønthandleren er på vej
Grønthandleren skubber sin tungt belæssede vogn af sted på gaden. Grøntsagerne er dugfriske, og udvalget er stort.
chili må der også til
Chili er en uundværlig ingrediens i maden her på egnen. Klimaet er lunt eller ligefrem stegende hedt året rundt, så de fleste “butikker” befinder sig udendørs på fortovet. Et “rigtigt” salgslokale er ofte blot et hul i væggen.
orange munke præger bybilledet
Mange af de gamle træhuse i Vang Vieng stammer fra kolonitiden under franskmændene. Og en munk støder man næsten altid på.
jeg får en ny munkeven
Jeg har en forkærlighed for buddhistiske munke. Eller også har de en forkærlighed for mig. Jeg kommer meget ofte i kontakt med de orange “drenge”, unge som gamle. Her får jeg en masse nyttig information om Laos af munken Larsak Kham. Larsak fortæller med beklagelse, at de kun er 8 munke i byens noget forfaldne kloster plus 4 novicer (unge drenge på vej mod indvielse).
.
en af de små novicer lytter med
Drengene kommer ofte ind i templerne, når de er små. Det kan være en mulighed for fattige folk, der vil sikre deres børn en form for uddannelse – og ikke mindst mad. Selv om munkene kun spiser en enkelt gang om dagen, er de dog sikret noget i maven, fordi lokalbefolkningen donerer mad til munkene. Eller munkene går ud i byen med deres tiggerskål tidligt om morgenen.
en blomst til guderne
Hvor der er templer og munke, er der også blomster. De buddhistiske guder elsker frugt og blomster.
bedetæppet luftes
små templer på marken
På vej ud i rismarkerne møder jeg disse to små templer. Her kan man se, at der er ofret både øl og sodavand. I buddhistiske lande finder man små templer eller bedesteder overalt. Det kan være i ens egen have, på et fortov eller i en rismark.
Buddhister behøver ikke nødvendigvis at gå i templet for at dyrke deres religion. Buddha kan kontaktes overalt, men et lille “hus” til offergaver er godt at have.
parasoller skærmer mod solen
Små og meget store parasoller er en del af bybilledet. Man kan kalde Laos for parasollernes land. I temperaturer i overkanten af 35 grader, er det dejligt med lidt transportabel skygge.
vietnamesiske forårsruller
Vietnamesiske forårsruller er dejligt håndterlige, fordi de ikke skal steges i olie. Dermed er de også kalorielette.
Forårsrullerne serveres med en sesam- eller jordnøddesovs, soja og en eller anden form for chilidip.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. en fransk klassiker – soupe au pistou Sparetider kalder på enkel, billig mad. Og her kommer supper ind som en klar vinder. Især de […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
