Vi er på vej over grænsen mellem Thailand og Laos med alle vores pakkenelliker. Vi venter på bussen, der skal bringe os over Venskabsbroen og ind til Vientianne.
franskmændene har været her – der er masser af flutes
og så kan man lave lækre sandwichs …
Dene laotiske kvinde har franske træk. Det er ikke kun i brødet, at man ser, at Laos er en tidligere fransk koloni. Også arkitektur, noget der ligner boulevarder og mange træer, giver svage mindelser om Paris.
selv en munk kan blive brødflov
solhatte og paraplyer er nødvendige i den bagende sol
vi prøver et laotisk gadekøkken
Gadekøkkener er overalt på fortove og pladser i både Thailand og Laos. De her folk spiser åbenbart aldrig hjemme, og det er forståeligt, for de fleste retter koster ikke over en tier.
Overalt hvor der er en bar plet, kommer folk med deres transportable madvogne og tænder et lille bål i en beholder. Her simrer bouillonen dagen lang. Den er grundlag for det meste, der serveres. Hak, hak, hak lyder det, når de mange ingredienser snittes til små elementer, der ikke behøver mere end 2 minutter i kogende vand.
På bordene kan man selv forsyne sig med ekstra friske og stærke chilier, forskellige stærke sovse, bønnespirer og limefrugt.
bouillonen snurrer over ilden dagen lang
nudelsuppen øses op i skålene
Når suppen serveres, kommes nudlerne først i kogende vand 1-2 minutter. Så lægges masser af hakket koriander og forårsløg i skålen sammen med masser af ristet hvidløg. Den kogende bouillon øses i skålen. voila! Så er den suppe parat.
man kan godt blive høj af at spise nudelsuppe med løg og koriander
– fed bliver man i al fald ikke
Jeg holder meget af nudelsupperne. De har en masse smag og næsten ingen kalorier. Thai- og laosmad må være den perfekte slankekur.
Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.
Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen.
Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.
.
congee af ris og grøntsager
.
grødens fire sæsoner
Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.
Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.
Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.
Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.
FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.
Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.
I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.
Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.
Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.
I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.
Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.
Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.
Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.
Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.
.
vegetarer drømmer ikke om kød
Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod!
Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.
Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder.
Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.
Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.
.
kalorielet svamp
De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.
Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.
Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.
.
pommes frites næsten uden kalorier
I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.
Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.
Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.
Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.
Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.
Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.
Lige nu sidder mange danskere med kaloriemæssige tømmermænd. Der er simpelt hen røget for meget fedt på sidebenene her i december, og nu skal det af igen.
Det er naurligvis et noget slidsomt arbejde, og hvis vi alle spiste fornuftigt hver dag året rundt, kunne vi uden problemer guffe lidt mere i december måned.
Men sådan er det ikke.
Er du en af dem, der skal smide nogle kilo, er der hundredvis af kalorielette opskrifter her på bloggen. Hvis du i dette splinternye år spiser efter disse opskrifter, er jeg temmelig sikker på, at du for det første vil tabe dig, for det andet holde vægten på længere sigt. Vel at mærke uden afsavn.
Min gode ven, havemandenClaus Dalby, tabte 25 kg på nogle få måneder blot ved at gå over til hovedsagelig grøntsagsmad. Han sultede på intet tidspunkt men nød de lækre grøntsager og letheden, der indfandt sig dag for dag.
.
slankemad og gode råd til et sundt liv
.
følg 4-ugers kuren
I bogen “Det helbredende køkken” kan du finde en samling opskrifter på sund mad. Det er kalorielet, det er kolesterol- og blodsukkersænkende – og det er mad, der er gunstigt for blodtrykket.
Følg 4-ugers kuren, og du vil mærke din krop få nyt liv!
Her på årets første dag gør de fleste sig sikkert tanker om, hvad alle disse splinternye dage, der ligger foran os, skal bruges til.
Måske fik vi ikke gjort alle de ting, vi satte os for ved sidste nytår. Men NU skal det være!
