Selv om man anstrenger sig for ikke at spise for meget her i december, er det svært ikke at blive fristet. Og selv om man spiser fornuftige ting, sniger der sig alligevel nemt et par centimeter på hofterne eller deromkring.
Her behøver du ikke at tænke på æble- eller pærefacon. En salat kan man altid spise med god samvittighed. Her er en både frisk og kalorielet en af slagsen. Den smager dejligt som en del af en julefrokost eller som tilbehør til julepateen.
pæresalat med selleri og sesam
4 faste pærer
1/4 lille selleri
citronsaft
50 g tørrede tranebær
1 krølsalat eller andet salathoved
dressing:
3 spsk sesamfrø
1 spsk nigellafrø (jomfru i det grønne), kan evt. udelades
4 spsk sesamolie eller anden olie
2 spsk citronsaft
1 tsk mild sennep
Skær pærerne i både. Skær sellerien i tynde skiver og skær skiverne i tændstikstore stykker.
Vend straks pærestykker og selleri i citronsaft.
Bland tranebærrene i.
Rist sesamfrø og nigellafrø på en tør pande til sesamfrøene er gyldne. Afkøl dem.
Rør olien med citronsaft og smag til med sennep, salt, peber og et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Arrangerér salatbladene på et fad og læg salaten ovenpå. Drys med de ristede frø.
Her hos bageren i Isfahan bliver brødene bagt i den brændefyrede, såkaldte tandoorovn.
Disse iranske brød er meget lange, men man kan også bage dem i sin egen ovn i den længde, man ønsker.
iranske brød (nan-e-barbari)
1 tsk gær
3 ½ dl vand
2 tsk salt
100 g grahamsmel
300 g hvedemel + ekstra til æltning
1 spsk olivenolie
topping:
½ spsk hvedemel
½ dl vand
1 tsk olivenolie
½ tsk sukker
2 spsk nigellefrø (jomfru i det grønne)
2 spsk sesamfrø
Dette brød bages i Iran udelukkende med hvedemel, men jeg kan godt lide lidt grovhed i brød, så jeg har tilsat grahamsmel.
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt og grahamsmel. Lad dejen stå 5-10 minutter, til den begynder at boble.
Rør hvedemelet i og ælt dejen grundigt igennem med så meget mel, som den kan tage. Den skal være blank og elastisk.
Læg dejen i en skål med lidt olie i bunden og lad den hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse, 1-2 timer.
Ælt dejen igennem igen og del den i to lige store portioner. Lad dem hæve endnu en halv times tid i skåle med lidt olie i bunden.
Lav imens toppingen, der skal få frøene til at hænge fast: pisk melet ud i vandet og tilsæt olie og sukker. Bring det i kog og lad det tykne. Hvis det bliver for tykt, så tilsæt lidt vand. Blandingen skal kunne smøres på dejen med en bagepensel.
Rul de to portioner dej ud til aflange stykker, der måler ca. 12 x 32 cm. Lav 4-5 riller på langs ad brødet. Brug fx en spisepind. Tryk kanten lidt hele vejen rundt med en finger.
Pensl melblandingen på brødene og drys med nigella- og sesamfrø.
Sæt brødene i en 225 grader varm ovn og bag dem gyldne, ca. 15 minutter.
Typisk servering til enhver ret i Iran er radiser, krydderurter og salt.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. premiere på de nye kartofler Endelig, endelig skete det: foråret kom, og dermed også årets første nye kartofler. Samtidig med de nye kartofler kom […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
