ugens menu uge 21, 2012 – mad til skovturskurven
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
____________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
30. maj 2012
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
r u g b r ø d s r e f o r m
spis brød til
Vi har netop fået en politisk rugbrødsreform i Danmark. Heldigvis har der længe været en helt anden rugbrødsreform i de danske hjem.
Det er nemlig blevet in at spise rugbrød. Rugbrød er “sejt” og rugbrød er sundt.
Efter i mange år at have været i skammekrogen er rugbrød og alle de andre grove kornsorter kommet på Top 10-listen over yndlingsmad.
Vi spiser rugbrødsburgere (kommer også med i min nye madpakkebog), vi spiser grød af grove kornsorter og vi har smidt det hvide brød ud.
rugbrød er sundt
Det seneste indenfor forskning er, at rugkerner ser ud til at beskytte mod prostatakræft. Vi ved ikke præcis, hvad det er, der beskytter, men vi ved, at rug og andre korn indeholder vitaminer og mineraler som kalk, magnesium, jern, kalium og zink samt B-vitaminer og masser af fibre.
slank med rugbrød
Min gode ven, havemanden Claus Dalby, har netop tabt 18 kg – ene og alene ved at lægge sin kost om. Han har ikke sultet ét sekund, men bl.a. spist sit eget hjemmebagte surdejsrugbrød.
Læs om Claus´nye madvaner her.
Længere nede på denne side finder du opskrift på et superhurtigt valnødderugbrød.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
29. maj 2012
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
g r a t i s h j æ l p
ideer til sund og lækker mad
Firmaet Helsam har netop i samarbejde med Økologisk Landsforening sendt to nye gratis brochurer på markedet. Brochurerne fås i helsekostbutikker.
Den ene brochure giver ideer til sund mad på travle dage – den anden henvender sig til den, der ikke er vant til at lave grøntsagsmad. Til sidstnævnte har jeg leveret nogle af opskrifterne, bl.a. på en linsepostej.
Du kan også finde opskrift på en anden af mine linsepostejer her. Men faktisk har jeg lige udviklet en helt ny linsepostej, som kommer med i min nye madpakkebog, som jeg arbejder hårdt på lige nu. Den skulle gerne være klar til august.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
28. maj 2012
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
s p i s e e l l e r d a n s e ?
salsa på den ene eller anden måde
Hvis du har danset salsa hele pinsen, trænger du sikkert til en lille opkvikker i form af fast føde.
Det kan du få med en pikant salsa, der er til at putte i munden.
Salsa betyder egentlig blot sovs, men betydningen strækker sig nu videre til hakkede blandede ting, der måske mere ligner en salat.
Denne melon/agurkesalsa er god at spise til frikadeller og postejer – eller bare som tilbehør til grillmad.
Klik på billedet, så får du opskriften.
melon/agurkesalsa
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
27. maj 2012
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
k o l d s o m m e r s u p p e
suppe på polsk
Den polske suppe, chlodnik, er en kold agurkesuppe med bl.a. surkål. Hvis du ikke lige har et glas surkål stående, kan du lave suppen alligevel. Smag i så fald godt til med citronsaft. Det er vigtigt, at suppen er syrlig.
Klik på billedet, så får du opskriften.
chlodnik – kold agurkesuppe
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
26. maj 2012
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
p i n s e – p i c n i c
kom noget godt i kurven
Hvadenten du skal ud og se pinsesolen danse på søndag, til karneval og danse samba – eller på en helt almindelig picnic i det smukke vejr, skal der være noget at tanke rugbrøds-motoren op med.
– Og det kræver lidt lækkert i picnickurven.
Først og fremmest et godt stykke rugbrød som fx valnødderugbrød, som er lynhurtigt og nemt at bage. Og så skal der selvfølgelig også været noget lyst brød, og her vil jeg foreslå Cranks osteboller.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Et smørepålæg som er nemt at transportere, er hummus. Jeg har her lavet en version med avocado, som gør hummusen endnu sundere og mere delikat.
avocadohummus
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
25. maj 2012
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
m a d t i l
s k o v t u r e n
g l æ d e l i g p i n s e
En god del af Moder Jords forårsgaver er landet på ugens pizza: nye kartofler, grønne asparges, radiser og ærter. Så kan det ikke blive mere dansk!
Pinsen tegner til at komme med skovtursvejr. Det kræver mad, der er let at transportere. Det kan fx være pizza og salater, der er nemme at have med i udflugtskurven.
I denne uge har jeg forslag til en fuldkornspizza med årets madmæssige højdepunkter, nye kartofler og asparges. – Og en salat med den nye spidskål.
I år er der heldigvis både hvide og grønne danske asparges i butikkerne. Og det er om at nyde dem lige nu. Til Sct. Hans er det slut med at stikke asparges.
værsågod – ny dansk spidskål til salatskålen
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s o p s k r i f t e r
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
pizza med nye kartofler, asparges og rygeost
En pizza er “fingermad”, som er nem at have med i frokostkurven. Her er det en fuldkornspizza med de skønneste nye grøntsager.
Klik på billedet, så får du opskriften.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
spidskålssalat med dadler og jordnødder
Den nye danske spidskål er knasende frisk lige nu – og bør helt bestemt nydes rå.
Klik på billedet, så får du opskriften.
vegetarret, vegetaropskrift, kødfri ret
agurkesalsa asparges og rygeost avocado avocadohummus ærter brochurer fra Helsam chlodnik Claus Dalby Claus Dalbys slankekur Cranks osteboller dadler fuldkornspizza grønne asparges Helsam hummus jordnødder kold agurkesuppe kold sommersuppe kold suppe kødfri opskrift linsepostej madpakkebog melon/agurkesalsa melonsalsa mineraler i rugbrød Økologisk Landsforening picnic til pinse pinsekarneval pinsemad pinsepicnic pinsesolen pizza pizza med nye kartofler polsk agurkesuppe radiser rugbrød rugbrødsreform rugkerner salsa skovturskurv skovtursmad slankekur spidskål spidskålssalat spidskålssalat med dadler og jordnødder surdejsrugbrød surkål valnøddderugbrød vegetaropskrift vegetarret vitaminer i rugbrød