.
.
nytårsønsker
HVAD det så skal være, er forskelligt for hver og én af os. Jeg personligt vil først og fremmest ønske – og arbejde for – at de millioner af produktionsdyr der i dag lider i staldene rundt om i verden, og ikke mindst i Danmark, vil få bedre levevilkår.
Jeg vil ønske at alle mennesker nægter at købe kød, der ikke er økologisk. At alle mennesker der ønsker at spise kød, forlanger at kødet kommer fra dyr, der har levet et godt liv og haft mulighed for at bruge deres naturlige instinkter. Dyr der ikke er fedet op med antibiotika.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker tænker sig om, når de køber ind. At man begynder at forstå, at det har effekt på den anden side af kloden, hvad VI her i Danmark putter i indkøbskurven.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker i det nye år vil spise mange flere grøntager. Jeg vil ønske at de begynder med en enkelt kødfri dag og langsomt inddrager mange flere dage med vidunderlig og bæredygtig mad fra Moder Jord.
Jeg vil ønske, at alle mennesker får så meget respekt for mad, at de ikke smider den ud. 1 milliard mennesker på kloden sulter.
.
tak til bloggens læsere
Jeg vil også gerne sige en stor og hjertelig tak til de mange trofaste læsere af kødfrifredag. Bloggen vokser stødt og stadigt. Her omkring jul og nytår har der hver dag været omkring 2.000 besøgende inde og få gode ideer til grønne jule- og nytårsmenuer.
Det synes jeg er stærkt opmuntrende, og det lover godt for mere grønt i gryderne i 2013. Jeg vil gøre mit yderste for at levere lækre opskrifter.
Hvis du har det ligesom jeg, vil du måske hellere have en bid lækker ost som afslutning på måltidet end en sød dessert.
Måske står der så ost på menuen nytårsaften – og har du alligevel en lille sød tand, er det en god idé at lave den mellemøstlige puré eller pasta, haroseth, lavet af tørrede frugter og mandler/nødder.
Haroseth er et glimrende tilbehør til ost, ikke mindst til en tør ost som manchego.
Haroseth kan holde sig i et glas opbevaret i køleskabet i flere uger.
Rist mandler og pistacienødder på en tør pande, til mandlerne er let farvede. Afkøl mandler og nødder og findel dem i køkkenmaskinen eller med en stavblender.
Purér de tørrede frugter med portvin eller hyldeblomstsaft.
Bland mandler, nødder og de purerede frugter.
Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i pureen sammen med kanel, chili og citronskal efter smag.
Smag også til med lidt citronsaft og tilsæt et nip salt.
Pureen kan nydes til frisk frugt som pærer – eller serveres til osten, gerne en tør ost som manchego.
Faktisk havde denne supernemme ret ligget på bloggen et par år, og jeg havde glemt alt om den. Lige indtil en af bloggens læsere, Henrik, skrev til mig:
“Hej Kirsten! Dine orientalske rødbeder i kokosmælk var på menuen i går – og den ret røg straks på min top-5 over vegetarretter. Hold op, hor smagte den bare godt.”
Normalt kan jeg huske de flere tusind retter, jeg har lavet i årenes løb, men denne havde jeg ikke fotograferet, og derfor var den gledet ud af erindringen. Men jeg blev nysgerrig på grund af Henriks begejstring, så jeg lavede retten igen. Og her er den så. Og jeg kan også i al beskedenhed anbefale den!
Og som Henrik også skriver, så dufter køkkenet, så det er en sand fryd!
Så her i de korte, kolde dage, mens vi venter på sol og varme, kan man drømme sig væk til eksotiske steder med viftende palmer og brændende chili, mens krydderierne udfolder deres duft og frigiver deres smag på panden.
. selleriskiver giver en skøn glutenfri lasagne Nu er vi gået ind i rodfrugtsæsonen, og jeg vil gerne endnu en gang hylde sellerien. Det er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
